Læsetid: 4 min.

Mange andre end journalister søger aktindsigt

Seks ud af ti aktindsigter i centraladministrationen kommer fra pressen, viser en gennemgang, som Information har udarbejdet. En del af journalisternes aktindsigter er de såkaldte fisketure, der er særligt ressourcekrævende
Journalist Jan Kjærgaard har været på mange fisketure med aktindsigter. Blandt sine største succeser med fisketure er en række artikler, han i 2005 skrev om Anders Fogh Rasmussens spindoktor, Michael Kristiansen.

Jens Nørgaard Larsen

22. april 2013

Debatten om den nye offentlighedslov mellem journalister og politikere kan give indtryk af, at aktindsigter kun er noget, som journalister benytter sig af.

Men det er langt fra tilfældet. Selv om journalisterne er de flittigste brugere, så viser en gennemgang af i alt 644 sager om aktindsigter fra syv ministerier, at 250 sager, svarende til 39 procent, kommer fra andre end journalister. Det er især advokater og studerende, men også en lang række almindelige borgere, der står bag.

Blandt de syv ministerier er der også stor forskel på pressens andel af aktindsigter. Lavest med en andel på 43 procent ligger Justitsministeriet, mens Videnskabsministeriet ligger højst, fordi 81 procent af departementets aktindsigter kommer fra pressen.

»Det er ikke overraskende, at journalister er mest aktive med at søge aktindsigt. Det er jo journalisters opgave at få vigtig information frem til offentligheden, og aktindsigt er ofte nødvendig for at sikre dokumentation,« siger pressejurist Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedskommissionen 2002-07.

110 årsværk på aktindsigter

Der foreligger ikke aktuelle tal for, hvor mange ressourcer ministerierne bruger på henvendelserne om aktindsigt, uanset om afsenderne så er almindelige borgere eller journalister.

Tilbage i 2010 anslog Justitsministeriet i et svar til Folketingets Retsudvalg, at samtlige ministerier inklusive de underliggende myndigheder hvert år brugte ca. 110 årsværk – det vil sige godt 21.000 timer – på at behandle aktindsigterne. For de enkelte departementer var timetallet selvfølgelig noget lavere.

Knappe ressourcer kan være en blandt flere forklaringer på, at departementerne samlet set kun får besvaret 40 procent af aktindsigterne inden for offentlighedslovens frist på 10 dage ifølge den gennemgang af 12 ministeriers svartider, som Information offentliggjorde tirsdag.

Justitsministeriet, som står bag regeringens forslag til en ny offentlighedslov, er blandt de ministerier, der har besvaret færrest sager inden for lovens tidsfrist, viser gennemgangen. Kun hver femte sag blev besvaret inden for fristen, mens 44 procent af Justitsministeriets aktindsigter trak ud i mere end en måned. I 2010 brugte Justitsministeriet halvandet akademikerårsværk samt et halvt kontorårsværk på at besvare departementets omkring 160 sager, fremgår det af ministeriets svar til Retsudvalget. Det giver et gennemsnit på omkring 24 timer pr. behandlet aktindsigt, svarende til tre arbejdsdage.

Journalister på fisketure

Ifølge Justitsministeriets svar i 2010 vurderer flere ministerier, at de bruger flere og flere ressourcer på aktindsigterne. Ikke mindst de såkaldte »fiskeekspeditioner« kan være tidskrævende at besvare, anfører f.eks. Fødevareministeriet.

En henvisning til det store antal modtagne aktindsigter, som endnu ikke er blevet besvaret, bliver af mange myndigheder brugt som forklaring på, hvorfor en besvarelse udskydes. Antallet af de ressourcekrævende fisketure har derfor betydning for hvor lang tid, en myndighed er om at besvare andre aktindsigter.

Fisketurene er aktindsigter, hvor en journalist sender en enslydende mail til en række ministerier eller myndigheder og beder om f.eks. indsigt i udgifter til medietræning af en ny minister. Eller udgifter i forbindelse med den seneste resortomlægning i centraladministrationen. Eller udgifter til anskaffelse af nye fladskærmsapparater, indkøb af møbler, lamper, gulvtæpper, kontorudstyr eller kunst til ministerkontorene. Eller indsigt i rejseudgifter, hvis ministeren har rejst sammen med repræsentanter for kongehuset til fjerntliggende lande. Eller det kan være en aktindsigt hos alle ministerierne i »samtlige akter, der måtte belyse medarbejderklager over ministeren«. Eller indsigt i ministeriets udgifter de seneste fem år til repræsentation.

Sådanne fisketure adskiller sig fra mere almindelige aktindsigter ved ikke at være rettet mod en bestemt sag eller et bestemt forløb, som ønskes nærmere undersøgt. I stedet kastes mere eller mindre i blinde et stort net ud i håb om fangst. Ikke overraskende er det oftest formiddagsbladene, der tager på fisketure, men i Informations materiale findes også eksempler på journalister fra f.eks. Politiken, Jyllands-Posten og DR, der er ude med garnet.

Hertil siger Oluf Jørgensen:

»Myndigheder kan i dag afvise at give aktindsigt til journalister, der er på ’fisketure’. Med den nye offentlighedslov får journalister ret til at ’fiske’ ved at angive et tema f.eks. alle indkøb af it-udstyr, som et ministerium har foretaget det seneste år.«

Men fisketurene behøver ikke at være så ressourcekrævende, mener Oluf Jørgensen: »Myndigheder har selv stor indflydelse på, hvor mange ressourcer de vil bruge på sager om aktindsigt. Hvis de har et ønske om at være åbne og spare omkostninger, kan de blot udlevere al information, der ikke er tavshedspligt om. Så kan langt de fleste anmodninger om aktindsigt ekspederes med det samme uden at bruge timer på at begrunde afslag.«

Han opfordrer myndigheder »til at gøre det endnu nemmere ved selv« at lægge vigtig information på hjemmesiden: »Så kan de blot sige til en journalist: Halløj, kig på hjemmesiden,« forslår Oluf Jørgensen.

En af de journalister, der har været på mange fisketure, er Jan Kjærgaard, der i 24 år var ansat på Ekstra Bladet.

»Jeg har vel lavet mellem 2.500 og 3.000 aktindsigter i mine år som journalist, og mange af dem har været fisketure, men ikke ud i det blå. Det har næsten altid været på baggrund af et tip,« forklarer han.

»Masser af gange« har Jan Kjærgaard ikke kunnet bruge materialet, når han fik det: »Det kan være for småt, det kan være et forkert tip, eller sagen kan have fortabt sig tidsmæssigt, fordi besvarelsen har trukket ud.«

– Har du tænkt over, at du har overbelastet embedsværket med dine mange aktindsigter?

»Ja, absolut. Derfor har jeg også altid været åben for at gå i dialog om f.eks. at forkorte den periode, jeg har bedt om aktindsigt i, så det kunne gå hurtigere.«

Blandt sine største successer med fisketure peger Jan Kjærgaard på en række artikler, han i 2005 skrev om Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen.

»Jeg bad om indsigt i hans taxaregninger, mobiltelefon og hans tjenestekreditkort, og det endte han med at blive fældet på,« mener Jan Kjærgaard. »Først da jeg bad om indsigten, begyndte Statsministeriet at kontrollere den slags, og artiklerne førte til nye regler for f.eks. spindoktorernes brug af mobiltelefoner.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Høybye
  • Anders Feder
Jens Høybye og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det undrer mig, at journalisterne ikke beskæftiger sig med, hvad Lovforslaget vil få af virkninger for borgerens muligheder for aktindsig ude i centraladministrationerne i kommuner og regioner m. m.

Det er jo herude, at lovforslaget får sin størte indvirkning, for de borgere journalisterne argumenterer for at forsvare, ved hele tiden at omtale konskvenserne for jouernalisternes mulighed for aktindsigt i den øverste myndighed, ministeriet.

Men ude i kommuner og regioner m. m. findes der også en beslutningsproces, som hviler på centraladministrationernes forberedelse af lokalbeslutninger, der får direkte virkning for borgeren eller lokalsamfundende.

At Tynell telefonisk (kontrafaktisk jfr kommentarerne fra kommisionen til de enkelt §'er i lovforlaget) oplyste mig, at alle akter fra en kommune til et ministerium, altså en underliggende myndighed er omfattet af retten til indsigt i de afsendte og modtagne dokumenter mellem myndighederne, fjerne jo heller ikke det faktum, at så længe kommunen eller regionen er i en beslutningsproces, er denne proces beskyttet af det nye lovforslag.

Det er jo ude i lokalsamfundende og de underliggende myndigheder, at borgeren har behov for at kontrollere, om det matteriale der lægges til grund for kommunalbestyrelsens beslutninger har relevans.

Læs f. eks mine indlæg af:

http://www.information.dk/comment/698948#comment-698948

Jens Høybye
19. april, 2013 - 14:19

og mit første indlæg af:

http://www.information.dk/comment/698686#comment-698686

Jens Høubye
18. april, 2013 - 14:46

Så kære Dahlin, hvis det er journalisternes hensigt at vinde befolkningens forståelse for de voldsomme problemer ved det fremsatte lovforslag, så var det måske en idé at journalisterne begynder at fortælle og forklare hvordan lovforslaget reelt rammer isærgennemsigtigheden bag beslutningsprocessen, udarbejdet af centralforvaltningen, overordnet lov og entreprenante embedsmænd og enkeltpersoner ude lokalt i samfundet og især konsekvenserne for den enkelte borger, miljøet og lokal- og kommuneplanlægningen fremover.

Kristian Rikard og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar

Husk, at det er ikke kun på Christianborg der foregår beslutningsprocesser, som bliver omfattet af det nye forslag til Offenlighed i forvaltningen.

Forslaget (mørklægningen) rammer også beslutningsprocesserne ude i kommunalbestyrelser, regionerne og deres udvalg.

John Damm Sørensen

Jens Høybye er inde på noget helt rigtigt, debatten domineres i alt for høj grad af selvfede journalister, som tror loven kun er til for deres skyld, og som fremhæver sig selv som medlem afselvroseklubben Cavlingprisvindere.

Det er da besynderligt, at næsten 60.000 personer kan skrive under på en protest uden at en eneste borger kommer til orde i mediernes redaktionelle stof.

Dorte Sørensen

Hvis aktindsigten ikke skal være arbejdskrævende for statsadministrationen - så følg dog Oluf Jørgensens forslag.

"Han opfordrer myndigheder »til at gøre det endnu nemmere ved selv« at lægge vigtig information på hjemmesiden: »Så kan de blot sige til en journalist: Halløj, kig på hjemmesiden,« forslår Oluf Jørgensen."

Derudover hvorfor ikke lægge al dokumention og statistik for de enkelte lov ud på ministeriernes hjemmesider. Herved kan ALLE med interesse få vigtig information. Er det ikke måden at gøre vælgerne oplyste og interesseret i i samfundsforhold.
Er åbenhed ikke bedre end mere lukkethed?

Børge Rahbech Jensen

Jens Høybye: Det undrer ikke mig. Som jeg har forstået det, begrænser forslaget til en ny offentlighedslov kun adgangen til ministres kalendere og til bestemte typer korrespondance mellem regering og ministerier. Det har intet at gøre med aktindsigt i trufne beslutninger.

En udfordring i forhold til beslutninger truffet af kommuner og regioner er, at mange administrative opgaver i kommuner og regioner reguleres af cirkulærer, vejledninger og afgørelser fra ministerier i stedet for de folkevalgte kommunalbestyrelser og regionsråd, og Folketinget gerne blander sig i regionale og kommunale beslutninger. Det seneste eksempel fra kommunen, jeg bor i, var en plan om et Bilka-varehus, som Folketinget vedtog et forbud mod, mens kommunen behandlede en ansøgning fra Dansk Supermarked om etablering af varehuset. Et mere generelt eksempel er, at den sociale lovgivning formelt administreres af kommunerne, men de kommunale sagsbehandlere løser sine opgaver i henhold til vejledninger fra ministerier på Christiansborg, hvorved kommunalbestyrelsen i realiteten ikke har indflydelse på sine egne medarbejderes opgaver.

det er såmænd ikke så vanskeligt: læg alt, der ikke er til fare for nationens sikkerhed på nettet, så snart man er igennem de følsomme indledende faser, hvis der skulle være nogle sådanne, så viser man total åbenhed og sparer alle årsværkene.

John Damm Sørensen

Dorte Sørensen skrev:
Hvis aktindsigten ikke skal være arbejdskrævende for statsadministrationen - så følg dog Oluf Jørgensens forslag.

"Han opfordrer myndigheder »til at gøre det endnu nemmere ved selv« at lægge vigtig information på hjemmesiden: »Så kan de blot sige til en journalist: Halløj, kig på hjemmesiden,« forslår Oluf Jørgensen."

Det gælder allerede for miljøoplysninger, men ingen myndigheder overholder den regel.
Det resulterede bl.a. i, at borgere var 7 år om at skaffe sig adgang til Vetstat, som allerede var på nettet, men beskyttet af kode.

Børge Rabech Jensen

Nej, det nye forslag omhandler og bekræfter, at kommuners beslutningsproces er nøjagtigt med samme beføjelser for "mørklægning" som for ministeriernes jfr. den forklarende tekst i § 25 til Lovforslaget.

Og sidst og ikke mindst, så bør du skelne mellem, at en sagsbehandler behandler en sag jfr. lovens bestemmelser, og så det der sker, når f.eks. der skal tilvejebringes en lokalplan og evt. et kommuneplantillæg.

Det sidste foregår udelukkende i kommunen via kommunens centraladministration.

Så havde borgerne i din kommune haft adgang til sagsakterne vedr. beslutningsprocessen omkring "dit" Bilka, så havde kommunen måske inden den kommunale af byrådet trufne vedtagelse/godkendelse, nået samme konklusion som ministeriet, nemlig at centeret var ulovligt jfr. den overordnede planlægningslov (Regionsplan og Landsplandirektiv), men at det på grund af kommunens "fejlbehandling" af hele byggesagen, fik bygherren medhold i ikke at have gjort noget ulovligt, og derfor skulle centeret ikke rives ned.

Derimod skulle kommunen lovliggøre deres ulovlige beslutning. Altså omgå den planlægning de var underlagt forinden de vedtog det ulovlige.

Derfor er det nye forslag til Offentlighedsloven en katastrofe ude omkring i lokalsamfundet, alene fordi borgere og lokalsamfund nu kan forholdes relevante dokumenter og sagsakter fra også andre overordnede myndigheder, jfr. bestemmelserne i § 24 men især § 25. For dokumenterne ville kunne kategoriceres som interne dokumenter i en politisk beslutningsproces.

Og hvis det nuværende lovforslag kun skulle være gældende for ministerierne, hvor er så offentlighedsloven specifikt for kommunerne, da den nuværende Offentlighedslov der også gælder for kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder, anuleres ved ikraftrædelse af den nye Ofentlighedslov, hvis den vedtages.

Men især §25 i den nye lov er interessant for borgeren, og ikke for journalisterne jfr. at de kun interessemæssigt for dem beskæftiger sig med konsekvenserne af § 24, som specifikt omhandler menisterbetjening.

Men § 25 henviser i sine præmisser for centralforvaltningerne udenfor ministerierne til, at aktindsigt i beslutningsprocesserne er at betragte på lige fod som § 24.

Kristian Rikard

Som en anden infrekvent blogger her på stedet - Søren Kristensen - skrev forleden, føler han sig efterhånden forvirret på et højere niveau. Ditto her, og jeg synes efterhånden at hele sagen, som nærmest af nogle medier er ophøjet til en sag om rigets sikkerhed, antager karakter af noget ganske andet.
Selv om jeg ikke bryder mig specielt om MK, så er hans brug af mobiltelefon trods alt ikke noget, der truer landet sikkerhed!

Benjamin Bach

Nøj hvor er det håbløst, mand. Intet af det, der efterspørges i fisketurene lyder som svært-fremskaffelige informationer. Tværtimod lyder det som relevante informationer i kampen mod korruption og nepotisme. At kalde det for "fisketure" siger mest noget om ministeriernes arrogance og uduelighed. Det burde hedde "kontroltilsyn". Sæt det i system og sørg for, at pressen kan få den fornødne indsigt uden det tager tid og ressourcer.

Børge Rahbech Jensen

Jens Høybye

Jeg har intet læst i debatten om ændringer i offentlighedsloven, som har noget som helst at gøre med fx. lokalplaner. Der har udelukkende været tale om påstået mørklægning af embedsmænds ministerbetjening. Som jeg har forstået debatten, er forslaget til en ny offentlighedslov derudover et genoptryk af den gamle lov. Jeg har ikke undersøgt, om den §25, du henviser til, også eksisterer i den nuværende lov.

Historien om "min" Bilka er, at den blev gjort ulovlig, da Folketinget vedtog en tilbagerulning af planlovens bestemmelser om detailhandel d. 4. april.
http://dinavis.lokalavisen.dk/randers--folketinget-satte-stopper-for-bil...
Jeg tvivler på, aktindsigt i Dansk Supermarkeds ansøgning til Randers Kommune ville afsløre baggruinden for den vedtagelse i Folketinget.
Randers Kommune vedtog d. 22. december et tillæg til kommuneplanen, som gav mulighed for den ønskede Bilka.

Børge Rahbech Jensen

Jeg er enig med Benjamin Bach. Jan Kjærgaards indsigt i Michael Kristiansens taxiregninger etc. passer ikke til artiklens definition af fisketure: "Sådanne fisketure adskiller sig fra mere almindelige aktindsigter ved ikke at være rettet mod en bestemt sag eller et bestemt forløb, som ønskes nærmere undersøgt. I stedet kastes mere eller mindre i blinde et stort net ud i håb om fangst. "
I sagen om Michael Kristensen var Jan Kjærgaards ønsker om aktindsigt netop rettet mod et bestemt emne.

rikke jakobsen

Jens Høybye det lyder rædselsfuldt interessant. Hvis man kan sige det sådan. Specielt i forhold til ejendomsretten. Har du et link til dokumentationen- vil gerne bruge det konstruktivt.
Med venlig hilsen
Rikke Jakobsen

Børge Rabech Jensen

Den nugældende Lov om offentlihed i forvaltningen indeholder 18 §'er, og blev vedtaget i december 1985 med virkning fra 1987.

Nugældende lov:

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=59474

Lov om forslag til Lov om offentlighed i forvaltningen indeholder 44 §'er, og i det link du får kan du jo læse kommisionens anbefalinger og Justitministeriets kommentarer, og sidst i det lange dokument, kan du læse kommentarer til de enkelte 44 §'er.

Alene det forhold, at den gamle lov kun har 18 §'er og den nye 44 §'er fortæller vel ret tydeligt, at noget sker der for borgeren udover bare det også væsentlige hvad journalisterne i øjeblikket debatterer omkring menisterbetjening.

Lovforslaget der diskuteres:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134590

Du skriver til slut i dit indlæg af 22. april 2013 - 19:22:

"Jeg tvivler på, aktindsigt i Dansk Supermarkeds ansøgning til Randers Kommune ville afsløre baggruinden for den vedtagelse i Folketinget.
Randers Kommune vedtog d. 22. december et tillæg til kommuneplanen, som gav mulighed for den ønskede Bilka."

At offentlihedsloven, både den nugældende og lovforslaget til en ny offentlighedslov, skulle give aktindsigt i en privat virksomhed, siger vist sig selv at det kan jeg ikke på noget tidspunkt have udtrykt, da jeg kender forskellen på begreberne hvad der er privat og offentligt.

Det at Randers Kommune den 22. december har måttet vedtage et tillæg til sin Kommuneplan efterfølgende, at Ministeriet den 4. april har erklæret projektet for ulovligt i. f. t. Kommuneplanen (overordnet planlægning) uden det nu vedtagne tillæg, fortæller jo netop, at projektet og dermed sagsbehandlingen i kommunens centraladministration incl. kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet, var ulovligt.

Altså borgerne var ikke blevet hørt eller haft den lovbefalede indsigelsesret til kommunens ønske om at lave en kommuneplans godkendte bestemmelser om, for at den kunne passe til lokalplanens ønsker.
Og enhver Kommuneplan er godkendt ikke kun af borgerne, men også af overordnede myndigheder.

En lokalplan og/eller en Partiel Byplanvedtægt skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, som igen skal være i overensstemmelse med Regionsplanen, som igen skal være i overensstemmelse med Landsplandirektivet.

Altså har kommunen totalt overtrådt demokratihensigten ved reglerne omkring tilvejebringelse/beslutningsprocessen af projektet. Borgeren har ikke haft mulighed for indsigelser m. m. i forhold til planlægning og de overordnede planlove.

Men nu er det jo ikke min opgave, at lære dig alt om Planlovgivning og Offentlighedsloven, men kan bare fastslå, at jeg tilbage i slutfirserne under den nugældende Offentlighedslov, fik sat Helsingør Kommune under administration, netop fordi kommunen trods borgernes indsigelser havde besluttet noget ulovligt, og at jeg ved min indsigelse til lokalplanens forhold til overordnet planlov og efterfølgende klage til miljøminister Chr. Christensen over, at kommunen trods min specifikke indsigelse om noget ulovligt, alligevel havde vedtaget noget ulovligt i forhold til overordnet planlovgivning (Regionplan og Landsplandirektiv), så fik jeg også via Ministeriet udvidet aktindsigt i kommunens, amtets, Hovedstadsrådets, Planstyrelsen og ministeriets centraladministrations beslutningsproces og især de vigtige af kommunen kategoricerede interne dokumenter m. m., der viste, at kommunen hele vejen igennem processen vidste det var ulovligt det bygherren lovligt havde søgt om, og kommunen ulobligt havde godkendt.

Derfor er det nye forslag udover journalisternes problemer på Christiansborg, en katastrofe for borgerens mulighed for at kontrollere en myndighed, der bevidst ved hjælp af offentlighedsloven vil mørklægge en proces, ved overfor borgeren at henvise til at dokumenter der søges aktindsigt i er interne, netop og især fordi dokumenterne jo kan hævdes at indgå i en beslutningsproces i kommunens centraladministration.

Og Børge Bach Jensen, en lokalplan eller en ændring af en lokalplan der tilvejebringes af kommunens centraladministration, kan jo indeholde en bestemmelse (et ønske fra en bygherre) om eksprobiation af borgeres ejendomme eller andre råderetter. Tænk på det i forhold til politikernes ønske om mere lukkethed omkring beslutningsprocesser jfr. det nye lovforslag, som også får virkning for processerne og aktindsigterne ude i lokalsamfundene.

Og ikke mindst skal du tænke på, at enhver lokalplan eller miljøgodkendelse skal indeholde oplysninger om lovligheden til overordnet lovgivning og planlægning.

Alene derfor vil en lokalplan eller mijøgodkendelse der oplyser at planerne ikke strider mod overordnet planlægning eller lovgivning, eller påstås at være i oeverensstemmelse med samme, jo give det paradoks, at borgeren jo ikke efter den nye lov har indsigt i dokumenterne, der kan bekræfte overfor borgeren centraladministrationens udtrykkelige oplysninger.

Jeg behøver vel ikke nævne som eks. dit eget eksempel fra Randers Kommune eller beskæftilsesministerens håndtering af dagpengesagen o. s. v. og o. s. v.

Rikke

Er mit svar til Børge Bach Jensen godt nok i. f. t. det du spørger mig om?

Jeg kan desværre kun håbe på, at fokus vil blive rettet mere på borgernes reelle problemer end journalisternes i forhold til lovforslagets konsekvenser for borgerens muligheder for egenkontrol ude i og hos diverse centraladministrationer.

Personligt synes jeg det er beskæmmende, at justitsministeren kontrafaktisk og konstant uimodsagt af journalisterne, stadig kan få lov at påstå mere fremtidig åbenhed ude i lokalsamfundenes beslutningsprocesser i centraladministrationerne.

Trods alt vedrører journalisternes problemer "kun" deres egne muligheder for historier overfor offentligheden, og mit indtryk af, at der stadig trods debatten findes flere borgere i samfundet end journalister der udover personsager berøres af lovforslaget, gør ikke min beskæmmelse mindre.

Der skal som nu, selvfølgelig ikke være aktindsigt i borgeres personsager.

Børge Rahbech Jensen

Jens Høybye

Privat virksomhed? Jeg tænkte på dels kommuneplanen i Randers Kommune og dels Folketingets ændring af planloven. En aktindsigt i Randers Kommunes behandling af Dansk Supermarkeds ansøgning om en Bilka i Paderup giver formentlig ingen indsigt i baggrunden for, Folketinget vedtog en tilbagerulning af planloven om detailhandel. Ikke desto mindre blev Dansk Supermarkeds ansøgning til Randers Kommune i realiteten afgjort af Folketinget.

Det er endnu mere udbredt på det sociale område, så vidt jeg ved. Selv når kommuners socialudvalg inddrages i afgørelser, træffes afgørelserne på grundlag af cirkulærer og vejledninger fra ministerier samt afgørelser fra ankestyrelser. For at få indsigt i grundlag for kommunale socialudvalgs afgørelser kan det derfor være nødvendigt at søge aktindsigt i ministeriers udarbejdelse af cirkulærer og vejledninger. De fleste andre oplysninger i sådanne sager er nok fortrolige.

Børge Rahbech Jensen

Der er vist ingen grund til at diskutere, da du ikke anerkender at kommuner udover at administrere love, cirkulærer og ankestyrelsesafgørelser, også har andre opgaver nemlig beslutningsprocesser bl. a. lokalplanlægning, miljøgodkendelser, bevillinger m. m.

Og du anerkender åbenbart heller ikke, at det er en beslutningsproces, at kommuner m. m. træffer afgørelser/beslutninger, uanset de kan være ulovlige eller ej ud fra given overordnet eller allerede gældende lovgivning omkring ansøgninger bl. a. om byggeprojekter.

Og til slut kan jeg oplyse dig om, at hvis en kommune skal rette sig efter en ankestyrelse, så beror det alene på, at kommunen i første omgang har truffet en forkert eller ulovlig beslutning.

Og jeg kender ikke til eller har hørt noget sted, at Planstyrelsen endsige Folketinget har godkendt et nyt Landsplandirektiv i april 2011 eller i år.

Ressortområdet ligger i det ministerium som Planstyrelsen er underlagt, og ikke i Folketinget, som alene kan vedtage en ny lov, der påbyder at et ministerium skal ændrer pågældende gældende planlovgivning.

At du, jfr. din tese omkring aktindsigt via ministerier undrer dig over, at det er svært at få aktindsigt i personsager ude i kommunerne, taler vist i sig selv om, hvad der interesserer dig mest, især omkring hvad du synes om din mulighed for din kontrol af andre borgeres personlige rettigheder i personsager er rimelige, set i dit lys.

Iøvrigt kan alle de love, regler og cirkulærer du ønsker aktindsigt i, og som kommunen træffer afgørelse via en beslutningsproces i personlige sager udfra, findes på nettet.

John Vedsegaard

Det kan vel ikke være så svært, at opkræve et gebyr, på for eksempel 1000 kroner pr. sag man vil have indsigt i, hvis man ikke har en åbenlys personlig interesse i sagen, i sidste tilfælde skal det naturligvis være gratis.

Kurt Loftkjær

Folkets sikkerhed
I vort repræsentative demokrati overdrager folket magten til de valgte repræsentative politikere, men ikke uden at sikre os mod for magtfuldkomne eller korrumperede politikere.

Det sker via Grundloven og Offentlighedsloven. Sidstnævnte skal sikre, at vi til enhver tid kan kontrollere magthaverne. Loven er så vigtig, at den burde være indeholdt i grundloven, som det er tilfældet i en lang række stater, så den ikke uden videre kan ændres af de magthavende politikere.

Retten til at kontrollere det repræsentative demokrati skal selvfølgelig ikke koste borgere eller presse penge. At føre denne kontrol kræver en kæmpe arbejdsindsats, som snarere skal belønnes end straffes med gebyrer.

Åbenhedskomitéen /v. Kurt Loftkjær

Kurt Loftkjær

Hvad er misbrug?

Man skal tænke på, at loven netop kan anvendes til at standse misbrug hos dem, som vi har givet magten via vores repræsentative demokrati. Og når de misbruger der magt, så er det yderst sjældent, at de kommer til at betale. Husk at det omkostningsfrit for embedsmænd at forbryde sig mod Offentlighedsloven. Der findes ikke strafsanktioner. Det burde man snarere fokusere på.

Hvem skal i øvrigt bedømme, hvornår loven misbruges? Politikere og embedsmænd.