Læsetid: 4 min.

Embedsmændenes forklaring: Vi er inkompetente

Det er mindre skadeligt for fuldmægtigene i Integrations-ministeriets Indfødsretskontor, hvis de var uvidende og uopmærksomme, da de gav statsløse afslag på statsborgerskab i strid med konventionerne, end hvis de fulgte ordre imod bedre vidende
10. april 2013

Det er topembedsmænd og fremtrædende politikere, der trækker overskrifter i pressen, når de for åbne døre bliver afhørt af undersøgelseskommissioner. Tag eksempelvis sidste uges afhøring i Skattesagskommissionen af forhenværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Mindre opmærksomhed er der omkring de mange afhøringer af menige embedsmænd. Men også for dem kan der være meget på spil.

De seneste ugers afhøringer i Statsløsekommissionen har givet et indblik i den ubehagelige situation, som sådanne lavere rangerende embedsmænd typisk befinder sig i: At deres fremtidige karriere kan blive bremset, alene fordi de i fortiden har fulgt instrukser fra deres foresatte.

Kommissionen har afhørt en lang række fuldmægtige i Integrationsministeriets Indfødsretskontor. Det var dem, der som sagsbehandlere oftest underskrev de ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse, som er årsagen til nedsættelsen af kommissionen.

Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, har især fokuseret på perioden fra februar 2009 til januar 2010. Det var ifølge de foreliggende oplysninger allerede et år forinden, i februar 2008, at overordnede jurister i Indfødsretskontoret opdagede, at kontoret havde behandlet ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse unge i strid med to FN-konventioner, som indfødsretsloven forpligter ministeriet til at følge.

I en periode blev behandlingen af de statsløses ansøgninger sat i bero, men i februar 2009 fik embedsmændene fra højeste sted i ministeriet besked om igen at begynde at behandle sagerne, og det skulle vel at mærke ske efter samme retningslinjer som alle andre sager.

Der skulle altså ikke tages hensyn til statsløses særlige retskrav, og i realiteten fik embedsmændene dermed instruks om at udstede ulovlige afslag på statsborgerskab til de statsløse.

En praksis, der fik lov at fortsætte frem til januar 2010, hvor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech endelig traf beslutning om at rette ind efter konventionerne.

‘Ingen erindring’

De fuldmægtige, der underskrev afslag i strid med konventionerne, har samstemmende forklaret, at de slet ikke kendte til konventionerne og ikke havde hæftet sig ved indfødsretslovens bemærkninger om de statsløses retskrav.

Juristerne måtte ellers forventes at kende retsgrundlaget inden for det relativt begrænsede indfødsretsområde. Også hvis de vitterligt ikke kendte konventionerne, blev de ved flere lejligheder gjort opmærksom på dem. Blandt andet ved møder i kontoret fik de at vide, at der var et problem med statsløses rettigheder efter konventionerne. Det blev oplyst, at statsløse skulle »optages under lempeligere vilkår«, og at man længere oppe i ministeriet var ved at fastlægge den praksis, kontoret fremover skulle følge. Det fremgår af mødereferater og andet skriftligt materiale, som kommissionen er i besiddelse af.

Når de fuldmægtige selv stødte på sager om statsløse, gav de ikke desto mindre gang på gang afslag, selv om der ikke kunne herske tvivl om, at afgørelserne var lodret i strid med konventionerne – hvis man ellers kendte til konventionerne.

Flere fuldmægtige forklarede, at de »ingen erindring« havde om at være blevet oplyst om konventionerne. Andre sagde, at de måske nok var blevet oplyst om konventionerne, men at det ikke havde givet dem anledning til at undersøge, hvad der så faktisk stod i konventionerne eller i lovbemærkningerne til indfødsretsloven, hvor de blev gengivet. Og heller ikke i den kommenterede indfødsretslov, der ellers blev benyttet flittigt som opslagsværk i kontoret, havde de fuldmægtige læst om konventionerne. I hvert fald havde de »ingen erindring« om det.

»Jeg ville naturligvis ikke have behandlet sagerne på denne her måde, hvis jeg havde vidst, at det var i strid med konventionen,« forklarede en af de fuldmægtige og understregede ligesom flere af de andre, at hun antog, at hendes foresatte havde styr på sagen, og at det derfor ikke ville give problemer at følge deres instrukser om at behandle de statsløse på samme måde som alle andre ansøgere.

Bekymrende alternativer

At ingen af de fuldmægtige jurister efter at være blevet oplyst om problemerne med konventionerne, tog sig de fem minutter, det ville tage at undersøge selve indholdet af de ganske simple konventioner eller af indfødsretslovens bemærkninger om de statsløses retskrav, før de gav afslag på statsborgerskab til statsløse, forekommer mildest talt usandsynligt.

Utvivlsomt skal deres forklaringer da også ses i lyset af, at de ud fra en juridisk betragtning står bedre, hvis de blot har været udygtige og uopmærksomme, end hvis de imod bedre vidende har underskrevet ulovlige afslag.

Sikkert er det, at juristerne stod i en særdeles vanskelig situation, hvis de faktisk var klar over, at de ville komme til at begå ulovligheder ved at følge de instrukser, som de fik af deres foresatte, og som i sidste ende kom fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. De burde i så fald have nægtet at følge instrukserne, og når man befinder sig i bunden af den hierarkiske struktur i et ministerium, ville det være aldeles uhørt.

Tilbage står, at juristerne enten har handlet bevidst ulovligt og over for kommissionen dækker over det. Eller også skal man tro deres egen forklaring, og i så fald er de inkompetente til deres arbejde. Ingen af delene synes særlig betryggende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Inger Sundsvald
  • Ingrid Uma
  • Steffen Gliese
  • Simon Olmo Larsen
  • Grethe Preisler
  • Heinrich R. Jørgensen
Stig Bøg, Inger Sundsvald, Ingrid Uma, Steffen Gliese, Simon Olmo Larsen, Grethe Preisler og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Endelig er Ulrik Dahlin og Anton Geist nået til det punkt i fortællingen, hvor brikkerne falder i hak, og hvor det der virkede mystisk og hinsides det forklarlige, kan forklares overbevisende og plausibelt ved hjælp af få og simple sammenhænge.

Hvordan unoderne har udfoldet sig, som de gjorde, har de to agtværdige journalister tydeligvis gennemskuet, at dømme efter spekulationerne i artiklen. Selvfølgelig er det usandt, at de mange embedsmænd svigtede pga. individuel uvidenhed. Årsagen til svigtene, var embedsmændenes kollektive og individuelle ryggesløshed og blinde adlyden af de illegale instrukser de modtog fra højere placerede embedsmænd.

Hvad der er foregår, lader sig forklare på enkel vis. Det er elementært, som Conan Doyle lader sin hovedperson udtrykke det. Samme metode er kendt som Occams ragekniv.

Stig Bøg, Niels Engelsted, Steffen Gliese, Simon Olmo Larsen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Utak er verdens løn, og civilcourage er ingen eftertragtet spidskompetence hos personale på de lavere trin i det departementale embedsværk. Allermindst i tider, hvor der bliver udklækket så mange cand.jur.er og cand.polit.er, at man kan fodre svin med dem.

Når man som yngre fuldmægtig ikke engang har den beskyttelse mod overordnet chikane, som tjenestemandsloven hjemler, og ikke har lyst til at ødelægge sine egne karrierechancer fra første dag i stolen, hvad gør man så? Man klapper hælene sammen og siger 'Yes, Ma'am-Sir'

Og håber inderligt selv at være over alle bjerge og udenfor rækkevidde, før nogen løfter på gulvtæppet, for at se, hvad der er fejet ind under det.

Stig Bøg, Niels Engelsted, Steffen Gliese, Simon Olmo Larsen, Lennart Kampmann og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er skidt, det her, skidt....

Vil de virkelige jurister lige rejse sig, tak?

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Rehierarkiseringen af samfundet har klarere vindere øverst i hierarkiet, men et oprør er stærkt ønskeligt. Det kommer dog ikke til at ske, når man hører tidens liberalistiske og moralsk anløbe yngel - som nu en vis Sebastian i P1s Klubværelset, der endnu engang gentog denne misforståelse, at licensen er "tyveri".

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Vil de virkelige jurister lige rejse sig, tak?"

Det bliver i så fald fra graven. Det er små hundrede år siden, at lovstudiet fik ændret fokus, fra at have rod i justits (jus, ius, = retfærd) med en tilhørende filosofisk tilgang, til at fokus blev flyttet til et langt mindre højtragende stade. Åbenbart holdt det op med at være væsentligt, at lovfolk var oplyste personer, der kunne tænke selvstændigt?

Den tendens er formodentligt gentaget flere gange siden. Jeg har ikke undersøgt det konkrete studie, men mon ikke tendensen har været noget i stil med økonomistudierne, som ligeledes har fået ændret fokus de seneste 3-4 årtier, i grad at man må tale om før-og-efter?

Jura i dag er vel snarere grundlaget for et eller flere fag, hvor vægten ligger på de pragmatiske aspekter. Fra ius til lex.

Steffen Gliese, John Vedsegaard og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det er egentlig utroligt, en helt enkel lovgivning som alle kan finde ud af og problemet vil være væk i fremtiden.

Steffen Gliese

Jeg ved at farmaceutuddannelsen blev ændret, så de ikke længere i samme grad lærer at blande medicin selv, men i højere grad blot at håndtere industriens produkter.