Læsetid: 5 min.

Det bør statsministeren sige i sin 1. maj-tale

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (S), holder i år ikke tale i Fælledparken i København, men deltager i 1. maj-arrangementer syv andre steder i landet. Information har bedt Dansk Folkepartis Søren Espersen, Cepos-økonom Mads Lundby Hansen og Tine Aurvig-Huggenberger, tidligere næstformand i LO, om at give deres bud på, hvad statsministeren bør sige i sin 1. maj-tale i dag
Indland
1. maj 2013
Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt (S), holder i år ikke tale i Fælledparken i København, men deltager i 1. maj-arrangementer syv andre steder i landet. Information har bedt Dansk Folkepartis Søren Espersen, Cepos-økonom Mads Lundby Hansen og Tine Aurvig-Huggenberger, tidligere næstformand i LO, om at give deres bud på, hvad statsministeren bør sige i sin 1. maj-tale i dag

Jenz Koudahl/Spild af Tid

Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i Kreativitet & Kommunikation:

Kære venner! Økonomi, velfærd, værdier og solidaritet!

Det handler ikke kun om økonomi! Det ved jeg godt.

Det handler først og sidst om velfærd. Det handler om at færdes ’vel’ i sit eget liv, på arbejdsmarkedet, i samfundet og i verden. Det handler om den helt unikke samfundsform, vi i Norden har bygget op over mange år. Det handler først og fremmest om hele tiden at være lidt foran de forandringer, der primært kommer til os udefra – og som hele tiden presser os lidt. Og nogle gange presser vel meget på, som det er tilfældet i disse år. Og hvis ikke økonomien hænger sammen, er der meget andet, der smuldrer. Kedeligt – og enkelt!

Det handler om værdier. Den værdikamp, der blev skudt i gang af den forrige regering, havde fokus på at skille får fra bukke. Jeg ved ikke, om I nogen sinde fandt ud af, hvem der var får, og hvem der var bukke. Men alene tanken om at skille nogen ud – og holde dem ud i strakt arm – i et samfund som vores får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.

Værdidiskussionerne er vigtige. De er essentielle. Det er dem, der definerer, hvad det er, som er det danske, hvad det er, der er vores fælles ballast. Det er diskussionen af vores værdier, der i høj grad udstikker den kulturelle bane, som vi skal spille på i fremtiden. Og den kommer i min optik aldrig til at handle om at skille ud og pege fingre. Det handler om solidaritet. Heldagsskolen, kære venner, er lagt for had af store grupper med argumenter om, at børn skal lege – og at der hverken bliver tid til tennis eller volleyball. Jeg har sågar hørt argumentet om, hvem der så skal passe hesten, hvis man nu skal til at passe en længere skoledag. Vores mål med en syv timers skoledag er ikke at lade heste gå for lud og koldt vand eller at forhindre nogen i at gå til hverken det ene eller det andet.

Vores mål er at favne de over 15 pct. af en ungdomsårgang, der i dag kommer ud af folkeskolen uden den viden eller den robusthed, som det kræver at tage en uddannelse, etablere sig på arbejdsmarkedet, stifte familie – og dermed skabe grundlaget for at færdes vel i sit eget liv!

Vores mål er, at alle børn bliver opdraget til fysisk aktivitet som en integreret del af en helt almindelig hverdag. Og vores mål er, at lektier er noget, skolen levner plads til at læse med den hjælp, det kræver. Ikke noget, der trives bedst i privilegerede akademiske hjem.

Mine damer og herre; det handler om solidaritet først og sidst. Heldagsskolen er et stort solidarisk projekt i en stadig mere individualiseret tid. Og jeg beder jer om at bakke op om det. Det er en af de underste og mest nødvendige byggesten i fremtidens velfærdssamfund.

 

Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti:

Kære danskere! Kære landsmænd!

Jeg glæder mig altid til 1. maj. Det er ikke kun arbejdernes kampdag. Det er en af det danske folks mærkedage.

Socialdemokratiet har spillet en stor rolle i opbygningen af det moderne Danmark. Nu er det vores opgave at bevare det. Vores holdning er: uden nation, ingen solidaritet. Uden solidaritet, intet fællesskab.

Vi Socialdemokrater vil det ægte folkelige fællesskab med nationen som udgangspunkt.

»Gør din pligt og kræv din ret,« er ingen tom floskel. Nej, de gamle mente det dengang. Og vi mener det i dag. Vi skal ikke ødelægge, hvad andre møjsommeligt har bygget op. Vi skal bevare det. Danmark er ikke noget eksperiment eller et projekt. Danmark er virkelighed. Vores demokrati er virkelighed. Men det kræver, at vi kender hinanden. At vi stoler på hinanden. At vi ved, at enhver yder sit.

Ude i verden banker virkeligheden på. Det skal vi ikke være bange for. Som enhver ansvarlig nation er også Danmark parat til at yde. Men aldrig på bekostning af vores selvbestemmelse og folkestyre. Vi skal samarbejde alt det, vi kan, men som en fri nation blandt frie nationer.

Som socialdemokratisk statsminister ved jeg, at jeg bærer på en tung arv. Jeg ved, at Stauning, H.C. Hansen og Hedtoft måske endda kigger med oppe fra skyerne. Socialdemokratiets historie er historien om et Danmark i rivende udvikling fra landbrugs- til industrisamfund. Men det slutter ikke her. I dag står vi over for helt nye udfordringer. Udfordringer, som kun kan mestres af en nation i indre og ydre harmoni. En demokratisk nation med ægte folkestyre.

Minister betyder tjener. Som landets statsminister er jeg bevidst om, at jeg befinder mig i en historisk sammenhæng. Jeg er kun et lille punkt på en lang linje. Danmark var der før mig. Danmark vil også være der efter mig. I Europa taler de meget om ’udviklingen’. Det nytter intet at bekæmpe den, siger de. Det handler det heller ikke om. Det handler om den berømte røde tråd. Det handler om, at vi kan genkende vores eget land om 20, 50 eller 100 år. Fremmede magter har gennem historien forsøgt at knægte Danmark – uden held. Ingen fremmed magt kan ødelægge vores land. Det kan vi kun selv – hvis vi ikke passer på det.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS:

Mange har spurgt mig, hvorfor regeringen i den nye vækstplan reducerer væksten i de offentlige udgifter og bruger besparelsen til at sænke selskabsskatten og ølafgiften samt til at fjerne sodavandsafgiften.

Det gør vi i høj grad for at skabe vækst, og fordi det er udtryk for reel solidaritet med danske lønmodtagere. F.eks. giver de lavere afgifter på bl.a. sodavand og øl mere købekraft for de små lønstigninger, de danske lønmodtagere har accepteret de seneste år. Når priserne på øl og sodavand falder, bliver der ganske enkelt råd til en større indkøbskurv i Netto og Kvickly. Det kan jeg godt onde de danske lønmodtagere. Herudover vil de lavere øl- og sodavandsafgifter betyde mindre grænsehandel, så nogle arbejdspladser vender hjem fra Tyskland til Danmark.

Nogle eksperter og politikere mener, at vi skal have en sodavandsafgift til at adfærdsregulere danskernes indtag af sodavand. Det er et forældet syn på de danske lønmodtagere. Lønmodtagerne kan sagtens selv vurdere, hvor meget sodavand de vil drikke.

Når vi sænker selskabsskatten, så er det i høj grad for at få danske virksomheder til at investere i nye maskiner, teknologi og fabrikker. Investeringerne i nye maskiner vil bidrage til øget produktion pr. medarbejder, og det vil betyde højere realløn. Det er i den grad i lønmodtagernes interesse.

Vi kan samtidig se, at lande omkring os sænker virksomhedsskatten, og her er vi nødt til at følge med. Ellers flytter nogle virksomheder deres investeringer og fabrikker til andre lande. Det er ikke i nogens interesse.

Fremadrettet vil min politik bygge videre på disse principper: Danske lønmodtagere skal have lov til at beholde flere af de penge, som de tjener gennem hårdt arbejde. Det betyder, at vi i de kommende år stille og roligt kommer til at sænke afgifter og indkomstskatter. Samtidig vil jeg sænke skatter og afgifter for virksomhederne, så de vil øge investeringerne og oprette nye arbejdspladser i Danmark.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Nissen

Mange har spurgt mig, og jeg svarer som jeg bliver betalt for: helt ud i det blåeste blå. Nu vil jeg spørge, selvom dette indslag nok kan betragtes som et 1. maj-stunt: Hvordan kan nogen være så dum, at de vil betale nogen noget for at sige og i det uendelige gentage den slags sludder og vås. Er manden ikke uddannet økonom? Whauv, der må siges at være en ganske betragtelig rummelighed i den branche og en ganske eminent og veludviklet evne til at se bort fra enkle kendsgerninger og de data, der foreligger. Det, han siger, minder jo efterhånden en hel del om religiøse besværgelser, hvor bevisbyrden består af trusler og straf i efterlivet og henvisning til højere magters tordenkiler. Når priserne på øl og sodavand falder er der ganske enkelt råd til en større indkøbskurv i Netto og Quickly. For pokker, hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at de som betaler denne prælat, alligevel et eller andet sted griner deres røv i laser hele vejen hen til plejning af deres porteføljer. Og vurderer, at pengene måske alligevel er givet ganske godt ud til den slags stik-i-rend drenge (og piger).