Baggrund
Læsetid: 5 min.

Konflikten er slut – hvad nu?

Efter næsten fire uger med tomme klasselokaler kan eleverne igen komme i skole på mandag. Konflikten er slut – hvad nu?
Efter næsten fire uger med tomme klasselokaler kan eleverne igen komme i skole på mandag. Information har spurgt en ekspert, en forælder, en skoleleder, en lærer, en borgmester og en elev om, hvad de mener om lovindgrebet

Tine Sletting

Indland
27. april 2013

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening, har flere gange opfordret til et regeringsindgreb, men kaldte torsdag regeringsindgrebet for et ’regeringsovergreb’. Heller ikke KL’s chefforhandler, Michael Ziegler, er tilfreds og udtaler, at han ville have foretrukket KL’s eget forslag. Information har spurgt en ekspert, en forælder, en skoleleder, en lærer, en borgmester og en elev om, hvad de mener om lovindgrebet.

Jørgen Stamhus, lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse, forsker i arbejde og arbejdsmarked:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Der forestår en nyorientering af samarbejdet, hvor der skal laves nogle aftaler og et nyt samarbejde mellem skoleledere og personale på hver skole. Der kan opstå konflikter, og resultaterne afhænger af, hvor meget lederne vil træde i karakter. På sigt vil der nok bundfælde sig nogle normer, så skolerne ikke bliver helt ulig hinanden. På kort sigt vil der være sure lærere, og jeg ved ikke, om lønstigningen kan blive et plaster på såret, men på langt sigt, kan man tro og håbe på, at ledelse og lærere vil arbejde sammen om at finde fornuftige løsninger i forhold til de målsætninger, der gælder for folkeskolen.«

– Hvad mener du om lovindgrebet?

»Jeg synes, det kommer alt for sent, for man har hele tiden vidst, hvor det bar hen. Den højere løn havde jeg ikke set komme, for det bliver dyrt for kommunerne. Jeg tvivler på, at lærerne vil opfatte det som et plaster på såret, men lærerne har trods alt nok fået noget ekstra ud af konflikten ved at have undladt at skrive under og i stedet vente på, at politikerne gav dem lidt mere af det, de kæmpede for.«

Ditte Jensen, skolelærer på Fuglsang-gårdsskolen og ansigtet på Dansk Lærerforenings kampagneplakater:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Jeg frygter, at vores ledere bliver nogle, der sidder og forvalter tid frem for at fremsætte pædagogiske og faglige visioner. Jeg er rigtig bange for, at folkeskolen kommer til at lide med den nye arbejdstidsaftale og garanterede nedskæringer i kommunerne, . Jeg frygter, at vi skal bruge nogle år på at indse det og så først skal til at rette op på det efterfølgende. Jeg er bange for, at vi taber nogle elever på gulvet.«
 
– Hvad mener du om lovindgrebet?

»Jeg er rigtig skuffet, og jeg synes ikke, at lærerne er blevet hørt. Lærernes to hovedpunkter i forhandlingerne var, at vi ville have en sikring af forberedelsestiden, og vi ville have aldersreduktion. Nu udfases aldersreduktionen, og forberedelsestiden er ikkeeksisterende fra central hånd. Alle de lærere, jeg har snakket med, siger, at de er fuldstændig ligeglade med lønstigninger. Vi har ikke bedt om mere løn, men om at få lov til at gøre vores arbejde ordentligt.«

Camilla Hoffmann, skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Næstved:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Jeg tror, det er meget fint, at vi venter et år med at implementere en ny arbejdstidsaftale, så der kommer lidt ro på. Det er godt set af regeringen. For mig handler det om at fortsætte med at være leder i en god dialog. Lige nu har jeg en stor medarbejdergruppe, der har været i aktion i fire uger, og som jo ikke er en del af en forhandlingsløsning, og det bliver selvfølgelig en udfordring at få alle medarbejderne til at føle sig trygge og som en del af skolen
og arbejdet igen. Konflikten er jo ikke en konflikt, vi har haft på den enkelte skole, men en konflikt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, så det er jo ikke vores konflikt på den måde. Vi har en fælles opgave på skolerne med at lave en god skole dér, hvor vi er.«

– Hvad synes du om lovindgrebet?

»Det er nok meget, som man kunne have forudset. Jeg vil helst ikke vurdere, om lærerne har fået det ud af lovindgrebet, de skulle have.«

Agnete Vienberg Hansen, formand for Danske Skoleelever:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Det bliver for det første godt at komme i skole. Men så tænker jeg, at der er nogle sår, som vi skal sætte plaster på. Både for elevernes faglighed og det sociale og også lærerne, som går ud af konflikten uden at være særlig glade. Skolen er et unikt sted, hvor alle arbejder sammen – voksne, børn og ledere – og når vi har en essentiel del af skolen, lærerne, der er utilfredse med den måde, det er foregået på her på det seneste og med de aftaler, de har, så er jeg ked af, at vi ikke kan komme ind i det samme fællesskab. Jeg håber, vi alle sammen kan komme op på hesten igen.«
 
– Hvad synes du om lovindgrebet?

»Jeg kan ikke udtale mig om det, for jeg ved kun lidt om det. Jeg er ikke ligeglad, men det, der interesserer mig, er, at vi elever endelig kan komme i skole igen. Det var mit højeste ønske. Jeg vil give det råd til lærerne, at de skal huske på, at de er der for elevernes skyld, og jeg er sikker på, at de vil eleverne det bedste. Og jeg håber, at vi sammen kan sige: ’Nu har vi overstået en konflikt. Nu skal vi videre’.«

Britta Bang, forælder til børn i 1. og 5. klasse på Tingløkkeskolen i Odense:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Der er en stor lærergruppe, der er ramt. På den ene side er der en enormt stækket lærergruppe, og
på den anden side skal de undervise mine børn på mandag, og det skal de gøre toptunet og professionelt. De skal ikke stå og klage over noget. Jeg kan være bekymret for, hvor motiverede de er for at komme i gang. Men jeg regner med, at de føler, at det er en samfundsopgave at undervise, og at den opgave skal løses ordentligt.«

– Hvad tænker du om lovindgrebet?

»Det er godt, at lærerne skal være mere tilstede på skolen, og jeg er også tilhænger af mere undervisning.
Men spørgsmålet er, om det, vi forventer af lærerne, kan indløses ved, at de sidder på skolen fra 8-16. Man har ikke balanceret indgrebet og taget hensyn til begge parter. Lærerfaggruppen har udtrykt mange bekymringer, og dem har man ikke lyttet til, og jeg kan som forælder godt blive bekymret over, at deres faglige kompetencer ikke er kommet i spil i konflikten.«  

Elvin J. Hansen, borgmester (S) i Odder Kommune:

– Hvordan ser fremtiden for folkeskolen ud?

»Som medlem af KL, så gik vi efter, at skoleinspektøren skulle have ledelsesretten, og det har vi været enige om i kommunerne. Hvordan lærerne ser på det, ved jeg ikke, men jeg håber, vi får et mindst lige så godt samarbejde, som vi havde før, vi gik i konflikt. Vi sætter os ned i Odder Kommune og snakker om tingene. Udfordringen er at få hverdagen til at fungere, så den ikke går ud over børnene. Men det er jo klart, at de på skolerne vil diskutere de første par dage, hvad de har fået ud af lockouten.«

– Hvad mener du om lovindgrebet?

»Der er taget hensyn til begge parter, men der er ikke taget lige meget hensyn til begge parter. Det tør jeg godt sige. Det vil også være svært i en situation som den, vi er i her.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis jeg var lærer så ville jeg arbejde millimeter agtigt efter arbejdsregler og arbejdsmiljøregler.
Jeg kan blive gal over at alle nu forventet, at lærerne vil fungerer og gøre en ekstra indsats for at få skolen til at køre ligeså godt og med lige så megen engagement i undervisningen som før de blev skåret i deres forberedelsestid og frataget deres eget ansvar for at få undervisningen til at være i topform.
Er det ikke først nu at børnene bliver taget som gidsler til at presse lærerne til at arbejde som intet var hent og bare bøje nakken og arbejde som før med forældresamtaler og forberedelse hjemme som ikke nåedes på skolen - ja børne skal da have en lige så god undervisning - det må lærerne da kunne forstå ikke. Så skal vi nok i festtalerne og fra Folketinget engang imellem sige , at lærerne er så gode og dygtige.

Jens Falkesgaard, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Pernille Kepler, claus maack, Janus Agerbo, Mona Jensen, Carsten Mortensen, Morten Lind, Jens Illum, Flemming Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

En del skoleledere har allerede meldt ud de vil beskære forberedelsen til de kreative fag. De mener man bruger mindre forberedelse til f.eks. musik end til matematik.

Jeg vedhæfter lige trinmål for musik.

Og vil tilføje at det i øvrigt er meget lettere at organisere og lede klassen i matematik end i musik.

Udtalelserne fra skolelederne viser ikke andet at de rangordner fagene og at det er de boglige fag der vil blive vægtet højest.

Jens Falkesgaard, Olav Bo Hessellund, Anna Vian, Benjamin Bach, John Vedsegaard, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Pernille Kepler, Sabine Behrmann, Jens Illum, Flemming Andersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Trinmål for musik:

http://www.uvm.dk/layouts/UVM/SharedGoals.aspx?ItemId={6428A277-F330-43FC-A03E-D52EDC556929}

@Sørensen
Og det er netop sådan en tøsefornærmet attitude, som er så pinagtig.
Lærerne i DLF regi må blot erkende, at de tabte en kamp, fordi man ikke i tide forstod, hvad vej vinden blæste og tilpassede sin taktik dertil, og så agere professionelt, så lærerstandens gode omdømme bibevares og udbygges under de givne vilkår. Alt andet er barnagtigt og lidet konstruktivt.

Ole Kofod Larsen

hvilket vel kun er meget fornuftigt? Spiller selv en masse musik, men det er da ikke det, der har givet mig et godt cv?!

Derudover, når jeg husker tilbage, var musik og formning mest af alt et ekstra frikvarter, det var begrænset, hvad jeg og klassen fik ud af det, helt ærligt.

@Pia --- for slet ikke at snakke om idræt i en tid, hvor alt for mange sidder på deres flade r.... meget af dagen ----der skulle snarere være mere idræt - helst hver dag !

Men lad os nu se ---et er en Berlingske rundspørge, noget andet er virkeligheden fra august 2014, når alle har sundet sig og fået tænkt sig lidt om.

Kim Christiansen

Den lærer som eleverne kommer til at møde bliver en paragrafrytter. Behandler man mennesker uanstændigt, handler de også uanstændigt.

Majbritt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Carsten Mortensen, Morten Lind og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

" Vi sætter os ned i Odder Kommune og snakker om tingene. Udfordringen er at få hverdagen til at fungere, så den ikke går ud over børnene."

Jeg troede så at hele balladen fra den borgerlige regering og KL gik ud på at forbedre skolen for lærernes penge??
Nu viser det sig at med opnåelsen af egne ønsker, mener man at have fået en udfordring, som ikke må gå ud over børnene.
Forbedringen er måske kommet i kassen og ikke i skolen??

Benjamin Bach, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Pernille Kepler, Morten Lind og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gitte Hansen
Mener du virkeligt at man bare skal bøje nakken og arbejde gratis i større stil end før for at kunne opretholde sin egen ambitioner for at kunne udfører en undervisning i topform.
Hvis du mener at lærerstanden bare skal agere så deres "gode omdømme bibevares og udbygges under de givne vilkår " - så er den da i dag helt i bund bl.a. med KL skatteyderbetalte annoncer om dovne lærer osv.
PS. du har jo også i en tidligere debat skrevet om lærernes loppejob ol. og om arbejdsgivernes ret fra 1899 om at lede og fordele arbejdet - Men husk lønmodtagerne fik i 1899 også deres ret om kollektiveaftaler - denne ret har Folketinget lige taget fra lærerne - dog med en kattelem om at det ikke i fremtiden bliver forbudt at lave lokale aftaler - håber at de lokale lærerforeninger vil bruge denne mulighed så lærerne igen kan få indflydelse på deres egne timer og forberedelsestid.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Morsomt er det,at arbejdsgiversiden slet ikke har tænkt på at man for brug for faciliteter på skolerne til lærernes forberedelse mm. Dvs. Lokaler med computere osv.

Det bliver uden tvivl dyrt.

På mange private arbejdspladser har man i mange år gjort det modsatte. Der har man fremmet muligheden for at de ansatte har kunnet arbejde hjemme i et vist omfang.

Men, nu er vi altså der, hvor arbejdsgiversiden ikke kan nyde de gratis faciliteter i lærerhjemmet. Det må vel også være sådan, at den enkelte lærer skal have betalt sit telefonabonnement, hvis det forventes at læreren skal kunne ringes op bopælen.

Besparelsen kommer selvfølgelig til at bestå i, at man kan afskedige nogle lærere, fordi man kan presse noget mere ud af de tilbageblivende, når man nu ikke længere er hæmmet af de afskaffelse arbejdstidsregler.
Så skal man, i det store regnestykke indregne dagpenge(så længe de findes)til det øgede antal arbejdsløse. Måske også lidt til førtidspensioneringer af nedslidte lærere.

Man skal nok være DJØF' er for at være imponeret!

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Pernille Kepler, Marianne Nielsen, Janus Agerbo og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Forøvrigt interessant, at adv. Christian Harlang, har vurderet, at at regeringsindgrebet er konventionsstridigt, da Danmark i 1981 har tiltrådt en konvention, efter hvilken, lønmodtagerne er sikret retten til reelle forhandlinger om løn og arbejdsvilkår. Som bekendt er der jo kun forhandlet i fire(4)timer imellem KL. Og DLF. inden lockouten blev iværksat . Det vurderes at dette bestemt ikke kan betragtes som reelle forhandlinger.

Jens Falkesgaard, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Pernille Kepler og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig kan lærere ikke "arbejde efter reglerne." Dertil sætter vi vores job, vores ansvar alt for højt. Det er jo ikke pengene, man bliver lærer for. Måske er det til dels, eller har været, fleksibiliteten, men uden kærlighed til gerningen, kan man ikke i længden fungere.

Lærernes engagement er en del af problemets kerne, idet arbejdet for en lærer nærmest synes antaget at bære lønnen i sig selv. I hvert fald forekommer motivationen tilnærmelsesvist taget for givet og regnet for bevaret nærmest uagtet vilkårene, som udtrykt af den forælder, der er tilhænger af mere undervisning fra lærerne og mere tilstedeværelse på skolen og som "regner med, at lærerne[] føler, at det er en samfundsopgave at undervise, og at den opgave skal løses ordentligt."

Mon ikke det er præcis sådanne forventninger, der trives hos de af vore politikere og de arbejdsgiverrepræsentanter, som i vinterens og forårets løb ikke lader til at have fundet det det mindste problematisk at insinuere, at lærere underviser (og netop undervisning er jo deres arbejde) 16 timer om ugen (gymnasielærere 9 (ni)), at lærere helst vil undgå at være på arbejdspladsen, at lærere søger at minimere samværet med eleverne, at lærerforeningen ikke kan regne, og som har talt om ”ressourceudnyttelse”, og ”rationalisering,” og frembåret den fulde ”ledelsesretten” (som lederne faktisk havde i forvejen), men i sin tiltænkte form nærmest uden den ringeste begrænsning som betingelsen, ja nærmest garanten for en bedre folkeskole til gavn for elever og samfund?

Så er det altså lidt flot af Gitte Hansen at forvente konstruktive lærere, som aldeles ikke har tabt nogen arbejdskamp, men er blevet tromlet af et regeringsindgreb, som sattes i værk for at stoppe den lockout, arbejdsgiverne i sin tid foranstaltede med henblik på at tvinge de krav igennem, som regeringen lige har ophøjet til lov. Lærerne har ikke tabt, de er blevet underkendt og overrulet af en regering, der blandt sine medlemmer tæller en finansminister, som finder det ”naturligt” med en tæt koordinering mellem Finansministerium (der i parentes bemærket er arbejdsgiver for ca. 10000 undervisere) og KL.

Mener GItte Hansen og ligesindede at kunne fremme konstruktivitet og fornuftig dialog ved at plastre prædikatet "tøsefornærmet" på en gruppe offentligt ansatte, hvis bekymring har gået og går på ændringen af de rammer og vilkår, hvorunder de fremover skal udføre deres arbejde, og en skolereform der synes baseret ikke på forskning, hård viden og professionel erfaring, men mere eller mindre tilfældige politikeres fornemmelser, håb og snusfornuftige forestillinger?

Jens Falkesgaard, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Pernille Kepler, Marianne Nielsen, Vibeke Rasmussen, Mona Jensen, John S. Hansen, Dorte Sørensen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar

...jeg er lærer, og holder til sommer. Det har været en meget dyr konflikt, og jeg er glad for, at vi ikke bøjede os; men ventede på overgrebet, som hele tiden lå i luften, som det næste træk fra Corydons side. Vi kunne i løbet af ganske få dage forstå, på div. udtalelser, at der var lavet en studehandel mellem finansministeren og Kl, og hvis man skulle være i tvivl, så kom ombudsmanden, og gjorde de sidste tvivlende klart seende. Lokalaftaler gør det fremover muligt, at lave nogle generelle regler, hvad forberedelse angår for de forskellige fag; men at der som allerede nævnt vil være fag, der bliver nedprioriteret fra skoleåret 2014, er der ikke tvivl om.( så de fag er der ingen der gider)
Biblioteket bliver sikker også yderligere nedskrevet, hvilket det allerede blev i 08 ovenskomsten. At man har frataget fagforeningen dens ret til at forhandle arbejdstid generelt, er et grænseoverskridende Indgreb, som ikke lover godt for fremtiden.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Pernille Kepler, Sølvi Domsten, Mona Jensen, Dorte Sørensen, Pia Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

@Illum
DLF tabte arbejdskampen med et brag, fordi man ikke havde den mindste fornemmelse af, hvad vej vinden blæste - en eklatant fiasko for Bondo i min optik.

Jeg er helt tryg ved, at det store flertal af de danske lærere nu ryster konflikten af sig og gør det, som de er uovertrufne til - nemlig at undervise vores børn. Jeg er også helt overbevist om, at den fremtidige ledelsesmodel efter en kort tilvæningsperiode vil vise sig god og effektiv.
Min kommentar om "tøsefornærmet" var direkte henvendt mod @Sørensens opfordring til at være obstruerende i det daglige arbejde - den attitude finder jeg himmelråbende infantil og destruktiv.

John S. Hansen

@Gitte, må man have lov til at være så snagende, at spørge dig, om du selv er ansat i undervisningssystemet, og således har et kendskab til området der gør, at du kan vurdere, om den nye ledelsesmodel kommer til at fungere(effektivt)

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Pernille Kepler anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gitte Hansen
Mener du virkelig at Bondo og lærerforeningen ikke burde kæmpe for deres aftale, der gav den enkelte lærer medindflydelse og ansvar for egne timer og forberedelsestid
Nu er lærerne i fremtiden overladt til vilkårligheden - alt efter den enkelte skoleleders formåen.

Skolelederforeningen og enkelte skoleleder er allerede ude og bede KL om flere resurser så de kan klare deres nye opgaver. Det har KL sagt nej til - Hvad har skolelederne egentligt tænk sig? Havde de ikke forstået at deres ønske om afskaffelsen af arbejdstidsaftalen ville give dem et meget større arbejde - hvor de nu skal have viden om hver enkelt lærer, elev og fag.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Man kan frygte for at intentionerne om en mere bredt favnende folkeskole med den indstilling hos skoleledere om at nedtone de kreative fag, og en indstilling fra politikerne om at det kan gøres med de samme eller færre ressourcer til undervisningen.

Jeg er bange for at når nu deres projekt kuldsejler og ikke giver de forventede resultater så er næste skridt at tørre fiaskoen af på lærerne som en gruppe der ikke vil samarbejde og - tillykke - privatskoler vil sprede sig - og vi får et todelt skolesystem: Et for de økonomisk ressourcestærke og et for resten.
Går vi samme vej som Sverige som jo på mange måder roses som foregangsland på deres økonomiske politik? Er det det vi vil?
Jeg mener folkeskolen er en af grundstenene i vores demokrati og den bør der værnes om.

”Fra at have været ledende på verdensplan i opbygningen af en generel og relativ lige velfærd, er Sverige blevet ledende på verdensplan i privatiseringer, afreguleringer og en tydelig ulighed. Samfundet belastes stadigt mere især af voksende klasse- og indkomstkløfter”.

Hvad er fakta:

-År 2010 fandtes omkring 49.000 private virksomheder indenfor pleje, skole og omsorg.

-Der er ansat 195.000 personer, sammenlignet med 177.500 året før.

-Virksomhedernes samlede omsætning var 13,3 milliarder kroner (før skat).

-Deres finansielle indtægter var 7,2 milliarder kroner (før skat).

-Deres samlede økonomiske aktiver var 137,3 milliarder kroner.

-Det totale afkast af disse aktiver var dermed på 14,9 procent.

Læs mere her. Sveriges nedtur med profittens indtog i velfærdssystemet:

http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1256

Jens Falkesgaard, Gitte Bailey Hass, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Pernille Kepler, Janus Agerbo, Dorte Sørensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Kære Gitte!
Hvad får dig til at tro, at vi lærere ikke havde mindste fornemmelse af, hvad vej vinden blæste?
Hvad skulle vi have gjort for at vinde - skyndt os at skifte mening, så vi var enige med KL? Sikke en sejr ... nej, Gitte; vi vidtse det godt, men der er grænser for, hvad man kan skrive under på uden at miste sin selvrespekt.
Det er godt, at du er tryg. Jeg er lærer, og jeg er ikke. Det nye "værn" om vores vilkår består kun i varm luft og hensigtserklæringer - enhver form for sikkerhed i ansættelsen - eller retfærdighed i forhold til videre ansættelse - er væk, nu hvor lederen "i dialog" skal fastsætte den enkelte lærers forberedelsestid. Der er ikke ét af de lande, der klarer sig fantastisk i de så berømmede PISA-test, der ikke har rettigheder for forberedelsestid - ikke ét.
Problemet er bl.a., at et system som det nu indførte tiltrækker nikkedukker - og favouriserer dem. Det er jo fantastisk, hvis man synes bedst om nikkedukker; og det gør alle tilhængerne af NPM - selv om de sædvanligvis kalder det noget andet. Det ene forsøg efter det andet er gjort med styrket ledelse, og det har været umuligt at måle nogen positiv effekt. I klasselokalerne, hvor læreren er alene med meget store elevgrupper (så meget for løftet om et klasseloft på 24 elever!), er der nemlig ingen fordele ved at være en nikkedukke - der er heller ingen fordel for eleverne i at have en som lærer.
De mest fremfusende elever - og deres forældre, der ofte ligner dem - vil have rigtig gode muligheder for at bestemme dagsordenen. Lederen har hverken tid til at deltage i undervisningen - eller overblik til at bedømme lærernes indsats. Hykleri vil være en bedre vej til succes end rygrad.
Som et sidste, skamløst udspil har skolelederne - allerede inden indgrebet blev endeligt vedtaget - skyndt sig at melde ud, at der minsandten er brug for flere ledere, ellers kan de ikke overkomme det! Det er de gået stille med under lockouten. Men naturligvis har de ikke tid - da slet ikke, hvis de skal nå at forbruge de 100 mill (en tredjedel af det, de menige lærere er stillet i udsigt) på videreuddannelse.
Hver nyansat leder vil få afskaffet to af de lærere, der ellers underviste. I forvejen har det danske skolevæsen en af de internationalt set højeste procentdele af lønningsudgifter til mennesker, der ikke underviser.
Til sidst - så kommer det som en overraskelse for såvel ledere som KL og regeringen, at der ikke er plads på skolerne til at lærerne kan fåe en arbejdsplads hver. Heller ikke et lillebitte skrivebord i et kontorlandskab - for pladsen ER udnyttet. Hver gang, en skole har fået ledige lokaler på grund af elevnedgang, er pladsen straks blevet udnyttet: Kontorer til UU, ekstra specialklasser etc.
Ingen penge er afsat til indretning af skolerne til de nye vilkår - SF-politikkere tillader sig at sige, at det må der investeres i over mange år - men det er næste år, at al forberedelsestid skal tilbringes på skolen. På en skole, hvor eleverne skal tilbringe væsentlig mere tid - så der end ikke kan tales om ledige lokaler - før om aftenen. Men der står jo også kun i lovteksten, at sammenhængende arbejdstid skal "tilstræbes" - mere normaliserede blev vi altså ikke.
Når det nu er "tøsefornærmet" ikke bare at makke ret - hvilken attitude vil du så bifalde? Hvad nu, hvis arbejdsforholdene bare ikke fungerer - er det også "tøsefornærmet"? Vi er i ugevis blevet overskyllet med fornærmende udtalelser om vores arbejdsindsats - tro ikke, at det er glemt på mandag, selv om vi anstændigvis vil gøre, hvad vi kan for børnene.
Til sidst: For at citere en kollegas Hørup-citat med tilføjelse: Ingen over, og ingen ved siden af folketinget - men medlemmerne kan skiftes ud!

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Gitte Bailey Hass, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Alan Strandbygaard, Grethe Preisler, Karsten Aaen, Pia Nielsen, Flemming Andersen, Mona Jensen, claus maack, Vibeke Rasmussen, Janus Agerbo, Jens Illum, Dorte Sørensen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Altså, Gitte Hansen, hvordan kan man tabe en arbejdskamp ved at regeringen, hvor finansministeren er arbejdsgiver, griber ind i konflikten og nærmest uændret ophøjer deres egen position til lov?

DLF vidste præcis, hvad vej vinden blæste, og valgte fornuftigt ikke blot at klappe hælene sammen, modsat GL hvis formand baserede sin læggen sig fladt ned på en "kynisk magtanalyse". Man skal da ikke stiltiende acceptere og med sin underskrift acceptere, at de frie forhandlinger er sat ud af kraft.

Hvis lederne er fornuftige, og politikerne imødekommer deres ønsker til bevillinger, er der intet problem i en ny ledelsesmodel. Vi skal blot huske på den med ressourceudnyttelsen. Udgangspunktet er pengene, og der skal spares. Det er sagen i sin nøddeskal, hvor meget den end pakkes ind.

Jens Falkesgaard, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Dorte Sørensen, Janus Agerbo og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gitte Hansen
27. april, 2013 - 11:21 #
Du skriver - "Min kommentar om "tøsefornærmet" var direkte henvendt mod @Sørensens opfordring til at være obstruerende i det daglige arbejde - den attitude finder jeg himmelråbende infantil og destruktiv."

Mener du virkeligt at hvis man arbejder efter reglerne og overholder dem så er man obstruerende i det daglige arbejde - det var da en meget interessant holdning.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Gitte Bailey Hass, Alan Strandbygaard, Simon Olmo Larsen, Flemming Andersen, Pernille Kepler, Marianne Nielsen, Jens Illum og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Marianne Nielsen

Når Finansministeriet går ind i forhandlingerne via KL, hvilket de tydeligvis har, så er der ét mål: At spare!
Når ledelsesretten overgår til ledelsen alene, skyldes det, at lederne er lettere at "skrue på" end et lærerkollegium!
Nu får kommunerne - og staten - så mulighed for at forlange besparelser direkte hos skolelederen, som skal slå hælene sammen og sige JAVEL!
Resultatet bliver fyringer af lærere (en del af skolearbejdet vil jo tilmed kunne udføres af pædagoger, der er billigere i drift), for færre lærere skal klare flere timer.
Skolelederne får faktisk et problem, for de KAN ikke lede og fordele arbejdet uden i samarbejde med lærerne, OG især kan de umuligt have det store overblik over det pædagogiske arbejde i samtlige fag.
Det opdager de nok hen ad vejen!

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Flemming Andersen, John S. Hansen og Jens Illum anbefalede denne kommentar
Marianne Nielsen

Der er vist et par ting, skolelederne ikke har overvejet. Bl.a. vil de alene stå med ansvaret for skolens kvalitet over for forældrene. God fornøjelse ;o)

Spørgsmålet er desuden, om en billigere skole bliver en bedre skole (?)
Det tror jeg ikke!

Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Min holdning er helt klart, at hvis Bondo havde valgt en anden strategi end blot at stille sig bagbenene, havde han/DLF fået et langt bedre resultat. Det var forhandslingstaktisk amatøragtigt.
Jeg regner med og forventer, at alle lærere kommer mandag sprængfuldt med energi klar til at indhente det forsømte uden smålig skelen til, at man er fornærmet over udfaldet - alt andet er uprofessionelt og pinligt.
Jeg kan forstå, at flere i dette forum har en anden holdning, men jeg priser mig så lykkelig over, at jeg ved med 112% sikkerhed, at netop de dygtige og engagerede lærere, som mine poder skal møde, allerede pr mail har forsikret om, at nu skal vi videre med den nye ledelsesmodel, som de har fin tiltro vil virke i tæt samarbejde med en særdeles fornuftig og pragmatisk skoleleder.
De er nok ikke alene med den noget mere konstruktive holdning end den småfornærmede attitude, som gennemsyrer for mange af kommentarene her ---og heldigvis for det. Over-and-out !

Gitte Hansen, din holdning, som du nu har tilkendegivet et par gange ovenfor, bliver vist ikke rykket en millimeter af nok så mange rationelle argumenter, men kunne du dog ikke holde dig for god til disse nedsættende prædikater. Det er grimt, barnligt og meget lidt fremmende for en fornuftig debatkultur.

Det er da dejligt, dine børns lærere har tiltro til politikere og skoleledere. Lad os håbe, de ikke bliver skuffet.

God weekend.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Olav Bo Hessellund, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Marianne Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Gitte Hansen lærerne ønskede ikke lønforhøjelse , men et arbejde hvor de har ansvar for egne timer og forberedelse til glæde for deres elever . Det er i mine øjne MEGET prisværdigt.

Lærerne er professionelle og skal nok undervise dine børn - men om dine børn får samme kvalitet i den fremtidige undervisningen pga. mindre forberedelsestid, der yder mere skal ske i skolen uden pusterum og arbejdspladser er en hel anden historie..

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Flemming Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Er der mon en venlig sjæl der kan fortælle hvornår lærernes forventede blokade starter, der skal forhindre adgang til samtlige folkeskoler resten af året, og hvor melder man sig frivilligt?

Gymnasielærerne stemte altså også nej til aftalen:

"81,5 procent af Gymnasieskolernes Lærerforeningens medlemmer deltog i dagens afstemning. 85 procent af dem stemte nej, 10 procent stemte ja, mens fem procent stemte blankt.

Der er flere grunde til, at gymnasielærerne har stemt nej, forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Mikkel Mailand:

- De siger nej, fordi de er glade for deres gamle arbejdstidsaftale, og de har ikke lyst til at give køb på den for at få noget ekstra i lønningsposen. Og så mener de, at de har fået vredet armen om på ryggen og er blevet nødt til at acceptere denne her aftale, siger han."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/18/113319.htm

Corydon brugte gymnasielærerne til at tryne lærerne. Også derfor stemte mange nej til aftalen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/18/134801.htm

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Benjamin Bach, Gitte Bailey Hass, Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Jens Illum og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

"...Jeg regner med og forventer, at alle lærere kommer mandag sprængfyldt med energi, klar til at indhente det forsømte uden smålig skelen til ,at man er fornærmet over udfaldet - alt andet er uprofessionelt og pinligt."(citat, Gitte Hansen)
Jeg kan ikke forestille mig andet, Gitte Hansen er en forældre, som helt klart mener, at hun er vores arbejdsgiver. Det er sikkert en gennemgående holdning hos mange forældre, og jeg forstår den godt. Mange forældre har overladt deres børn til folkeskolen, og regner med, at vi får noget godt og fornuftigt ud af dem. Desværre sker det alt for ofte, at forældrene giver så meget slip, at de ikke længere selv mener, at de har et medansvar for skolen, og de børn der går i den. Vi bliver lærere på en pølsefabrik, fordi mange forældre ikke stiller krav til politikerne. Folkeskolen bliver aldrig andet end det forældrene vil, og i disse år, ser det ikke ud til, at de vil så meget andet end at spare. Men man kan ikke puste og have mel i munden samtidig. Det vi har fået nu, kære Gitte Hansen, er en fremtidig folkeskole med færre lærere til flere timer, og et øget samarbejde med skolens pædagoger. Om det alt i alt skulle give en bedre folkeskole, ligger ikke umiddelbart i kortene; men måske har skolens forældre en Joker i ærmet?

Majbritt Nielsen, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Skafte
Må jeg venligst være fri for din diagnose...... jeg er ikke arbejdsgiver for andre end dem, som jeg har ansat.

Jeg har dyb dyb respekt for skolen og er faktisk en af de forældre, som indædt kæmper for, at lærerne sætter dagsorden i skolen i dagligdagen uden skelen til alle mulige forældre præferencer, som underminerer skolen for nærværende.
Derfor kan jeg stadig godt mene, at ledelsesretten bedst er forankret, der, hvor den formelle skoleledelse er - nemlig hos skolelederen.
@Illum - fald nu ikke i det arrogante hul, som definerer ens egne argumenter som rationelle, og de andres som ignorante - det er uklædeligt.
God weekend - solen skinner og skolen starter mandag - Jubiiiiii :o)

Jesper Hansen

Lærerkonflikten er absolut ikke overstået. Den er kun lige begyndt og nu rykker lærerne for alvor i aktion. Man forhandler i sagens natur aldrig med politikere, og lærerne har langt om længe indset, at kampen naturligvis nu må kæmpes med langt skrappere midler:
.
"On Wednesday, some of the teachers and their supporters sacked the offices of the three main political parties' offices..".
.
http://blogs.aljazeera.com/blog/americas/mexico-rogue-teachers-take-toll...

Alan Strandbygaard

Du får hvad du betaler for. Det gør staten også.

Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj og Jens Illum anbefalede denne kommentar

Gitte Hansen, du bliver bare ved og ved. Jeg definerer overhovedet ikke mine argumenter som særligt rationelle. Du argumenterer til gengæld ikke for noget som helst, men slynger påstande ud, som du søger at understøtte med nedgørende, barnlige prædikater som "smålig", "tøsefornærmet" og nu også "arrogant".

Bare for en god ordens skyld - jeg er ikke fornærmet, jeg er rasende. Min fagforening (GL) ikke har kunnet forhandle, min formands idiotiske indrømmelse med armen vredet om på ryggen er blevet brugt mod lærerne, min arbejdsplads er som en myretue, en stor fed støvle har trampet itu, og jeg forventes sågar at være entusiastisk og begejstret over en lønforhøjelse, jeg hverken har bedt om eller får del i.

Arrogant, må jeg være fri. Jeg forholder mig glad og gerne til argumenter for diametralt modsatte synspunkter fra mine egne. Argumenter løs for, at DLF har tabt en arbejdskamp, at lærerne er fornærmede, at skolen bliver bedre, når lederen bestemmer (hvad lederen i øvrigt hele tiden har gjort, og det er fint, det er lederens arbejde, for katten).

Majbritt Nielsen, Anna Vian, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

"Konflikten er slut – hvad nu?"

Tja. Ungerne skal starte mandag. Skolernes ledelse skal til at forberede sig på en ny rolle (Og jeg er overbevist om at der er masser af skoleledere som overhovedet ikke er opgaven voksen). Lærerne skal til del at acceptere at de ikke er en del af skolens ledelse (og godt for det) og samtidigt skal de til at foretage en selvransagelse i retning af "Hvordan kunne det gå så galt?".

Så ungerne tænker stort set kun på at de savner at komme i skole.

Lærerne derimod skal til at overveje om deres fagforening enten:

1. Ikke havde fantasi til at forestille sig den situation som nu er opstået (Hvad jeg selv og tusindvis andre havde forudsagt). I den situation må forhandlerne betragtes som inkompetente.

2. Vidste præcist hvad der ville ske og derfor ikke på nogen som helst måde havde til hensigt at forhandle med skoleejerne. I den situation må forhandlerne siges at have løjet for medlemmerne.

Uanset hvilken model lærerne betragter deres fagforening med, kan de kun komme ud med en betragtning om at farforeningens analyser og strategi dels har kostet dem en anseelig sum kontanter samt at fagforeningen har misset en fuldstændig oplagt mulighed for i lighed med gymnasielærerne at få en lønforhøjelse som ingen andre i den offentlige sektor har indkasseret. Og for øvrigt at fagforeningen nu mister en værdifuld medlemsskare i skolelederne.

Tjoh, Bøjden. Vi gymnasielærere var nu ikke så glade for, at vores fagforening sikrede os det, du måske vil kalde "en anseelig sum kontanter". Set indefra er den for mange af os end ikke anseelig, men lad det ligge.

Jeg synes, du misser en tredje mulighed, nemlig at DLF godt ville forhandle, men insisterede på at få afsløret, at der fra modparten ikke var tale om ønske om forhandling. Lærernes, for mig fuldt forståelige, vrede vil ikke vende sig mod en fagforening, de føler har kæmpet deres sag med en uovervindelig overmagt, men mod de politikere, som insisterer på at have gennemført indgreb og kalde det afalanceret, de færreste lærere vil mene ikke på langt de fleste punkter imødekommer KL's ønsker.

Kald det naivt eller tåbeligt principrytteri, men man kan godt insistere på det gode argument uagtet at modparten vender det døve øre til.

De fleste gymnasielærere havde gerne taget kampen, der aldrig har handlet om penge, men om arbejdsvilkår og sikkerhed for en undervisningsandel, der sikrer, at vi har tid til vores mange andre opgaver. Det fik vi desværre ikke den mulighed for, lærernes fagforening gav dem.

Nu er der så en ny virkelighed, vi må forholde os til. Et bud herfra er, at en del ældre lærere vil gå på efterløn og pension, inden de nye forhold træder i kraft. En del yngre lærere vil søge anden beskæftigelse, nu da en del af fordelene (ja, mange lærere tænker altså ikke kun på børnene) ved jobbet er til at overse (fleksibiliteten). Mange vil blive i jobbet og affinde sig med de nye vilkår og få det bedste ud af dem. Det samme bliver tilfældet i gymnasieskolen.

Uanset hvad, er det jo ikke elever og kursisters skyld, at vi har fået trukket nye vilkår ned over hovedet. Måske bliver det ikke så slemt. Mere end noget andet afhænger det af, hvor meget det politiske lag ønsker, vores branche skal spare.

Mange har fremhævet, at skolernes ledere naturligvis ikke er interesseret i ikke at tilbyde attraktive arbejdsvilkår, og det er utvivlsomt sandt. Problemet er jo bare, at ledere ikke leder fuldstændig frit og under idealtilstande, men er underlagt politisk pres og udefra kommende normeringer. For lærerne som for gymnasielærerne gælder, at det er muligt at opretholde arbejdstidsaftaler lokalt, men man mener åbenbart ikke det med ledelsesrummet helt så alvorligt, da det bestemt ikke er velset hos Moderniseringsstyrelsen, som gør deres for at lægge pres.

Sikkert er det, at jobbet bliver mindre attraktivt. Det element af selvbestemmelse, vi har haft, har for mange af os været dybt tilfredsstillende og et udtryk for tillid, som virker stærkt motiverende.

Det forsvinder nu. Sættes noget nyt i stedet? Man tillader sig at tvivle. I Folkeskolen som i gymnasieskolen er noget af det første, man hører, de mange flotte ord om kvalitet og "mere tid sammen" til trods, hvor der kan spares.

Velkommen til virkeligheden.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Rasmus Kongshøj, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Meget muligt KL tror de har vundet. Der skal to vindere til en overenskomst. Men med en taber, er konflikten kun lige begyndt. Lærerne kan sabotere heldagsskolen med god grund. Samarbejde bliver kun med medgørlige skoleledere. Resten kan forvente kamp til stregen!

Preben Bech, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nils bøjden:
Der er en tredje mulighed, som du åbenbart ikke kunne se:
DLF havde ganske vist en kraftig anelse om, hvad der var ved at ske - men kunne ikke stå inde for det. Jeg har godt læst i medierne, at Anders Bondo har ført lærerne ud i uføret osv. - men sandheden er, at han ikke havde en chance for at få os til at stemme sådan en overenskomst igennem.
Vi ville ikke - og vil stadig ikke - give KL, Antorini og Corydon accept af deres for folkeskolens ødelæggende arbejdstids"aftale". De har ikke noget alibi for deres besparelsestanker - ikke fra os, i hvert fald. Når lærere fra nu af vil blive rekrutteret fra et helt andet klientel (fordi den selvstændighed i opgaveløsningen, der hidtil har gjort jobbet attraktivt, er fjernet), så er det ikke noget, vi har stemt igennem.
Når kaos opstår og forhindrer gode resultater i skolen, når der derfor ansættes flere ledere - og ansættes færre af de lærere, der har med børnene at gøre - så er det ikke sket med vores stemmer.
Det ville i øvrigt være højdepunktet af naivitet at forestille sig, at folkeskolelærerne skulle få tilbudt af lønstigning på højde med gymnasielærernes. Det har aldrig været meningen - det forbød alene vores antal.

Jens Falkesgaard, Anna Vian, Gitte Bailey Hass, Jens Illum, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Bøjden - har netop anbefalet din kommentar....ud fra at du taler om skolelederne ikke har kompetencen til at lede....

Men den der med at DLF og Uddannelsesforbundet og De frie Skolers Lærerforening mv. ikke har set hvad der ville komme, og så tilpassede strategien til dette, ja, den er jeg uenig i. KL & Staten har været 'stålsatte' i deres krav til lærerne....Staten&KL har ikke spillet med åbne kort her.......det er svært at tilpasse eller lægge en strategi når modparten has packed the deck som det hedder på amerikansk.....

Vi lærere (troede måske naivt?) at vi ville få en reel forhandling som vi også gjorde i 2008, ikke et diktat, hvor vi sådan set bare skulle skrive under på et blankt stykke papir. Årsnorm 1924 timer. At skrive dette under.....ellers.......'lockout'. Reelt var det jo dette valg som GL's formand stod overfor; GL's formand valgte så at 'to take the money and run'.

En forhandling hviler på tillid mellem parterne, Bøjden. Bryder den ene part (KL f.eks.) denne tillid ved at gå ind til hemmelige møder i mørke mødelokaler med en part (Staten f.eks) er der ikke meget tillid mere, er der vel. Og hvorfor skulle Anders Bondo (formand for LC) dog tro, at der var noget i vejen? 76 ud af 98 kommuner er (var) glade for arbejdstidsaftalen 2008 (AO8); den rapport som omtalte dette forhold blev holdt hemmelig! Hvordan skulle DLF, LC og Uddannelsesforbundet vide hvad der var i vente, når KL i 2008-2009 var glade for den her aftale, A08, og selv i en rapport roste den til skyerne....

@Illum --- måske netop raseriet blokerer for en saglig debat om, hvorfor at normal ledelsespraksis ikke kan bruges i skolen.
Der findes jo et hav af andre fag, hvor fagligheden hos de enkelte medarbejdere går hånd i hånd med lederens ret til at lede og fordele uden, at en faglig organisation skal tages i ed.
Det ville måske være passende, hvis DLF kravlede ned fra elfenbenstårnet og erkendte, at deres job er sammenlignelige med alle andre vigtige samfundsfunktioner og derfor selvklart skal have de samme ledelsesmæssige rammevilkår, som bygger på decentral dialog mellem den enkelte medarbejder og skoleledelsen.
Det var såmænd blot en af mine pointer....beklager, hvis nogle skulle være stødt på mancheterne --- det var ikke hensigten.

PS I øvrigt mener jeg stadig --- ikke at Kathago skal ødelægges, men, at Bondos taktik var fejlbedømt, og resultater taler ligesom sit eget tydelige sprog. Han opnåede intet.....

Flemming Andersen

Måske opnåede Bondo intet, af den simple grund at intet kunne opnås, fordi resultatet var aftalt.
Jeg havde faktisk forventet en Lockout på baggrund af regeringen udmeldinger INDEN overenskomstforhandlingerne var gået i gang, som jo tydeligt og klart for den den ville se, dokumenterede rygdækning til KLs kurs direkte til et regeringsindgreb.

Der hvor jeg tog fejl var at regeringen turde kalkere KL udspil til regeringsindgrebet, uden at have et forligsudspil at ophøje til lov.
Dette er ganske simpelt uhørt og uset tidligere i Danmark og ikke forventelig af Bondo eller andre, af den simple grund at det er noget svineri og på kanten af konvetioner om retten til at forhandle egne arbejdsvilkår og er derfor umulig at forudse.

Men det underbygger vel mere end noget andet at der var tale om aftalt spil, samt at den danske fagbevægelse snorksover endnu engang, når den overlader DL at kæmpe en så vigtig, principiel kamp alene.
Det bliver formodentlig dyrt senere for alle, på en eller anden måde.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Marianne Nielsen, Alan Strandbygaard og Gitte Bailey Hass anbefalede denne kommentar

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"DLF havde ganske vist en kraftig anelse om, hvad der var ved at ske - men kunne ikke stå inde for det. "

Så har Bondo ikke været sin opgave som forhandler voksen nok. Hvis man har et mandat som man ved ikke har en chance for at komme igennem, har man i den grad pligt til at melde tilbage om at mandatet ikke har chance for at leve på denne jord. Og hvis det stadigvæk kræves at man holder fast på et mandat som man dels ved ingen chancer har, dels ikke tror på mandatets indhold bør man meddele opdragsgiverne at de skal finde en anden til at lege ridderen af den tabte sag. Med mindre det var Bondo Cervantes skrev om.

@Jens Illum

Modparten til DLF var i den grad villig til forhandling. Bare ikke om arbejdstidsaftalen.

Jo, Bondo opnåede at få afsløret, hvordan et regeringsindgreb så ud. Ellers kunne vore kære politikere jo blot have nægtet. Det opnåede han.

Det er ikke pænt af dig at insinuere, at jeg skulle være usaglig. Faktisk synes jeg, jeg er meget saglig, og jeg bryder mig altså ikke om din tilbøjelighed til at krydre med disse udtryk. Fornærmet, det hører altså til et andet sted end i denne diskussion. Du kan næppe være overrasket over, at det skaber modvilje hos samtalepartneren, når denne således søges latterliggjort

Men tilbage til sagligheden. Ledelsesretten har ofte været fremført i debatten, og det har været svært at forstå, for hos os leder lederen altså. Det er der intet galt i – det er faktisk lederens arbejde, og jeg kan godt lide at blive ledet.

Der er ikke tale om, at en faglig organisation skal tages i ed. Du har nok hørt det før, men i stort set alle lande, nu altså ikke længere i Danmark, er der begrænsninger i lærernes undervisningsandel for at sikre tid til de mange opgaver, vi løser uden for klasserummet. Ironisk nok opnår vi således ved den såkaldte normalisering at blive unormale set i forhold til, hvordan undervisningssystemer ellers er indrettet.

Hvis du så en af de mange debatudsendelser under konflikten, kunne du høre Ziegler argumentere imod begrænsninger, fordi disse besværliggjorde nødvendige besparelser. Som jeg ser det, som er blevet kaldt "normalisering" og "modernisering", er det det, der er hele sagens omdrejningspunkt. Jo, jeg har hørt om det med, at læreren drøfter sin tid med lederen, og det lyder jo ganske hyggeligt, men drøftelserne foregår inden for en ramme, og den gives udefra i form af bevillinger og normeringer. Disse kan der nu skrues på, når budgettet skal gå op. Der er ikke tale om, at man blot skal fordele timerne anderledes mellem lærerne.

Din pointe har jeg skam forstået, det med ledelsen, men jeg har endnu til gode at høre et argument for, at ressourcer udnyttes bedre, hvis lederen får mere at skulle have sagt, eller at opgaver løses bedre, hvis lederen har mere at skulle have sagt. Er det fordi ledere er klogere end medarbejderne eller hvad? Jeg forstår ikke mekamismen. At koordination helst skal foregå centralt, det lyder praktisk, men den fornuftige leders fornemste opgave er at uddelegere og udstikke en retning. Der er da heller ikke tid til al den snak. Når vi på min arbejdsplads skal have dialogmøde, så finder det sted den sidste dag inden eksamen. På det tidspunkt er alt naturligvis nøje planlagt. Ellers ville det da være en noget hasarderet ledelse, skulle man mene. Så snak, jo da, men medindflydelse – næppe.

Og det med alle andre arbejdspladser har jeg også hørt før, og det er da fint nok, men hvor er argumentet? Skolen er jo ikke alle andre arbejdspladser. Forskellige brancher har deres særkender, og den måde, arbejdet indrettes på, skulle gerne tilgodese disse særkender. Hvorfor f.eks. opgaverettelse, undervisningsplaner, forløbsbeskrivelser eller informationssøgning på nettet skulle blive af højere kvalitet, fordi de foretages en skole end i et hjemmekontor, det mangler jeg endnu at få en god forklaring på. Det kan da godt være, det er normalt, men er det derfor særligt smart, eller er det bare normalt? Og hvis kvaliteten ikke bliver bedre, og mængden også er konstant, så er der ingen vindere, men læreren taber suverænitet og fleksibilitet. Dette tab gavner ingen. Tværtimod vil det virke demotiverende.

I teorien er der intet i vejen for, at der ingen regler er overhovedet, forudsat at alle er fornuftige og har forståelse for, hvilke vilkår der bedst tilgodeser arbejdets udførelse. Problemet er, at ikke alle er fornuftige, at der ofte er modstridende interesser og at de, der træffer beslutningerne, i skolens tilfælde i sidste instans det politiske led, måske ikke forstår vilkårene ude på arbejdspladserne. Derfor kan det være fornuftigt med nogle aftalebestemte begrænsninger. Pudsigt er det, at den snart udfasede OK08's muligheder for 25 lektioner fra lærerne eller fuld tilstedeværelse slet ikke er blevet udnyttet. Det er da underligt, hvis det er så vigtigt, som det nu synes at være. Det er også sjovt, at ledelser helst skal have så få begrænsninger som muligt, og politikerne helst slet ingen, men medarbejderne, de antages nærmest at blive mere effektive, desto flere begrænsninger de underlægges. Der er noget der, der ikke rigtigt stemmer.

Jeg er ved at blive lidt træt af al den skolesnak, men du må altså lade være med det med det tøsefornærmede og 'stødt på manchetterne'. Det er ikke for sjov, at vi er vrede over den behandling, vi føler at have været udsat for. Vores arbejdsvilkår er i sagens natur vigtige for os, jeg synes faktisk alt for vigtige til at blive skaltet og valtet med ud fra, hvad der er "normalt". Diskussionen har været særdeles argumentfattig, synes jeg, hos modstanderne mod vores arbejdstidsaftaler. Se blot på KL's kampagne, hvor man har hamret dette tal 16 hjem og antydet, at lærere ikke kan regne. Det argumentationsniveau tyder altså ikke på, at man er overbevist om det fornuftige i sin egen sag.

Nå, det er sent, og jeg gider ikke rigtigt mere. For at opsummere, så ser jeg en spareøvelse og et ønske om at kontrollere, at lærerne faktisk arbejder den tid, de får penge for. Det er en ærlig sag, hvis det er sådan, det hænger sammen, og jeg har altså svært ved at komme til noget andet resultat. De argumenter jeg har hørt fra Antorini har forekommet så uunderbyggede, usaglige og selvmodsigende, at hun har været vanskelig at tage alvorligt. Derfor må jeg naturligvis kigge andre steder hen for at skabe mening. Finansministerens snak om ressourceudnyttelse, se det giver mening. Spørgsmålet er bare, om det også bliver resultatet. Måske ender man bare med at få, præcis hvad man betaler for, og min fornemmelse kunne godt være, at det måske ikke var en helt fantastisk forretning.

Jens Falkesgaard, Majbritt Nielsen, Anna Vian, Olav Bo Hessellund, Dorte Sørensen, Alan Strandbygaard, Gitte Bailey Hass, Henriette Fosselius og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Gitte Hansen var naturligvis adressat til den lange smøre ovenfor. Beklager.

Bøjden, var lærerne ikke villige til at opgive arbejdstidsaftalen, var der intet at forhandle om, og lærerne var ikke villige til at opgive arbejdstidsaftalen. KL ville ikke sætte nogen begrænsning på undervisningsandelen, overhovedet.

Velkommen tilbage på arbejdspladsen!
I fire uger både har I både læst og hørt, at lærere er dovne og ikke arbejder lige så mange timer som andre arbejdstagere - det er jo derfor det er så befriende, at jeres arbejdstid endelig er blevet normaliseret.

Velkommen tilbage til undervisning af elever, der fortæller, at man derhjemme synes, at det er godt, at lærerne nu endelig er blevet sat på plads.

Velkommen tilbage til jeres 9. og 10. klasses elever, som ikke har fået den nødvendige vejledning i den psykiske håndtering af fx mundtlige prøvesituationer. Nogle (stakkels) elever vil opleve magtesløshed og stress - og der ser vi igen, at I lærere er skyld i elevernes dårlige resultater i folkeskolernes afgangsprøver.

Velkommen tilbage til lærerværelserne, der er splittede mellem dem, der har været lockoutet og dem, der ikke er organiseret (eller er i fx krifa) og derfor får fuld løn - også i denne måned.

Velkommen tilbage til trivsel, anerkendelse, arbejdsglæde og respekt for lærerprofession.

@Illum
Tak for en saglig replik. Jeg konstaterer blot, at vi ikke er enige om de fundamentale ting i denne konflikt, hvilket er fair nok.
Min aktie er kun, at jeg har børn i det system, hvilket måske gør, at mit perspektiv er noget andet.
Jeg har stor tiltro til, at de mange fornuftige skoleledere og lærere i langt de fleste tilfælde finder den rette balance mellem af de essentielle opgaver på den enkelte skole, hvor andre øjensynligt er mere skeptiske.
Jeg vil også for en sidste gang understrege, at jeg har den dybeste respekt for skolelærerne, som sandt for dyden ikke har fået det nemmere de senere år med hysteriske forældre og forkælede unger (generalisering, der er til at ta' og føle på :o), men jeg mener fortsat, at DLFs håndtering af "tidens vinde" var en kapitalbrøler, men det har jeg vist allerede nævnt et par gange ;). Over-and-out.

Dorte Sørensen

Gitte Hansen
En ting Bondo opnåede var Mette Frederiksens kattelem, der gav de lokale lærerforening mulighed til at lave lokale arbejdstidsaftaler.
Denne kattelem forsøgte især Venstres medlemmer af Beskæftigelsesudvalget at få lukket og sat sanktionen op så disse lokalaftaler ikke kunne indgås. Men her stod Mette Frederiksen fast.

John Vedsegaard

Ofrene i hele denne polemik er jo børnene.

Nogle af dem kan nok indhente det forsømte ved ekstra timer.

Men andre kan ikke, der er jo individuelle tærskler for hvor store mængder information hver enkelt kan lagre dagligt.
For mig at se har ingen en plan for disse børn...

Dorte Sørensen

Ja børnene burde KL og finansministeren ha´tænk mere på inden de lukkede lærerforeningens lærer ude. Det havde været muligt ikke at ramme specialskoler og undervisningen for grupper med specielle problemer. Men det ønskede de ikke , med ordene at en konflikt skal gøre ondt osv....

Men en overset gruppe er de ledige, der blev påbegyndte en uddannelse med et garanteret job ved endt uddannelse. Disse står i øjeblikket uden den afsluttede uddannelse og hvormange har endnu det garanterede job?
Bare en af de grupper for unge og voksne, KL s og Finansministeriets konflikt har ramt ud over børnene..

@Gitte Hansen
Velbekomme. Det er fair at være uenig, men interessant hvis gode argumenter kan flytte synspunkter.
Jeg forstår godt din bekymring, som er meget reel.
Din tiltro til ledere og lærere viser sig forhåbentlig velbegrundet, og jeg er sikker på, at alle vil gøre deres bedste for at få hverdagen til at fungere. Skepsissen går nok mere på præmisserne, og det er dem, jeg søgte at forholde mig til.
Du har nok ret i, at vores perspektiv er forskelligt, selvom jeg også har børn i skolen. Netop derfor er det jo spændende at få afprøve argumenterne. At diskutere med nogen, man er enig med, er dybt kedsommeligt.
Tak for snakken.

Gitte Hansen mener, at lærerne skulle have kysset den støvle, der sparkede dem i ansigtet. Hende om det.

Camilla Hoffmann, skolelederen i artiklen overfor, tror, at lærerne vil rejse sig på det sted, hvor de blev kørt ned, børste støvet af sig, smøge ærmerne op og kaste sig ud i en reform, de hverken har lod eller del i, med liv og sjæl.

Det bliver en brat opvågnen.

Sider