Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forsker: Vuggestuebørn har brug for kærlighed

Børneforsker Ole Henrik Hansen peger på, at kvaliteten i den pædagogiske praksis i danske vuggestuer har brug for et løft. I går forsvarede han sin ph.d.-afhandling, som allerede sidste år vakte stor debat, men senere viste sig at overdrive talmaterialet. Det fejlagtige materiale er nu taget ud af afhandlingen
Indland
23. april 2013

Kvaliteten i de danske vuggestuer er for dårlig, vurderer børneforsker og nu ph.d. Ole Henrik Hansen, der i går forsvarede sin ph.d.-afhandling Stemmer i fællesskabet.

Ole Henrik Hansen, som er videnskabelig assistent på Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet (DPU), har undersøgt, hvad sammenspillet mellem pædagoger og børn betyder for børns udvikling.

Interessen for Ole Henrik Hansens ph.d.-forsvar var så stor, at auditoriet på DPU var stopfyldt. Derfor blev forsvaret også vist på en tv-skærm i et tilstødende undervisningslokale.

»Forskning inden for småbørnspædagogik rører ved den måde, vi skruer vores velfærdssamfund sammen på,« siger Ole Henrik Hansen til Information om interessen for hans forskning.

»Vi er det land i verden, der sender flest børn tidligst i vuggestue, og mange forældre gør det med en klump i halsen. Og faktisk ved vi ikke så meget om, hvad det betyder. Vi har en masse ældre og mindre forskningsprojekter, men ikke noget opdateret.«

Ole Henrik Hansen fremhæver i sin ph.d., at pædagoger er meget vigtige i små børns liv og psykiske udvikling. Han har lavet observationer af samspillet mellem 26 børn og pædagoger i ni forskellige dagtilbud, hvilket er undersøgelsens empiriske grundlag. Et samspil eller en interaktion som Ole Henrik Hansen betegner det i sin ph.d., varer mindst tre sekunder – og altså mere end blot et ord eller et blik.

»Jeg var meget rystet, da jeg kom hjem første dag og så, hvor lidt interaktion børnene faktisk havde fået,« sagde Ole Henrik Hansen under sit forsvar.

Omdiskuterede resultater

Allerede sidste forår var børneforskerens resultater meget omdiskuterede. På baggrund af Ole Henrik Hansens delkonklusioner og observationer skrev Berlingske, at børn ned til ti måneder i realiteten passede sig selv i landets vuggestuer, og at der var tale om »rystende forhold«. Det skabte en voldsom debat om kvaliteten i de danske vuggestuer, men der blev samtidig skabt tvivl om validiteten af Ole Henrik Hansen forskningsresultater, da Information kunne afdække, at Berlingskes artikel byggede på forkerte tal, og at forskningen derfor ikke var ligeså omfattende, som den fremstod.

Ole Henrik Hansen har i interview efterfølgende rettet fejlene og forklarede sidste år i Information, at misforståelsen efter alt at dømme var startet som en talefejl.

Det store fokus på hans forskning har dog ikke betydet noget for færdiggørelsen af ph.d’en – dog er dele af dataene – spørgeskemaerne – ikke længere en del af undersøgelsen.

»Der var i høj grad tale om en pædagogisk religionskrig, og det var selvfølgelig trist, men det skabte da fokus på området,« siger Ole Henrik Hansen om den megen debat, der endte med, at han måtte afbryde sine observationer, da han ikke længere var ønsket i vuggestuer efter sine udtalelser, der blev opfattet som meget kontroversielle.

En tolkning

Ole Henrik Hansens endelige forskning viser, at vuggestuer med meget struktur og tilrettelæggelse kan gøre en positiv forskel for børn. Den frie leg er ikke positiv for alle børn, og der er derfor brug for, at pædagogerne blander sig.

Undersøgelsen viser også, at normeringen betyder meget. Jo færre børn pr. voksen des mere kontakt mellem børn og pædagoger. Dog er det bemærkelsesværdigt, at det er de dårligst normerede vuggestuer, der klarede sig bedst i undersøgelsen, hvilket skyldes god planlægning.

»Jeg så en vuggestue, der tænkte didaktisk, og jeg så, hvor fantastisk det kan gøres. Barnet rakte hånden ud, og pædagogen tog den. Jeg så, hvordan børnene legede på en reguleret måde, ved at man løftede de svage børn og dæmpede de stærke,« forklarede Ole Henrik Hansen.

Stemmeleje, mundbevægelser og størrelsen på pupillerne. Selv de mindste kropsbevægelser og udtryk har været en del af Ole Henrik Hansens observationer, og opponent Anne Greve spurgte kritisk ind til, hvordan det var muligt for ham at lægge vægt på alle de små signaler uden brug af videokamera.

»Jeg postulerer, at jeg bruger min biologiske kapacitet til at tolke barnets kapacitet, og jeg derfor ubevidst observerer det. Ansigtsmimik sker så hurtigt, at det er en tolkning, hvor jeg samler små dele og tolker og gætter på, den intention barnet har,« forklarede Ole Henrik Hansen om undersøgelsen svaghed.

»Jeg tolker andres intentioner igennem min egen historie. For eksempel kan det, at jeg har en holdning til vuggestuer og det, at jeg har en holdning til, hvornår et barn er glad eller ked af det, have en betydning. Det kan naturligvis gøre observationerne problematiske.«

Hvad konsekvensen er, og om mindre opmærksomhed skaber en ringere psykisk udvikling, mener han ikke, at han har belæg at vurdere.

»Jeg kan ikke med den her afhandling postulere, at børn, som ikke får relevant interaktion, tager skade, for det vil kræve, at man isolerer børn – og det er der ikke nogen, der vil lægge børn til,« sagde han.

»Kærligt og varieret interaktion handler om, at børn er mennesker, og vi mennesker lever i høj grad af kærlighed. Det er ikke det, der bliver sagt, det er måden, det bliver sagt på og den intention, som barnet kan aflæse.«

Alligevel satte han sit argument lidt på spidsen i slutningen af sit forsvar.

»Børn, der er vokset op i koncentrationslejre, bliver også mennesker,« sagde han og fortsatte:»Det handler om, hvad det er for en barndom, vi vil tilbyde vores børn, som kun får én chance.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Bruus

"Forsker: Vuggestuebørn har brug for kærlighed"
Det håbløse ved evidensbaseret forskning, er at det tager en evighed at dokumenter noget alle instinktivt godt ved.

Lone Christensen, Ingrid Uma, John S. Hansen, Niels Mosbak, Viggo Okholm, Benny Jensen, morten andersen, Knud Martinussen, Christian Harder, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Rune Stilling, Dennis Jørgensen, Egon Madsen, Klara Liske og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

Tænk at et samfund kan komme så langt ud, at vi har brug for at en forsker fortæller os, at spædbørn/mennesker har brug for kærlighed. Burde det ikke sige sig selv efterhånden?

Lone Christensen, Ingrid Uma, John S. Hansen, Carsten Munk, Kjeld Hansen, Niels Mosbak, Viggo Okholm, morten andersen, Flemming Andersen, Knud Martinussen, Peter Andersen, Dan Johannesson, Dennis Jørgensen, Egon Madsen, Klara Liske og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

ALLE børn har brug for kærlighed.

Lone Christensen, Ingrid Uma, John S. Hansen, Niels Mosbak, Janus Agerbo, Mette Olesen og Klara Liske anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Alle har brug for kærlighed...

Lone Christensen, Ingrid Uma, John S. Hansen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Grethe Preisler, Kjeld Hansen, Niels Mosbak, randi christiansen, Benny Jensen, Flemming Andersen, Knud Martinussen, Janus Agerbo, Dan Johannesson, Egon Madsen, Mette Olesen og Klara Liske anbefalede denne kommentar

@Mette Olesen:
Ikke i det neoliberale effektiviserings-samfund.
18,37 procent af alle nul-årige [går i offentligt dagtilbud]
Siger det ikke det hele?

Anders Reinholdt, Dan Johannesson og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

Pædagogerne har også brug for kærlighed, for at give den - og for at give den skal man have en dag hvor stress ikke står i vejen, som faktura-regeringen ellers er stor-leverandør af.

"Vi" har ikke tid, "VI" skal skynde os at få jer færdige til maskinen Danmark.

John S. Hansen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, Majbritt Nielsen, randi christiansen, Marianne Nielsen, morten andersen, Knud Martinussen, Janus Agerbo, Mads Kjærgård, Dan Johannesson og Mette Olesen anbefalede denne kommentar

" Leif Mønniche
23. april, 2013 - 15:53 #
Alle har brug for kærlighed... "

All You need is .. LOVE !
OMFG, nu er jeg en 'pirat' !!

Carsten Munk, Knud Martinussen og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Børn har brug for kærlige forældre.
Pædagogger er bare fake.

Peter Andersen

»Børn, der er vokset op i koncentrationslejre, bliver også mennesker,« sagde han
- Herregud, så kan det jo ske igen.

@Peter And:
Børn har brug for kærlige forældre.
Pædagogger er bare fake.

Det fordrer jo, at forældrene er deres forældreansvar voksen, og ikke bare får børn som et led i selvhævdelse og selvrealisering.

CITAT :
Peter And
23. april, 2013 - 18:10 #
Børn har brug for kærlige forældre.
Pædagogger er bare fake.

Hvis nu du selv, eller din Bedre halvdel, er der for poderne ..
Så opdager de vel aldrig fakeriet, vel ?

Det er noget af en omgang der bliver lagt op til her. Umiddelbart kan man jo sige at vi er på rette vej hvis dem der har dårligst normering klarer sig bedst. I den kommune jeg bor fjerner man gerne både gynger og rutschebane uden at sætte nyt op, fordi der ikke er penge til noget nyt, hvilket resulterer i at pædagogerne får ekstra travlt da de nu har brug for at finde på noget andet at stimulere børnenes motorik med.

Hvis så der tilfældigvis skulle falde en pose penge ned fra himlen og man kunne sætte noget nyt op så bliver problemet pladsen. Hvis der skal sættes 2 gynger op i rn vuggestue skal gyngerne hænge 40 cm over jorden og der skal være 40cm faldunderlag og det skal der være 1,5m fra gyngen når den er i yderste position i sit sving.

Dette gør anlægget af pladsen meget dyrt så pengene kommer aldrig og højden giver pædagogerne dårlig ryg, altså en dårlig cocktail for pædagogerne for at imødekomme børnenes sikkerhed. Sikkerhed hmm 40cm faldunderlag til børn der er max 89 cm høje.

Måske man skulle kigge på nogle helt andre ting end børnenes pupiller eller hvad de reagerer på, alt det der ved pædagogerne jo godt da de trods aæt har været igennem et af verdens bedste uddannelsessystemer.

Problemet er alt det skidt de får hældt ned over sig som de skal kæmpe med og deres job derfor bliver meget mere end bare nærvær og kærlighed.
Pædagogerne er ligeså presset som lærerne er nu bare på nogle områder som aldrig bliver belyst, da det de mangler koster penge og alle ved at vi ingen penge har, heller ikke til børnene.

Taget i betragtning af den investering i fremtiden man kunne gøre via vores børn, ligge ideoligien åbenbart meget fjernt fra alle som har adgang til landets pengekasse.

Kære Jakob Ellekjær :
Det sidste først :
At 'vi ingen 'penge' har' er ganske enkelt 'faktuelt forkert' .
Vi har ALDRIG haft flere 'penge' end vi har nu,
på trods af at vi ikke engang TRYKKER de 'penge' vi HAR 'genereret' .

Vi har så mange 'penge' at vi snildt kunne fodre selv SVINENE med dem ..
MEN NEJ : Hellere lade som om det er en naturlov at folk skal dø af sult !

@ Egon Madsen

Ok det er så forkert, my bad.

Men hvor er alle de der penge du snakker om?

Lone Christensen, Carsten Munk og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar

"Jakob Ellekjær
23. april, 2013 - 19:58 #
@ Egon Madsen
Ok det er så forkert, my bad.
Men hvor er alle de der penge du snakker om?"

Jeg snakker ikke om nogen penge, jeg taler om alle de milliarder de rige svin
rager til sig, på trods, eller måske på grund af, 'den økonomiske krise' .

Det er sgu da ikke kun Iraks og Libyens olie de røver lige nu,
det er ALLES 'pensions-opsparing', siden afslutningen af WW2 .
For der er Sgu' da ikke nogen af multi-milliardærerne der har noget at klage over i disse 'krise-tider', vel ??

randi christiansen

Klart at ressourcer er afgørende for trivsel, men når skatteborgerne skal betale for et fejlbehæftet system med forventelige sammenbrud (ref. Preben Wilhjelm), og som ovenikøbet tillader finansatleter og sidegadevekselerer at tilrane sig fællesskabets formue, så er der selvfølgelig ikke midler til at yde fyldestgørende yngelpleje i offentlige institutioner - logik for burhøns.

Mht observation undrer det mig, at Ole Henrik Hansen ikke har benyttet sig af ´Marte Meo´ > videooptagelser. Jeg ved, at det bruges i adskillige institutioner.

randi christiansen

Den tror jeg, Michael, vi har rundet et par gange, men så ok da : hvem er det fx lige der støtter LA ? Saxo Seier - som i min bog kvalificerer sig til begge betegnelser. Han er jo så ikke ene om at profitere på den kapitalistiske systemkrise (ref. Preben Wilhjelm) - det kan ikke være forbigået din opmærksomhed, hvorledes casinoøkonomiens diverse aktører fik krisen til at rulle - og fællesskabets formue - egl temmelig rystende at du - og sikkert i lighed med alt for mange andre - ikke har en klar forståelse af denne resort.

Naturressourcerne tilhører fællesskabet, men det kapitalistiske systems fejl tillader, at der privatkapitaliseres på og konkurreres indbyrdes om fællesskabets ejendom i et omfang, der medfører miljø-og socioøkonomiske katastrofer, som truer menneskehedens overlevelse.

Ingrid Uma, Torben Kjeldsen, John S. Hansen, Majbritt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg husker debatten omkring den Ph.d studerende for nøjagtigt eet år siden meget godt. Jeg deltog selv, og har nogle af mine egne indlæg liggende.
Åbenbart har OHH nu helt opgivet den kvantitative hoveddel ,som var hele sagens omdrejningspunkt. Og som omkostningsmæsssigt og i inddragelse af en masse menneskers tid og ulejlighed hele fundamentet for afhandlingen.
"Kvaliteten i de danske vuggestuer er for dårlig, VURDERER børneforsker og nu ph.d. Ole Henrik Hansen".
Sidste år forsøgte har at BEVISE det, men nu vurerer han kun? Og stoler nu ikke mere på tal eller video, men udelukkende på sin egen fornemmelser!??

Ole Hansen konstaterer noget vi alle ved eller burde vide og ikke mindst pædagoger.

Men af en eller anden panik årsag(var det pisa) så fandt politikere ud af at selv børn i vuggestuen skulle have lærerplaner og målbeskrivelser. Det te måtte man så finde frem til uden ekstra ressourcer. Men iøvrigt er kærlighed jo et stort ord og i pædagogkredse er man jo så også ind imellem tvivlrådige for skal professionelle "elske" børn? og så har der jo også været stærke signaler om ikke at komme for tæt på ikke? (pædofeli).
Men omsorg og nærvær i dagligdagen er så efter min mening fundamentalt i en vuggestue og blandt børnehavebørn og vel at mærke ægte omsorg.. Hvis man kan magte det er meget nået og så er det efter min mening fuldstændig ligegyldigt om man arbejder efter struktur eller efter situationen lige nu.

Det værste jeg nogensinde har gjort er at sende min datter i dagpleje. At være i dagpleje kræver virkelig en stor solid trøste sut.

Hun har været hos 2 dagplejer. Hos den første sagde hun ingen ting. Efter et par måneder kontaktede jeg kommunen for at få hende flyttet, for hun trives slet ikke. Men den kvindelige ansatte i pladsanvisningen jeg talte med afviste det helt og aldeles totalt og lage på uden jeg kunne nå at forklare mig. Aldrig har jeg følt mig så vred.

Kort tid efter stoppede min datters dagpleje til alt held og hun blev så endelig flyttet til en ny. Her levede hun kraftigt op og kontrol sundhedsplejersken sagde hun næsten ikke kunne genkende hende så livlig hun var blevet. Det har hun heldigvis været siden.

En vinter dag ville mig og min kone hente hende sammen. Vi fandt hende udenfor fastsurret til banevognen badet i hendes eget opkast!!! Opkasten var is kold, så hun har ligget sådan i lang tid. Hun kunne være blevet kvalt i sit eget bræk. Dybt dybt rystende.

Vores unge nabokone var en kort tid dagplejer. En dag lå der en lille dreng gemt af vejen bag ved deres hus og drengen skreg vildt og blev bare ved. Efter en halv time gik konen over til naboen og spurgte hende om hun var klar over barnet nærmest skriger. Ja, det var hun da, men drengen skulle bare vende sig til det var svaret min kone fik. Helt ærligt... Sådan en sociopat.

Det skal dog siges, at 2 af de gæste dagplejer min datter var hos var meget søde og omsorgsfuld mod børnene.

Små børn har selvfølgelig klart brug for omsorg og nærvær. Jeg er stadig røstet selv om det nu er 5 år siden og jeg glemmer det aldrig.

randi christiansen, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det næste bliver vel PISA undersøgelser og handlingsplaner for ufødte børn i mor mave, ha ha ha ;o)

Nedlæg vuggestuer og dagplejen og giv barsel til en forældre M/K med børn under 3 år. Spædbørn har brug for særligt deres mors kærlighed og moren har brug for sit barn (M/K naturligvis).

Og den kærlighed kan igen erstatte.

Peter Andersen

@ Egon Madsen 23. april, 2013 - 18:42

Når barnet på 2 har været på stuen fra 7-17,
så mener du det er tid til kærlighed ?

Majbritt Nielsen

Egon Madsen
23. april, 2013 - 22:13 #
" Naturressourcerne tilhører fællesskabet, "
'Fællesskabet' .. Det er jo det pureste Kommunisme !

Tja en simpelting som grundvandet. Hvem ejer dette? Og hvor meget erhvervsliv skal have lov at smide ting på jorden der siver ned og med tiden forurener det til det skal renses før vi kan bruge det?
Så gad jeg nok høre dig snakke om kommunisme, når du skal betale rigtig mange penge for det. ;)

Majbritt Nielsen

Egon Madsen
23. april, 2013 - 22:13 #
" Naturressourcerne tilhører fællesskabet, "
'Fællesskabet' .. Det er jo det pureste Kommunisme !

Tja en simpelting som grundvandet. Hvem ejer dette? Og hvor meget erhvervsliv skal have lov at smide ting på jorden der siver ned og med tiden forurener det til det skal renses før vi kan bruge det?
Så gad jeg nok høre dig snakke om kommunisme, når du skal betale rigtig mange penge for det. ;)

Majbritt Nielsen

Ups, klumper i ITen.

"Nedlæg vuggestuer og dagplejen og giv barsel til en forældre M/K med børn under 3 år. Spædbørn har brug for særligt deres mors kærlighed og moren har brug for sit barn (M/K naturligvis)."

Ikke nogen dårlig ide, så kunne jeg have gået hjemme på mit 6 år nu wooo. Den stememr jeg for.

Alan Strandbygaard

Pjat!

Småbørn har da ikke brug for kærlighed i de første syv leveår, hvor de former deres personlighed.

De skal da bare lære at virke perfekt i konkurrencesamfundet. Resten er ligegyldigt.

Majbritt Nielsen

Kjeld H

Jeg ved ikke hvor længe det er siden dit barn var i dagpleje. Menr heldigvis har man lært af forældre som dig.
Og begyndt på indkøring. H vor forældrene kan være med så barnet ikke bare smides af og bliver utryk. Men lære stedet bedre at kende og det samme for forældrene.

Desvære udelukker det ikke at der er mennesker ansat til at tage sig af børn. Hvor de aldrig skulle have været.

Daniel Sørensen

Sikke en nyhed.. Ham må jeg tage hatten af for, en ph.d i pædagogik - hold da op.

randi christiansen

Egon Madsen, 23. april, 2013 - 22:13 - Siden du tillader dig denne hån, så skylder du et svar på, hvem du mener, naturressourcerne tilhører. Dem der kommer først?

Eller mener du, at i det ´markedskonforme demokrati´ bliver fordelingsnøglen forvaltet til folkets bedste, og at ingen tilraner sig uretmæssige fordele?

Jeg tror, vi måtte le, hvis ikke det er, fordi vi græder over alle disse bedrag, fejltagelser, inkompetence og skønne spildte muligheder.

Vi ligger ned, men vi er ikke døde endnu - og det skal du virkelig heller ikke ønske dig - de sande humanister er verdens salt og lyset i mørket. Vi har bygget et lille mentalt hamsterhjul, som vi tramper rundt i for at holde oplysningen ved lige. Vi har meget travlt.

Simon Olmo Larsen

Menneskelig pleje og omsorg kan aldrig fungere sammen med kapitalisme, vi passer hinandens børn, syge og gamle på kryds og tværs, for at tjene til livet's ophold, men kærligheden, empatien og forståelsen kan ikke købes for penge, det er ikke kun nationernes fællesskab der opbrydes, det er også familiens.

Vi er lettere at kontrollere som "individer" og vi eksistere kun for systemet og den ene procent's skyld, ikke for hinandens skyld.

Lars Jorgensen

Vigtig forskning!

- Vigtigt med tilsvarende politisk bevågenhed... I disse tider hvor alting handler om at gøre vore børn til markeds-kompetente-robotter-der-kan-arbejde-mere....

randi christiansen

Og det må vi så sige nej til Simon på alle mulige måder - formulere alternativet til det fejlbehæftede system og stemme repræsentanterne for det bæredygtige system ind i folketinget

Christian Ulrich

Nedskæringer og fyringer af pædagoger medfører at børnene mistrives.
De slås med hinanden som dyr der er presset sammen på for lidt plads.
Nu kommer kommunevalget d. 19 november, så har forældrene chancen for at presse politikerne.
Nej til burbørnehaver og ja til dygtige faglærte pædagoger.