Læsetid: 4 min.

Europæiske studerende: Flere udlændinge kan være en gevinst

Flere politikere frygter konsekvenserne af den EU-dom, der gør det lettere for udenlandske studerende at få SU i Danmark. I den europæiske studenterforening mener man, at tonen i debatten om de udenlandske studerende er fordømmende, og at man i stedet skal se tiltrækningskraften som en gevinst – også økonomisk
Flere politikere frygter konsekvenserne af den EU-dom, der gør det lettere for udenlandske studerende at få SU i Danmark. I den europæiske studenterforening mener man, at tonen i debatten om de udenlandske studerende er fordømmende, og at man i stedet skal se tiltrækningskraften som en gevinst – også økonomisk

André Leit/iBureauet

8. april 2013

Populistisk og usmageligt. Sådan betegner formanden for Den Europæiske Studenterunion de danske politikeres udtalelser om den potentielt øgede tilstrømning af internationale studerende, efter en nylig EU-dom giver udenlandske, arbejdende studerende fra EU og EØS-lande ret til SU i Danmark:

»Det er trist at høre den argumentation, de danske politikere har brugt, efter dommen faldt. Når de siger, at landet herefter vil blive oversvømmet af bulgarske og rumænske studerende, er det populistisk og fordømmende og medvirker til en ubehagelig retorik, der deler Europa i to,« siger Karina Ufert, der er formand for The European Students’ Union (ESU) der repræsenterer 14 millioner studerende inden for EU.

Den dom, Karina Ufert henviser til, faldt den 21. februar og betyder, at internationale studerende fra EU kan opnå SU i Danmark, hvis de er registreret som arbejdstagere og har et job. Dommen kom som en overraskelse – og en ekstra byrde – for de danske politikere, der i disse dage forhandler SU-reform, som skal munde ud i en besparelse på to milliarder kr.

Muligt slaraffenland

Hos Enhedslisten var den største bekymring, at EU-afgørelsen giver de – »ellers velkomne« – studerende del i velfærdsgoderne, som de mener, EU skal holde sig fra. På den anden side af det politiske spektrum var bekymringen rettet mod den øgede tilstrømning af udlændinge og de økonomiske konsekvenser deraf. Morten Messerschmidt, EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti, sagde i forbindelse med EU-dommen således til Ritzau:

»Med et EU, hvor vi har Rumænien, Bulgarien og en lang række andre østeuropæiske lande med, hvor der slet ikke er de samme offentligt finansierede privilegier, som vi har i Danmark, jamen, så bliver Danmark åbent som et rent slaraffenland.«

Og efter det i sidste uge kom frem, at omkostningerne ved SU til udlændinge er estimeret til cirka 200 millioner årligt, lød det således i Børsen:

»Vi giver i forvejen gratis uddannelse til alle EU-borgere, der kommer til Danmark. Vi er lidt bekymrede for, at vi nu også skal til at give SU til alle de EU-borgere, der kommer til Danmark. Vi skal have dykket ned i juraen og se, hvordan man kan sikre, at SU, det er for danskere,« sagde Venstres Mads Rørvig.

Ifølge Karina Ufert er udtalelserne et udtryk for de politiske partiers populistiske tendenser, og ser man tilbage i EU’s historie, er der ingen grund til at frygte dette scenarie:

»Samme frygt opstod, da man udvidede EU med 10 ekstra medlemslande tilbage i 2004, hvor samme skræmmescenarier blev blæst op. Det skete altså bare aldrig. Der kom ikke kæmpe horder af østeuropæere til landet for at snylte på statskasserne.«

Snylter på østlandene?

Måske kan den omvendte konsekvens i stedet gøre sig gældende, mener økonom fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Man kan også se sådan på det, at vi snylter og stjæler de klogeste hoveder fra de andre europæiske lande. For hvis vi er i stand til at holde på dem, efter de er færdige med deres uddannelse her i landet, er det en økonomisk gevinst for os,« siger Bo Sandemann Rasmussen og henviser til en analyse, Uddannelsesministeriets DREAM-gruppe har udarbejdet, der overordnet viser, at det er positivt for samfundsøkonomien at tiltrække internationale studerende på hele uddannelser, også selv om uddannelsen skal finansieres af den danske stat, som det er tilfældet for studerende fra EU/EØS-lande.

Effekten af at tiltrække 1.000 flere internationale studerende om året er, ifølge ministeriet, en varig forbedring af de offentlige finanser på mellem 0,4 og 0,8 milliarder kroner.

»Førhen var problemet, at vi smed dem ud af landet, så snart de havde afleveret deres speciale eller afhandling, og det er jo en vanvittig måde at agere på, for så ødsler man for alvor med samfundsøkonomien. Der er blevet blødt op for denne tendens, men det er nok dér, man skal sætte ind for at sikre sig, at de udenlandske studerende bliver til en gevinst i stedet for en udgift.«

Uddannelsesministeriets tal fra 2008 viser, at 39 procent af de internationale studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse.

I stedet for at fokusere på finanserne bør man se på værdien i at have et multikulturelt studiemiljø – og hvis det endelig er østeuropæerne, man er så bekymret for, burde man vide bedre, påpeger Karina Ufert:

»De østeuropæiske studerende er kendt for at være hårdtarbejdende og ambitiøse, så dem burde Danmark være glad for. Fordommene kendetegner hele denne debat, der er påvirket af stereotype forestillinger om de europæiske lande.«

Tid til at rette ind

På Aalborg Universitet er studiechef Preben Sørensen dog sikker på, at dommen kan få konsekvenser for tilstrømningen til landet:

»Ofte foregår rekruttering af internationale studerende igennem agenter, og hvis de agenter begynder at profilere Danmark på studiestøtte, kan det have en stor tiltrækningskraft på især studerende fra østlandene.«

Det er nu ikke, fordi en øget tilstrømning ville være entydigt negativt, men det kræver store praktiske overvejelser og ændringer:

»På den ene side vil vi gerne være et internationalt universitet, og allerede nu er hver 10. studerende fra et andet land end Danmark. Men på den anden side er vi bekymrede for, om universiteterne har en chance for at nå at rette ind og gøre klar til en øget tilstrømning.«

Hos Danske Studerendes Fællesråd er man generelt positivt indstillet over for flere internationale studerende, men man mener ikke, at EU skal blande sig i aftaler indgået mellem lande, der udveksler studerende. For det kan føre til øget protektionisme:

»Vi frygter, at debatten om SU til EU-borgere ender et sted, hvor politikerne føler sig nødsaget til at lave uddannelsesprotektionistiske tiltag. Det skal de være varsomme med, for det kan skræmme de internationale studerende væk,« siger formand Jakob Ruggaard.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christel Gruner-Olesen
Christel Gruner-Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ingen almindelige danskere har noget imod, at deres betydelige skatte- og afgiftspenge også finansierer en god og fornuftig SU til studerende ved vores højere læreanstalter / universiteter.

Det vil dog nok være umuligt at få disse gode danske skatteborgere til også at gå med til at betale SU til alle tilflyttende studerende fra andre EU-lande , hvor studiestøtten er ringere end i Danmark.

Danmark kan ikke være hverken "socialkontor" eller "SU-automat" for alle EU's trængende.

Man kan formentlig godt få danskerne til at betale til de uddannelsessøgende udefra, som søger en uddannelse , der er erhvervsmæssigt eller forskningsmæssigt behov for i håbet om, at de i vidt omfang bliver i Dannmark bagefter - men det skal styres , så det ikke løber af sporet.

Hr Messerschmidt (MEP) får desværre afsporet debatten ved bombastisk at skyde på specifikke lande og dermed dreje den ind i et spørgsmål om man er for eller imod diskrimination.

Henrik Jensen

De nyliberale skidehoveder i Bruxelles helmer ikke før alle rester af vores velfærd er blevet afmonteret og de folk, som ikke længere er i den produktive alder, har hængt sig selv.

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/italy/9977286/Italian-s...

I øvrigt burde Sofie lige have spurgt Karina Ufert, der på sin egen linkedin profil mest af alt ligner en professionel europæer, hvor godt hun forstår dansk - siden hun så indsigtsfuldt kan kommentere på retorikken i debatten herhjemme.

Det vil - langtfra - være første gang, at udlændinge, der aldrig har åbnet en dansk avis, bedømmer, hvordan "tonen" er.

Hvis ikke mit (sikket underbetalte) rumænske avisbud tilmelder sig de 5-6 uddannelser man kan nå inden man bliver hældt ud af SU-systemet, så er han dummere end jeg tror.

Steffen Gliese

Hvis de er villige til at lære og følge undervisning på dansk på akademisk niveau, skal de da være velkomne, så er der jo en specifik grund til at læse her.

Jeg vil give formanden for Den Europæiske Studenterunion ganske ret. Både at det er ren populisme, og at det vil kunne gavne hele det danske samfund.

Omkring samfundet må man snart finde ud af, hvad man vil leve af i fremtiden. Alle de vestlige lande har en negativ populationsudvikling.
Det indebærer, at markedet for varer og tjenester bliver fortsat mindre - både for Danmark og for andre vestlige lande. Og det fører til endnu voldsommere konkurrence blandt eksisterende virksomheder, og der taber DK med sin høje lønomkostning.

Og prisen er den stærkeste parameter, man har. Derfor er de "nye" industrilande, der dukker op med stigende købekraft, er kulturelt bundet til lave priser fra Kina og andre lavtløns-lande, og bliver svære at rokke.

Ved at sætte vekuddannede mennesker fra andre kulturer sammen med ditto danske, kan man skabe et center nytænkning, idéskabelse og produktudvikling. Og det er stort set det eneste, der kan redde små vestlige lande som DK.

Svend Erik Povelsen

Problemet bliver først alvorligt, når smarte folk i uni' ernes ledelser foreslår at udbyde flere og flere uddannelser på engelsk.
Som det er nu udbydes de fleste uddannelsers indhold med dansk som forudsætning

Man behøver ikke være overdrevet pålæst om 'the demographic cliff' for at se visionerne og mulighederne i at tiltrække OG beholde ung veluddannet arbejdskraft i Danmark..

John Vedsegaard

Der er ingen tvivl om at "Flere udlændinge kan være en gevinst", men det forudsætter tvivlsomme foretagender som cepos ikke får vores firmaer til at flytte til udlandet.

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor ikke lave en SU, der svarer til den, man kan få i andre EU-lande? Så ville de danske studerende sikkert rejse til Rumænien og sådan nogle steder, for dernede er det også en gevinst med fremmede studerende.

Gitte Bailey Hass

Nu er det jo ikke anderledes, end at danskere, der flytter til udlandet for at studere, også får de samme forhold som de der hjemmefødte studerende. Min datter læser på universitet i England, og jeg er da meget overrasket over, hvad hun får adgang til af hjælp fra den engelske stat. Ikke mindst til læge. Hun har både været gennem en scanning på hospital og har haft flere alm. sundhedstjek. Og hun har ikke skullet betale en krone. Og nej, vi har ikke købt en sundhedsforsikring derovre. Og har aldrig lagt en skattekrone i deres land. Sågar hendes p-piller får hun udleveret gratis på apoteket.

Ligeledes har hun fået et studielån, som hun skal begynde at betale tilbage, når hun får et job med en vis minimumsløn (beløbet ligger lige over en normal pHdløn). Indtil da, behøver hun ikke betale tilbage på det.

Jeg synes det er vigtigt, at vi ikke er blinde for, at de muligheder, disse regler giver andre, jo også gælder den anden vej, altså at det kan hjælpe danskere andre steder.

Steffen Gliese, Christel Gruner-Olesen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lige præcis gratis lægebehandling har UK jo bevaret. Faktisk er det sociale system i England ikke så meget ringere end det danske, og der er betydelig mindre tvang, end vi har fået (såvidt jeg har forstået, Cameron kan have ødelagt meget).