Læsetid: 3 min.

Den forsømte latter

Bare en smule humoristisk distance i drøftelser af videnskab ville gøre godt
8. april 2013

Det er ikke nogen spøg at lade sig gøre til genstand for vidensformidling. Ærefrygt og udråbstegn kan med fordel placeres øverst i bagagen.

Min ældre veninde ser benovet op fra avisen:

»Nu laver de en kunstig hjerne. De gør det med en supercomputer!«

Og lidt efter – nu med nogen ængstelse i stemmen:

»Det var da forfærdeligt. Nu er det også farligt at spise kartofler!«

Ja, ja, tænker jeg først – det hævner sig at være fodret op på ’Det Bedstes’ amerikanske populærvidenskab fra 1950’erne og deromkring.

Men det er en kortslutning at tro, at det hænger sammen med alder. Jeg har også helt unge bekendte, der ser storøjede på mig, når jeg gør mig lystig over fitness-regimer med tidtagning og måleapparater og videnskabelige forskrifter og så og så mange minutter pr. dag på netop dén og dén måde. De ler ikke. Alt, der præsenterer sig som videnskab, tager de yderst højtideligt og har ikke blik for, at der også kunne være grinagtige sider. Latteren forsømmes; kan ikke finde vej i de trangbrystede udvekslinger om viden og videnskab. Det er en alvorlig sag.

Det kritiske grin

Hvor der er latter og grin, er der også en vis distance. Der er nærmere betegnet en så tilpas distance, at det kan lade sig gøre at udvise skepsis og udøve kritik. Hvor folk kan le af sig selv, er der god grund til at antage, at de besidder selvkritiske evner og tilbøjeligheder. Hvor denne latter forstummer, og der alene fremkaldes ærbødighed hos andre, er bekymring på sin plads.

Få steder er det så påkrævet at kunne pege muntert og ironisk fingre ad sig selv og hinanden som i den videnskabelige verden, der generelt tages så dødsensalvorligt, og hvis fagter og fremgangsmåder imiteres til retfærdiggørelse af snart sagt ethvert tænkeligt formål. Patos, pompøsitet, sentimentalitet og moralisme er imidlertid mere typiske træk ved de billeder af videnskab, der præsenteres for resten af samfundet. Børnefødselsdagsløjer kan være tilsat for at få alvoren til at glide ned hos de formodet naive masser, men med kritisk vid har sådanne løjer intet slægtskab. Det kritiske vid står på lige fod med sine læsere, lyttere eller seere og vover derfor at udsætte sig for at få svar, som det har givet tiltale.

Men hvor er klummen, der med lune dissekerer månedens risiko? Hvor er debatten, som skærer igennem lag på lag af videnskabeligt klingende talekunst i en søgen, der kan vise sig at være forgæves, efter den nye indsigt under indpakningen? Hvad skal de dog stille op, de nordiske naboer, som før tog til den danske hovedstad for at få nogle dage i en lidt lettere atmosfære, hvor grinet – der viser tænder, men ikke bider til blods – ikke var farligt og tilmed kunne være klogt? Hvad skal de stille op i en tid og på et sted, hvor videnskabeligt udformede retningslinjer for konstruktion af evidensbaserede vitser kan være nært forestående, og det tilmed kan forudses, at hvis tilstrækkeligt mange trods alt vover at finde initiativet for galt, vil retningslinjerne fluks blive karakteriseret som et politisk og aldeles ikke et videnskabeligt påhit?

Når fromhed sætter ind

Min personlige samling med eksempler på ufrivillig videnskabskomik måtte for nylig flyttes fra en bugnende mappe over i en mere rummelig kasse. Mange ville være uenige med mig i meget, hvis de fik adgang til at kigge i kassen. Den slags vurderinger bliver man ikke enige om. Sådan må det være. Det giver grundlag for diskussion. Og diskussionen tvinger alle til at træde et skridt tilbage. Den skaber distance.

Anderledes betænkeligt er det, at nogle – måske mange – formentlig ville opfatte samlingen som en art helligbrøde; som blasfemisk. Det er faktisk ikke sjovt. Hvor der er en forestilling om blasfemi, er der også en forestilling om den rette tro. Og hvor tro og fromhed sætter ind, har grinet, distancen og kritikken ikke en chance. Har videnskab?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu