Nyhed
Læsetid: 6 min.

Enhedslisten står foran skæbnevalg

Når Enhedslisten i weekenden holder årsmøde, skal der vælges ny hovedbestyrelse. 50 kandidater – hvoraf adskillige er udtalt kritiske over for SRSF-regeringen – er opstillet, og den nye bestyrelses 25 medlemmer kommer til at bestemme statsministerens skæbne det kommende år
Indland
25. april 2013

Når Enhedslisten holder årsmøde i bededagsferien, vil opmærksomheden samles om tre afstemninger. Skal Liste Ø stille op til Europa-Parlamentet? Skal revolutionen fastholdes i partiprogrammet? Og – ikke mindst – skal kravene skærpes til en eventuel kommende finanslovaftale med SRSF-regeringen?

Men når lysene søndag efter-middag slukkes i Kulturkaj Docken i København, Internationaleer afsunget, og den sidste årsmødedeltager har sagt farvel, kan en fjerde afstemning vise sig at få størst betydning: Valget af hovedbestyrelsens 25 medlemmer.

På forhånd er nemlig halvdelen af de 50 opstillede hovedbestyrelseskandidater ikke blot kritiske overfor hovedbestyrelsens beslutning sidste år om at lade folketingsgruppens 12 medlemmer stemme grønt ved afstemningen om årets finanslov. De har mere end svært ved at se det ske igen til efteråret.

Selv om Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, erkender, at der er en udbredt utilfredshed i partiet med finanslovaftalen, så henviser han dog til, at der ikke er stillet noget forslag på årsmødet, som tager afstand til beslutningen. Det var tilfældet, da Enhedslistens årsmøde i 2011 – med et snævert flertal – forkastede en udtalelse om, at det oprindeligt havde været forkert at gå med i Libyen-krigen. Og endelig klarede flere af kritikerne af finanslovaftalen sig dårligt tidligere på måneden i urafstemningen om folketingskandidater.

»Det er klart, at hvis alle kritikerne bliver valgt, så vil det forandre en del i forhold til de kommende finanslovforhandlinger,« siger Per Clausen, som selv stiller op til hovedbestyrelsen, og fortsætter:

»Men jeg mener, at der er bred opbakning til den nuværende linje. Der er selvfølgelig nogen utilfredshed, men jeg forudser nu ikke noget oprør. I hvert fald ikke noget åbent. Uanset hvad der bliver vedtaget, bliver det dog hovedbestyrelsen som efterfølgende skal udmønte politikken, og valget til hovedbestyrelsen bliver derfor afgørende for, hvordan Enhedslisten vil agere.«

Arven fra VS

Modsat Socialdemokraterne og SF’s tidligere så magtfulde hovedbestyrelser (som i SF’s tilfælde i dag hedder landsledelsen), så har Liste Ø holdt fast i, at ingen er over eller på siden af hovedbestyrelsen. Et princip, som har sit udspring i SF’s sprængning i 1967. Udbryderne i Venstresocialisterne ønskede ikke en gentagelse af Aksel Larsens topstyring og en selvstændiggjort folketingsgruppe, der lavede forlig med regeringen uden at have medlemmernes opbakning.

Da VS, DKP og SAP i 1989 blev til Enhedslisten, var der heller aldrig nogen diskussion om, at det blev modellen for det nye parti (VS’s rotationsregler kom også til at gælde for både folketings- og hovedbestyrelsesmedlemmer).

Ifølge den tidligere VS’er og Enhedslistens EU-ordfører, Keld Albrechtsen, er vedtægter én ting.Men de fungerer kun efter hensigten, hvis alle er indstillet på at finde en fællesnævner:

»Forudsætningen for at have vedtægter som Enhedslistens er, at medlemsdemokratiet er så effektivt, at folketingsgruppe, hovedbestyrelse og årsmødedeltagerne får gennemdiskuteret tingene så meget, at der er en fælles forståelse for, hvilke rammer man handler inden for. Ellers kan vedtægterne hurtigt føre til konflikter som i VS,« siger han.

Derfor lærte den undrende offentlighed i 1990’erne, at Nyrup-regeringens liv dengang lå i hænderne på det piercede medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. En henvisning til, at hovedbestyrelsen, ligesom i dag, skulle sige god for større politiske beslutninger – og til Socialdemokraternes nuværende energipolitiske ordfører, den dengang piercede Pernille Rosenkrantz-Theil, som begyndte sin politiske karriere i Liste Ø.

Den sidste finanslovaftale

Ganske vist godkendte hovedbestyrelsen sidste år den endelige skitse til finanslovaftalen med stemmerne 15 for og ni imod (og én fraværende).

Men forinden manglede kritikerne af finanslovaftalen ved to afstemninger om forhandlingsmandatet blot en enkelt stemme for at binde finanslovforhandlerne op på at kræve større forbedringer for dagpengemodtagerne.

Siden har regeringen imidlertid satset på at få vedtaget sin vækstplan med borgerlige stemmer, så selv tilhængere af sidste års finanslovaftale tvivler i dag på, at det endnu engang kan lykkes at blive enige.

»Som det tegner i dag, er det usandsynligt, at vi igen kan stemme for en finanslov. Regeringen har valgt Venstre som sit støtteparti, og så må den få Venstre til at stemme for finansloven,« siger hovedbestyrelsesmedlem og -kandidat Bruno Jerup, som stemte for finanslovforslaget.

Hertil har Venstre foreløbig svaret, at en aftale om vækstplanen ikke freder regeringen under efterårets finanslovforhandlinger. Det tidligere regeringensparti forudsætter, at »regeringen har sit parlamentariske grundlag på plads, som præmis for, at vi stemmer for finansloven,« har det lydt fra finansordfører Peter Christensen.

Kamp om vedtagelser

Senest har forhandlingerne om vækstplanen endnu engang udstillet, hvor langt regeringen og dens støtteparti egentlig er fra hinanden i spørgsmålet om den økonomiske politik.Hvis Enhedslisten håbede at spille den samme rolle, som Dansk Folkeparti spillede under VK-regeringen – hvad partiet gjorde – er det håb endeligt slukket.

Op til årsmødet har nogle derfor foreslået en tilføjelse til årsmødevedtagelse fra 2010 om finansloven, så denne ikke blot skal afspejle »markante forbedringer«. I stedet skal finansloven også markere et »brud« med regeringens politik, hedder det nu. En formulering som en af forslagsstillerne, Michael Voss, medlem af SAP’s ledelse og forfatter til den nuværende årsmødevedtagelse, har kaldt en »præcisering og aktualisering«.

Andre, herunder partiets politiske rådgiver, Pelle Dragsted, har til gengæld i sidste øjeblik foreslået en tilføjelse til denne tilføjelse, så »den endelige vurdering af, hvorvidt Enhedslisten skal stemme for en finanslov, herudover vil afhænge af en aktuel politisk og strategisk vurdering«.Sidstnævnte formulering har sat de skriftkloge i Enhedslisten på overarbejde.

Nok mener forslagsstillerne, at det er en stramning af kravene til en finanslovaftale. Men kritikerne af den seneste finanslovaftale mener, at formuleringen er en »kattelem« – eller ligefrem en »ladeport« – for alligevel at kunne stemme for finansloven.

Uanset hvad understreger flere af kandidaterne til hovedbestyrelsen, at det netop bliver de 25 nye medlemmer,der får det sidste ord.

»Man skal selvfølgelig passe på med ikke på forhånd at sætte kompromiser på en formel«, siger Københavns socialborgmester, Mikkel Warming. Medlem af hovedbestyrelsen Søren Egge Rasmussen konstaterer, at »spørgsmålet bliver, hvor lang elastikken er, og her kommer hovedbestyrelsen til at tolke årsmødevedtagelsen«. Mens medlem af SAP’s ledelse Lone Degn mener, at »nogle gange kan noget jo godt være taktisk klogt, snævert set, men man må jo også se ud af Christiansborg og være opmærksom på, hvad der er potentiale for i resten af samfundet«.

EL og S er lige store

På forhånd har netop SAP – der sammen med Internationale Socialister (IS) udgør venstrefløjen i venstrefløjspartiet – opfordret medlemmerne til at stemme på kandidater til hovedbestyrelsen, som »klart giver udtryk for«, at sidste års finanslovaftale med regeringen ikke alene var en fejl. Men at »godkendelsen af forliget var en demokratisk fejl, fordi man brød årsmødebeslutningen«, som det hedder i en udtalelse fra SAP’s årsmøde.

Selv om Michael Voss i år har valgt at stille op til hovedbestyrelsen, mener han dog, at tiden allerede er løbet fra diskussionen om, hvorvidt Enhedslisten kan stemme for den kommende finanslov. Han kan nemlig slet ikke forestille sig, at der til efteråret bliver tvivl om spørgsmålet. Alt andet end et nej vil i dag være »usandsynligt«. Også selv om det risikerer at vælte regeringen og bane vejen for Lars Løkke Rasmussens tilbagevenden til Statsministeriet. Nu handler det om tiden efter regeringsskiftet:

»Regeringen har jo forårsaget en fuldstændig omvæltning af det partipolitiske billede i Danmark. Enhedslisten skal til at diskutere, hvordan vi skal agere i en situation, hvor vi er et parti på niveau med Socialdemokraterne i omfang. En situation, hvor det politiske billede ikke ligner det billede, der har været det seneste århundrede med et stort reformistisk arbejderparti. Hvad sker der, hvis partierne til venstre for Radikale Venstre tilsammen ligger på en tredjedel af stemmerne, og Socialdemokraterne og Enhedslisten har samme størrelse? Det kræver en helt ny strategi. Og det har jeg bestemt ingen løsning på i dag.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Holger Madsen

Ja, hvad mon de dog beslutter på deres Årsmøde, alle disse socialister, der har ondskabens ideologi i sig, som Anders Samuelsen udtrykte det i sin tale på Liberal Alliances landsmøde den 20. april. :-)

Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Bill Atkins, Jette Abildgaard, Lykke Johansen, Brian Pietersen, Steen Sohn, Niels Mosbak og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

18 Medlemsforslag om udmeldelse af Kommunernes Landsforening (2013-67814)
Indstilling og beslutning

Det foreslås,

at Københavns Kommune melder sig ud af Kommunernes Landsforening, med henblik på at kunne stå frit ved næste overenskomstforhandling, samt

at de sparede 20 millioner kroner indgår i budgetforhandlingerne for 2015

(Stillet af Enhedslisten)

MOTIVERING

København kan selv – København vil selv!

Kommunernes Landsforenings uforsonlige kurs og hårde retorik overfor lærerne er dybt skadelig for det fremtidige samarbejde om Folkeskolen.

Vi ønsker ikke, at de københavnske børn skal lide skade af den kamp KL – initieret af regeringen – fører mod lærerne.

Vi ønsker, at de ansatte i Københavns Kommune skal behandles med respekt. Fordi de fortjener det.

Og fordi vi tror på, at respekt er forudsætningen for et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø til gavn for alle. Også elever, brugere og borgere.

Frem til 2006 stod Københavns Kommune udenfor KL og forhandlede selv overenskomst med kommunens ansatte. Det kan vi gøre igen.

https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraese...

Daniel Mikkelsen, Mona Jensen, Alan Strandbygaard, Henning Pedersen, Peter Jensen, Lene Christensen, Bill Atkins, Peter Nielsen, Jette Abildgaard, Lykke Johansen, Henrik Klausen, Verner Nielsen, Henrik Darlie, Torben Bruhn Andersen, Brian Pietersen, Jens Falkesgaard, Niels Mosbak, Holger Madsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Så kan Løkke Rasmussens og DF s Strukturreform naturligt komme op til en meget kritisk gennemgang.

Det er nu at det afgøres om der er behov for et helt nyt Centrum-Venstre parti i Danmark, der hviler på et humanistisk og demokratisk socialistisk grundlag. Enhedslisten har forklaret sine holdninger så nu skal der handling bag, og der er der kun en vej at gå. Vælt den nuværende regering, stem imod den politik man er imod - alt andet om at det der kommer er værre er noget vrøvl, for det er hvad de vigtigste ting angår det samme borgerlige smisk-smask af en økonomisk politik. Det er ikke troværdigt at er klære sig imod regeringen på samme tid med at man freder den - det har Maren dernede i 'æ kær' for længst set.

Jørgen Andkær, Daniel Mikkelsen, Henning Pedersen, Bo Carlsen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Anders Kristensen, Jette Abildgaard, Lykke Johansen, Henrik Klausen, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, Brian Pietersen, John Fredsted, Claus Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Venstre-fløjen oplever et kæmpe tomrum, efter den Social-Demokratiske ideologi er blevet forkastet af samtlige danske partier.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Social_democracy
(Se selv om noget dansk parti vedkender sig det ideologiske grundlag, beskrevet i første klumme)

Det er vælgerne, der bestemmer hvordan Folketinget skal se ud og dermed hvem , der danner regering efter valgdagen.

Som det ser ud, så er danske vælgere mere blå end røde, og nuancerne lyseblå og svagt rosa synes mest fremherskende i de respektive to farvegrupper.

EL's mere højrøde farve vil næppe kunne samle stemmer nok til at sætte præg på Danmark i overskuelig fremtid - så på demokratisk vis får EL næppe aldrig nogensinde betroet ledelsen af Danmark.

Så hvad end EL beslutter sig for , så vil partiet fortsat være "udenfor indflydelse" (- hvilket nok er godt for vores land. )

Hen ad vejen - om en generation eller så - så har EL måske bevæget sig ind mod midten (ligesom SF har gjort det ) for at få indflydelse, og så vil der være plads til et nyt rødt protestparti yderst på fløjen - historien gentager sig af og til flere gange.

Med vælgerflugten fra S & SF er der med al tydelighed et STORT behov for, at danne et ny venstre orienteret parti, som både SIGER OG GØR, hvad de lover vælgerne.

Desværre har jeg dog svært ved at sætte navne på, hvem der skulle kunne forme dette nye tiltrængte parti. Men hvor ville det være et kærkomment initiativ.

Bo Carlsen, Lene Christensen, Jens Overgaard Bjerre og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Robert Kroll

"EL's mere højrøde farve vil næppe kunne samle stemmer nok til at sætte præg på Danmark i overskuelig fremtid -"

Man må da sige at EL har sat et end dog særdeles stort fingeraftryk på dansk politik i den nuværende samling.

Uden El's stemmer var 3. valgstaberne fra S og og 2 valgstaberne fra SF ikke kommet i regering.

EL var det store I i "Vi gjorde det" som Thorning udtalte efter at have tabt 3 valg i træk.

Børge Rahbech Jensen

Enhedslistens hovedbestyrelse har da kun indflydelse på statsministerens skæbne i det omfang, oppositionen ikke står ved sin støtte til regeringens politik. Venstre, Konservative og Liberal Alliance kan så rigeligt erstatte Enhedslistens mandater. Faktisk falder et evt. mistillidsvotum fra Enhedslisten til jorden med et brag, hvis blot oppositionen undlader at stemme.

Curt Sørensen

Til Holger Madsen:

Ja du taler om sociallster lige som Hitler og nazisterne.Det er næppe tilfældigt. Fascismen og liberalismen har - hvilke ofte overses i dagens debat- dybe lighedspunkter: socialdarwinismen,dyrkelsen af eliterne, beundringen for de stærke, foragten for de svage, hadet til socialismen og alliancen med kapitalen, Derudover har du en til naivitet grænsende tiltro til at Saxobankens lille naragtige fedterøv , Anders Samuelsen, kan tages som sandhedsvidne for noget som helst

Daniel Mikkelsen, Jakob Silberbrandt, Mona Jensen, Keld Sandkvist, Poul Simonsen, Alan Strandbygaard, Palle Yndal-Olsen, Jens Overgaard Bjerre, Ellen Braae og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

nazist = nationalSOCIALIST

jasper bertrand

@Børge
oppositionen undlader ikke at stemme mod regeringen hvis der er et mistillidsvotum, det har de klart sagt. De burde måske stemme blankt, sådan som regeringen har travlt med at gennemføre deres mærkesager, men de vil jo gerne selv til fadet.

Holger Madsen

Til Curt Sørensen:

Du har da vist totalt misforstået mit lille hip til artiklens forfatter.

Henrik Klausen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I et forslag til årsmødet stillet af Sarah Andersen, Århus, og ca. 60 andre står der bl.a.:
" • Vi opfordrer regeringen til at opsige de mange forlig, der er indgået
med blå blok og i stedet bruge den mulighed, der ligger i et flertal
med Enhedslisten."

Her skal man være mere end naiv for at tro, at regeringen hopper på den galaj.
Videre står der:
"...Derfor stemmer Enhedslisten kun for en finanslov,
der markerer sådan et brud [brud med hidtidig blå politik, red.]. Og derfor stemmer vi under ingen omstændigheder for en finanslov:
• som indeholder forringelser
• som ikke indeholder markante forbedringer
• som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen
med partier til højre i salen."

Og forslaget afsluttes med,
"...at de nævnte mindstebetingelser skal opfyldes, hvis Enhedslisten skal
lægge stemmer til en finanslov."

Ikke et ord om mistillidsvotum.
Jeg er bange for, at de ikke mener det særligt alvorligt, når de alligevel bare holder liv i regeringen uanset hvad.

Mødeprogrammet kan ses her:
http://enhedslisten.dk/files/arsmodehaefte1_web.pdf

Bo Carlsen, n n, Jens Overgaard Bjerre og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Først en tak til Information for, at vi har fået adgang til vores tidligere kommentarer.

For mig at se, er der ikke noget at rafle om længere.

Hvis ikke ballet er slut for denne gang, så slutter det ikke før de arbejdsløse, lejerne og folke- og invalidepensionisterne tager magten i egen hånd. Og hvad i alverden skal vi så med Enhedslisten?

Regeringen er overbevist om, at ELs medlemmer i parlementet er lige så medie- og magtliderlige som dem selv. Og vil i sidste ende give EL enkelte indrømmelser, som de er sikker på at de sluger. Og dermed igen stemmer ja til en fuldstændig asocial finanslov, som sandsynligvis er lavet i Cepos sammen med Mærks Møllers venner i RV.

Så må der et andet og nyt parti på banen, som kan imødekomme de borgernes krav fra under- og arbejderklassen. Argumentet med, at en borgerlig regering vil blive værre end den nuværende, er lige så dødt og tåbeligt, som argumentet om, at der ikke længere eksisterer sociale klasser i landet. Regeringen har for længst skubbet hele venstre-højre terorien så langt til højre, at man endnu måber som tåber i Venstre.

Poul Simonsen, Per Torbensen, Bo Carlsen, Steffen Nielsen, Bill Atkins, n n, Anders Kristensen, Jan Weis, Verner Nielsen, Curt Sørensen, Brian Pietersen, Michael Kongstad Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Enhedslisten er nødt til at ændre kurs. Det er ikke seriøst at hoppe op som en tiger og falde ned som et lam gang på gang.

Jeg mener man bør tænke langsigtigt. EL bliver ikke taget seriøst lige nu.

EL bør vælte regeringen nu hvis der ikke bliver mere lydhørhed. Når S engang kommer tilbage I regeringsstolene, vil de måske tage lidt mere hensyn til de svage.

Jakob Silberbrandt, Poul Simonsen, Bo Carlsen, Lene Christensen, J. A. Hansen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Enhedslistens revolutions tanker, er nok overflødige efter THS er tromlet gennem det Danske samfund, så enhedslisten skal nok bruge meget energi på at udvikle rumlighed nok til at samle de mange politiske hjemløse op som er kommet og vil komme, for intet tyder på at HTS er færdig med at tromle.
Og personligt håber jeg meget, at der kommer et nyt parti med en rød/grøn vinkel som kan overtage en masse vælgere fra R og SF, ikke at SF har så mange at overtage…
Og det tager jo alt sammen lidt tid, så måske enhedslisten skulle lære at holde kæft med tilbagevirkende kraft, så HTS ikke er forbedret på hvornår tæppet falder.

I øvrigt. vil jeg da benytte lejligheden til at ønske en glædelig 1,maj om nogle dage og håber rigtig mange vil møde op og vende statsministeren ryggen, over alt hvor hun kommer frem.

Vibeke Rasmussen

"… en tak til Information for, at vi har fået adgang til vores tidligere kommentarer."

Enig. Tak!

Kristian Rikard

Det afhænger lidt af journalisten bag, men med Kim Kristensen ligger det på mellem
8 og 10 målt over tid :-)

Marianne Christensen

El begår en kæmpefejl vd ikke at vælte regeringen.

Men det skyldes vel at folk i dag går ind i politik for at blive kendte så de kan få et rigtigt job senere.
Ligesom nogen vælger sporten for at få et lukrativt job senere,
Eller for den sags skyld Paradise Hotel eller vild med dans.

Det er hårdt at være klog eller intelligent og sandhedssøgende i dag.
Magthaverne kan ikke lide den slags.

EL mister deres troværdighed som demokratiets sidste vogter, hvis de ikke vælter denne sump af pampere.

Hvad vælgerne efterfølgnde stemmer ind afhænger af om der er nogen vi gider stemme på. Jeg mere på den spanske løsning - at vælgerne tropper op foran ministrenes boliger og råber buh og ud med forrædderne år der er tegn på liv indenfor - så livr der i det mindste oprettet fere reell stillinger i politiet

Per Torbensen

Der bliver mange blanke stemmesedler ved næste folketingsvalg,måske den eneste måde,at vise foragten og leden ved vores politikere på.

Et seriøst venstrefløjsparti bør straks rykker sin politik endnu længere mod venstre - tydelig afvisning af det privatkapitalistiske system og det urimeligheder - når det står til at blive redningsplanke i et protestvalg. Vildrede og ubeslutsomhed hos protestvælgerne er politisk brændstof.

Lykke Johansen

@ Marianne Christensen

EL holder årsmøde i weekenden, hvor de bl.a. skal vælge deres hovedbestyrelsesmedlemmer. Det er denne hovedbestyrelse, der bestemmer "musikken" i partiet. Hvilket bl.a. indebærer, at det er dem, og ikke folketingsgruppen, der bestemmer, om regeringen skal falde eller bestå. Netop ved dette årsmøde vil det blive vedtaget, at folketingsgruppen får retten til at fyre en mimister via et mistillidsvotum.
Vreden i partiet mod Corydon er overvældende stor, så det vil især være ham, der kommer i farezonen - og risikerer at måtte forlade finansministeriet.

Jeg er også - som rigtig mange andre - dybt frustreret over, at EL ikke hanr smidt regeringen på møddingen. Men måske er det bedre at undgå Løkkes nedrigheder overfor vælgerne i utide ved "bare" at fyre Corydon. Jeg forudser, at sker det, så vil Thorningregeringen blive stækket alvorligt. Også selvom han fortsætter som Thornings "skygggeminister" og forsøger at føre partiets politik fra sidelinien.

http://www.information.dk/458525

Lykke Johansen

Fandt lige denne aktuelle artikel, der ser ud til at vise, at EL fortsat har svært ved at tage sig sammen til at fyre Corydon:

http://www.bt.dk/politik/per-clausen-enhedslisten-vaelter-ikke-corydon

ØV!

Det bliver vel den endelig test af, om EL vil veksle teatertorden og presseorienteret indignation ("de pisser på" og alt det der) med et reelt opgør med regeringens politik.
Hvis man blot bruger landsmødet til at himle op, for herefter fortsat at vælge den lorgrende hales politik på Christiansborg er hykleriet bekræftet og understreget, så det klodser.

Michael Kongstad Nielsen, Vibeke Rasmussen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Naturligvis er det overvejelser om hvem der er den ondeste statholder - Corydon eller Løkke - der holder EL tilbage fra at vælte regeringen, men der er nok også den truende, men helt urimelige offentlige anklage, som vil kaste EL i mediernes gabestok mange år frem: "Enhedslisten er ikke et ansvarligt politisk parti ! Enhedslisten kan man ikke samarbejde med."

Og det på trods af, at det er S & SF, der er løbet fra alle deres valgløfter. Ja, det er ikke nemt at være landets eneste socialistiske alternativ. Godt Årsmøde!

Per Torbensen, Jakob Silberbrandt og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Morten Dreyer

Det er dog mange ord om ingenting.

Se det i øjnene. Enhedslisten har det kun i mælet og i allehånde paroler.

Men når Helle Thorning har fået tørret stiletterne af i dem, så har de ingen interesse længere for RAF- regeringen.

Regeringen kan sove roligt, EL vælter den ikke.

Nej Morten du har nok ret - Tanken om en OV-regering kan få det til at isne i enhver, der ønsker at bedre forholdene for de svageste...

Morten Dreyer

Hej Bill

Du skulle læse bagsiden af Ekstra Bladet, hvor Hans Engell interviewer Søren Espersen om indflydelse og forskelle på EL og DF i deres støtte til regeringer.

Espersen sammenligner her EL med det hedengangne Fremskridtsparti, hvor Glistrup fik mange stemmer, men ingen indflydelse.

Michael Kongstad Nielsen

Lykke Johansen - hvor henne ser du, at det ved dette årsmøde vil blive vedtaget, at folketingsgruppen får retten til at fyre en minister via et mistillidsvotum (i stedet for Hovedbestyrelsen)?

Men det er i øvrigt tåbeligt at begynde og tænke i enkelte ministres fyring via mistillid fra folketinget. For det første er det ikke sikkert, der kan skaffes flertal i folketinget for det, og for det andet ændrer det ikke det mindste ved en regerings dedikerede politik.

I stedet for Grundlovens § 15, stk. 1 skal man bruge stk. 2, den om mistillid til statsministeren, for så skal hele ministeriet gå af, og der skal udskrives nyvalg (med mindre ny regering kan dannes i det samme folketing).

Kun truslen om § 15, stk. 2, - hele regeringens afgang - har nogen betydning. Og den bør Årsmødet diskutere indgående, og så i øvrigt lægge en strategi frem mod finanslovsforhandlingerne, hvor de bygger op til dette crescendo, knald eller fald, på en måde, så befolkningen kan se det indlysende rigtige i den pågældende beslutning.

Det bliver spændende at se, hvad Bededagsferiens årsmøde giver fra sig. Min lokale EL-kontaktperson overtalte mig til at melde mig ind i partiet igen. Så må vi se, om det bliver en stakket frist...

Morten, nu drejer det sig ikke for enhedslisten om, at få indflydelse for enhver pris, idet enhedslisten ikke er et enkeltsagsparti, men derimod et fuldskala parti med en sammenhænge politik dækkende alle politikområder i samfundet, og enhedslistens politiske arbejdsmark, er dermed langt mere facetteret end eksempelvis DF's. Du kan få en fornemmelse af hvordan socialisterne ser på den politiske kamp ved at læse Jens Overgaard Bjerres kommentar 25. april, 2013 - 17:20.

Morten Dreyer

Skal jeg forstå Bills bemærkninger sådan, at man med ELs fuldskala politik ser dem svæve over vandene og tænke de store visionelle tanker, alt imens de mere jordnære partier ændre samfundet bid for bid ved deltagelse i forlig efter forlig.

Præcis Morten, DF er Venstres værdipolitiske samvittighed på det integrationspolitiske område - hvilket også fremgik af DR's udsendelse: 'Pind og Holdt i USA' - hvor Pind pure nægtede at sammenholde de trøstesløse forhold for latinoer og farvede i USA, med den politik Dansk Folkeparti står for.

Under valgkampen er der tale om to adskilte partier: DF står for de mere inhumane holdninger til integration og retspolitik, og Venstre for den erhvervsunderdanige holdning - efter valget danner de to partier en yderst sort politisk virkelighed - ingen har jo glemt VK+O i de økonomiske opgangstider 2001-2012.

En ren VO-regering i nedgangstider - gys.

Georg Christensen

Enhedslisten står ikke foran et skæbnevalg, næsten ligegyltigt hvad årsmødet byder på, eller hvad afstemnings resultatet ender med,

Grundlaget og vejen mod målet er forlængst tilkendegivet. Vejen mod målet må gerne moddifiseres, hvis bare ,målet, som bygges på grundlaget ikke fjernes.

Mit råd til "Enhedslisten", er hold fast ved jeres værdier, som tydeligere og tydeligere også viser sig at være vores, "fællesskabsværdierne".

NB: Det jeg nyder mest hos "Enhedslisten", er alle deres unge politiske (kolde hoveder), som tør stå fast ved deres indstillinger, tør tage ansvar for deres indstillinger og handlinger. Til opbakningen ( de gamle) " I", har virkelig formået at skabe en ny politiker generation,

Georg Christensen

Enhedslisten bør hurtigst muligt melde klart og tydeligt ud: Vi er ikke længere "støttepartiet", vi er måske nok noget for os selv, alligevel føler vi ansvar overfor (det danske samfund i sin helhed), Det som S,SFog R, indtil "nuet", har præsteret er "KO" politik,styttet af liberalismens "tilskuds modeller" (socialhjælp op over ørene), og passer slet ikke ind i det almindelige "liberale venstre". Tror I det ikke så send bare en forespørgsel til "Neu Zealand". sammen med tilskudsordningerne forsvandt også "handlens grådighed´s" fornemmelse, medens "bundeknolden" fik sin frihed tilbage. Noget som EU virkelig bør tænke på, og ikke med "selv og egenkontrol" betemmelser forsøge at dirigere noget, som ikke kan dirigeres med et "X" ,som bare ønskes sat på det såkaldte"rigtige sted"..

Enhedslisten er "herude", for både bondeknolden som lønmodtageren, med ordene: I fællesskab er vi store (vi har lært af andelsbevægelsen) og vil gerne være med i et nyt "fællesskab", hvor alle får lige muligheder. Bondeknold som lønmodtager, i fællesskab er vi STORE, i kampen mod hinanden om tilskudsordninger er vi hver for sig kun små betydningsløse "individer"

Studiekredsen EL er ikke et politisk parti, men en protestbevægelse mod alle andre.
Læser man "partiprogrammet", får man indtrykket af noget fra et helt andet samfund en det danske. Fair nok. Der er meget at protestere imod. Men så må man ind på banen og spille med.
Michael Voss siger : " Enhedslisten skal til at diskutere, hvordan vi skal agere i en situation, hvor vi er et parti på niveau med Socialdemokraterne i omfang."
Studiekreds eller parti ?
Dogmatik eller pragmatisk politik.
Jeg vil gerne orienteres om, hvad EL vil i virkelighedens verden og ikke i teoriens tåger.

Per Torbensen

I min optik er Frank Aaen et redeligt og fint menneske som aldrig sviner sine politiske modstandere til,men altid argumenterer med saglige argumenter udfra sit politiske syn og standpunkt.
Det er flot at se ham svare pænt og sagligt efter en tilsvining,har oplevet det adskillige gange på tv.
Det er også flot at se deres unge mennesker stå fast og argumentere og ikke stille sig op i den ulidelige lange kø af politikere som giver køb for egen karriere .

Georg Christensen

Enhedslisten er "herude", for både bondeknolden som lønmodtageren, med ordene: I fællesskab er vi store (vi har lært af andelsbevægelsen) og vil gerne være med i et nyt "fællesskab", hvor alle får lige muligheder. Bondeknold som lønmodtager, i fællesskab er vi STORE, i kampen mod hinanden om tilskudsordninger er vi hver for sig kun små betydningsløse "individer"

Hvad mener du i praksis det skal betyde at alle "får lige muligheder"? Hvis det skal være andet og mere end forblommede ord og gode hensigter, må der være en substans bag, med nogle håndgribelige forslag.

John Vedsegaard

Lad os håbe Enhedslisten er blevet voksen. Det er vores sidste håb om socialisme i Danmark.

Man skal ikke glemme at de andre partier har holdt så mange møder, at de nærmest helt har glemt hvad de står for, men "mødt" ideologien ihjel. Lad det ikke ske for enhedslisten.

Gorm Petersen

Den vigtigste kvalifikation er en lang erfaring i at kæmpe mod en unisont fordømmende presse.

Det er den erfaring S-SF mangler. Da de nuværende S-SF ledere gik ind i politik, havde vi presse-pluralisme.

Dels havde vi Aktuelt - en række mindre blade til venstre for Aktuelt - men hvad der var endnu vigtigere - Det Radikale Venstre og deres organ, dagbladet Politiken var rent faktisk et midterparti.

I dag er DRV (bortset fra lidt kulturradikal tolerance f.ex. bøssebryllupper) et rent højre-parti.

Tænk på at rabiat-partiet Liberal Alliance IKKE var et udbryderparti fra hverken DF, V eller K.

Liberal Alliance brød ud fra Det Radikale Venstre.

Gorm

Dels havde vi Aktuelt - en række mindre blade til venstre for Aktuelt - men hvad der var endnu vigtigere - Det Radikale Venstre og deres organ, dagbladet Politiken var rent faktisk et midterparti.

Hvad er din definition på et midterparti? Vel ikke et der vil fortsætte den groteske skatteskrue?

Gorm Petersen

DRV havde gjort det til et levebrød at være tungen på vægtskålen. De enten deltog i, eller holdt hånden under, alle regeringer fra efter 2-den verdenskrig og frem til 2001.

Det var et eller andet sted deres tab af eksistensberettigelse, der fik partiet til at indse, at det egentlig ikke havde nogen ideologi.

Og det skabte et internt kaos der førte til fænomener som Anders Samuelsen, CEPOS o.s.v.

Skat som sådan er ikke stridens æble. Men hvad pengene bruges til.

Grænsen mellem den meget, meget, meget smarte forretningsmand og forbryderen er så hårfin, at risikoen for justitsmord er overhængende.

Alene dette dokumenterer liberalismens svaghed.

John Vedsegaard

Ja Gorm, liberalismen kan ikke tåle slag af nogen art det er et korthus som kan vælte når som helst.

Jeg ser kun en retfærdig løsning, både på Danmarks og andre landes problemer, nemlig socialisme, at dele arbejde og udbytte i forhold til indsats, lidt som det er nu, bortset fra at arbejdstiden skal ned, så alle har mulighed for at yde noget.

Den situation, Enhedslisten befinder sig i lige nu er et catch-22 af værste skuffe og derfor er det umuligt at undgå at skuffe nogen. Det viser, hvor svært det er for et egentligt idealistisk parti at skulle manøvrere i den verden af såkaldt realpolitik, hvor det handler om alliancer og magt snarere end om idealer og visioner for samfundsudviklingen.

Regeringen kan konsekvent føre politik sammen med højrefløjen og hver gang sige til Enhedslisten "I tør ikke vælte os".

Hvis Enhedslisten ikke reagerer ved at stemme imod regeringen, vil de venstreorienterede, der ellers stemmer på Ø, kunne anklage Enhedslisten for at svigte sine idealer.

Hvis Enhedslisten omvendt stemmer sådan i Folketinget, at det bringer den siddende regering til fald, vil Enhedslisten blive anklaget af mange venstreorienterede vælgere for at have bragt højrefløjen tilbage til magten – og de nuværende regeringspartier vil igen kunne anklage Enhedslisten for ikke at ville samarbejde.

Selv tror jeg, at det bedste bud på forandring er at bringe bevægelserne – fagforeningerne, miljøorganisationerne og andre – ind i kampen for et bedre samfund og ikke tro for meget på at man kan "vinde i Folketinget". Det kan man nemlig ikke, som ovenstående catch-22 viser. Kun kynisk indrettede partier (som alle tre regeringspartier er – alle tre har en "realpolitisk" folketingsgruppe, der agerer kynisk, og et mere "idealistisk" bagland) kan leve med dette og "vinde i Folketinget". Ærkeeksemplet på kynisme er Venstre, der hele tiden muterer sine pseudo-holdninger (bag hvilke der kun ligger et ideal om mere magt til de privilegerede) og bliver ufatteligt populære på det.

Torben Nielsen, Mona Jensen, Per Torbensen, Simon Olmo Larsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

@Vedsegaard....det der socialisme har bare aldrig virket i praksis vel....eller har jeg misset noget :o) ?