Nyhed
Læsetid: 3 min.

Cepos: Investeringer venter på vækstplanen

Så længe politikerne ikke kan blive enige om indholdet af vækstplanen, vil erhvervslivet ikke investere, vurderer tænketanken Cepos, og både DI og Dansk Erhverv erkender, at virksomhederne på grund af usikkerheden om deres vilkår holder igen på forbruget
Indland
10. april 2013

Det hæmmer danske virksomheders lyst til at investere i nye produktionsfaciliteter og medarbejdere, når politikerne på Christiansborg ikke kan blive enige om, hvordan indholdet i regeringens vækstplan skal skrues sammen. Det vurderer cheføkonom i den liberale tænketank, Mads Lundby Hansen.

»Når der går tid med at vedtage vækstpakken, er der risiko for, at erhvervslivet venter med at beslutte, om de vil investere. Det vil klart være godt med en hurtig vedtagelse af en vækstplan for at skabe klarhed om virksomhedernes rammebetingelser. Når de skal beslutte, om de skal igangsætte investeringer, betyder det noget, om selskabsskatten er 25 eller 22 pct. Det er f.eks. også vigtigt for industrivirksomheder at kende niveauet for energiafgifter, når de skal beslutte, om de vil øge produktionen,« siger Mads Lundby Hansen.

Forud for dagens forhandlingsmøde i Finansministeriet foreslog Venstres chefforhandler, Peter Christensen, at regeringen og den borgerlige opposition hurtigst muligt indgår et delforlig om den del af vækstplanen, der omhandler boligjobordningen. Forslaget blev i går afvist af finansminister Bjarne Corydon (S), da Venstre ifølge ministeren ikke har anvist finansiering af ordningen, som ifølge regeringens beregninger vil koste 1,5 mia. kr. i 2013 og 2014.

»Halvanden måned er lang tid til at beslutte investeringsvilkårene for virksomhederne. Det undrer mig, at det tager så lang tid, når Venstre var så positive over for pakken. Der var kun et par ‘skønhedsfejl’ – den højere aktionærskat og de manglende afgiftslettelser på øl og sodavand. Derfor kan man undre sig over, at det ikke er gået meget hurtigere, når regeringen og V og K egentlig er så enige,« siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge Mads Lundby Hansen er »der er dog en positiv ting med den langsomme proces.« Undervejs i forløbet er det nemlig kommet frem, at Finland og England vil sænke selskabsskatten til 20 pct.

»Det giver Corydon og V og K mulighed for at øge ambitionsniveauet,« siger Mads Lundby Hansen.

Nøl giver konsekvenser

For Dansk Industri er det ifølge Karsten Dybvad vigtigt, at politikerne bliver enige om vækstplanen, så den kan blive vedtaget før sommerferien. Ellers vil det skabe unødig usikkerhed for danske virksomheder.

»Mange virksomheder vil undre sig, hvis politikerne ikke kan gøre det færdigt, når der har været så positive meldinger under hele forløbet. Bliver politikerne ikke færdige før sommerferien, vil der være usikkerhed om, hvad der så skal ske, og om det slet ikke bliver til noget. Så jo hurtigere, der kommer sikkerhed, jo hurtigere bliver der sendt et signal om, at det er den vej, vi går, så selskabsskatten kommer ned og afgifterne bliver lempet. Det vil gøre det mere attraktivt at investere i Danmark,« siger han.

Ifølge Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv, er den manglende politiske afklaring omkring vækstplanen især problematisk i forhold til de elementer af planen, som har en hurtig indvirkning på både væksten og jobskabelsen i Danmark.

»Konsekvenserne af politikernes nøl vil være forskellige. Nogle initiativer har en øjeblikkelig effekt. Det er f.eks. boligjobordningen. Hver dag, der går, før det bliver gennemført, er skidt. Derimod tror jeg, at selskabsskattelettelsen er nemmere at håndtere, fordi de internationale selskaber har fanget, at der kommer til at ske noget på det område,« siger han.

Finansminister Bjarne Corydon ønsker ikke at kommentere de aktuelle forhandlinger, så længe de fortsat foregår, men han er tilfreds med den anerkendelse, regeringens vækstplan tidligere har fået i offentligheden.

»Vi har lagt en meget omfattende og ambitiøs plan frem, der skal booste virksomhedernes konkurrencekraft, så de har styrken til at gribe ud efter opsvinget, når det kommer. Planen har mødt bred opbakning både hos virksomhedsledere, erhvervsorganisationer og de fagforbund, der organiserer private, og jeg har da også kunnet konstatere, at en række af folketingets partier støtter planen. Nu pågår forhandlinger så,« siger Bjarne Corydon.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her