Læsetid: 11 min.

Konflikten stopper efter fire uger

KL er ensidigt er blevet tilgodeset, siger Anders Bondo. »Det giver KL og regeringen et særligt ansvar for at "vinde freden" og få tingene til at fungere i folkeskolen nu, hvor konflikten er overstået.«
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini holder pressemødeom regeringens indgreb i lærerlockouten torsdag d. 25 april2013 i Spejlsalen i Statsministeriet.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini holder pressemødeom regeringens indgreb i lærerlockouten torsdag d. 25 april2013 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Keld Navntoft

25. april 2013

Regeringen vil gribe ind i den igangværende lockout af landets lærere. Det bekræfter statsministeren på et pressemøde torsdag formiddag.

Læs regeringens lovforslag (74 sider, pdf)

Efter planen skal et regeringsindgreb hastebehandles, så landets skoleelever er tilbage på skolebænken fra på mandag.

- Vi er nået til et punkt, hvor regeringen finder, at det er nødvendigt at gribe ind, så vores børn og unge kan komme i skole igen. Målet er, at eleverne allerede på mandag er tilbage i klasselokalet, siger statsminister Helle Thorning- Schmidt (S).

Regeringen har på forhånd sikret sig opbakning fra blandt andet Venstre, så der er et politisk flertal på plads for at sætte en stopper for den fire uger lange konflikt.

- Vi forventer, at der vil være tilslutning både til en hastebehandling i Folketinget, og at der også vil være flertal bag forslaget, siger Thorning.

Regeringen og statsministeren har ellers så sent som i tirsdags afvist at blande sig i lærerkonflikten af respekt for den danske model.

Men manglende fremskridt i forhandlingerne mellem lærerne og kommunerne og udsigten til, at eksamen for afgangseleverne kunne komme i fare, har ændret situationen, mener statsministeren.

- Vi har været optaget af, at mange børn er ved at savne deres skole, og det er ved at være rigtig besværligt for familierne. Men ikke mindst har vi været optaget af at vores 9. og 10. klasser skal have mulighed for at afslutte deres folkeskole på en god og ordentlig måde, siger Thorning.

Samtidig afviser hun beskyldninger fra både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og lærerne om, at regeringsindgrebet fra starten har været planlagt med Kommunernes Landsforening.

- Jeg synes, det er helt tydeligt, at det ikke har været et planlagt forløb.

- Da vi skønnede, at det var uholdbart for børnene, og der samtidig ikke var noget tegn på, at man kunne mødes ved forhandlingsbordet, så er det vores vurdering, at det er nu, der skal skrides ind, siger hun.

Frederiksen: Lærerne får almindelige arbejdstidsregler  

Skolelærerne skal fremover have arbejdstidsregler, som minder om reglerne for andre offentligt ansatte.

Det er hovedoverskriften i regeringens indgreb i lærerkonflikten, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

- Vores lovforslag bygger på principper, som kendes fra andre fagområder i det offentlige. Samtidig tager vi højde for noget af det, som parterne har stillet som krav.

- Generelt kan man sige, at lærerne får almindelige arbejdstidsregler fremadrettet, siger hun.

Det betyder, at skolelederne fremover får ansvaret for at vurdere, hvordan opgaverne på den enkelte skole løses bedst muligt.

Der bliver dog indført særlige "værnsregler" for lærerne, som blandt andet skal sikre, at lærernes daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet.

I lovforslaget opretholdes også en årsnorm, så lærerne fortsat vil have længere arbejdsuger i perioder i året og til gengæld også flere fridage end andre.

Derudover vil lærernes særlige 60-års-regel, der giver lærere over 60 år 175 timers ekstra fri om året med fuld løn, blive udfaset.

Alle lærere, der er fyldt 57 år inden den 1. august i år, vil fortsat have ret til særordningen. Samtidig kommer der en overgangsordning for lærere mellem 50 og 56 år, som får ret til at gå på ned i arbejdstid med tilsvarende lønnedgang, men med fuld pension.

Men derefter er det slut med særordninger for de ældre lærere.

Til gengæld vil lærerne få en ekstra lønstigning på samlet set 300 millioner kroner, oplyser beskæftigelsesministeren.

- Vi ved godt fra regeringens side, at forudsætningen for at vi har dygtige lærere er, at de har tid til at forberede sig. Det er vores vurdering, at vi har fundet den rette balance i vores forslag, siger Mette Frederiksen.Forsker: Arbejdsgiverne har vundet stort over lærerne  

Regeringens indgreb i lærerkonflikten ender med en sejr til arbejdsgiverne. På alle punkter, der vedrører lærernes arbejdstid, har kommunernes topforhandlere i KL fået deres vilje, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det er helt klart arbejdsgiversiden, der har vundet. Deres hovedkrav bliver imødekommet.

- Fagbevægelsen har mistet aftaleretten om arbejdstiden, og det er en meget stor ændring for de faglige ledere, siger Flemming Ibsen.

Det betyder for lærerne, at der ikke længere skal slås op i overenskomsten, når man skal finde ud af hvor meget forberedelsestid, der skal til at løse en opgave. For det er i fremtiden suverænt op til skolelederen at bestemme.

- Arbejdsgiversiden har kæmpet for et opgør med lærernes arbejdstidsregler i årtier. Nu har de fået fuld ledelsesret, som de ønskede, tilføjer han.

Indgrebet har også har et par godbidder til lærerne som kompensation for normaliseringen af arbejdstiden, der sidestiller lærerne med andre tjenestemandsansatte i staten.

- Der er et værn mod en helt voldsom udnyttelse af arbejdskraften. Og de har fået noget lønkompensation. Det holder man uden for reguleringsordningen, så de andre offentlige ansatte skal ikke betale. Det har man taget hensyn til, siger Flemming Ibsen.

Der er samtidig sat en milliard kroner af til efteruddannelse af lærerne, hvilket var på lærernes ønskeliste i forbindelse med forhandlingerne.

Til gengæld har arbejdsgiverne fået deres ønske opfyldt om et opgør med den såkaldte 60 årsregel, som giver ekstra frihed til lærere over 60 år.

Reglen udfases over de næste år, sådan så lærere, der når at fylde 57 inden den 1. august, bliver de sidste, der kan benytte sig af reglen.

Ifølge Flemming Ibsen vil indgrebet vare i to år, og herefter skal lærerne igen forhandle overenskomster med kommunerne.KL: Der er flere tidsler i regeringens lovforslag  

Der er flere ting i regeringens lovforslag, som KL havde ønsket var anderledes. Men indgrebet var nødvendigt.

KL's chefforhandler, Michel Ziegler, er glad for, at lockouten af landets lærere langt om længe ser ud til at få en ende.

- Det var nødvendigt at gribe ind, fordi det ville have taget for lang tid at komme i mål i forhold til ledelsesretten, siger Michael Ziegler til Ritzau.

Men der er flere dele af regeringens lovforslag, som er blevet præsenteret torsdag, hvor KL havde foretrukket andre løsninger.

Især lærernes arbejdstidsregler, der har udgjort den allerstørste knast i forhandlingerne mellem kommunerne og lærerne, er i regeringens forslag ikke faldet ud, som KL har ønsket det.

- Som jeg umiddelbart forstår indholdet i lovforslaget, så ender vi et andet sted, end vi havde ønsket i KL, siger Michael Ziegler.

- Vi havde klart foretrukket vores egne mere enkle arbejdstidsbestemmelser. Derfor havde vi naturligvis foretrukket, at man havde skelet mere til de udspil, KL har lagt frem i Forligsinstitutionen, siger han.

- Nu får lærerne så i stedet nogle mere detaljerede arbejdstidsbeskyttelser.

Også regeringens beslutning om at udfase den såkaldte 60-års-regel er upopulær hos KL.

Lærere, der er fyldt 57 år senest 31. juli 2013, får lov til at beholde den hidtidige adgang til 175 timers ekstra frihed om året. Og derudover får lærere, der per 31. juli 2013 er fyldt 50-56 år, ret til nedsat tid med lønreduktion, men med fuld pension.

- Der bliver en meget lang og meget dyr udfasning af 60-års-reglen, som vi gerne havde været foruden. Det betyder jo, at vi skal leve med særregler for lærerne på dette område i op mod 20 år endnu, siger Michael Ziegler.

Til gengæld glæder han sig over, at KL har "vundet ledelsesretten". Det betyder ifølge Ziegler, at overenskomsten med lærerne moderniseres, så den passer til tidens krav, og så skattekronerne bliver brugt bedst muligt.

- Vi er meget glade for, at det bliver slået fast, at ledelsesretten skal være hos skolelederne, siger han.

Bondo: Regeringen tilgodeser i uhørt grad KL  

- Vi har fået et lovindgreb, der i uhørt grad tilgodeser KL's ønsker.

Sådan lyder den første reaktion fra Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, efter at regeringen tirsdag har besluttet at gribe ind i konflikten mellem kommunerne og lærerne og sætte en stopper for den snart fire uger lange lockout.

- Folkeskolen er havnet i en meget vanskelig situation, hvor lærerne er blevet kørt over af parløbet mellem regeringen og KL, siger lærerformanden i en kommentar.

- Der har ikke været reelle forhandlinger, fordi KL hele tiden har følt sig bakket op af regeringen.

Han understreger, at Danmarks Lærerforening er kommet med "adskillige kompromisforslag" i forhandlingerne med KL, uden at det har ført noget med sig.

Derfor står regeringen og KL ifølge Bondo nu med et særligt ansvar:

- Nu står vi i en situation, hvor KL ensidigt er blevet tilgodeset. Det giver KL og regeringen et særligt ansvar for at "vinde freden" og få tingene til at fungere i folkeskolen nu, hvor konflikten er overstået.

Dog træder lærerne styrket ud af den lange konflikt, fastslår han:

- Det store sammenhold og engagement, som vi har oplevet blandt lærerne over hele landet, har styrket sammenholdet i Danmarks Lærerforening.

Nu skal vi udfordre kommunerne  

Kommunerne har fået de rammer, som de har ønsket. Derfor påhviler der dem nu et vigtigt ansvar, så kvaliteten i undervisningen ikke forsvinder.

Det fastslår Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, på et pressemøde torsdag eftermiddag, efter at regeringen tidligere på dagen besluttede at gribe ind og sætte en stopper for den knap fire uger lange lockout af landets lærere.

- Vi skal udfordre kommunalbestyrelserne og sige, at nu har I fået de her rammer, hvordan vil I så sikre, at det er kvaliteten i undervisningen, der er i højsædet, og ikke bare mere og mere undervisning, siger lærerformanden og tilføjer:

- Det er sådan noget, vi skal prøve at gøre mere systematisk.

Anders Bondo Christensen fastholder, at KL og regeringen har ført lærerne bag lyset, og at regeringens lovforslag er et resultatet af aftalt spil:

- Jeg har brugt det udtryk, at det her er ikke et regeringsindgreb. Det er et regeringsovergreb.

Lærerforeningen har allerede taget konkrete initiativer for at klæde lærerne på til arbejdet efter konflikten.

Blandt andet er alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter indkaldt til en række kursur i juni.

- Her vil vi sige, at nu ser verden sådan her ud, hvad gør vi så. Så vi er i fuld gang med at prøve at tænke i de her nye baner, siger Anders Bondo Christensen

Udover et opgør med lærernes hidtidige arbejdstidsaftale, som var den helt store knast i overenskomstforhandlingerne mellem KL og lærerne, så har regeringen blandt andet også varslet en udfasning af den såkaldte 60-årsregel.

Udfasningen giver i sidste ende en lønstigning til lærerne på 3300 til 4200 kroner årligt. Men det har ingen betydning for lærerne, fastslår Bondo:

- Det kan jeg sige helt klart. Overhovedet ikke. Det er vi fuldstændig ligeglade med, siger han og afviser, at tallene, der kommer af en lønkompensation på 300 millioner kroner, er realistiske:

- Der er overhovedet ikke nogen sammenhæng i de tal. Det burde være et meget højere beløb.

Utilfredse lærere går på gaden i store danske byer  

Danmarks Lærerforening samler landets lærere til demonstrationer efter afslutning på konflikten med KL.

Forløbet omkring overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne i KL og regeringens indgreb får nu de danske lærere på barrikaderne.

Danmarks Lærerforening indkalder lærerne til demonstration torsdag - samme dag som regeringen fremsatte det lovforslag, som skal sætte en stopper for den snart fire uger lange konflikt.

- Lærerne mødes i dag i landets tre største byer for både at udtrykke utilfredshed med forløbet i OK-forhandlingerne med KL og med regeringens ensidige indgreb til fordel for KL, skriver Danmarks Lærerforening på Facebook.

- Det bekræfter endnu en gang mistanken om aftalt spil. Vi vil blive glade for al den støtte, vi kan få, skriver lærerforeningen.

Skolelederne: Regeringens forslag giver fleksibilitet  

Også Skolelederforeningen glæder sig over, at lockouten af lærerne nu ser ud til at få en ende, efter at regeringen torsdag har bebudet indgreb i den knap fire uger lange konflikt.

Skoleledernes næstformand, Claus Hjortdal, ser ikke de store overraskelser i regeringens lovforslag, som blandt andet gør op med lærernes hidtidige arbejdstidsaftale - den helt store knast i overenskomstforhandlingerne mellem KL og lærerne.

- Indholdet i indgrebet er nok forventeligt, og vi som ledere vil gribe de muligheder, der er, for at opgaverne kan blive løst mere fleksibelt, siger han i en kommentar og understreger, at det skal ske i dialog med lærerne.

Selvom næstformanden er glad for, at elever og lærere formentlig allerede kan vende tilbage til undervisningen på mandag, så havde han helst set en aftale uden regeringens indblanding.

- Vi havde håbet på et forlig, men det har også været et langt forløb, og vi ser frem til at genskabe et godt og tillidsfuldt samarbejde med lærere, elever og forældre.

I regeringens lovforslag, som hastebehandles i folketingssalen fredag, ligner lærernes arbejdstidsregler dem, der gælder andre faggrupper i det offentlige.

Dog med særlige værnsregler for at skabe forudsigelighed om lærernes aften- og weekendarbejde.

Regeringen ændrer blandt andet også den såkaldte 60-årsregel, som udfases løbende. Det giver i sidste ende en lønstigning til lærerne på 3300 til 4200 kroner årligt.

DF vil stemme for indgreb - men er imod indholdet  

Dansk Folkeparti er langt fra tilfredse med det "ubalancerede" lovindgreb i lærerkonflikten, som regeringen har fremlagt.

Alligevel er partiet klar til at stemme ja til regeringsindgrebet i morgen, siger DF's undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, under førstebehandlingen af lovforslaget i Folketingssalen.

- Der er to ting i det. Der er selve indgrebet, som vi siger ja til. Og så er der indholdet, som vi vil forsøge at få ændret, siger Alex Ahrendtsen.

Dansk Folkeparti vil komme med nogle ændringsforslag, der kan skabe en bedre balance i regeringens udspil, som i alt for høj grad følger KL's krav, lyder det fra DF-ordføreren. Men det får ikke afgørende betydning for stemmeafgivningen.

- Vi vil forsøge at ændre den ubalance, vi vil stille nogle ændringsforslag, og der håber vi selvfølgelig på støtte fra andre partier.

- Men vi har sagt hele tiden, at vi vil have afsluttet den her lockout , og derfor siger vi ja til indgrebet, siger Ahrendtsen.

DF's løfte om at stemme for regeringsindgrebet uanset hvad bliver mødt med hård kritik fra Enhedslisten.

 En stribe folketingsmedlemmer fra Enhedslisten beskylder i salen Dansk Folkeparti for at bryde deres løfter om at støtte op om lærerne, men det afvises af Alex Ahrendtsen.

- Ja, vi vil have det indgreb. Ja, vi vil have afsluttet den her lockout. Ja, vi vil have eleverne og lærerne ud på skolerne igen. Og ja, vi er ikke tilfredse med den balance der er i lovforslaget.

- Vi støtter både lærerne, og vi siger ja til indgrebet, siger Alex Ahrendtsen.

Også i sidste uge, da aftalerne om en SU-reform og en kontanthjælpsreform faldt på plads, var Dansk Folkeparti med i forligskredsen, selvom partiet har kritiseret store dele af indholdet i aftalerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er det kun et spørgsmål om tid før modellen er helt væk. Hvis der er nogle der læser det 74 sider lange lovforslag vil jeg gerne bede om i lige koger det ned til en kommentar her på artiklen. Jeg læser det selv igennem henover weekenden ogdet er sikkert med tårer i øjnene.

Dorte Sørensen, John S. Hansen, Peter Nielsen, anne grethe sørensen, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Charlotte Abildgaard, Lykke Johansen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Michael Zieglers kommentarer om ledelse lyder meget bedre på det tyske originalsprog.

Torben Bruhn Andersen, Alan Strandbygaard, Rune Petersen, Niels Mosbak, Brian Pietersen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Michael Zieglers forhandlingstaktik har været verdens letteste: stil ultimative krav, læg armene over kors og vent på at Folketinget opfylder ønskerne. Pris: nul kroner, nul konsekvenser for en selv og ens organisation, men massive problemer for eleverne, borgerne og samfundet.

Martin Hansen , Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, Torben Bruhn Andersen, Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Rune P-B, Dorte Sørensen, Peter Jensen, John S. Hansen, Peter Nielsen, Rasmus Knus, anne grethe sørensen, Rune Petersen, Benjamin Bach, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Marianne Nielsen, Charlotte Abildgaard, Anders Reinholdt og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Nu skal vi snart have kommunalvalg, og et af borgernes krav til de håbefulde politikere som er på valg må være at ens kommune melder sig ud af KL.

Pernille Kepler, Torben Bruhn Andersen, Peter Nielsen, anne grethe sørensen, Sabine Behrmann, Benjamin Bach, Niels Mosbak, Brian Pietersen, Charlotte Abildgaard og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

I øvrigt et interessant billede øverst - to af de tre kvinder har faktisk valgt folkeskolen fra.

Helle Thorning går til forældremøder hos Ingrid Jespersen.

Mette Frederiksens barn går på Hareskovens Lilleskole.

Pernille Kepler, Katrine Visby, Peter Jensen, Torben Bruhn Andersen, Benjamin Bach, Brian Pietersen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar

Godt der kommer et indgreb. Normalt ville jeg ikke gå ind for at regeringen blander sig i overenskomst forhandlinger, men eftersom lærerene ikke har været villige til, at tilpasse sig en normalisering og dermed mere rimelige arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked, så synes jeg det er OK.

Tænk at man som lærer kan få ekstra 6 ugers betalt ferie oven i, bare fordi man bliver 60!!! Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Alan Strandbygaard

I GÅR LØD DET: VI GRIBER IKKE IND!

I DAG LYDER DET: VI BLIVER NØDT TIL AT GRIBE IND!

- Kender vi mønsteret? Har vi oplevet dette før?

Katrine Visby, Janus Agerbo, John S. Hansen, Peter Nielsen, Rune Petersen, Benjamin Bach, Benda Jepsen, Tue Romanow, Anders Kristensen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

HTS fik det til at lyde flot med kompensationen for 60-års reglen, som ellers er opnået ved helt almindelig overenskomstforhandlinger.

60-års reglen er en seniorordning - mange andre erhverv arbejder med seniorordninger, men det har lærere åbenbart heller ikke ret til længere.
At så kompensationen er til at grine totalt af - jeg er sikker på at beløbene i den grad gør forskel for de modne lærere... ./

B. Kompensation for udfasning af 60-årsregel
Til ansatte omfattet af en 60-årsregel i medfør af
a. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008
b. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne 2005
c. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere 2008
d. aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen 2005
e. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning 2008
f. aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler ydes med virkning fra den 1. august 2014 et særligt tillæg.

For overenskomstansatte udgør tillægget 2.800 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er pensionsgivende.
For tjenestemænd samt overenskomstansatte med ret til tjenestemandspension udgør tillægget 3.250 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2000). Tillægget er ikkepensionsgivende. Tillægget kan ikke konverteres til løntrin.

Pernille Kepler, Torben Kjeldsen, John S. Hansen, Peter Andersen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Alan - hvor lang tid tror du, det tager at skrive 74 siders lovtext?

Alan Strandbygaard, Peter Jensen, Peter Nielsen, Rasmus Knus, Rune Petersen, Flemming Andersen, Benjamin Bach, Niels Mosbak, Mads Ruby, Peter Andersen, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Charlotte Abildgaard og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Et lovforslag på 74 sider fortæller lidt om, at dette har været planlagt længe.

Katrine Visby, Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Rune Petersen, Flemming Andersen, Sabine Behrmann, Benjamin Bach, Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Pludselig blev regeringen bekymret for elevernes ve og vel, og fremdrog i hast 74 velforberedte sider.

De ældre lærere skal miste privilegier, dog ikke de ældre lærere der er nu (for der er for mange), nej de ældre lærere der kommer senere....Til gengæld skal de ikke være fredede og bare have masser af fritid.....

Så er den ged barberet, Nu skal regeringen i gang med den længe ventede skolereform, hvor vi alle er glade for at børnene kan opbevares i kasser fra 08-15.30 hver dag, så mor og far kan passe deres arbejde på fabrikken.

Tænk, hvis nu regeringen fik den anstændige tanke at udskrive valg og gå af nu, så vi kunne slippe for at vente på at dens periode ophører. I det mindste ved vi at den kommende v+df regering er en vi skal holde øje med. Den vil ikke foregive at være de svagestes beskytter.

Med venlig hilsen
Lennart

Kirsten Stausholm, Jens Illum, Torben Bruhn Andersen, Ellen Jeppesen, Grethe Preisler, Benny Larsen, Benda Jepsen, Flemming Andersen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Nielsen

Helle Thorning udtaler: "Jeg synes, det er helt tydeligt, at det ikke har været et planlagt forløb."
Enhver der har fulgt med i forløbet kan dog konstatere det modsatte. Det hele er dikteret oppefra, har været aftalt på forhånd og regeringen har reelt set holdt lærerne og resten af befolkningen for nar i en god måneds tid efterhånden. Det her vil skade regeringspartierne mange år frem.

Pernille Kepler, Torben Bruhn Andersen, Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Olav Bo Hessellund, Janus Agerbo, John S. Hansen, Peter Nielsen, Rasmus Knus, Benny Larsen, Benda Jepsen, Sabine Behrmann, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Charlotte Abildgaard anbefalede denne kommentar
Charlotte Abildgaard

Jeg er meget spændt på forældrenes reaktion, når lærerne opfylder dette:

"Lærerne får almindelige arbejdstidsregler"

Hvad er i øvrigt almindelige arbejdstidsregler? Sygeplejerskens nattevagt? Ministrenes? Mellemledernes? Smedens?

Er der slet ingen i den regering, der har bare den mindste smule indsigt i en lærer arbejde? Man skulle ikke tro det....

Pernille Kepler, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Stausholm, Alan Strandbygaard, Jens Illum, Dorte Sørensen, Janus Agerbo, John S. Hansen, Peter Nielsen, anne grethe sørensen, Vibeke Rasmussen, Tue Romanow, Henrik Jensen, Lars Jorgensen, Anders Reinholdt, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Tak for det lovindgreb, som langt fra alle lærere er imod.

Efter Leder Bondo udtalte:
>>[...] de siger, at nu skal lederen lede og fordele arbejdet...gu' skal de da ej: det bestemmer vi da!<<,

ved man godt hvor DL's top ligger rent ideologisk - meget langt ude for rækkevidde.

Charlotte Abildgaard

Det betyder formodentligt bl.a., at forældrene må skrive en mail til lærerne hvis de vil snakke om deres unger. Jeg kender til et par stykker, der ser frem til en ganske stille telefon når de har fri når nu den ny reform kommer på plads.
Alternativt kan de tage telefonen om aftenen og skrive 3-4 timers arbejdstid på, som jo så skal trækkes fra i den anden ende. Men det kommer nok an på lokalaftalerne.

Problemet er blot, når man arbejder hardcore efter reglerne, at arbejdet bliver endnu mere uudholdeligt end når man udviser fleksibilitet og overskrider nogle af punkterne i overenskomster og lokalaftaler. Men det er et problem, som den øverste ledelse må affinde sig med.

Alan Strandbygaard, John S. Hansen, Rune Petersen, Flemming Andersen, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Tænk at man som lærer kan få ekstra 6 ugers betalt ferie oven i, bare fordi man bliver 60!!! Det er ganske enkelt uacceptabelt."

Det er der så heller ikke tale om. Som Christian Kock skriver i en glimrende gennemgang af KLs kampagne-sprogbrug:

»Ligesom lærerne har KL kørt kampagne med helsidesannoncer. Der er meget i den kampagne der kan forklare vigende sympati – især en række tilfælde af arrogance og manipulation. Et typisk eksempel er annoncen om den arbejdstidsreduktion som gives til lærere over 60 år. ”I 1922 indførte man en måneds ekstra fri om året til lærerne over 60. Danmarks Lærerforening synes at det er helt uacceptabelt at vi allerede vil genforhandle.” Bemærk udtrykket ”en måneds ekstra fri”. Tænker man ikke meget over tingene, kunne man tro at de ældre lærere faktisk holder ferie en hel ekstra måned mens de andre arbejder. Og i teksten med småt styrkes indtrykket: ”Derimod kan en lærer på 60 holde fri i hele 4 måneder – med fuld løn!

Hvilken af årets måneder er mon de ældre læreres ekstra frimåned, kunne man spørge – og så er man gået i manipulationsfælden, for selvfølgelig holder de ikke fri en ekstra måned. Det er deres samlede årlige arbejdstid der er reduceret med en vis andel. Om dét så er godt og rigtigt, kan man diskutere. KL kan have ret i at meget har ændret sig, og det at være 60 betyder ikke at éns arbejdsevne er svækket i samme grad som for 90 år siden. Men KL har valgt at udtrykke sig på en uredelig måde der kan lokke skødesløse læsere ind i en absurd vildfarelse. Og man har i det hele taget gjort hvad man kunne for at styrke en vag fornemmelse af at lærere generelt fiser den af på en latterligt lempelig loppetjans. På baggrund af denne perfide strategi virker det tvetunget når samme annonce taler om de ”i øvrigt fantastisk dygtige lærere”.«

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kl-fremstaar-usympatiske

Pernille Kepler, Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Olav Bo Hessellund, Torben Bruhn Andersen, John S. Hansen, anne grethe sørensen, Benny Larsen, Flemming Andersen, Toke Andersen, Michael Borregaard, Dorte Sørensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Karen von Sydow - I Usa har man de såkaldte "Pottery Barn rules".

Pottery Barn er en indretnings-kæde med masser af kitchet krims-krams. Og en klar regel: "you break it, you buy it"

KL og politikerne bør gøre sig klart, at de nu har underskrevet Pottery-Barn-reglerne på skoleområdet.

De ejer skolen. Problemerne er deres.

Punktum.

(Og et PS - hvis jeg var lærer - ville jeg sørge for at gøre helvedes hedt for skolelederen. Jeg ville iniststere på, at han skulle tage ALLE beslutninger. Og kommunikere dem til mig skriftligt).

Pernille Kepler, Torben Bruhn Andersen, Alan Strandbygaard, Benny Jensen, Kirsten Stausholm, Peter Nielsen, John S. Hansen, Jakob E, anne grethe sørensen, Rune Petersen, Flemming Andersen, Lennart Kampmann, Karsten Aaen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

havde jeg været lærer..havde jeg været nød til en omskoling... for jeg ville ikke længere arbejde som lærer i danmark...alternativt til ny uddannelse...ville være at rejse til et andet land og undervise.

men, jeg har jo fungeret som lærer.., jeg sagde op og droppede den uddannelse og tog en anden istedet..da jeg kunne se for allerede 6-7-8-år siden hvor lærerstillingen bar henad.

Pernille Kepler, John S. Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og om 'normaliseringen' af ledelsesforholdene skriver Christian Koch endvidere:

"Hele "normaliserings"-snakken er også på samme måde en tilsløring af en afgørende forskel. Det handler om at det skal være "normalt" at lederen frit kan bestemme hvilke arbejdsopgaver en medarbejder skal udføre – om Jensen f.eks. skal sidde i kassen eller arbejde på lageret. Men med hensyn til lærernes arbejdsopgaver, undervisning og forberedelse, forholder det sig ikke på denne "normale" måde. Al undervisning forudsætter nemlig forberedelse i en eller anden grad hvorimod en times arbejde i kasse ikke forudsætter noget arbejde på lageret. Derfor er det at lede arbejdet på skoler ikke helt sammenligneligt med det at lede arbejdet på de fleste "normale" arbejdspladser. Og derfor er det manipulerende at snakke om "normalisering" af ledelsesforholdene på skoler – hvis man dermed mener at ledelsen helt frit skal kunne bestemme over medarbejdernes forberedelse."

Pernille Kepler, Kirsten Stausholm, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Michael Borregaard og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Hvordan kan man tale om, at 'arbejdsgiversiden vandt'? Indebærer dette ordvalg ikke, at der har været tale om en kamp?

Nej, arbejdsgiversiden og regeringen tromlede henover lærerne.

Pernille Kepler, Peter Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Ville være fedt hvis lærerne havde resourcer til at iværksætte en strejke ...

Alan Strandbygaard, Torben Bruhn Andersen, Brian Pietersen, Anders Reinholdt, Rune Petersen og Peter Larsen anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Efter at have set kommentarer med henvisning til Kochs retoriske analyse - vil jeg lige indsætte hele indledningen til hans analyse, der netop også taler om at 'tryne' frem for at 'vinde':

Retorisk analyse af KL's argumentation
KL tryner og taber

Christian Kock
Professor
Repræsentanter for Kommunernes Landsforening kæmper mod Danmarks Lærerforening med overfladisk angrebsargumentation der i mange tilfælde mangler både belæg og forståelse for sympatifordelingen i befolkningen. De ledende ministre bidrager sideløbende med undvigende forsøg på at reducere lærernes begrundede frygt hvilket heller ikke virker ret overbevisende. Men mens DLF også selv har slået en krigerisk tone an i deres kampagne, klæder aggressiviteten KL væsentligt dårligere. For ingen fatter sympati for en magthaver der forsøger at tryne sig til at få ret.

Pernille Kepler, Flemming Andersen, Vibeke Rasmussen, Michael Borregaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Som DF sagde, grib dog ind med det samme, før børnene mister mere undervisning.
Hvorfor skulle de spille hele denne komedie ?
Man burde stille kommunalpolitikerne "stolen for døren", og kræve at de meldte sig ud af KL, vi skal jo have kommunalvalg iår.

Pernille Kepler, Torben Bruhn Andersen, Niels Mosbak, Flemming Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

"Konflikten stopper efter fire uger"
Den tror jeg ikke på, for mig at se har regeringen lagt kimen til en langstrakt konflikt.

Hele sagen smager jo modbydeligt.

550-650 kr. alt iberegnet om måneden skal få dette her til at glide ned.....tror jeg næppe....

Positivt er det at der indføres værnsregler og at det her først fælder fra 1.08. 2014.....

Kristian Lund

Heldigt at Helle kunne få Venstre med - det må have været en hård forhandling.

Benny Jensen, Peter Taitto og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

Med den lov er det virkeligt meget svært at tro på, at der ikke har været aftalt spil mellem regeringen og KL. Det er borgerlig politil af værste skuffe. Skam jer!

Lars Jorgensen

Her en vigtig forskers vurdering af regeringens tåbelige heldagsskolereform - der vel er inspireret af halvtredsernes tankegang omkring skole og vel reelt udgør et besynderligt forsøg på at overgå Bertel Harder indenom med en endnu mere reaktionær og gammeldags 'faglig' skoletænkning.

John Hattie taler ikke blot ud fra et meget væsentligt forskningsarbejde - men også helt i forlængelse af den bedste uddannelsesfilosofi i historien, når han udtaler, at det er 'læreren', der er den væsentligste faktor for læring. Ligesom det er interessant, at han slet, slet ikke tror på, at flere timer vil gavne læringen. I live interviewet på linket kan man høre ham fortælle, hvordan et stort antal 'hjælpelærere' slet ikke har gavnet i England... osv. osv. Her fra artiklen i Folkeskolen (hvor Antorini indledningsvist i en latterlig retorik med en skole idag med 'en hel masse kedelige timer', der så skal blive meget mere spændende i regeringens nye skole. Samtidig med at hun åbenlyst modsiger selv med 'flere timer af høj kvalitet' indholdt i et heldagsskoleprogram, hvor lærernes forberedelsestid bliver skåret ned):

"Den danske børne- og undervisningsminister Christine Antorini bød ham velkommen og gentog sin pointe om, at "Hvis man giver eleverne en hel masse kedelige timer, så lærer de ikke noget".

"Men jeg er helt sikker på, at hvis man giver dem flere timer af virkelig høj kvalitet med dygtige lærere og pædagoger under ledelse af dygtige skoleledere, så kan vi styrke fagligheden, det tværfagligheden, samarbejdet og elevernes personlige kompetencer".

Hun pegede på, at vi i Danmark har tradition for et bredt faglighedsbegreb, og at der derfor ikke kun skal være lærere, men også pædagoger og andre kvalificerede voksne, som har en fælles forståelse af læring og sammen kan skabe et godt læringsmiljø, der kan sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan.

Men John Hattie er ikke begejstret for konceptet med flere "voksne" i form af undervisningsassistenter og andre ikke-læreruddannede, selvom Pisa-topscorerlandet Finland har assistenter med i skolen.

"Finland har den anerkendelse af lærerprofessionen, der skal til. Med den placering, Danmark har i Pisa, er jeg sikker på, at op mod 60 procent af jeres lærere allerede er eksperter. Find dem, tal om, hvor fantastiske de er, og hjælp de andre med at blive bedre", lyder budskabet fra John Hattie.

http://www.folkeskolen.dk/527908/uddannelsesguru-flere-timer-og-flere-vo...

Torben Kjeldsen, Torben Bruhn Andersen, Rasmus Knus, Niki Dan Berthelsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Gad vide om regeringen tror at vi vælgere er dumme - Et oplæg på 74 sider der så skulle have været udfærdiget fra i går aftes og præsenteres idag kl.10 ??? Nej nej nej
Alt i denne sag mellem KL og Corydon har været aftalt spil desværre.
Ligesom kniven Corydon satte på struben ved forhandlingerne da sas og gymnasieeleverne skulle forhandle.

Det burde indføres ved lov at politikkerne SKAL overholde de ting de lover før et valg samt at det skal have store konsekvenser for dem ikke at overholde hvad de lover befolkningen, hvis de kommer til magten.( eks. smides ud af folketinget uden alle vederlag og pension).

Så ville vælgerne få noget reelt at forholde sig til inden der sættes kryds på stemmesedlen, politikkerne ville ikke turde andet og vi vælgere vil ikke blive udsat for en regering der går til valg på et og laver noget andet som denne gang på gang løftebrudsregering.
Vi må IKKE få en sådan regering igen.
Offentlighedsloven skal ændres så den bliver helt åben, vælgerne skal kunne holde politikkerne i ørerne med hvad de sidder og pønser på, politikkerne skal IKKE selv kunne ændre til mere lukkethed.

Det er borgerne der er folketingets arbejdsgiver hvorfor det er borgerne der skal sætte løn, fryns og arbejds og pensions vilkår for politikkerne og IKKE politikkerne selv.

Der burde ved lov nedsættes et udvalg repræsenteret ved alle samfundsklasser til at varetage disse hverv.
Den danske befolkning har fået nok af alle disse taburetklæbende politikkere der ikke arbejder for den danske befolkning med alle deres lyssky aftaler.

Flemming Andersen

Ingen bør længere kunne være i tvivl om, hvor de har denne regering......og at de bør gøre alt for at sikre sig selv imod yderligere overgreb fra dens side.
Det vil folk aflæse af deres falskhed og af al magt forsøge at sikre sig yderligere, men endnu mere faldende forbrug og større opsparing.
Sikring af sig selv er svaret på udsalget af principper fra denne borgerlige regering i forklædning.

Inger Sundsvald

Når man er folketingsmedlem, så skal man ikke nøjes med lidt ekstra ferie, det har man i forvejen, og desuden kan man gå på pension på det tidspunkt, hvis man har lyst. At være skolelærer regnes ikke for så belastende, at der er brug for særlige hensyn.

Torben Bruhn Andersen, Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Niels Mosbak og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

X + 24 dage. Regeringsindgreb, Finansministeriets (KL) arbejdstidsmodel uden lønkompensation til lærerne gøres til lov.

Hvor dumme er politikerne, når de tror at befolkningen er så dumme, at de ikke kan regne den ud?

Kirsten Stausholm, Karsten Aaen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Resultatet af konflikten kan kun ses som resultatet af fagbevægelses angst for at udvise solidaritet og beskyttelse af den danske model, uden at tage hensyn til at de selv har eksistensberettigelse som resultat af denne.

Uden er kollektivt svar på et tydeligt aftalt forløb fra en samlet fagbevægelse, har DLs ensomme kamp mest været en fin gestus, der må få de fleste andre til at skamme sig uanset tilhørsforhold og beskæftigelse.

Torben Bruhn Andersen, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Det er dybt kritisabelt at lærerne skal føre arbejdskamp for egne penge mod en offentlig instans som har penge nok - fra skatteyderne – og at resten af fagbevægelsen er en bovlam krikke.

Carsten Søndergaard, Kirsten Stausholm, Torben Kjeldsen, Olav Bo Hessellund, Peter Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Niels Mosbak og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

@ Inger Sundsvald:

Det er skatteyderne der er arbejdsgivere, og betaler lærenes lønninger. Det ville være fuldkommen grotesk, hvis skatteyderne skulle støtte en faglig kamp økonomisk, der er vendt mod dem selv.

Inger Sundsvald

Lærerne er også skatteydere.

Carsten Søndergaard, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Dorte Sørensen, Torben Bruhn Andersen, Sabine Behrmann, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak, Karen von Sydow og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Uanset hvad, har regering og KL opført sig værre end en samvittighedsløs "superkapitalist", der er endnu valør i det gamle ordsprog: "Når skidt kommer til ære, ved de ikke hvordan de skal være."
En "blå" regering havde aldrig vovet at opføre sig sådan. Jeg bilder mig selv ind, at de har en bedre moral, - "En mand er en mand, og et ord er et ord", det er gamle konservative principper (jeg er ikke konservativ), men disse principper tiltrænges på "Borgen", og i allerhøjeste grad i regeringen.

Er man som lærer utilfreds, så find et andet job.

Mage til tossede frynsegoder for +57 blot fordi man er lærer.

Der skal naturligvis være samme pensionsregler for lærer som for alle andre.

Brian Pietersen

Jørn Boye

jeg tror du skal læse i historiebøgerne igen......

men vil gi dig ret i at medlemmerne burde smide deres politikere ud... og finde nogle andre, hvis der findes socialdemokrater stadigvæk... og det ved jeg der gør...men de stemmer på DF for at få pinen til at få en ende.

Dorte Sørensen

Ole Olsen
I mine øjne er det rigtigt underligt, at skatteyderne skal betale for KL s mange annoncer, der kun havde til formål at tilsvine lærerne.

Nu må vi se om vi igen kan få nogle engerede lærere og om de kan få ro og tid til at forberede deres timer. Denne konflikt har da lagt alle sten til et rigtigt dårligt arbejdsmiljø og et vilkårligt undervisningsgrundlag , når alt nu skal afhænge af skoleledernes for godt befinden.
Men KL og store dele af Folketinget tror at der kun vil gå et par dage så er lærerne engegereret igen.
I Folketingets 1. Behandling lød det igen og igen, at lærerne var gode og den vigtigste brik for at få en god undervisning. Men når lærerne er så dygtige, hvorfor fratages de så retten til at tilrettelægge deres timer og forberedelsestid.
I lovforslaget står, at lærerne gerne må lave lokale aftaler, men i dem må der ikke ændres på hvem der leder pg fordeler lærensarbejdstid osv. Hvad skal lærerne så lave lokale aftaler om, hvem der skal lave kaffe eller hvad?
Hvad nu hvis mange af de bedste lærer finder andre "græsgange" og forlader det danske skolesystem?

Torben Bruhn Andersen, Carsten Søndergaard, Torben Kjeldsen, Ann-Mette Mikkelsen, Inger Sundsvald, Peter Nielsen, Flemming Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Til Dorthe

Hvor er det lige lærerne skulle finde alternativ beskæftigelse også med så gode frynsegoder som f.eks. maksimalt forkælelse, blot fordi man er 57.

Lærer har ligesom stort set alle andre brug for et job ikke mindst økonomisk. Så de falder selvfølgelig til patten ligesom alle andre lønmodtagere.

Hvis ikke, så kan de jo blot kvitte jobbert

Michael Kongstad Nielsen

Jeg er sikker på, at lærerne oven på dette har fået skærpet deres revolutionære bevidsthed. Fremover vil de alle stemme på EL, og denne tilbøjelighed kan næppe undgås at ville påvirke deres undervisning, så de små poder bliver klar over verdens rette klassemæssige sammenhænge, hvilket forældrerne sikkert ikke synes er helt så sjovt, som dengang de forsvarede lærerne mod KL og Staten. Og når de så har sundet sig lidt hjemme foran fladskærmen eller bag rettet på Audien, så kommer de nok i tanke om, at blå politik nu alligevel er den bedste.

Curt Sørensen

Så blev det folkeskolens tur. Endnu en sejr for det autoritære teknokratdiktatur, hvor man ovenfra tromler 'løsninger' ned over snart den ene, snart den anden udvalgte befolkningsgrupper. Og hvad skal man i det hele taget med demokrati på arbejdspladserne? For nogle år siden afskaffede man - ligeledes ovenfra- demokratiet på universiteterne og indsatte enevældige ledelser. Resultatet har været generelt faldende kvalitet i undervisningen, generelt faldende kvalitet i forskningen ( trods det evige pral om 'universitet i verdensklasse'), et overdimensioneret bureaukrati og kaotiske tilstande. Men de ledelsesglade politikere og bureaukrater er glade.Ledelse og management er tydeligvis for dem et mål i sig selv..

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Dorte Sørensen og Mona Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Curt Sørensen, men befolkningen ville jo have det sådan i de mange år med VKO. Nu kom så denne totale overraskelse i form af SRSF, der skuffer og svigter på det groveste, men svaret ser ud til at blive mere af det blå fra dengang, i stedet for et opgør med det. Om EL kan løfte opgaven med at tvinge et opgør igennem, kan man have sine alvorlige tvivl om.

Curt

En begyndelse kunne være, at universiteterne segmenterede meget mere iblandt optaget, så det kun er de virkelig egnede, som kommer ind. Det samme burde være tilfældet på gymnasierne

Sider