Folketinget mister kontrol med regeringen og embedsmænd

I løbet af folketingsårets netop afsluttede kvartal har otte ministre svaret for sent på mere end 25 procent af de mange skriftlige spørgsmål fra folketingsudvalgene.

Både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), finansminister Bjarne Corydon (S), fødevareminister Mette Gjerskov (S), justitsminister Morten Bødskov (S), kulturminister Marianne Jelved (R), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har svaret til tiden på under 75 procent af spørgsmålene. Det viser en ny statistik over ministrenes svartider fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Og det er en forværring siden folketingsårets første kvartal, hvor kun fire ministre svarede for sent på mere end 25 procent af de skriftlige udvalgsspørgsmål.

»Man må beklage, at svarfristerne er overskredet i over 25 procent af tilfældene,« siger Tim Knudsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

»Det er ufattelig vigtigt, at Folketinget har adgang til at kontrollere regeringen og forvaltningen. Udvalgsspørgsmålene er en måde at kontrollere, om tingene går rigtigt for sig i ministerierne, og om ministeren og embedsmændene agerer korrekt i deres arbejde. Samtidig må Folketinget være informeret, for at oppositionen kan agere på et oplyst grundlag,« siger han.

Kun tre ministre har i det seneste kvartal svaret på alle udvalgsspørgsmål til tiden. I bunden af statistikken ligger Morten Bødskov med en andel af rettidige svar på 46 procent, Bjarne Corydon med 53 procent og Helle Thorning-Schmidt med 53 procent.

Og det er et grundlæggende problem, når Folketingets udvalg ikke får svar til tiden, mener Johannes Andersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet: »Når der er lang ventetid på ministrenes svar, svækker det kontrollen med ministrene. Spørgsmålene har til formål at belyse nogle aktuelle sager og kontrollere de præmisser, der ligger til grund for ministeriernes arbejde. I nogle tilfælde kan det virke som om, ministrene søger at trække svartiden så langt ud, at en sag mister sin aktualitet,« siger Johannes Andersen.

»Men man skal heller ikke være blind for, at det kan være svært at frigøre ressourcer til at få dem alle besvaret rettidigt, når spørgsmålene er mange,« tilføjer han.

Ikke mere end ord

Statistikken over ministrenes svartid står i kontrast til regeringens nedfældede ambition om at styrke den demokratiske kontrol med magthaverne. I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil »forpligte sig til et program for god regeringsførelse, som med konkrete tiltag skal sikre en bedre lovkvalitet og forbedre de generelle muligheder for at kontrollere regeringens embedsførelse«. Regeringsgrundlaget indeholder i den henseende otte konkrete punkter, herunder at regeringen vil indlede en dialog med alle Folketingets partier om lovkvalitet, åbenhed og parlamentarisk kontrol med regeringen. Og at regeringen vil bestræbe sig på at besvare spørgsmål fra Folketinget til tiden.

»Svartiderne er et eksempel på, at meget bliver forandret, når man kommer i regering. På mange måder er regeringen løbet fra løfterne om åbenhed i centraladministrationen,« siger Tim Knudsen. »Generelt har jeg ikke set noget som helst fra denne regerings side, der tyder på, at løfterne er andet end ord. At den nuværende regering skulle sørge for mere transparens end den gamle, det kan jeg slet, slet ikke se,« siger han.

Ministrenes gennemsnitlige andel af svar til tiden var på 78 procent i det seneste kvartal. I folketingsårets første kvartal var den på 77 procent, og i forrige folketingsår var andelen af svar til tiden på gennemsnitligt 75,5 procent. Også i dét folketingsår svingede antallet af ministre med under 75 procent rettidige svar meget; fra tre ministre i fjerde kvartal til 11 ministre i andet kvartal.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), kritiserede i februar justitsminister Morten Bødskov i en sag om manglende svar på et spørgsmål stillet af Hans Kristian Skibby (DF) om et skibsforlis, der i 2011 kostede to fiskere livet. Der var ved Mogens Lykketofts kritik af justitsministeren gået 17 uger, siden ministeren fik stillet spørgsmålet. Svarfristen på udvalgsspørgsmålene er på fire uger.

Med til historien hører, at netop justitsministeren, finansministeren og statsministeren er blandt de ministre, der modtager flest spørgsmål fra Folketinget.

Den høje andel af sene svar er heller ikke særegen for den nuværende regering. I VK-regeringens sidste folketingsår ved magten var ministrenes andel af svar til tiden på gennemsnitligt 70,75 procent og altså værre end både SRSF-regeringens første folketingsår og indeværende folketingsår til dato.

Nogle gange umuligt

Kulturminister Marianne Jelved har i det netop afsluttede kvartal svaret for sent på 28 procent af udvalgsspørgsmålene. Hun fortæller, at hun ikke kan forklare andelen af sene svar.

»Der kan være tale om meget komplicerede spørgsmål, og så er det sædvane, at man kan give et foreløbigt svar om, at spørgsmålet kræver meget arbejde, og at svarfristen ikke kan overholdes. Svartiden afhænger af spørgsmålets karakter, og jeg husker ikke alle de enkelte spørgsmål. Men alle kan jo forstå, at nogle ting tager længere tid end andre,« siger Marianne Jelved.

– Svarfristen er på fire uger. Er det tid nok?

»Det er nogle gange ikke muligt at svare inden for fire uger. Men under almindelige forhold skal man selvfølgelig sørge for at svare på langt, langt de fleste spørgsmål inden for tidsfristen. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om,« siger Marianne Jelved.

– Du har svaret rettidigt på 72 procent af spørgsmålene i det seneste kvartal. Er det godt nok?

»Det kommer an på spørgsmålene. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt give dig forklaringen på, hvorfor nogle frister ikke er overholdt. Men på det principielle plan skal man bestræbe sig på at svare inden for tidsfristen under alle omstændigheder,« siger Marianne Jelved.

Ikke godt nok

Det har ikke været muligt at tale med finansminister Bjarne Corydon. Han skriver i stedet i en mail til Information: »Vi arbejder naturligvis vedvarende på at forbedre vores rettidighed i forhold til at svare Folketinget, for tallene viser jo, at det stadig ikke er godt nok.«

En mere konkret begrundelse for de sene svar lyder fra Camilla Bjerre Søndergaard, kontorchef i minister- og ledelsessekretariatet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: »Vi ville gerne nå endnu flere spørgsmål til tiden. Årsagen til vores placering er, at der har været mange flere spørgsmål i det her folketingsår. Alene om randzoner har vi fået mere end 300 folketings- og paragraf 20-spørgsmål inden for det seneste år. Det er klart, at det giver nogle særlige udfordringer, når en lille gruppe medarbejdere skal svare på en meget stor bunke spørgsmål på kort tid,« skriver Camilla Bjerre Søndergaard i en mail til Information.

Det har heller ikke været muligt at tale med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Hun skriver i stedet i en mail til Information: »Det er selvfølgelig beklageligt, at svarfristerne på folketingsspørgsmål ikke altid overholdes. Det bemærkes, at jeg i første og andet kvartal af folketingsåret har modtaget 238 af den type spørgsmål. I en række tilfælde har der været fastsat en kortere frist end fire uger, som ellers følger af Folketingets forretningsorden. Jeg vil have fokus på, at ministeriet fremadrettet så vidt muligt besvarer spørgsmålene inden for fristerne.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, fødevareminister Mette Gjerskov, justitsminister Morten Bødskov, udenrigsminister Villy Søvndal eller statsminister Helle Thorning-Schmidt.