Ansvaret ligger også hos os selv

Det var sin egen indignation som forbruger, der fik Ph.d. Cup-vinder Maja Rosenstock til at undersøge, hvorfor mange virksomheder tilsyneladende ikke har styr på deres samfundsansvar. Hun konkluderede dog, at opgaven er næsten umulig – og at ansvaret også ligger hos forbrugeren
Maja Rosenstock har gennem arbejdet med sin ph.d. erkendt, at Corporate Social Responsability ikke er helt så let for virksomhederne, som hun havde troet. ’At arbejde med CSR er derimod en kompleks affære fuld af dilemmaer og modsatrettede interesser,’ siger hun.

Maja Rosenstock har gennem arbejdet med sin ph.d. erkendt, at Corporate Social Responsability ikke er helt så let for virksomhederne, som hun havde troet. ’At arbejde med CSR er derimod en kompleks affære fuld af dilemmaer og modsatrettede interesser,’ siger hun.

Tine Sletting
17. april 2013

En sommeraften i 2006, sad Maja Rosenstock i sofaen, mens dokumentaren Når tilbud dræber var i fjernsynet.

»Der stod indiske arbejdere i klor og syredampe uden beskyttelse for at producere tekstiler til Jysk. Samtidig stod der på Jysks hjemmeside, at de tog samfundsansvar. Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen, for hvor svært kan det være at tage ansvar?« siger Maja Rosenstock, der sammen med syv andre vandt Ph.d. Cup 2013.

Det var en fortørnelse, der startede foran fjernsynet, der fik Maja Rosenstock til at bruge tre år på en erhvervs-ph.d.-afhandling om virksomheders etiske ansvar – det såkaldte CSR: Corporate Social Responsibility.

Win-Win?

Ikke langt inde i researchen indså Maja Rosenstock, at det ikke blot var indiske tekstilarbejdere, der arbejdede under ringe vilkår for at skaffe Vesten billige håndklæder. I den tidlige research bekræftede flere dokumentarfilm virksomhedernes profit på bekostning af menneskerettigheder, naturressourcer, arbejdsforhold, og lønninger, som i eksempelvis Blod i mobilen, Den bitre smag af te og Chokoladens mørke side. Og efter to års søgen fandt Maja Rosenstock en virksomhed, der ville medvirke i hendes arbejde for at klargøre de dilemmaer og udfordringer, der opstår, når virksomheder skal leve op til CSR, og i 2009 indledte hun et samarbejde med Coop, der driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta.

CSR er ofte blevet fremhævet som en ubetinget win-win-situation for virksomhederne. Det sender ifølge de danske politikere et godt signal og brander virksomheden over for dens kunder, og så er det med til at skabe en mere bæredygtig verden og giver gode resultater på bundlinjen, har det lydt. Derfor vedtog Folketinget i 2008 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, der forpligtede de største danske virksomheder og institutionelle investorer til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar.

»Igennem min ph.d. har jeg erkendt, at det ikke er helt så let for virksomhederne, som jeg havde troet. At arbejde med CSR er derimod en kompleks affære fuld af dilemmaer og modsatrettede interesser. De omtalte win-win-situationer er ikke altid lige lette at få øje på, og der kan være stor intern modstand i virksomhederne mod at implementere og forankre CSR- strategien. For Coop tjener stadig godt på at sælge usunde fødevarer, og forbrugerne vil gerne have billige varer fra Kina, og det er stadig et fåtal af forbrugerne, der efterspørger ’grønne produkter.«

Netop denne konflikt imellem lokale interesser i supermarkedernes afdelinger, og de globale interesser på direktionsgangen er en af virksomhedernes største udfordringer, når de skal integrere CSR i deres forretningsgange, vurderer Maja Rosenstock: »Til et landsmøde for Coop og igennem mine interview med medarbejdere i butikkerne stod det klart, at det er en bedre forretning at lokke kunder til med to poser chips på forsiden af tilbudsavisen i stedet for to poser Änglamark gulerødder. Det var, når butikkerne finansierede efterårsfester med hoppeborg og pølser, at de trak kunder og dermed omsætning til butikken,« siger Maja Rosenstock og påpeger, at butikkerne ikke kunne genkende det entydigt positive billede af CSR som en win-win-situation, fordi virkningerne ofte først viser sig på langt sigt eller slet ikke.

Komplicerede leverandørkæder

En anden af årsagerne til, at CSR er en så vanskelig opgave at løfte, er, at ellers velmenende handlinger fra virksomhederne kan have negative konsekvenser for producenterne. Maja Rosenstock forklarer:

»Det såkaldte code of conduct, et sæt etiske retningslinjer, kræver eksempelvis, at fabrikken i Kina skal kunne fremvise skødet til deres fabrik. Men krav som disse kan drive leverandøren ud i korruption, fordi han kan føle sig nødsaget til at bestikke magthavere til at levere skødet. På den måde kan code of conduct have modsatrettede virkninger.«

Ligesom med dette eksempel, kan virksomhederne have svært ved at bevare overblikket i et globaliseret marked, der er opbygget af en kæde af leverancer:

»Der er mange årsager til, at CSR er svært i praksis. En virksomhed, der ønsker at lancere en havestol, der er 100 procent ’ansvarlig’, skal både havde styr på, hvor selve træet kommer fra, hvem der har samlet det og under hvilke forhold, og også hvordan skruer, hængsler og møtrikker er produceret, hvilken overfladebehandling træet har fået, hvilken emballage stolen er blevet pakket i, og hvordan den er fragtet til Danmark.«

Ifølge Rosenstock har mange kedelige historier om udnyttelse af arbejdere, naturressourcer med videre især vakt opsigt, fordi virksomhederne ikke har været åbne nok om deres udfordringer. Og i stedet for at erklære sig som aldeles samfundsbevidste, skulle de have forklaret omverdenen, hvorfor disse forhold er svære at leve op til:

»Min afhandling viste, at virksomhederne ikke nødvendigvis var så ansvarsløse, faktisk gjorde Coop – og Jysk, som indledningsvist tændte mig på projektet – rigtig meget for at imødekomme deres ansvar. Men de burde være mere åbne om udfordringerne.«

Også forbrugernes ansvar

Hvis man ønsker etiske produkter, er det ikke alene staten og virksomhederne, men også forbrugerne, som skal dele ansvaret for, at varerne er produceret under ordentlige forhold. Men når de danske forbrugere står ved kølediskene og supermarkedets hylder, ryger der sjældent meget Fairtrade eller økologi i kurven, og deri ligger et af problemerne:

»Der er en form for dobbeltmoral hos forbrugerne, når de på den ene side gerne vil købe billige varer fra Kina, men samtidig ønsker at disse varer skal være produceret under ordentlige forhold og at arbejderne på fabrikkerne i Fjernøsten skal have fået en rimelig løn« siger Maja Rosenstock og understreger, at der altid vil være forbrugere, der ikke har råd til de dyrere produkter.

»Men det skal også siges, at der faktisk er virksomheder, der formår at kombinere bæredygtighed med en rimelig pris,« fortæller hun og fortsætter: »60 procent af de danske forbrugere har alligevel ikke købt en eneste fairtradevare i løbet af den seneste måned, og salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandlen udgør kun syv til otte procent. Så de forskellige samfundsbevidste varer må uden tvivl have et større potentiale. Og hvis vi som samfund ønsker at ændre det her, er det også op til forbrugeren selv.«

Seneste artikler

  • Danske ph.d.’er skal konkurrere i god formidling

    20. februar 2013
    Forskere skal i højere grad klædes på til at kunne formidle deres stof. Derved bliver forskningen inspirerende for både studerende og forskere, og vi får indsigt i, hvad forskningsmidler går til. Ph.d. Cup, en konkurrence iværksat af Information og DR, kårer de bedste formidlere blandt de forskerstuderende
  • Nedkogt forskning til folket

    30. maj 2012
    Informations ph.d.-cup sætter fokus på det bidrag, som forskningsbaseret viden kan give debatten. I går talte ministre, generaldirektører og høje herrer m/k om forskningsformidling ved kåringen i dette dagblads kantine
  • Da forskerne kom op i elfenbenstårnet

    29. maj 2012
    Det sidste årtis forskningspolitik har handlet om, at forskerne skal ud af elfenbenstårnet, samarbejde med omverdenen og lave anvendelig forskning, der skaber plusser på bundlinjen. De forskere, der har klaret sig bedst, har gjort det modsatte og holdt hårdt på deres egne akademiske interesser, viser ph.d.-afhandling

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Informations Ph.d. Cup 2013

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Laursen

Rart, at der endelig er nogen der tør at bryde med berøringsangsten, og konfrontere den almene dansker med hans/hendes medansvar; at det ikke kun er virksomhederne og politikerne, der bærer ansvaret.
Det er ikke bare rart, men en nødvendighed, at bryde med denne berøringsangst, hvis vi skal have forhåbninger om at komme videre på områder som miljø/klima, arbejdsforhold m.m. Specielt i et land, hvor det "teoretiske" (hvad folk påstår) og "praktiske" (hvad folk reelt gør) salg af økologi ligger i hver sin ende af procentskalaen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Det er bare ikke så nemt for fattige danskere, at dyrke det politisk korrekte forbrug, det har de ikke råd til.

Jeg synes nu også, at det er virksomhederne, der har en smule ansvar for hvilke varer, de vælger at lange over disken...Man kan jo vælge at have en forretning baseret på bæredygtighed eller ej.

Hvis danskerne aldrig var blevet vænnet til deres "drug", i form af billigt bras fra Kina, så levede de sikkert også fint uden. Vi har desværre svært ved at gå baglæns.

I dag er det jo absurd, hvor meget billigt lort man kan købe. Hvis jeg nærmer mig et butiksstrøg bliver jeg helt mærkelig oven i hovedet af at se på alle de køb-og-smid-væk ting, der er til salg overalt. Så det er heldigvis sjældent, at jeg tager ud at shoppe efterhånden, men helt kureret er man nok ikke...Hurra for genbrugsen.

anbefalede denne kommentar