Læsetid: 2 min.

Justitsminister: Jøder og journalister er sikre i København

Selv om både jøder og journalister beretter om overgreb, så afviser Morten Bødskov (S), at de ikke kan føle sig trygge i visse dele af København. V og DF kritiserer ham for at tegne et falsk billede af forholdene
16. april 2013

Justitsminister Morten Bødskov (S) skærer nu igennem den seneste tids debat om, hvorvidt jøder kan færdes sikkert på Nørrebro og lige så journalister på Christiania.

I et svar til Folketingets retsudvalg henviser justitsministeren til, at Københavns Politi ikke mener, at der »i nærmere bestemte områder i politikredsen er behov for særlige politimæssige foranstaltninger med henblik på at sikre, at bestemte grupper kan færdes trygt og sikkert«.

Ifølge justitsministeren gælder det netop både religiøse minoriteter og journalister.

»Derimod kan det ikke afvises, at der i enkelte helt konkrete tilfælde af sikkerhedsmæssige årsager har været tale om skærpet overvågning af f.eks. objekter, der tjener som samlingspunkt for religiøse minoriteter, for at undgå kriminalitet mod det pågældende sted. Det vil dog normalt kun forekomme rent undtagelsesvis på baggrund af en mere konkretiseret risikovurdering,« skriver Morten Bødskov.

Justitsministerens svar kommer efter, at en journalist ellers sidste år blev klædt af og smidt ud af Christiania, fordi han angiveligt havde filmet med skjult kamera i fristaden. Og ikke mindst efter de talrige eksempler på jøder i København, og særligt på Nørrebro, der bliver udsat for verbale eller fysiske overgreb. Overgreb som kort før jul fik politikommissær Lars-Christian Borg fra Københavns Politi til at råde jøder til at holde sig væk fra områder, hvor man ved, at der er konflikt og risiko for sammenstød og chikane.

»Det er ærgerligt at skulle sige det, men det er nogle af de råd, vi giver,« sagde Lars-Christian Borg ved den lejlighed til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nørrebrogade iført kalot

Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti kan derfor genkende justitsministerens beskrivelse af forholdene for jøder og journalister i de omstridte bydele.

»Jeg har lidt indtryk af, at justitsministeren og Københavns Politis ledelse nægter at anerkende den virkelighed, som der findes. Det er jo ikke muligt for en journalist med et kamera at færdes på Christiania, ligesom det tilsyneladende heller ikke er muligt at bevæge sig gennem Nørrebrogade iført kalot. Og forudsætningen for at ændre på dette er, at man anerkender problemet. Men jeg forstår da godt justitsministeren og Københavns Politis ledelse ikke anerkender, at det er sådant: Så var de nødt til at handle,« siger Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen. Dansk Folkepartis retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, stoler heller ikke på Morten Bødskovs forklaring:

»Justitsministerens beskrivelse lyder fin, hvis vi ellers kunne stole på den. Men det kan vi nok ikke, for der er jo journalister og fotografer, som er blevet chikaneret. Det er en forrået tendens, at man går efter dem, som beskriver virkeligheden – hvilket i sidste ende er skadeligt for demokratiet. Og det samme gør sig gældende for jøderne på Nørrebro. Jeg forstår ikke, hvorfor Morten Bødskov føler sig kaldet til at sige, at der ikke er nogen problemer, når enhver kan se, at der er – og har været – problemer for dem.«

I dag råder Mosaisk Trossamfund sine unge medlemmer til at tænke sig om, før de går i byen med en halskæde med en davidsstjerne i. Trossamfundet fik sidste år 37 anmeldelser om mulig antisemitisme. Der er tale om alt fra jødefjendtlige skældsord og til voldelig overfald. Der findes dog ikke nogen officiel statistik over overfald på jøder. Flere af hændelserne har fundet sted på Nørrebro eller ved synagogen i Indre By.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu