Læsetid: 2 min.

Integrationsministeriet forhalede aktindsigt med afgørende oplysning

En aktindsigt i Sverige kom til at spille en vigtig rolle i afdækningen af statsløsesagen. Udleveringen af et nøgledokument, som de danske myndigheder havde trukket ud i ugevis, klarede svenskerne nemlig på halvandet døgn. Pressejurist kritiserer Integrationsministeriet for ’bevidst forhaling’
18. april 2013

I ugevis holdt Integrationsministeriet i foråret 2011 på en central oplysning, selv om Information havde søgt aktindsigt i det dokument, der kunne kaste lys over sagen. Aktindsigt i dokumentet kunne nemlig give svar på det afgørende spørgsmål, som Birthe Rønn Hornbech selv hårdnakket afviste at svare på, ikke en gang over for Folketinget:

Hvor længe havde ministeren kendt til, at Indfødsretskontoret i hendes ministerium ikke havde overholdt en FN-konvention om statsløse, inden hun i januar 2010 orienterede Folketinget om sagen? Det eneste, Birthe Rønn Hornbech ville fortælle, var, at hun var blevet overrasket over at få den nyhed fra sine embedsmænd:

»Jeg var så forbavset, at jeg gik ud i byen for at høre, om det overhovedet kunne være rigtigt og også høre lidt om, hvordan man gør i andre lande,« udtalte ministeren til P1 Orientering dagen efter Informations første artikler om sagen.

Information begærede aktindsigt i ministerens henvendelser »ude i byen« allerede den 14. januar, men først efter en henvendelse til Ombudsmanden lykkedes det at få besvaret aktindsigten. Svaret fra Integrationsministeriet kom dog først i april, knap en måned efter at Birthe Rønn Hornbech var blevet afskediget, og Søren Pind udnævnt som ny minister.Det lykkedes faktisk Information at få aktindsigt i det afgørende nøgledokument før Birthe Rønn Hornbechs afgang. Men aktindsigten var ikke hos de danske myndigheder, men derimod i Sverige. Og da svenske myndigheder arbejder under en anden åbenhedskultur end deres danske kolleger, kom svaret – som var teksten fra en mail afsendt af kontorchefen i Indfødsretskontoret i december 2008 til hendes kollega i Stockholm – i løbet af halvandet døgn. Endda med en høflig beklagelse over forsinkelsen.

Med aktindsigt i mailen kunne Information den 24. februar 2011 afsløre, at Birthe Rønn Hornbech havde kendt til fejlbehandlingen af de statsløses ansøgninger i mindst et år, inden hun i januar 2010 orienterede Folketinget om sagen.

Ekspert: Bevidst forhaling

Det hører med, at den mail, som de svenske myndigheder udleverede i kopi til Information, havde de ikke kunnet lokalisere i deres egne arkiver. Derfor havde svenskerne bedt om – og omgående fået – en kopi af mailen fra Integrationsministeriet i København. Det var teksten i den mail, som svenskerne den følgende dag udleverede til Information.

Med andre ord havde embedsmændene i Indfødsretskontoret i København fysisk fat i mailen, nemlig da de sendte en ny kopi til Stockholm. Alligevel undlod ministeriet ved samme lejlighed at besvare Informations aktindsigt, selv om det ville have være meget enkelt og hurtigt overstået. Først flere uger efter, daHornbech var afskediget som integrationsminister, sendte Integrationsministeriet mailen med den nu ikke længere så afgørende oplysning til Information.

Pressejurist Oluf Jørgensen, der var medlem af den offentlighedskommission, der i syv år arbejdede på et forslag til en ny offentlighedslov, vurderer, at Integrationsministeriet »bevidst har forhalet aktindsigt i en aktuel sag, der havde offentlighedens interesse«.

»Så snart I søgte aktindsigt i Sverige, og de svenske myndigheder bad om dokumentet fra ministeriet i København, blev det fundet frem. Det betyder, at ministeriets embedsmænd jo havde dokumentet i hånden, så det ville have været let samtidig at sende det til jer. Når ministeriet ikke gjorde det, giver det mistanke om en bevidst forhaling,« forklarer Oluf Jørgensen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Dorte Sørensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Grethe Preisler
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
Niels Mosbak, Dorte Sørensen, Heinrich R. Jørgensen, Grethe Preisler, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Med en ny 'Offentlighedslov' kunne den slags afsløringer måske været undgået.

Det lovforslags indhold er lige så eufemisk, som dets navn. Det handler om, at skjule hvad der overvejes og foregår, for befolkningen.

Grethe Preisler

Er det så sært, at 'politikerleden' griber om sig?

I en befolkning, hvor menigmand selv må finde sig i at blive overvåget i hoved og r.. af 'embedsværket' på den blotte mistanke om, at han måske kunne finde på at fifle med bestemmelserne i lov om social bistand, (som ingen efterhånden kan hitte rede i), i visitastionszoner og kameraovervågning i det offentlige rum og andre til grænsen af det privatlivskrænkende lovgiversanktionerede former for myndighedskontrol af hans gøren og laden, fra han står op, til han går i seng.

Med den stående begrundelse, hvis nogen skulle mene, at det går for vidt med al den kontrol, at menigmand jo ikke har noget at være bange for, hvis han ellers har rent mel i posen.

For så i næste øjeblik at skulle høre på, at menigmands mulighed for at skaffe sig indsigt i, på hvilken måde de samme lovgivere og deres betroede embedsmænd har truffet deres beslutninger, må begrænses yderligere af hensyn til 'rigets sikkerhed','sammenhængskraften' og en vis mand og hans pumpestok.