Læsetid: 2 min.

Forslag om dagbøder for forhaling af aktindsigt

Tre prisbelønnede journalister har lavet deres eget forslag til ny offentlighedslov, og her kan det koste en myndighed dagbøder at forsinke et svar på en aktindsigt
19. april 2013

Tre Cavlingpris-modtagere har sendt Retsudvalget et forslag til, hvordan en ny offentlighedslov kunne udformes, hvis den skulle tage hensyn til journalister og andre interesserede borgere.

»Lovteksten er vort bud på, hvad der efter erfarne pressefolks opfattelse skal til, hvis fornyelsen af offentlighedsloven skal ende med realistiske forbedringer og ikke med alvorlige indskrænkninger af åbenheden,« skriver Erik Valeur, Lars Rugaard og Jesper Tynell i et brev til Retsudvalget.

En af forslagets markante nyskabelser er, at det kan blive dyrt for en myndighed, hvis en aktindsigt er blevet forsinket med vilje.

»Overtræder en myndighed de i stk. 1 omtalte tidsfrister (14 arbejdsdage, red.), kan domstolene pålægge denne myndighed at betale dagbøder,« hedder det i journalisternes forslag til nye lovparagraffer.

De tre journalister har tidligere fremsendt et lignende forslag i 2011, efter den daværende justitsminister Lars Barfoed (K) havde fremsat VK-regeringens forslag til en ny offentlighedslov.

»Vores forslag til en ny lov er ikke en happening, men alvorligt ment. Det er et element i den debat om Morten Bødskovs lovforslag, der lige nu spidser til,« siger Erik Valeur, der finder det »logisk« at genfremsætte journalisternes lovforslag:

»Men bøtten er vendt i forhold til, hvem der har allieret sig om at mørkelægge Danmarks fremtid inden for centraladministrationen, så vi er oppe mod værre odds nu end under Lars Barfoed,« siger Erik Valeur.

Langt fra virkeligheden

Journalisternes forslag til en ny lov er ligesom ministeriernes lovtekst forsynet med lovbemærkninger, der kan bruges til at fortolke paragrafferne. Her forklarer de tre journalister, hvorfor det ikke er nok bare at have en tidsfrist indsat i lovteksten:

»Erfaringsmæssigt har frister for meddelelse af aktindsigt meget lidt med virkeligheden at gøre. De er i bedste fald at betragte som tidspunkter, hvor ansøgeren orienteres om, at der vil gå endnu længere tid end fastsat.«

»Den slags breve, hvor en aktindsigt udsættes og udsættes, har jeg som journalist gennem mange år fået mindst 200 af,« anslår Erik Valeur.

At mange aktindsigter bliver forsinkede, dokumenteres af den gennemgang af ministeriernes svartider, som Information offentliggjorde tirsdag. Gennemgangen omfattede 936 sager om aktindsigt fra 12 ministerier fra tidsrummet 2011-12. 60 procent af sagerne var ikke blevet besvaret inden for den i dag gældende 10dages-frist i offentlighedsloven. Flere end hver fjerde af de mange sager var mere end måned om at blive besvaret, mens hver syvende sag havde taget mere end to måneder.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 18. april 2013 kl. 21.52 er der siden d. 10. marts indsamlet 49.444 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.

Kurt Loftkjær

Dorte Sørensen

Hvad med at trække en mærkbart del i ministerens løn. Det er jo en måde som bruges i fx. kontanthjælpssystemet - ja der er ligefrem af Venstre forslået 3 månederes karantene, hvis ikke kontantshjælpsmodtageren gør dit og dat.

Kurt Loftkjær

Må jeg henvise til mit læserbrev samme dag:

http://www.information.dk/457731

Straf de ansvarlige

Artikelrækken om den nye offentlighedslov og ministeriernes manglende lyst til at besvare aktindsigter inden for lovens tidsfrist, giver anledning til at påpege, at ulovligheder i forhold til Offentlighedsloven og herunder manglende efterlevelse af tidsfrister ikke kan straffes. Muligheden blev fjernet ved en tidligere revision af loven. Begrundelsen var, at muligheden ikke blev brugt.

Den eneste sanktionsmulighed er Folketingets Ombudsmands såkaldte udtalelser, som har en meget begrænset betydning. For det første er respekten for Ombudsmanden meget lille i et stadigt mere forrået demokrati, der i stigende grad styres af en hær af spindoktorer. Og selv om der fremkommer en udtalelse fra Ombudsmanden, vil den uden undtagelse ikke fremme overholdelse af tidsfrister på grund af lang sagsbehandlingstid. Et faktum som også udnyttes af de danske myndigheder. Ofte slipper synderen for videre kritik, da der er opstået en procedure, hvor myndighederne beklager, hvorefter Ombudsmanden tager beklagelsen til efterretning og undlader kritik.

Borgere og presse, som ikke får deres aktindsigt inden for tidsfristens grænser, har egentlig kun mulighed for at udstille ulovlighederne via pressen. Men her viser Informations artikel, at det kan blive en uendelighed af udstillinger, som i sidste ende mister deres betydning. Der er kun en vej frem, og det er genindførelse af strafsanktioner mod de ansvarlige.

Kurt Loftkjær

Kommentar til Morten Bødskovs optræden senest i deadline d. 17. april:

Først tak til Martin Krasnik for på ny at afklæde statsminister Helle Thornings justitsminister Morten Bødskov.

Jeg har læst justitsministerens gentagne debatindlæg, set justitsministerens gentagne TV-optrædener og været til et møde i Politikens Hus, hvor justitsministeren skulle forsvare sin lov. Her eneste gang affærdiges befolkningen med de samme ubegribelige argumenter. Det er grænsende til det uudholdelige at være vidne til en minister, der ikke synes at tage udgangspunkt i den konkrete situation og som ikke tænker selvstændigt. Justitsministeren synes alene styret af en spindoktor.

Bødskov er tilsyneladende blev rådet til at holde sig til en indøvet historie for at undgå at komme i yderligere problemer i forhold til sit demokratiundergravende lovforslag.

Det er grundlæggende en tragikomisk forstilling, som ikke er vores demokrati værdigt.

Statsministeren bør finde sig en ny justitsminister og dermed et andet og demokratisk lovforslag, inden hun som pressens minister bliver revet med i dybet med justitsministeren.

Det er tankevækkende, at statsministeren med laveste tilslutning for Socialdemokratiet nogensinde også vil lægge sig ud med hele det demokratiske grundlag i Danmark.

Mit personlige og velmente råd til statsministeren er:

"Sæt regeringen og danskerne fri - send justitsminister og lovforslaget ud i glemslen."