Læsetid: 7 min.

Den grønne omstilling – i Aarhus gør de det bare

Et netværk af unge i den jyske hovedstad har mobiliseret internationale koncerner, lokale biavlere, bytteaktivister, en miljøminister, en isbjørn og mange andre til at sætte fart på omstillingen til en bæredygtig økonomi
På Aarhus Sustainability Festival, en ’kultur-, videns- og livsstilsfestival, der fejrer bæredygtige initiativer’, luntede en fuldstændig naturtro isbjørn rundt med to krumbøjede Greenpeace-aktivister indeni. Foto: Greenpeace/Scanpix

På Aarhus Sustainability Festival, en ’kultur-, videns- og livsstilsfestival, der fejrer bæredygtige initiativer’, luntede en fuldstændig naturtro isbjørn rundt med to krumbøjede Greenpeace-aktivister indeni. Foto: Greenpeace/Scanpix

15. april 2013

Det her kan de ikke præstere i København.

De er tydeligt stolte, de unge i de enorme haller i Aarhus’ gamle Godsbanegård, genåbnet sidste år som byens nye kulturelle kraftcenter. De er også trætte, her midtvejs i arrangementet. Siden august har de unge bæredygtighedsaktivister knoklet med at planlægge Aarhus Sustainability Festival, en ’kultur-, videns- og livsstilsfestival, der fejrer bæredygtige initiativer’ som de skriver i programmet for arrangementet, afviklet fredag til søndag. 50 frivillige har stablet de omkring 60 store og små aktiviteter på benene og undervejs inddraget et par hundrede mennesker og lavet partnerskaber med op mod 70 virksomheder, organisationer og netværk, foruden Aarhus Universitet og kommunen. Ved åbningen fredag talte både borgmester Jacob Bundsgaard og miljøminister Ida Auken.

»Jeg er sikker på, at vi søndag aften er møgtrætte alle sammen, bare vil hjem og sove og siger ’det gør jeg aldrig igen’. Men om et par uger husker man på, hvor fedt det har været, og så er man klar til at gøre det igen,« siger Nikoline Høgsgaard lørdag eftermiddag.

Hun er 27 år, nyuddannet bachelor i antropologi, men en af dem, der er fast besluttet på, at dette arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling skal fylde hendes tilværelse, så langt frem hun kan se.

»Jeg vil blive ved med det her. Det var vist Mark Twain, der sagde: ’Der er to vigtige dage i dit liv: Den dag du bliver født, og den dag du finder ud af hvorfor’. Gennem det her projekt har jeg kunnet kanalisere en hel masse ting, som jeg hele mit liv har bakset med, men ikke har kunnet placere. Folk syntes, jeg var åndssvag, når jeg som lille fik dårlig samvittighed over at bruge meget papir. Pludselig møder man så nogle, der tænker på samme måde, og hvor det er okay at sige det højt. Det gør, at en masse energier bliver frigivet, og at der bliver plads til at gøre noget i praksis. Det har været en helt fantastisk oplevelse at finde sammen med nogle andre og sige: ’Vi gør det sgu da’,« fortæller Nikoline Høgsgaard.

Brian og bierne

Det er der så mange, der gør her i Aarhus. I Godsbanens haller er der hen over weekenden konference om grønt byggeri, bæredygtigt modeshow, symposium om gentænkning af økonomien, workshops om møbelreparation, affaldsgenbrug, animationsfilm, industri-symbioser, fødevaresikkerhed m.m. samt masser af musik og film. Udendørs er der gårdhave med økologiske fødevarer, cykelreparation, haveaktiviteter samt en fuldstændig naturtro isbjørn, der lunter rundt på festivalen med to krumbøjede Greenpeace-aktivister indeni.

Og så er der i en af hallerne den store Fair & Green Trade Expo med masser af udstillere og stande. Her er solceller, økologiske kyllinger og oste, cykelbudsfirmaet Velopak, delebilsorganisationen LetsGo, finske masseovne, grønne ngo’er og netværket, der tilbyder århusianere at købe træer til den nye folkeskov mellem Beder og Malling – fire træer for 76 kroner.

I et hjørne af hallen står Brian Benjamin Hansen. Filosof ved Institut for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet, forfatter til ph.d-afhandlingen The Pleasure of the Mouth – Eating and Enjoyment from a Lacanian Perspective, samt medlem af skribentkollektivet Center for Vild Analyse – kendt fra Informations Moderne Tider. Men her i hallen står han som formand for det nye århusianske initiativ Bistad, der skal bringe bierne og honningproduktionen tilbage til byen.

»Bistad er en bestræbelse på at skabe en socialøkonomisk virksomhed med tre ben,« fortæller han.

»Vi vil give mulighed for, at nogle af byens socialt udsatte kan engagere sig i en meningsfuld, fleksibel produktion. Vi vil samarbejde med virksomheder i Aarhus, ved at de opstiller nogle af vore bistader på deres tage eller andre arealer og dermed påtager sig et socialt og miljømæssigt ansvar. Og så vil vi passe på bierne. Det er vores primære fokus.«

I dag er bien en truet art, påpeger Brian Benjamin Hansen. Truet af op til flere, mere eller mindre kendte faktorer. Parasitter, forurening, landbrugets strukturudvikling. Og uden bier ikke megen bestøvning af frugttræer og -buske, vilde blomster og en række landbrugsafgrøder.

»Det er ikke godt at vide, hvad der sker, hvis vi mister bierne,« siger Bistads formand.

Det tankevækkende er, at man ved at hjælpe bierne tilbage til byerne kan få mere spændende honning.

»I dag består landbruget af monokulturer, hvor biernes honning næsten udelukkende baserer sig på rapsmarkerne. Det giver sårbarhed, hvis rapshøsten slår fejl, men det giver også honning uden variation. I byerne er der til gengæld en stor mangfoldighed af træer, buske og blomster i parker, haver og altankasser. Derfor også honning med meget mere varierende smag,« siger Brian Benjamin Hansen, der er meget optaget af urban farming, bestræbelsen på at bringe fødevareproduktionen ind i byerne for at mindske klimabelastende transport og økonomisk sårbarhed og samtidig skabe lokale job og en grønnere hverdag.

’No greed, only need’

Det med at mindske sårbarheden i forhold til en krisepræget, globaliseret økonomi afspejles i den modsatte ende af hallen. Her er et stort byttemarked i gang. Et loppemarked uden penge, hvor man ved indgangen afleverer en pose med ting, man ikke har brug for, og derved opnår retten til at tage med sig hjem, hvad man finder af nyttige sager. No greed, only need, som byttefolkene siger.

Her er tasker og tøj, gryder og pander, tv-apparater, computerskærme, såkaldt dullegrej – sminke og den slags – bøger, sko, dvd’er og videoer.

»Sågar toiletsæder har vi formidlet,« fortæller Mathilde Riis-Vestergaard, der koordinerer Byttemarked Aarhus, startet for et par år siden af kaospiloten Nicholas Blok, der siden er flyttet til København og har introduceret byttemarkederne der.

– Hvorfor bruger du så meget tid på det her, Mathilde?

»Jeg kan ikke lade være. Det er jo verdens fedeste ide. Tænk hvor meget vi forbruger og forurener og belaster klimaet med CO2, når vi køber nyt. Selv køber jeg stort set ikke tøj længere,« svarer byttekoordinatoren og remser tal op: 600 kilo affald fra hver dansker hvert år foruden næsten 150 kilo storskrald.

Som alle andre på holdet arbejder hun uden løn. Og det, der ikke afsættes på festivalens byttemarked, gives videre til velgørende formål.

Diskursændringen

Man kan se byttemarkedet som del af den vugge-til-vugge-tænkning, som gennemsyrer hele festivalen: Princippet om den cirkulære økonomi, hvor intet længere ses som affald, men derimod som råstoffer til nye produktioner. Det er en strategi, der bl.a. forfølges af den store internationale tæppeproducent Desso med en vedtaget ambition om inden 2020 at producere alle sine tæpper af genanvendelige materialer, sikre hele sin energiforsyning fra vedvarende energi og producere nul affald samt spildevand, der er renere end det vand, det udledes i. Også Desso er til stede i Godsbanen med en stand.

»Vi har haft lidt svært ved at overbevise lokale landmænd om, at de skulle komme her på festivalen og vise deres økologiske varer frem, men tænk, Desso ringede selv fra Holland og spurgte, om de kunne være med,« fortæller Nikoline Høgsgaard, der ser den store interesse for festivalen som udtryk for, at der er noget nyt på vej i bæredygtighedsdebatten.

»Man kan kalde det en diskursændring. Folk er trætte af at høre om alt det, der kan gå galt, alt det vi skal gøre mindre af, og alt det vi skal have dårlig samvittighed over. Der har været en lammelse, hvor man ikke synes, man kan gøre noget, og derfor foretrækker slet ikke at snakke om det. Nu er der kommet nogle nye ting i spil, som handler om at tale mere om løsninger og muligheder. Om hvordan vi kan gøre det spændende og sjovt at diskutere omstillingen og arbejde for den.«

Nikoline Høgsgaard fortæller f.eks., at gruppen af unge bag festivalen, der kalder sig Aarhus Sustainability Network, arbejder på at opbygge et virksomhedsnetværk med fokus på bæredygtighed. Man samarbejder om det med initiativet Netsøg.dk, der allerede er i kontakt med 400 lokale virksomheder.

»Vi samarbejder også med det nye unge netværk Omstilling Nu, som har lavet en appel til politikerne herhjemme og i EU om omstilling til en grøn økonomi, og vi taler med den grønne tænketank CONCITO om at lave en afdeling af deres Klimaambassade i Århus, hvorfra vi kan tage ud og holde foredrag på skoler i Jylland.«

»Jeg kan komme helt op at køre over alle de initiativer, der skyder op nu. Men de fleste har nok ikke opdaget, hvad der er begyndt at ske. Nogle af mine venner ser uforstående på mig, når jeg fortæller om det, og der er mange mennesker, som stadig ikke synes, de kan gøre noget, og derfor forbinder bæredygtighed med dårlig samvittighed. Men dette er ikke en dille – det er et spørgsmål om at få flere til at opdage, hvad der faktisk er på vej,« siger Nikoline Høgsgaard.

Snart skal hun hjem og sove. Men om et par uger går hun og de andre i Århus-netværket i gang med at tale om næste års festival. Det eneste, de på forhånd ved, er, at den skal være større.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mik Aidt
  • Signe Kaffe
  • Trond Meiring
  • Johannes Lund
  • morten Hansen
  • Morten Lind
  • Leif Koldkjær
  • Lars Knudsen
  • Jesper Mørkenborg
  • Pia Nielsen
  • Knud Martinussen
  • Torben Nielsen
  • Mette Olesen
  • randi christiansen
  • Maja Yhde
Mik Aidt, Signe Kaffe, Trond Meiring, Johannes Lund, morten Hansen, Morten Lind, Leif Koldkjær, Lars Knudsen, Jesper Mørkenborg, Pia Nielsen, Knud Martinussen, Torben Nielsen, Mette Olesen, randi christiansen og Maja Yhde anbefalede denne artikel

Kommentarer

Knud Martinussen

YEEEESS !!! Der er håb endnu! Tak til de unge og Århus ♥

Trond Meiring, Nikoline Høgsgaard, morten Hansen, Morten Lind, Dan Johannesson og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Det eneste der mangler er en grønt bank - en bank administeret og styret af folket hvor alt overskuet tilfalder folket.

Bjarke Hansen

Det er fedt at se hvordan græsrødderne tager sagen i egen hånd og arbejder på sagen. Det er vejen frem. Mange bække små

Og hvor er det sørgeligt at nogle fokusere på at de bruger engelske ord i stedet for at se på substansen af dette projekt.
Håber det er fordi du er for gammel og sur og at du ikke er at udtryk for en større tendens. "Anti-Århus-Bruger-Engelsk-Tendensen-Da-De-Nemlig-Ikke-Gør-Det-Andre-Steder"....tsk tsk tsk

Grethe Preisler

Endelig en glad nyhed midt i alle de triste efterretninger om den håbløse ungdom nu til dags.

Ung må verden endnu være, Århus viser vej! Så pyt da med, at der er engelsk, de taler, når bare der er fornuft i det, de siger.

P.S. Hvad var det forresten vi sang dengang i tresserne, da der var noget ved ungdommen endnu? Rigtigt gættet: We shall overcome!

Trond Meiring, Nikoline Høgsgaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Se venligst bort fra dette kommentar, da jeg naturligvis går 100 % ind for idéerne bag festivalen.

Min anke går på mediernes forgudelse af alt, hvad der er ungt. og dertil en kæphest om, at dansk er et fuldgyldigt sprog, der ikke behøver at lægge sig ned for engelsk.

Med hensyn til det unge slår det mig, at medierne dyrker ungdom på en helt uhæmmet måde. Seneste eksempel er MetroEkspres, gratisavisen, der nu er erstattet af en helt ny udgave, kun henvendt til ungdom.

Engang var ungdom noget med oprør i. Noget, som det etablerede samfund lagde afstand til, noget, der provokerede og anfægtede de vedtagne måder og faconer og autoriteter. Idag er ungdom omfavnet, opløftet, omgædet af efterspørgsel, bare de gider gøre noget, udråbes de til stjerner og helte. Stakler, vil jeg sige, for det er ikke sjovt at være omklamret på den måde, bedst som man tror, man provokerer og gør noget nyt. Et andet eksempel er Roskildefestival. Den var engang vild og protestagtig, et opgør med noget modent og etableret. I dag er den overtaget af medierne som var den deres egen. Året igennem venter hele det etablerede samfund på Roskilde - alle elsker det. Hvordan kan det være?

Ungdom udstilles netop ikke som håbløs idag. Tværtimod bæres den på hænder. Hvor den nok havde bedre af at møde lidt kvalifiseret modstand.

Dan Johannesson

Torben Arendal, sådan en bank findes skam. Den hedder Folkesparekassen. Merkur Bank er også en grøn bank. ;)

Dennis Laursen

@Bjarke Hansen:
Man behøver ikke at være gammel, for at være imod at bruge tilfældtigt indsatte, engelske ord i det danske sprog. Man behøver blot at være tilhænger af et kontinuerligt, forståeligt sprog. Men vi skal måske til at snakke som De Nattergale i The Julekalender, fordi det er hipt?

Bjarke Hansen

Ja det med en grøn bank er ikke ude i fremtiden. Den er der, i skal bare tage valget :-) Og nu mener vi jo ik Jyske Bank....medmindre man vil yde før man nyder.

@Michael:

Blev selve hippie bevægelsen ikke optaget af kapitalismen til sidst. Og har alle 68 snart ikke hus, vovse og stationcar. Folket er bedøvet og fanget i medierne. Fra gammel til voksen. Et stort fængsel uden tremmer.

Men det ændrer jo så ikke ved at det er fedt, at nogle bekymrer sig om moder jord. Og tror helt ærligt ikke det er mediernes skyld de gør det.

steen nielsen

Kræver mentaltiet 2.
Kom lad os kræve, mere forbrug af bæredygtighed, flere selvforstærkende globaliserede miljøtiltag.

Ja.

randi christiansen

Survival of the fittest - de stærkeste = de bæredygtige miljø-og socioøkonomer- overlever
Flower Power - Make Love not war - Peace and Love and Happiness

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv

Kasper Milius Brandt

Og det er netop på dette stadie diskursændringen skal komme fra! Lokale initiativer, der formår at vise vejen frem, det er niveauet der skal arbejdes på. Projekter som er så store, og skal ramme hele nationer her og nu, kan de færreste forestille sig og tro på, støtte sågar. Derfor kræver det opbygning af projekter, oplysning og vejledning disse imellem, organisering af diverse gøremål, som skaber netop events som festivalen i Aarhus - et stort skridt i den rigtige retning! Og gider man dykke lidt ned i det, ser vi allerede hundredevis af bæredygtige initiativer i Danmark alene, små som store, og samarbejdet får det til at blomstre!

Trond Meiring, Bjarke Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarke Hansen

PLUR PLUR and Green Power. Dansk/Engelsk eller blandet vi vil have mere

Sokrates havde ikke ret. Det er ikke de unge, men jyderne der ødelægger sproget. De er ikke dannede og bliver de ved. Vil det hele gå i opløsning

Nikoline Høgsgaard

Hej allesammen! Tak for jeres kommentarer :)

For det første: Vores navn og sprog er engelsk da det viser sig at udvekslingsstuderende i Aarhus er en fantastisk resurse. Vi har derfor valgt at holde vores generelle kommunikation på engelsk så alle uanset nationalitet kan være med (og måske tage gode ideer med hjem). På den måde får vi også internationale invitationer - vi har fået både fra Skotland og Lithauen indtil videre...

@Michael - Festivallen og netværket er startet af studerende, men DER ER PLADS TIL ALLE I ALLE ALDRE! Vi forestiller os f.eks. at dynamikken i samarbejde mellem energiske studerende og nyligt pensionerede med årelang erfaring kan skabe nytænkende projekter der vil være vigtig i omstillingen!

Se mere om hvem vi er på sustainabilityfestival.dk og aasn.dk

Bjarke Hansen

@Torben

Vil nu mene at en bank skal have et vidst overskud, så den kan holde sig ovenvande også i krisetider. Merkur bank har vidst sig at komme utroligt godt igennem krisen. Og så har det en vis betydning om deres overskud og udlån bliver brugt til at lave klyngebomber eller grøn udvikling. Det har det hvertfald for mig, så derfor har jeg valgt merkur bank.

En god bank med god service

Trond Meiring

Kapitalismen (med eller uden CO2-kvotehandel) kan aldrig sikre naturen og
menneskenes livsgrunnlag. Men græsrødderne, miljø- og sociale organisationer, det økologiske landbrug m.m. kan give et lille håb. Det ser sort ud, i det store og hele. Men jeg siger med Arne Næss (den nu avdøde norske økofilosof), jeg er optimist på det 22. århundredes vegne. Og hvis alle gode kræfter settes ind, i debatt, politik og ikke mindst i praksis, kan det blive mindre slemt, end hvad det åbenbart er i ferd med at blive, og beviseligt bliver, hvis dagens politik og økonomi fortsætter som nu.
Med nok en anglisisme, "business as usual" leder kun til ødelæggelse (af natur og samfund), krig og nød.

Trond Meiring

Foruden øget genbrug af allehånde materialer og mer økologiske byer, vil der kræves en radikal reduktion af den totale produktion og forbrug.
Det betyder ikke at man ikke kan have det sjovt - se bare til Thylejren og Christiania.
For dem der ikke er til den slags, findes der mange alternativer. Kun fantasien sætter grenser. Og vi bliver jo ikke lykkere ved stadig at blive rigere og grådigere.
(Men der findes skam også fattigdom i det rige Skandinavien. Alt dette henger i grunden sammen med kapitalismen, kommersialismen og den nye, ekstreme økonomiske liberalisme.)