Læsetid: 4 min.

Aviser cementerer mainstream-økonomers dominans

De store borgerlige dagblade går uden om økonomer, der udfordrer den herskende økonomiske tænkning og giver dermed indtryk af, at mainstream-positionen er økonomisk sandhed, siger økonom, der har undersøgt mediebilledet. Aviserne og deres journalister svigter, mener han
Økonomerne fra venstre Peter Birch Sørensen, Torben M. Andersen, Christen Sørensen og Jesper Jespersen citeres ofte i de danske dagblade. Hvor ofte det er sket, har lektor Poul Thøis Madsen fra Aalborg Universitet undersøgt. Fotocollage: iBureauet

Økonomerne fra venstre Peter Birch Sørensen, Torben M. Andersen, Christen Sørensen og Jesper Jespersen citeres ofte i de danske dagblade. Hvor ofte det er sket, har lektor Poul Thøis Madsen fra Aalborg Universitet undersøgt. Fotocollage: iBureauet

29. april 2013

Økonomi er ikke en eksakt videnskab, og der eksisterer ikke én sandhed om økonomien, endsige objektive økonomer. Derfor er det et problem, hvis medier i deres kildevalg er ensidige og giver deres læsere det indtryk, at her serveres sandheden om økonomien via de citerede økonomer.

Meget tyder imidlertid på, at det er tilfældet. En af fagets egne, lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Poul Thøis Madsen, har i forlængelse af egen tidligere forskning foretaget en empirisk stikprøveundersøgelse af en række dagblades brug af fire navngivne økonomer i deres dækning. Undersøgelsen peger på, at de tre borgerlige aviser Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske har en uhyre flittig anvendelse af to økonomiprofessorer, der repræsenterer ’mainstream’, mens to professorer, der er uenige i de toneangivendes verdensbillede, langt sjældnere kommer til orde: »Aviser har også et verdensbillede, og de vælger økonomer, der passer til det, i stedet for nogle, der udfordrer det,« siger Poul Thøis Madsen. Konsekvensen er, at en bestemt økonomisk tankegang bliver stærkt dominerende i medierne.

»Journalisterne er med til at gøre det herskende syn på økonomien selvbekræftende, hvor de burde være med til at nuancere og berige debatten,« mener Thøis Madsen.

De to ’mainstream-økonomer’ i undersøgelsen er tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, og tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet, mens de to økonomer, der går mod hovedstrømmen, er tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet, og professor Jesper Jespersen, RUC.

Ifølge undersøgelsen nævnes Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen henholdsvis 57 og 52 gange i Børsens artikler i perioden fra april sidste år til april i år, mens Christen Sørensen og Jesper Jespersen nævnes henholdsvis 16 og seks gange. For Berlingske er tallene 42 og 36 gange mod 15 og 14 gange, og for Jyllands-Posten er det 37 og 15 gange mod 12 og fire gange.

»Det centrale er, når avisernes journalister direkte citerer eller refererer til de pågældende økonomer. Herved ophøjes de til eksperter. Og her viser tallene en endnu mere udtalt skævhed,« siger Poul Thøis Madsen.

Christen Sørensen og Jesper Jespersen citeres blot én gang hver i Børsen i løbet af det undersøgte år, henholdsvis seks og én gang i Jyllands-Posten samt tre og to gange i Berlingske.

Ny-keynesianerne

Poul Thøis Madsen karakteriserer Christen Sørensen og Jesper Jespersen som ’keynesianere’, mens Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen er ’ny-keynesianere’.

»Keynesianere lægger afgørende vægt på at få skabt beskæftigelse nu og få gang i hjulene via en aktiv finanspolitik med bl.a. offentlige investeringer. Ny-keynesianere erkender markedets begrænsninger på kort sigt, men er mere tilbageholdne i vurderingen af råderummet for økonomisk kickstart og virkningen heraf. De er mest optaget af det lange sigt – såsom 2020-planer – og antager, at markedet i det lange perspektiv er selvregulerende,« siger økonomen.

Peter Birch Sørensen har selv i de økonomiske vismænds Jubilæumsskrift 2012 anført, at: »Når det handler om det korte sigt, er vismændene keynesianere, hvorimod de er klassiske udbudsøkonomer, når det drejer sig om det lange sigt«.

Thøis Madsen anslår, at 80-90 pct. af økonomerne er ny-keynesianere og helt dominerende blandt vismænd, regeringsnedsatte kommissioner m.m.

»Men ny-keynesianisme er ét bestemt paradigme, ét verdensbillede, og man kan ikke bevise, at virkeligheden er sådan. Når pressen imidlertid kun interviewer den slags økonomer, fremstår teorien som sandhed, endskønt det blot er én mulig side af historien.«

Hus forbi

Hos Børsen afviser økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen, at man har et problem med det økonomiske kildevalg.

»Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen har i kraft af deres poster en helt anden platform at tale ud fra end Christen Sørensen og Jesper Jespersen,« siger redaktøren.

– De to første repræsenterer mainstream og den dominerende anskuelse. Hvorfor ikke give kritikerne plads for debattens skyld, så læserne ikke bare bekræftes i mainstream-fortolkningen af økonomien?

»Præmissen for det spørgsmål er, at Poul Thøis Madsens analyse kan bruges til noget. En analyse, der kun baserer sig på fire økonomers forekomst i aviserne, er for snæver til at være repræsentativ for den økonomiske debat. Hvorfor har han f.eks. ikke set på, hvor meget professor Bent Greve fra RUC, der også er keynesianer, er citeret?«

Informations optælling i Børsens arkiv viser, at avisen har nævnt Bent Greve 29 gange i undersøgelsesperioden.

Thomas Bernt Henriksen medgiver, at der kan være brug for mere ideologisk økonomisk debat i danske medier.

»På grund af bl.a. De Økonomiske Råd bliver debatten forankret i den økonomiske konsensus og i løsningen af samfundets konkrete udfordringer, hvilket kan gøre, at mere yderligtgående synspunkter ikke bliver repræsenteret så meget. Helt generelt kan man savne en ideologisk debat mellem de økonomiske skoler. Den kritik kan man godt rette mod medierne, men også mod forskerne selv,« siger han.

Journalisternes svigt

Poul Thøis Madsen har et bud på, hvorfor der sker en så ensidig journalistisk brug af bestemte økonomer.

»Der er bl.a. tale om en selvforstærkende effekt. Når først et medie har fået hul igennem til en given økonom som kilde, er der en tendens til at vende tilbage. Der er også en ’kendiseffekt’ i den forstand, at journalisterne går efter de mest kendte navne. En tredje faktor er, at det er mindre besværligt at gå til økonomer, der er i overensstemmelse med mainstream, end økonomer der har den modsatte holdning.«

Analysen viser også ifølge Thøis Madsen, at de færreste artikler rummer dokumentation for økonomernes udsagn, at én-kilde historier dominerer, og at journalisterne sjældent stiller modspørgsmål.

»En af de forklaringer, jeg hører fra journalister, er, at ’vi er bange for, at vi ikke forstår svaret’. Det vidner om behovet for en bedre uddannelse af journalister i økonomisk teori,« siger Poul Thøis Madsen.

Hans undersøgelse viser i øvrigt, at Information i undersøgelsesperioden citerede Christen Sørensen og Jesper Jespersen 15 gange hver samt Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen henholdsvis 26 og tre gange.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Hugo Barlach
  • Steffen Gliese
  • Merete Jung-Jensen
  • Henrik Darlie
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Lars Jørgensen
  • Anders Reinholdt
  • Stig Bøg
  • Jarl Artild
  • Christian Pedersen
  • Mogens Michaelsen
  • HC Grau Nielsen
  • Steen Sohn
Heinrich R. Jørgensen, Hugo Barlach, Steffen Gliese, Merete Jung-Jensen, Henrik Darlie, Martin Karlsson Pedersen, Lars Jørgensen, Anders Reinholdt, Stig Bøg, Jarl Artild, Christian Pedersen, Mogens Michaelsen, HC Grau Nielsen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Økonomi er et vanskeligt teknisk emne, hvor hovedparten af journalisterne ikke har forudsætningerne for og tiden til at forstå nuancerne og derfor er henvist til at nøjes med at konsultere nogle ganske få "autoriteter" hvis økonomiske idéer langtfra altid giver mening i forhold til virkelighedens verden ;o)

Robert Kroll

Hvis man f eks undersøgte hvilke bilmærker, folk har mest tillid til, så er der også nogle , der er "main-stream" , og andre , som er for "kontroversielle" .

Og selvfølgelig undgår men de "kontroversielle", hvis man skal have noget fornuftigt og bæredygtigt ( - altså væk med de usikre biler, væk med benzinslugerne, væk med de upraktiske biler , væk med de oversmarte biler o s v).

Samme princip er vel også gældende , når det gælder økonomisk rådgivning, juridisk rådgivning, diæt rådgivning, sundhedsrådgivning , rådgivning om træning o s v o s v

"Fravalg" af det usikre er ikke udtryk for, at man er fordomsfuld eller partisk ???

Gorm Petersen

Man kan ikke måle politisk manipulation ved at tælle citater o.lign.

Det kan kun måles ved at se, hvordan det påvirker meningsdannelsen - f.ex. ved hjælp af fokus-grupper, der holdes i en isoleret BigBrother verden.

Og så er det jo klogt at analysere de magtstrukturer den arme journalist må forholde sig.

Mere end 90% af alle journalister kommer til at arbejde for Det Private Erhvervsliv som informationsmedarbejdere.

For de sidste 10%, der kommer til at arbejde for egentlige medier, vil stort set alle medier være af borgerlig observans.

Selv Dagbladet Information er blevet kuppet af Det Radikale Venstre en gang i sensommeren 2012.

Før den tid kunne jeg få optaget læserbreve, der var kritiske overfor enten DRV eller pressefriheden (en praksis der havde stået på i næsten 10 år).

Fra September 2012 og indtil nu har jeg ikke fået optaget et eneste. De er så efterfølgende blevet sendt til Politiken og Berlingske, som ikke har haft noget imod at bringe dem.

Så selv Information er blevet en del af VKR konspirationen.

Heinrich R. Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

PTH har en pointe - men det betyder ikke meget sammenlignet med ægteskabet mellem Venstre-spindoktor Peter Arnfeldt og TV2's politiske redaktør Ulla Østergård.

Fordi TV2 mere end noget andet medie påvirker meningsdannelsen hos hr og fru Jensen.

Ekstrabladets fhv. chefredaktør Bent Falbert praler af (P1 mennesker og medier), at det var ham, der lærte arbejderen at forlade S og gå til enten V eller DF (som han døbte "Socialdemokratiet classic").

Det er rent pral - TV2 havde allerede gjort arbejdet.

Børge Rahbech Jensen

En fjerde faktor er, at medierne citerer hinanden flittigt. Hvis fx. en given økonom citeres i et medie, spredes historien, citatet indgår i, ofte til de fleste andre medier i løbet af 12 timer.

Gorm Petersen: Personligt er jeg mere bekymret over den lethed, hvorved politikere og journalister bytter jobs. Fx. var Morten Løkkegaard kendt som journalist, før han pludselig blev kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet, og Thor Möger Pedersen var kendt som skatteminister fra SF, før han blev studievært for programmet "Gadens Parlament" på DR2.

Lise Lotte Rahbek, Gorm Petersen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Thomas Bernt Henriksen:
"Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen har i kraft af deres poster en helt anden platform at tale ud fra end Christen Sørensen og Jesper Jespersen"

Det må være disse personers poster som statssanktionerede 'vismænd', der gør den lille, udvalgte skare af statsorakler, særligt egnede til at blive anvendt som 'eksperter' i medier.

En helt igennem logisk og konsistent argumentation -- not!

Jens Overgaard Bjerre

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af, at Politiken økonomiske redaktør måtte indrømme, at han også havde troet på at boblefremgangen ville kunne fortsætte i det uendelige. Nedturen for den kunstigt opskruede økonomi var kommet bag på ham. Men hvad, folket ville jo have historier ikke sandhed.

Det samme gælger for de økonomer, som også troede på den konstante vækst. Nu gik det ikke som de spåede, men så forsætter de bare med at forklare hvordan det så vil gå. Og hvad man nu må gøre. Uanset hvad der sker, så har de en forklaring på hvad der vil ske i fremtiden. Andre mennesker ville være blevet fyret, hvis de havde taget så meget fejl.

Heinrich R. Jørgensen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

BRJ's pointe svarer meget godt til Lars Olsens "Eliternes triumf". En lukket klan, der på tværs af formelle brudlinier hjælper og udpeger hinanden.

Som om den afrikansk/sydeuropæiske klan-kultur har ramt Danmark. At samme klan leverer lederne til SAMTLIGE politiske partier og SAMTLIGE på papiret upolitiske journalister og meningsdannere.

Måske samme fornemmelse, der får folk på gaden til at sige: "Der er for meget Lidegård i det offentlige rum".

Børge Rahbech Jensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ja, Lidegaard er et godt eksempel, idet Politikens chefredaktør Bo Lidegaard har samme efternavn og vist er i familie med klimaminister Martin Lidegaard.

Jeg har nu en mistanke om, de politiske tilhørsforhold udvandes af store fællestræk i den uddannelsesmæssige baggrund hos ledende politikere, meningsdannere, eksperter, erhvervsledere og interesseorganisationer. Der er undtagelser, men de er få og får ikke meget omtale.

Gorm Petersen

Det korteste tidsglimt.

Et Planck-lignende kort tidsglimt er den tid, der går, fra man har indført i Grundloven, at økonomerne skal være den erhvervsgruppe, der modtager den laveste løn, til selv de mest borgerlige økonomer bliver i stand til at bevise med samme sikkerhed som "vands frysepunkt", at lille lønspredning vil være til stor gavn for hele samfundets dynamik.