Nyhed
Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsen må acceptere politiske beslutninger

Ved fremtidige offentlige overenskomstforhandlinger har fagbevægelsen ingen midler at kæmpe med, vurderer arbejdsmarkedsforskere. Fagbevægelsen er nødsaget til at acceptere politiske beslutninger
Indland
9. april 2013

Når en række fagforbund allerede nu begynder at ruste sig til offentlige overenskomstforhandlinger i 2015 (OK15) i kølvandet på konflikten mellem lærerne og KL, vil fagbevægelsen ikke have meget tilbage at kæmpe med, siger arbejdsmarkedsforskere.

»Det er ikke nemt at være organisation på det offentlige område, fordi man sidder over for en part, der også er den øverste ansvarlige politiske myndighed. Man kan ikke stille noget op, når der er flertal for en bestemt politik, som har betydning for overenskomsten, og man bliver nødt til at spille med og forsøge at forhindre det værste,« siger Jørgen Steen Madsen, som er professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) med speciale i overenskomstforhandlinger.

»Staten og regeringen har en legitimitet til at bestemme, hvad der skal ske i det danske samfund – indtil der er valg igen i hvert fald – og det kan man ikke sætte sig op i mod, for så vil man blive kørt over. Det eneste, man kan tilstræbe, er at sikre en udvikling, hvor det er forligsvejen og ikke konfliktvejen, der bruges,« siger han. Han påpeger dog, at fagbevægelsen kan vinde opbakning ved at få offentlighedens sympati, fordi arbejdsgiverne, der også er politikere, er sårbare over for vælgerne.

Flemming Ibsen, som er arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, er enig med Jørgen Steen Madsen i, at fagbevægelsen har begrænsede muligheder.

»Fagbevægelsen har ikke ret meget at skyde tilbage med. Strejker er jo ikke en mulighed, når fagforbundene står så svagt. Så vi ser en defensiv fagbevægelse, der må acceptere,« siger han.

Fagbevægelsen må stå sammen

Konflikten mellem Danmarks Lærerforening og KL har fået formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, til at mene, at den samlede fagbevægelse skal se på, hvordan man fremover skal håndtere overenskomstforhandlinger. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalen har været det springende punkt i den verserende konflikt og det første signal om, hvad der kommer til at ske på andre områder fremover, vurderer Peter Ibsen.

»Vi må i fagbevægelsen sammen nøje drøfte, hvordan vores samarbejdsrelationer fremover skal være. Og måske også prøve at tage bestik af, hvad vi vil ved overenskomstforhandlingerne i 2015 – og måske specielt hvad vi ikke vil,« siger han.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener ligeledes, at fagbevægelsen skal »snakke sammen på kryds og på tværs af fag, regioner og kommuner for at styrke fagbevægelsessystemet«.

Trods konflikten tror hun dog stadig på den danske model.

»Der er aldrig nogen, der har vundet ved at trække noget ned over hovedet på hinanden, og ingen har glæde af, at vi ender i konflikter. Jeg tror stadig på den danske forhandlingsmodel,« siger hun.

I weekenden skrev Jyllands-Posten og Politiken, at Finansministeriet har indgået en såkaldt resultatkontrakt med Moderniseringsstyrelsen, hvilket betyder, at regeringen har satset på at gennemføre økonomiske effektiviseringer gennem overenskomsterne.

De arbejdsmarkedsforskere, Information har talt med, mener, at snakken om aftalt spil mellem KL og regeringen er blevet en smule overdrevet og bør nedtones.

»Man skal passe på med, at se det som en voldsom omformning af den danske model. Lockout og konflikt er en integreret del af modellen,« siger Mikkel Mailand, der er forskningsleder og ph.d. på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

»Det, man skal være opmærksom på, er, om det fra de statslige arbejdsgiveres side bliver normen at foretage overenskomstforhandlinger på den her måde, men debatten i medierne har det med at sige, at det her er helt nyt. Det er det ikke,« fortsætter han.

Jørgen Steen Madsen vurderer, at »alt er, som det altid har været.«

»Det afgørende nye er, at vi er i en økonomisk krise, og der er et stærkt behov for at bremse op i den offentlige udgiftsstigning, og det er nødvendigt at effektivisere i den offentlige sektor. Derfor går man igennem offentligt ansattes overenskomster,« siger han.

Tidligere har det i næsten alle »slagsmål« om overenskomster været lønmodtagerne, der har krævet bedre vilkår, højere løn eller mere fritid, siger Jørgen Steen Madsen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

I mine øjne er det godt at de fagligeorganisationer vil skærpe samarbejdet.

Jeg forstår ikke hvorfor finansministeren mv. kan tro, at der kan opnås effektiviseringer/besparelser ved at give de offentlig ansatte dårlige arbejdsvilkår. Kan det modsatte ikke let opstå, at de offentlige ansatte nægter at yde en ekstra indsats, hvis de gang på gang bliver trådt på og truet med afskedigelser.

Har finansministeren i tankerne at udfase flere af de administrative opgaver til fx. Indien og lade importere andre fra lavtlønslande til Danmark for at udføre de dovne danskers arbejde. Eller hvad forestiller finansministeren sig - Det sidste eksempel kan læses i Politiken, hvor finansministerens mand få bonus for at trimme lønaftaler.

Er tanken om at sikre sig mod terror ved at tage friheden og retssikkerheden fra folk - trængt igennem så velfærdstaten skal bevares ved at tage velfærden fra folk?

Majbritt Nielsen, Brian Jensen, Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Donald Axel, lars abildgaard, Steffen Gliese og n n anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er den endelige magt tilbage: at undlade at søge stillingerne og at etablere en naturalieøkonomi at overleve på i klassekampens tid.

Carsten Mortensen, Jacob Svendsen, Lennart Kampmann, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, lars abildgaard og n n anbefalede denne kommentar

De har glemt at der er et meget stort potentiale i den gruppe der er parkeret udenfor A-kasserne og fagforeningerne.

Her er vreden og frustrationen så stor at demonstrationer med fysisk tilsnit ikke kan udelukkes.

Så må vi jo se om Peter Ibsen og hans kumpaner vil tillade det, eller det går som under COP 15.

Over hele EU ser vi det samme billede. Kapitalejerne skraber til sig og det kan kun føre til fysiske manifestationer al den stund at masserne ikke bliver hørt.

Carsten Mortensen, Jacob Svendsen, Morten Lind, Jens Falkesgaard, Rune Petersen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo lykkedes at ødelægge de grupperinger, der sikrede stabiliteten i samfundet, som liberalister med deres kaosfascination altid forsøger at etablere. Forskellen på at være på arbejdsmarkedet, men arbejdsløs, og være uden for arbejdsmarkedet, i det sociale system, er jo ophævet. Det er totalt ødelæggende for logikken på arbejdsmarkedet, fordi folk alt for hurtigt - og totalt irrationelt - dømmes ude. Der er ingen tillid til mennesker, hvor er den blevet af? Hvis man ikke har tillid til andre mennesker, kan det kun bygge på manglende tillid til sig selv - og det er der ikke noget at sige til, når eksistentielle problemer nivelleres til, hvor meget man kan skrabe til sig.

Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, lars abildgaard og n n anbefalede denne kommentar
Jens Michael Brünings-Hansen

Måske skulle Information også forsøge at tale med andre forskere?

Jacob Svendsen, Claus Jørgensen, Torben Nielsen, Jens Overgaard Bjerre, Jens Falkesgaard, Donald Axel, lars abildgaard, n n og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er måske lidt svært at have tillid til Peter Ibsen.

Citat BT Februar

"Der er ballade internt i Politiforbundets ledelse over, at Peter Ibsen siden 2004 har scoret cirka en halv million i kørepenge bare på at sidde i sin private Mercedes mellem hjem og arbejde. Ibsen sørger endda for at holde sig præcist under 60 køredage om året, så kørepengene - ifølge skattelovgivningen -er helt skattefri."

Det går ikke at fagbevægelsens lederes moral kan anfægtes. Derfor er tiden også til et helt nyt syn på demokrati.

Det bør foregå gennem bevægelser hvis dynamik gør dem egnede til at agere i et hurtigt omskifteligt samfund.

Ligeså snart en organisation stivner i en struktur med høje lønninger og benefits, har den taget springet fra folkets røst til magtens røst.

steen ingvard nielsen, Kim Houmøller, Claus Jørgensen, Jens Falkesgaard, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Erik Lang

Et af problemerne er jo, at ingen længere identificerer sig med masserne.
De fleste lønmodtagere har en bil og et hus måske,
og evt. en hobby som kræver kapital,
og for at tjene penge til at køre i bilen, som skal bruges til at køre på arbejde i,
for at tjene penge til huset, som de skal passe bedre end naboerne passer deres,
og for at have rd til at køre cykelløb i weekenden sammen med gutterne iført kulørt mærkevaretøj (eller hvad det nu måtte være for en hobby),
så skal lønmodtagerne hver dag være en del af trædemøllen.
De har bare ikke fattet det endnu.
For masse - DET er de ikke.
;-)

Pia Nielsen, Majbritt Nielsen, Jacob Svendsen, Sabine Behrmann, Jens Falkesgaard, Martin Madsen, n n og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Venstremanden og økonomiprofessor Anders Ølegaard (eller hvordan det staves) forudsagde allererede i 1970´erne denne udvikling som desværres ses i dag.
Hans hovedbegrundelse til udviklingen var at flere og flere blev boligejere.

Når medlemstallet falder i fagforeninger og i de politiske partier, så vil interessegrupper med modsat rettede interesser få let spil, det siger sig selv. Måske er vi hæmmet af at den nuværende voksengeneration ikke har kunnet følge, hvordan samfundet er opbygget. Der er flere og flere samfundselementer, som er udenfor synsvidde.

Det var heller ikke nemt for fagbevægelserne og Socialdemokraterne at etablere den sociale dimension, det foregik over en lang periode, fra 1933 og videre gennem 4 årtier.

Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Dan Johannesson, Jens Falkesgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek

"al den stund at masserne ikke bliver hørt"

Beklager udtrykket. Det er ikke præcist nok. Dem der står udenfor det etablerede arbejdsmarked.

Se link om basisindkomst:

http://www.information.dk/comment/694586#comment-694586

Lise Lotte Rahbek

Donald Axel

Det er ikke nemt for nogen.

Da fagforeningerne accepterede, at deres arbejdsløse eller syge medlemmer var en slags 2rangs medlemmer, som regering og politikere kunne beskære og reformere uden sværdslag,
da gik det for alvor galt.

Hvis fagforeningerne formår at ændre deres nuværende passive seen til
beskæring af dagpenge, kontanthjælpsreformer, flexjobreformer, nyttejobs og hvad djævelskab, den siddende og den tidligere regering nu har fundet på i konkurrencens hellige navn,
så er der håb.

Hvis ikke - så falder både fagforeningerne og den danske model fra hinanden.

Pia Nielsen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Lilli Wendt, Tue Romanow, Steffen Gliese, Anders Kristensen, Jens Falkesgaard, Sabine Behrmann og n n anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Fagbevægelsen er en kamporganisation. Hvis den opgiver denne position er der ikke behov for den. Det er nok det som er essensen af det hele. I det højre-kristne EU, er der ikke brug for arbejderbevægelser og deres politiske overbygninger i form af politiske partier. Derfor skal de nedlægges eller svækkes, så de er uden andet end af symbolsk betydning. Og det sker jo fint, fint. Socialdemokratiet er ødelagt af EU-folk som Thorning og hendes fæller og fagforbundene følge tavse efter hende. Bare se LO og dets lederes utrolige dvaskhed.

Claus Jørgensen, n n, Torben Nielsen, lars abildgaard, Steffen Gliese og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jens Overgaard. Fagbevægelsen burde være en kamporganisation.

lars abildgaard, Jacob Svendsen, Steffen Gliese og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nå professor Jørgen Steen Madsen siger »Staten og regeringen har en legitimitet til at bestemme, hvad der skal ske i det danske samfund« Ja så kan kun undre sig over politikkerne ikke er i stand til, at kommunikere dette, de tilsyneladende har flertal for.

Sandheden er en anden, man foregiver der er forhandlinger, men resultatet er bestemt, det er ikke demokratisk forhandlingsproces, men afvikling af den danske model.

Spændende om det betyder, at de private virksomheder, kan regne med regeringsindgreb, skulle de finde det nødvendigt at sænke lønnen med 20 procent for produktionsvirksomhederne så de kan konkurrere med øst Europa.

I et land med en demokratisk forfatning ( f eks Danmark) har parlamentet (Folketinget) altid det sidste ord.

Så længe en regering har et flertal i parlamentet bag sine handlinger, så handler regeringen med folkets flertal i ryggen , og så er det ret umuligt at gøre andet end at bøje sig - og det uanset hvem , hvad eller hvilket man måtte være ( person, gruppe, NGO, organisation o s v).

Nogle af lærerne er både medlem af lærernes organisation og af et parti , som er med i den regering, der "tryner" deres fagforening - det er en spøjs situation ( - mon de slukker for den ene hjernehalvdel ?).

Bundlinjen er , at hvis man som fagforening, brancheorganisation, virksomhed , gruppe, privatperson o s v forhandler med en regering, der har flertal i parlamentet, så er der reelt tale om to parter, hvor den ene (regeringen som folkeflertallets repræsentant) har al magten på sin side.

Det er der da ikke noget epokegørende nyt i ???

Philip B. Johnsen

@Robert Kroll

Situationen er unægtelig lidt anderledes, vi har en regering der har mistet sin legitimitet i befolkningen, i alt fald, blandt dem der valgte dem ind, ellers er alt ved det gamle, bortset fra magtbalancen i verden er skiftet, Europa er sejlet agter ud og muligheden for at opretholde produktionsvirksomhed i Danmark er forsvundet.

Derfor er det spændende om det betyder, at de private virksomheder, kan regne med regeringsindgreb, skulle de finde det nødvendigt at sænke lønnen med 20 procent for produktionsvirksomhederne så de kan konkurrere med øst Europa.

Hvad bliver det næste, det er usikkerheden der plager, når Danmark har en regering der ikke fortæller sandheden, men har taget patent på den.

Sidste gang vi for alvor fik et indgreb med lønnedgang var Kanslergadeforliget.

Men dengang blev der trods alt lavet en sociallovgivning, hvor almissebegrebet blev erstattet af en ret.

Majbritt Nielsen, Steffen Gliese og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

@Robert Kroll

Så længe en regering har et flertal i parlamentet bag sine handlinger, så handler regeringen med folkets flertal i ryggen , og så er det ret umuligt at gøre andet end at bøje sig - og det uanset hvem , hvad eller hvilket man måtte være ( person, gruppe, NGO, organisation o s v).

Nej, et parlament handler ikke nødvendigvis med folkets flertal i ryggen og ej heller en regering.

Alle politikere kan stemme imod deres egne vælgeres ønsker, det står klart beskrevet i Grundloven § 56.

Derfor er befolkningen ikke nødsaget til at bøje sig for politikernes ønsker, for er politikernes ønsker så meget imod befolkningens, at befolkningen vil have dem frataget deres mulighed til at stemme imod befolkningen, så skulle befolkningen have den mulighed - hvad den danske befolkning i dag ikke har, da befolkningen ikke kan begære folketinget opløst og udskrivelse af nyvalg, ved en underskriftindsamling.

Denne mulighed til folket, skal folket have, førend vi kan kalde det danske folkestyre som værende et folkestyre.

En regering og et folketing skal ikke kunne sidde imod en befolknings ønske, selv om der er kun er fire år mellem valgene, så skal folket kunne afsætte en regering og opløse et folketing. Samme mulighed skal der også være ude i kommunerne.

Sidder en regering og et folketing og regerer imod befolkningens ønske, så er regeringen og folketinget et tyranni i den negative forståelse af ordet tyranni, for normalt er regeringen og folketinget et tyranni i ordets positive forstand, fordi en tyran er kun sat til at styre i en tidsperiode og træder derefter tilbage, såfremt folket ønsker dette.

Så lige for tiden må vi jo nok sige, at Helle sidder som en dansk tyran af den dårlige slags, fordi hun ikke lytter til befolkningen og træder tilbage og udskriver valg.

Gert Sørensen

Hvor mærkeligt det end måtte lyde, så har den nuværende regering et kæmpe flertal bag sin politik, og har dermed fuld opbakning til at handle som den gør. Venstrefløjen som pt. råber op har intet flertal bag sig i befolkningen og får det nok heller ikke. Derfor kan ingen med god ret tale om at demokratiet er sat ud af kraft og dne danske model ikke virker. Modellen virker som den skal med forhandling mellem parter der kan konflikten med lockout eller strejke - i sidste ende er regeringen ansvarlig for det ofentlige økonomi og dermed og arbejdsgiver og kan bruge de lockout kampskridt der skal til på samme måde som arbejdstagerne kan strejke. Kort sagt som en af professorene siger: Det er intet nyt i situationen mellem KL og lærerne bortset fra, at det er første gang vi har en lockout.

Nu har fagbevægelsen altså heller ikke mindre magt, end at den kan lukke essentielle sektorer af det danske marked.
Det er bare at gøre det, og noget man måske burde overveje som et svar på et "regeringsindgreb".
Kald det et "fagbevægelsesindgreb" og luk alle hovedveje ind til København indtil neoliberalisterne makker ret.

Anders Sigsgaard Skov

Disse forskere siger jo bare det de er blevet betalt for:
"bladet Forskerforum fik aktindsigt i et brev fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hvori organisationen giver tilsagn om at bidrage med 1,5 millioner kroner til FAOS, og samtidig lægger vægt på at arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer."
(http://universitetsavisen.dk/politik/arbejdsmarkedsforskere-skiller-vandene)

DA er jo neoliberalister og vil have at det offentlige skal spare i krisetider. Også.

Dette forhandlingsforløb hvor man lader som om man forhandler, skal tjene som dække for en korporativistisk stat. I dette samfund bliver fagbevægelserne ikke arbejdstagernes organisationer, men arbejdsgivernes fernis af fairness.

Næste gang en socialdemokrat eller SF-ere taler om en en fair løsning, så ved vi hvad klokken er slået.

Og dette er den egentlige skandale: det er lykkedes regeringen at underminere deres eget sprog og dermed de næste mange mange års alternativ til en højreregering.

Dorte Sørensen

Gert Sørensen
Der er bare en forskel ved at KL lockouter, de får ikke et økonomisk tab, som en privat arbejdsgiver ville få. Lærerne få et økonomisk tab og det gør forældrene og de virksomheder , hvis forældre må blive hjemme for at passe deres børn. KL s lockout en slags "fribillet" for kommunerne.
Men hvor fordelagtigt arbejdssituationen er efter lockouten er en hel anden sag og også her vil det gå udover de skolesøgende familier.
Hvis arbejdsmiljøet i skolerne bliver meget dårlig og det rigtigt kan mærkes at lærerne ikke får bevilget nok forebredelses tid til en interessant undervisning - så kan det godt være at din fulde opbagning falder.

Michael Kongstad Nielsen

Fagbevægelsen er svækket.
Dels fordi lønmodtagerne fik for store lønstigninger igennem 00-ernes "optur" , dels fordi mange har meldt sig ud af fagforeninger og købt en forsikring i stedet, og endelig fordi fagforeningerne har prioriteret underholdning, rabatter, badelande, feriecentre og sommerhusudlejning højere end fagpolitisk arbejde.
Jeg tror ikke arbejdstagerne står til gevinster de komme adskillige år. Se bare hvordan det gik SAS.

Gert Sørensen

Dorte - det er korrekt at KL og dermed staten sparer penge ved en lock-out, men jeg tror nu ikke det er derfor et enigt KL har besluttet at bruge dette lovlige kampmiddel. Om det er KL eller regeringen der står bag er for så vidt ligegyldigt, da det i sidste ende er den offentlige arbejdsgiver der har konflikt med de offentlige arbejdstagere. Men jeg kan ikke forstå hvorfor folkeskolen anses for at være så forskellige fra gymnasiet, hvor man jo netop har lavet en overenskomst og hvor man ikke har de oldgamle, lukrative og utidssvarende arbejdstidsaftaler folkeskolelærene har været begunstiget med. Jeg forstår godt at folkeskole lærene kæmper for at beholde velerhvervede rettigheder, men al deres klynkeri og manglende accept af den danske models kampmilder (lockout og strejke) forstår jeg ikke - det er jo spillets regler de forsøger at omgås istedet for at komme ind i kampen. Gymnasielærene har jo været langt mere fremsynede og fået en fin økonomisk kompensation ud af deres forhandlinger - sådan skal det jo gøres.

Steffen Gliese

Gert Sørensen, gymnasielærerne fik en pistol for panden, som folkeskolelærerne får det nu. Der var ikke forhandlinger, og som gruppe i den samlede pulje af lønmodtagere indenfor AC-området stemmer gymnasielærerne nej; men deres stemmer drukner i det hav af andre AC'ere, der ikke havde grundlæggende forandringer af deres ansættelsesvilkår på spil.

Steffen Gliese

Gert Sørensen, du forstår åbenbart ikke, at lockouten er omsonst - det er den stærke part, der tryner den, der på intet tidspunkt blev tilbudt reelle forhandlinger, men blot tilbudt et fait accompli, hvor man ikke engang kan sige, at KL arbejdede for egne ønsker, men alene var sendt i byen for at gennemføre finansministerens mørke gerninger. Så lockouten trækker bare tiden ud for et givet resultat - man kunne ligeså godt have afblæst forhandlingerne og lovgivet fra begyndelsen.
Utroligt mange har altid haft ondt ved lærernes arbejde og arbejdstid - men man kan jo så kun opfordre folk, der ønsker de vilkår i deres arbejdsliv at blive lærere. Der er ikke ligefrem adgangsbegrænsning på optaget, har jeg hørt.

Michael Kongstad Nielsen

Andre gange har de nok haft glæde af AC-samarbejdet. Men de kunne jo melde sig ud. I øvrigt har gymnasielærerne ikke de "oldgamle" velerhvervede rettigheder, som folkeskolelærerne.

Stephan Paul Schneeberger

det er noget være vrøvl at påstå at fagforeninger ikke kan gøre meget mod politiske beslutninger det kræver blot vender sin strejke mod andre mål og krav og man laver punktuelle strejker som er virksomme og som er ud over strejke også er en slags demonstration mobilisere sympatisører for sagen i politisk hensigt. Strejkerne mod Irak krigen i Italien eller mod nedskæringer på social og sundhedsområdet er ikke ualmindelig. Sydeuropa og også sydamerikaner er det ikke ualmindelig lave socialstrejker i kraft af fagbevægelsen også er en udenomsparlamentarisk størrelse. Aftale systemet og social demokratiske realt afpolitiseret og ritualiseret strejkeformerne. Problemet er også at fagforeninger og melderne vil måske skriftet strateger først når lokummet brander og så er det for sent. Middelbart tror jeg at regeringerne ikke har ønske om det. Jeg tror at aftale systemet er ønsker blot at fagbevægelsen er med til at gennemføre forringelser som det jo også er med på gradvist.

Dorte Sørensen

Gert Sørensen
09. april, 2013 - 20:39 #
Gert- Jeg tror heller ikke at KL og Finansaministeren har lockoutet lærerne for at spare lønnen i den tid lockoutet vare - det er bare en sidegevinst der viser lidt af forskellen mellem de private og de offentligearbejdsgivere.

Mht forskellen mellem lærerne i folkeskolen og gymnasiet er nu ikke så stor som finansministeren og du vil gøre den. Dels så havde gymnasielærerne ikke en selvstændig forhandling som folkeskolelærerne, hvorfor de måtte indordne sig under deres hovedforhandler. Deres formand sagde bagefter, at han kunne se at sagen var tabt og ville så hellere få så meget udad situationen som muligt. Men mon ikke de stemmer NEJ ved deres urafstemning, da der er stor utilfredshed med opgivelsen af deres arbejdstidaftale.
( PS. så oldgammel er aftalen nu ikke og om den er lukrativ ved jeg heller ikke) - jeg frygter nu mere al det bævl og strid der kan opstå, når det alene bliver rektoren eller skolelederen der skal fastsætte forberedelsestiden og den skal hovedsageligt ske på skolen samt fastsættelse af den pædagogiske linie i hver undervisningstime osv. Det bliver da et være bøvl i forhold til i dag hvor den enkelte lærer eller lærertimet selv har ansvaret for forberedelsen og undervisningen.
I mine øjne kæmper folkeskolelærerne for den bedst mulige undervisning frem for at tage et løntillæg.

Dilemmaet er jo klar,for inderst inde ved vi jo nok hver især at hvis vi som samfund skal have gode uddannede,alle skal leve længere og iøvrigt forventer vi hjælp når vi er i knibe.
Vi har så nogle spilleregler omkring de betingelser vi hver især skal arbejde efter vel vidende at hvis jeg skal have mere vil andre måske få mindre. Vi er alle afhængige af det offentlige også de private "kapitalister" for ingen skal være i tvivl om at hvis de kommer i fedtefadet har de ingen skrupler for at lade fællesskabet redde dem der er faldet i uanset diverse "kapitalisters" fejlinvesteringer og ansvarlighede eller mangel på samme.reelt set bør fagbevægelsen arbejde sammen på tværs af klasse og uddannelser, men desværre har de mennesker som har en længere uddannelse og dermed fået større ansvar fået ind i hovedet at det skal de belønnes for så skidt med at de som ikke kom med på vognen må finde sig på eksistensminimum.
Hvad der er bedst for de fleste er jo et spørgsmål om værdier. Nå sikken banal smøre, men det var så et andet input. Iøvrigt menr jeg at lærerne bør holde ud,det er ikke løn,men arbejdsforhold det drejer sig om.

Jacob Svendsen

Gert Sørensen: Der er IKKE kæmpe flertal bag regeringens indgreb - jo, inden for murene, men vælgeropbakningen er historisk lav for S. Det minder mest om tyranni.

Jacob Svendsen

Der er så ufatteligt mange områder, der kunne omdirigeres penge på, effektiviseres og forøge indtjeningen, men besparelser skal altså åbenbart altid gå ud over mennesker og naturen. Hvor er visionerne, karrierepolitikere?

Steffen Gliese

Viggo Okholm, du retter bager for smed - det er måske nok nogle verdensfjerne akademikere, der har fået en magt, de aldrig burde have haft i virkeligheden, der ødelægger samfundet for tiden - men den værste fluktuation er nok de helt almindelige mennesker, der ikke helt er klar over, hvor velhavende samfundet har gjort dem på ganske få årtier.
Der er jo ingen i Danmark, der tjener en fuld løn, der ikke sidder udmærket i det, når vi skal være ærlige, når flere og flere betaler topskat, er det udtryk for præcis dette - som da Obama sagde til Joe the Plumber, at han skulle beskattes hårdere, fordi han var velhavende.
Nej, problemet er, at vi er groet fast, så den, der er på understøttelse, bliver ved med at være på understøttelse for så at ryge på kontanthjælp! Det har ændret sig, bl.a. fordi myter om arbejdskraft har fået lov til at florere fuldkommen uimodsagt, selvom vi allesammen godt ved, at de fleste kan udføre det, de er uddannet til, selv efter længere tids ledighed, verden flytter sig ikke så hurtigt, som det postuleres. Så det er del og hersker politikken i toppen, den som altid er gal med, og det er i hvert fald ikke noget nyt.
Det nye er altså, at de, der er på arbejdsmarkedet længe ikke i samme grad som tidligere er kommet i forbindelse med arbejdsløshedssystemerne og derfor nok nærer nogle urealistiske forestillinger om, at de er, som de altid har været. Det er de ikke! De blev forringet af Nyrup, men det var ingenting imod VKOs hærgen på området, og denne hærgen er ikke blevet formidlet til den danske arbejderklasse, fordi pressen er mere optaget af at være underholdende end kritisk undersøgende. Så folk, der i gamle dage i en vinter som denne måtte indstille sig på at bytte byggepladsen ud med det varme hjem i mange dage, kan nu med moderne byggetekniske hjælpemidler godt arbejde stort set uden ophold, og det er så problemet. Samtidig er den manglende løsning af f.eks. problemet med praktikpladser - og det er et problem, der aldrig er blevet løst, det havde vi også i min ungdom - med til at udhule solidariteten hen over generationerne.

@Jacob Svendsen

"Der er IKKE kæmpe flertal bag regeringens indgreb - jo, inden for murene, men vælgeropbakningen er historisk lav for S"

Det ved du ikke noget om. Det kan kun undersøges i en valgsituation. Det eneste du kan sige er at S har en formand der har tabt 3 valg på stribe (3 strikes and You're out??), og at nogle opinionsmålinger med spørgsmål, målgruppe og motiver at ubestemmelig observans viser at S måske får et andet mandattal ved et kommende valg.

Men at begynde at regere på basis af meningsmålinger må betragtes som det suverænt mest idiotiske man kan foretage sig som regering (ud over at gå i krig mod Tyskland eller Sverige)

Peter Hansen:
Jeg er ikke uenig med dig i din analyse,og jeg ønsker såmænd ikke at rette smed eller bager, jeg forsøgte bare at fremstille nogen problemstillinger i dette miskmask af interesser.
Regeringen som måske lige nu anses for fjenden er jo vores administratorer af de muligheder der er. Arbejdstagere og givere forsøger at tiltuske sig så meget af den fælles kage som er til rådighed og med de midler de har. Men vi har jo et samfund hvor flertallet har bildt sig selv ind at ingen fremdrift kan ske uden private initiativer vel at mærke hvis disse er godt betalt. De som ser disse investeringer og gør det,har så en ide om at den risiko de tager og den gevinst de får skal belønnes ,så mest muligt bliver i egen lomme fremfor at "ødsles" på mennesker som ikke har haft muligheden for at eje. Jeg har en fornemmelse af at mange personer har en ide om at dem som er "udenfor" ofte selv er ude om det, for når "jeg" kan kan andre også.

Steffen Gliese

Det var lidt uhyggeligt at høre en arbejdsløs esbjergenser i radioen tale om, at det var nødvendigt at rydde op, og at danskerne bare ville leve over evne. Når arbejdsløse anlægger en sådan attitude som martyr, bliver kampen lang.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Viggo Okholm, det er jo i meget høj grad blevet generationsopdelt - fordi vi ikke har haft en periode, som vi havde frem til 1982, med overvejende et parti som ankermand i regeringen. Hver gang friheden er vokset frem under en overvejende rød parole, følger de sure småbrødre og -søstre efter og tager verden på skuldrene som et åg, frem for at arbejde i positiv retning. De har en tendens til at søge lukrative og moderigtige uddannelser, som de synes giver dem en moralsk ret til at hakke ned på dem, der ikke gjorde som dem. De er samtidig præget af de måske ikke så gunstige vilkår i barndommen, som de bringer ind i en anden verden, hvor man igennem andre generationer har opdyrket en mere humanistisk indstilling.
Der har med andre ord altid været god grund til at se ned på de braldrende, selvretfærdige og insufficient åndeligt påkædte nouveaux riches.

Johannes Lennar

Staten må accepterer at de politiske beslutninger ikke skal laves af staten men af fagforeningerne.

"Staten må accepterer at de politiske beslutninger ikke skal laves af staten men af fagforeningerne."??????

Så fagforeningerne skal have den magt folketinget har?????

Johannes Lennar

Så fagforeningerne skal have den magt folketinget har?????

Pointen er, ingen skal have magt.....

@Johannes Lennar

"Pointen er, ingen skal have magt."

Så ingen hospitaler, folkeskoler, veje, gadebelysninger, politi, plejehjem, rensningsanlæg, fjernvarmesystemer, universiteter og sådan noget?

Johannes Lennar

Hospitaler, folkeskoler, veje, gadebelysninger, plejehjem, rensningsanlæg, fjernvarmesystemer og universiteter er ikke magt.

@Johannes Lennar

Så enhver kan bare gå i gang med at anlægge en vej igennem naboens have?

Ingen regler for at spildevand skal ledes til rensningsanlæg?

Ingen regler for hvordan services på hospitaler skal fortolkes?

Ingen regler for at man kun må køre 50 km/t gennem byer (spændende)?

Ingen skattebetalinger (der bliver godt nok mange der bliver sat på gaden, hvor de så skal være og tigge da der ingen omfordeling af penge foregår)?

Alle disse offentlige ydelser kan udelukkende effektueres fordi kommuner/staten har magt til at gennemføre disse ydelser.

Så jovist er hospitaler, folkeskoler, veje, gadebelysninger, plejehjem, rensningsanlæg, fjernvarmesystemer og universiteter magt. Og som det er effektueret i Danmark oven i købet en voldsom stor en af slagsen.

Johannes Lennar

Så enhver kan bare gå i gang med at anlægge en vej igennem naboens have?

Måske, hvis naboen gerne vil have det ellers så kan man ikke.

Ingen regler for at spildevand skal ledes til rensningsanlæg?
Hvad vil du gøre hvis spildevand ikke blev ledet til et rensningsanlæg? Ville du bare trille tommelfinger eller vil du gøre en aktiv indsats for at få løst problemet?

Ingen regler for hvordan services på hospitaler skal fortolkes?
Hvem siger at der ingen regler skal være?

Ingen regler for at man kun må køre 50 km/t gennem byer (spændende)?
Hvem siger at der ingen regler skal være?

Ingen skattebetalinger (der bliver godt nok mange der bliver sat på gaden, hvor de så skal være og tigge da der ingen omfordeling af penge foregår)?
Ingen skattebetalinger, men så kan man jo bare smide penge efter de offentlige projekter som man støtter op om.

Alle disse offentlige ydelser kan udelukkende effektueres fordi kommuner/staten har magt til at gennemføre disse ydelser.
Nej, de kan kun effektueres fordi befolkningen synes det er gode ideer.

Så jovist er hospitaler, folkeskoler, veje, gadebelysninger, plejehjem, rensningsanlæg, fjernvarmesystemer og universiteter magt.
Nej hospitaler, folkeskoler, veje, gadebelysninger, plejehjem, rensningsanlæg, fjernvarmesystemer og universiteter er ikke magt. Det er serviceydelser som du kan sige ja eller nej til.

@Johannes

Hvis der er regler i samfundet skal der også være nogle der gennemtvinger disse regler.

Det kaldes magt.

"Nej, de kan kun effektueres fordi befolkningen synes det er gode ideer." Hvor ved du fra om befolkningen synes at det er en god ide? Hvordan vil du fastholde de beslutninger der en gang er taget?

"Det er serviceydelser som du kan sige ja eller nej til." Du er dermed advokat for den mest liberalistiske model jeg nogen sinde har hørt om , en model der i sin enkelthed gør Liberal Alliance til en flok Stalinister og som vil få ethvert land til at forsvinde. Men det er selvfølgelig også en model. "Hver mand/kvinde sin hær og sit land!"

Johannes Lennar

Hvis der er regler i samfundet skal der også være nogle der gennemtvinger disse regler.

Det kaldes magt.

Hvor meget magt bliver der brugt når en mand og en kvinde after nogle regler indenfor husets rammer? Vedtagelsen af regler kommer oftest fordi man er enig om noget og ikke fordi man er uenig. Og når man er enig så behøver man ikke bruge magt.

Hvor ved du fra om befolkningen synes at det er en god ide?
Ellers vil folk strejke, boykotte, protesterer, lave sabotage (arbejde langsomt) osv

Hvordan vil du fastholde de beslutninger der en gang er taget?
Det skal ikke være en opgave at sikre at en beslutning skal fastholdes. Det kan jo være man kommer i en situation hvor det er bedst ikke at fastholde en beslutning længere. Men hvis folk synes en beslutning stadig er god, så vil folk også følge den beslutning helt af egen fri vilje og uden brug af fremmed magt.

Johannes Lennar

og en kvinde after nogle regler
=
og en kvinde aftaler nogle regler

Georg Christensen

Når fagforbund, mister mere og mere betydning, er det fordi de tilknytter sig forskellige polittiske styrings modeller, og falder i søvn.

Når lønmodtagernes (forsklligheder) ,styres af polittiske uvidenheder, midster de deres betydning, ligesom DA,DI, også kun på grund af mangel på nytænkning, ikke føler sig i tand til at komme videre, uden "Statstilskud", til både det ene og det andet, fradrag her og der, og skattenedsættelse.

Vil vi virkelig? (et privatiseret samfund), hvor overskudet lander i lommerne på de få, og alle former for (understyttelse til enkeltindividerne), kun består af velgørenhed?.

LO, burde forlængst være gået ind i lærerkonfligten, med tilsagn om økonomisk stytte, ikke for at støtte lærerne i kampen for gamle previlegier, men for at vise "solidaritet". Et "ORD", som LO fuldstændig har glemt, i ordenes begrebs forvirring..

Steffen Gliese

LO-fagbevægelsen med finansministeren er ved med et slag at ekskludere store grupper af folk, der hidtil har kunnet søge ly på det offentige arbejdsmarked og dér undgå den konkurrencementalitet, som for dem er en pest i arbejdslivet.

John S. Hansen

@Peter Hansen
"der er jo ingen i Danmark, der tjener en fuld løn, der ikke sidder udmærket i det i det"
Der har du vist taget munden for fuld, Peter!
Mange mennesker har en bruttoløn på 17-19000 kr.
Det er måske en temperamentssag, men i min verden er det ikke at sidde udmærket i det i det!

Sider