Læsetid 4 min.

’Lighed er en gammel socialdemokratisk værdi, som bør stå langt klarere’

Hvis socialdemokrater og andre centrum-venstre-partier i Europa vil sikre øget vækst og opbakning fra vælgerne, er det nødvendigt med et større fokus på innovation, lyder rådet fra Neera Tanden, adm. direktør for The Center for American Progress, en af USA’s største tænketanke. Samtidig er reformer af offentlige institutioner og velfærdsgoder en uundgåelig nødvendighed, påpeger hun, mens socialdemokratismens historie bør bruges aktivt i nutidens værdidebat
Ifølge Neera Tanden fra en af USA’s største tænketanke bør de socialdemokratiske partier i Europa finde tilbage til deres rødder. De skal bruge deres lange historie aktivt i nutidens arbejde for at finde den socialdemokratiske fortælling, som kan sikre større politisk indflydelse til de europæiske socialdemokratier.

Ifølge Neera Tanden fra en af USA’s største tænketanke bør de socialdemokratiske partier i Europa finde tilbage til deres rødder. De skal bruge deres lange historie aktivt i nutidens arbejde for at finde den socialdemokratiske fortælling, som kan sikre større politisk indflydelse til de europæiske socialdemokratier.

Sigrid Nygaard
13. april 2013

Et kig ud over det europæiske landkort fører for de fleste europæiske socialdemokrater til en trist oplevelse.

I Danmark viser meningsmålinger et stort flertal mod den socialdemokratisk ledede regering. I Norge står statsminister Jens Stoltenberg fra Arbejderpartiet til at ryge ud med et brag, hvis man skal tro meningsmålingerne, og i Frankrig har François Hollande store problemer med at få gennemført sit socialistiske slagnummer fra valgkampen: millionærskatten.

Samtidig er det ikke ligefrem, fordi socialdemokrater rundt i de europæiske lande står på nakken af hinanden for at komme med innovative bud på, hvordan den finansielle krise bliver afløst af større vækstrater, der kan give velstand og velfærd.

Men det er faktisk netop innovation, der bør være slagnummeret for europæiske socialdemokrater og andre centrumvenstre partier. Det mener Neera Tanden, adm. direktør i The Center for American Progress, en af USA’s største tænketanke, som gennem sin grundlægger John Podesta, tidligere stabschef for Bill Clinton, har gode forbindelser til Det Hvide Hus og præsident Obamas administration.

»På den lange bane er jeg faktisk optimistisk på både Europas og USA’s vegne, når det kommer til at skabe vækst efter finanskrisen. I mine øjne er innovation kilden til vækst, og innovation findes kun i åbne samfund. De asiatiske lande vil naturligvis udvikle sig og have vækst, men deres udfordring er, at de er lukkede samfund, hvor innovation ikke findes i særlig udbredt grad. Innovation er i virkeligheden demokratiserende, fordi det ikke kræver megen kapital at udvikle en god idé,« siger Neera Tanden.

Hvis Socialdemokraterne og centrum-venstre formår at gøre vilkårene for innovation og iværksætteri bedre, vil det ifølge Neera Tanden være med til at skabe den nødvendige vækst i samfundsøkonomierne, som er påkrævet, hvis nedskæringer i de offentlige sektorer skal undgås.

Men den kreative idé gør det ikke alene. Den vestlige verden er ifølge Neera Tanden nødt til at blive bedre til at beholde arbejdspladserne, så de ikke rykker mod Østen.

»Både USA og Europa er udfordret af, at det er nødvendigt at sikre, at de job, som innovative virksomheder skaber, bliver i landene. Det er ofte middelklassejob, som er nødvendige for samfundet, men de er ofte tilbøjelige til at forsvinde til Asien, når først den gode idé er skabt,« siger Neera Tanden.

Danmark førende med reformer

Hun har i denne uge været i København, hvor hun var inviteret af det danske Socialdemokraterne for på en international konference at være med til at komme med et bud på, hvordan socialdemokratier over hele Europa kan skabe vækst, sikre velfærden og skaffe større opbakning blandt befolkningerne.

Udover statsminister Helle Thorning-Schmidt mødte Neera Tanden også Ed Miliband, leder af britiske Labour, Stefan Löfven, leder af det svenske socialdemokrati, og Diederik Samsom, leder af det hollandske socialdemokrati.

Ud fra samtalerne med de fire socialdemokratiske partiledere er Neera Tanden blevet endnu stærkere i sin overbevisning om, at det er nødvendigt konstant at have et politisk fokus på at reformere offentlige institutioner for at sikre muligheden for at skabe økonomisk vækst og sikre velfærdsgoder.

»I Danmark har der på det seneste været virkelig mange reformer. Helle Thorning-Schmidt er førende på det område lige nu. Men det er også nødvendigt. Danmark er et lille land med en lille økonomi på den globale scene, og derfor er det nødvendigt hele tiden at have fokus på konkurrencedygtighed. Derfor glæder det mig, at den danske regering ser ud til at have et stort fokus på konkurrencedygtighed og at forbedre denne evne,« siger Neera Tanden.

»Os progressive tror på statens evne eller magt til at løse problemer. Der er naturligvis stor forskel på at være højre- og venstreorienteret i USA og i Europa, men jeg vil sige, at progressive over hele verden, som tror på, at staten kan hjælpe med at løse problemer, skal sikre, at staten virkelig har den mulighed.«

»Derfor vil jeg mene, at man gennem reformer kan sikre, at statens institutioner har den tillid, der er nødvendig for, at staten kan være med til at løse problemer,« siger Neera Tanden.

Talentudvikling

Det er især uddannelsesinstitutionerne, der er vigtige, og som socialdemokrater i Europa bør satse yderligere på, mener Neera Tanden.

»Det handler om at sikre arbejdsstyrkens kompetencer. I USA vil vi kalde det ’talentudvikling’. I USA skærer vi desværre ned på uddannelsessystemet. Det er kontraproduktivt på den lange bane, men det er sådan, nedskæringerne har fordelt sig.«

›Derfor er det positivt for mig at opleve, hvordan mange europæiske ledere – inklusive jeres egen statsminister – vægter finansiel stabilitet gennem reformer virkelig højt. Jeg mener, at mange lande har fundet en sund vej, som både giver finansiel stabilitet og nødvendige reformer, samtidig med, der er mulighed for at foretage de nødvendige investeringer. Det er interessant at opleve, hvordan I gør det. Jeg mener helt sikkert, at vi i USA kan lære meget på det område,« siger Neera Tanden.

Forandringer giver bekymringer

Fra 2000 til 2008, hvor republikanske George W. Bush var præsident i USA, blev landets største økonomiske udfordringer ignoreret, mener Neera Tanden, som både har arbejdet for Bill Clinton, Hillary Clinton og senest Barack Obama i forbindelse med hans første præsidentvalgkamp, hvor hun var indenrigspolitisk direktør i kampagnen.

Men Europas ledere er tvunget til at træffe upopulære beslutninger, der ofte indebærer nedskæringer i den offentlige sektor eller offentlige ydelser.

»Det er lettere at ignorere de svære udfordringer. Men jeg fornemmer, at der på nuværende tidspunkt i Europa er ledere, som tør tage de svære valg. Det bliver de ikke populære af. Det kan jeg også se i Danmark. Men jeg tror, at folk vil anerkende, at det er ledernes job at lede selv i svære tider og til sidst stemme på dem, fordi de ved, politikerne har modet,« siger Neera Tanden.

»Folk bliver bekymrede på grund af de forandringer, de oplever i deres hverdag. Det er der intet unaturligt i. Det seneste årti har medført nogle dramatiske ændringer i den måde, vi indretter vores samfund på, fordi den økonomiske krise har ramt os så hårdt. Men derfor er det stadigt nødvendigt at lave reformer. Det gør det bare svære at blive populær af, fordi befolkningen i forvejen oplever forandringer hele tiden,« siger Neera Tanden.

Historien frem i nutiden

Ifølge Neera Tanden bør de socialdemokratiske partier i Europa finde tilbage til deres rødder. De skal bruge deres lange historie aktivt i nutidens arbejde for at finde den socialdemokratiske fortælling, som kan sikre større politisk indflydelse til de europæiske socialdemokratier.

»Vi er i en udfordrende tid. Der er krise, og der skæres ned. Derfor skal historien genoplives. I Danmark har I langt større grad af lighed, end vi har i USA. Lighed er en gammel socialdemokratisk værdi, som bør stå langt klarere. Alle bør have en fair mulighed for at klare sig i livet. Som samfund kan vi måske ikke garantere alle succes, men alle skal have lige muligheder for at opnå det,« siger Neera Tanden.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lad os holde med at kalde det innovation og i stedet kalde det fremskridt. Og så i øvrigt holde det langt væk et økonomisk system, der ikke kan fungere.
Lad forskerne få, hvad de har brug for, så hitter de nok på noget.

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

Centrum-venstre kan gøre lige hvad de lyster. Resultatet vil være enten dæmonisering eller latterliggørelse. Sommetider begge dele (Hitler-comix).

Uden adgang til loyal presse, har man ikke en chance i mediealderen.

Bjarne Corydon spiller ingen rolle i dansk politik. Det var Margrethe Vestager, der tvang S-SF til at løbe fra alt, hvad de gik til valg på, og nu kan forlange, at S leverer en syndebuk for lærerens vrede.

Samme Margrethe Vestager har stadig til gode at give den allerførste indrømmelse i forhold til det program hun gik til valg på.

Den enorme forskel i magt over meningsdannelsen, der kan konstateres mellem S-SF, der har måttet give 100% afkald på alt hvad de lovede - og så R, der ikke har behøvet justere så meget som et komma, er adgang til loyal presse.

I R's tilfælde er det dagbladet Politiken, der giver adgang til loyal presse.

S-SF har i dag intet !

Wiki skriver:
"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil."

Hvorfor begyndte folk at tro, at man kunne bedrive politik uden adgang til loyal presse ?

Har Helmut Nyborg alligevel en pointe med den faldende intelligens over tid ?

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jens Thaarup Nyberg og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen
Pia Nicolaisen

Ordet fair har sneget sig ind - en fair mulighed i kampen om arbejde, uddannelse m.v. Systemet producerer vindere og tabere. Hvilken holdning har man overfor de mindre heldige - taberne - som jo har fået en så kaldt fair mulighed?

Jeg synes denne artikel giver et meget godt billede af regeringens totale mangel på social forståelse og de muligheder som begrebet Fair åbner op for.Nemlig at sparke på dem som ligger ned.

"Jamen, så giv dem da kage"
http://www.kritiskdebat.dk/news.php?readmore=99

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Reda Ammari og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen
Pia Nicolaisen

Regeringen har en behavioristisk tilgang til alt. Det drejer sig om at adfærdsregulere ved enten stok eller gulerod og undertiden kan guleroden slå ligeså hårdt som stokken.

"I Århus Kommune belønner man altså folk for ikke at melde sig syge. Og det betragter man – udover at se det som en indsats for generelt at reducere antallet af sygedage – som en sundhedsindsats. Man belønner raskhed, kunne man sige. Eller rettere sagt så belønner man en adfærd, der handler om at medarbejderne skal se stort på deres egne symptomer. For der kommer jo reelt ikke mere sundhed ud af at belønne medarbejdere, der ikke sygemelder sig. Der kommer maksimalt mere skjult sygdom ud af det. Plus at man forskyder opmærksomheden fra en fælles indsats overfor sygdomsfremkaldende vilkår også i arbejdslivet til en form for kollektiv disciplineringsindsats over for de syge. Nu kan den ene (raske) medarbejder nemlig med god ret blive sur på den anden medarbejder, som melder sig syg og derved unddrager gruppen dens belønning. Og derved gør man sygdom socialt uacceptabel"

Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, ib kasper boskov hansen, odd bjertnes, Reda Ammari, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Hvis nogle skulle være i tvivl, står løsningen lige ved siden af sofaen.

Arbejderklassen producerer tasker, middelklassen tager sig af det administrative - kunstnerne designer dem - de intellektuelle analyserer smag og behag, frem og tilbageskridt, og sluttelig så køber vores ledere dem, så vi kan imponeres over allesammens lige gode smag.

Alvorligt skrevet forstår jeg ikke begrebet lige? Kan det overhovedet defineres.

Alle føler sig da i så fald ulige, hvis lige er at vi er ens - men råd til at være her, er det ikke et spørgsmål om accept, og er accept ikke et spørgsmål som aldrig ville kunne løses, men som altid vil være tidsbestemt nytteværdi.

Nu nytter jeg intet, er jeg så ulige?

Brian Pietersen, lars abildgaard, Reda Ammari, Anders Kristensen, Pia Nicolaisen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Til din sidste replik, Gorm Petersen, så: nej, det har Nyborg ikke, men han har tydeligvis mange overbeviste tilhængere i regeringen. Bekymringer på andres vegne er tidens store svaghed - et gammelt ord hedder, at man skal feje for egen dør. Gør man det, går det hele meget bedre. Men det er trist, at kristen ubekymrethed er blevet forskudt til fordel for kapitalistisk bekymring. Der er helt sikkert meget at bekymre sig om, men ikke lige de spørgsmål, kapitalismen beskæftiger sig med - folk producerer mere end rigeligt til alle, så der er kun en uretfærdig fordelingsmekanisme, der står i vejen for ubekymretheden.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Reda Ammari og jørn sonny chabert anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lighed er, at alle har ret til selvdefinering, Klara Liske; men mon ikke vi er enige om det. Pesten i systemet er, at det tvinger folk til at leve op til andres forventninger, frem for ens egne.

Anders Lund, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

PS: til - "De skal bruge deres lange historie aktivt i nutidens arbejde for at finde den socialdemokratiske fortælling, som kan sikre større politisk indflydelse til de europæiske socialdemokratier."

Ja endelig lad os genfinde den socialdemokratiske historie. Det kunne fx. gavne folkeskole konflikten, hvor netop socialdemokratiske dyder med medbestemmelse var i fokus. Det er en topstyret ledelses model som KL og finansministeren ønsker tvunget igennem i vort grundskolesystem ikke.
Hvorfor ikke lade den enkelte lærer beholde ansvaret for en godt og engageret undervisning - i stedet for en topstyret fordeling af undervisning og forberedelse, hvor der er lagt op til en evig strid , der ikke vil gavne eleverne.

Til anbefaling hør P1 s Orientering fra i går , hvor der var et længere indslag om de svenske socialdemokrater.

Brugerbillede for Pia Nicolaisen
Pia Nicolaisen

Et mere rodet indlæg skal man lede længe efter.-
Overskriften drejer sig om lighed men først i de sidste linier kommer damen ind på begrebet og hendes ord er mest af alt "uld i mund".

I starten bruges ordet innovation kædet sammen med socialdemokratierne og man forventer så at det drejer sig om at nytænke socialdemokratiske værdier og politik. Men så handler det pludselig om innovation i forhold til den finansielle krise, formodentlig fordi det andet er enten et stort tomt sort hul, eller fordi det ville være uklogt at afsløre hvor de selv er på vej hen - altså socialdemokraterne. Det kunne skræmme endnu flere vælgere væk.

Hovedbudskabet i indlæget synes at være: Det er synd for Helle, som hører til blandt de meget dygtige reformatorer her i Europa, at hun må tage de hårde beslutninger og føre nedskæringspolitik men de er jo nødvendige. Der er intet alternativ.

I USA løser man det også med nedskæringer bl. a. på uddannelserne - og ved at producere flere penge. De har opgivet og det gør jeg også snart, desværre er jeg ikke i besiddelse af egen seddelpresse.

Peter Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, ib kasper boskov hansen, Reda Ammari, Rune Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Esben Bøgh Sørensen
Esben Bøgh Sørensen

Så det hun siger er, at det såkaldte "centrum-venstre" skal levere de "nødvendige reformer", heriblandt træffe de "svære beslutninger" om effektiviseringer og nedskæringer, samtidig med at man genopliver den gamle socialdemokratiske fortælling om lighed, for dermed at sikre støtte til dette projekt. Med andre ord, så skal manipulere folk vha. en myte, for derved at sikre deres støtte til det "nødvendige" neoliberale projekt (som jo også altid har involveret staten som central spiller).

Lasse Kold, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Jakob Lilliendahl, ib kasper boskov hansen, Rune Aagaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
Aksel Gasbjerg

Artiklens indhold kan reduceres til følgende stikord: Innovation, vækst og nedskæring af de offentlige udgifter. Det er jo ren neoliberal politik. Der er lige så meget lighed i den politik som der er honning i en tudse.

Hvis der skal skabes mere lighed burde artiklen have indeholdt tanker om omfordeling af samfundets værdier i stedet for ensidig nedskæring af de offentlige budgetter. Men sådanne lighedsskabende overvejelser ligger åbenbart fjernt også selv om overskriften hedder "lighed er en gammel socialdemokratiske værdi".

Med Neera Tanden som oplægsholder på en socialdemokratisk kongres forstår man godt Corydons ord om, at socialdemokratiet er et midterparti....og hastigt på vej længere til højre?

Erik Pørtner Jensen , Rasmus Kongshøj, Jakob Lilliendahl, Reda Ammari, Lise Lotte Rahbek, Michael Kongstad Nielsen, Steffen Gliese og Esben Bøgh Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Tænk, at man skal helt over Atlanten for at finde en rygklapper. En dyr dame, ganske vidst, nu med taske, der - ud over at tale sort - kan rose socialdemokraterne for at skære ned i ydelserne til de fattige, for derved at skabe nye vækstrater, selvom samfund og natur bryder sammen under mere materiel vækst.

Hvad damen ikke er så god til, er at sige, at de rige skulle betale noget mere i skat, at samfundskagen skulle deles mere lige ud, at socialdemokraterne skulle tage fra de rige og give til de fattige, og til de rige hører finanskapitalen, de store internationale virksomheder, formuer i skattely, og selskaber og fonde i almindelighed.

Men så ville hun nok heller ikke blive inviteret igen, og hvordan skulle hun så få råd til den næste taske.

Erik Pørtner Jensen , John S. Hansen, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

Lighed er grundlæggende noget pjat og kan faktisk tilskrives at være temmelig fascistoid. Se bare kommunistiske regimer gennem tiden. Her har implementeringen af lighed antaget fascistoid karakter. Lighed er en utopi. Mennesker er ulige. Nej, hvad der bør tales om er i stedet lige muligheder. Med andre ord skal det være muligt for den enkelte at udfolde sig og den sociale mobilitet skal styrkes. Megen økonomisk rigdom (og dermed magt) er enten direkte eller implicit arvet og det giver en forfærdelig indavl af åndsevnerne.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nick Mogensen, det handler om de to forskellige måder, man er på i samfundet: som borger med ubetinget lige ret, og som person, hvor forskellene kan være enorme.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Nick Mogensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Lad os holde med at kalde det innovation og i stedet kalde det fremskridt. Og så i øvrigt holde det langt væk et økonomisk system, der ikke kan fungere.
Lad forskerne få, hvad de har brug for, så hitter de nok på noget.

Ja, de finder ud af at mele deres egen akademiske kage. Hvilket jo sådan set er naturligt nok, men gavner det altid automatisk samfundet som helhed?

Brugerbillede for Thomas Krogh

Aksel Gasbjerg

Artiklens indhold kan reduceres til følgende stikord: Innovation, vækst og nedskæring af de offentlige udgifter. Det er jo ren neoliberal politik. Der er lige så meget lighed i den politik som der er honning i en tudse.

Du tror vel ikke selv at man skaber mere velstand og lighed ved at øge den offentlige sektor mere? De sidste 300-400 mia vi har postet i vores sektor herhjemme har ikke haft megen anden effekt end at tilsande den økonomisk udvikling totalt.

Hvis ikke venstrefløjen en dag vågner op fra det forslidte mantra "Flere offentlige udgifter og højere skatter!", vil den fortsætte den selvmarginaliserende kurs.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, Thomas Krogh, i modsætning til megen ligegyldig og skadelig produktion, gavner al forskning menneskeheden.

Henrik Rude Hvid, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Overskriften er meget mismisende, og man skal helt ned i de sidste par linjer, før man finder henvisningen til, at Danmark har langt større lighed end USA. Javist, men uligheden er stigende hos os. Det har den været under hele krisen. Og det samme gælder hele Europa. Der skæres ned, javel, men ikke for de rige, og forskellene bliver større og større.

Hvis ikke der indkræves noget mere skat (ikke mindst fra dem, der snyder), fortsætter og udbygges rescessionen, fordi der ikke afsættes noget på hjemmemarkederne.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Holder meget – forstået ironisk – af udtalelser som denne:

"Det er kontraproduktivt på den lange bane, men det er sådan, nedskæringerne har fordelt sig."

Hæ! Som om det bare skete, og ingen kan holdes ansvarlige for at have taget beslutningen.

Peter Nielsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Reda Ammari, Michael Kongstad Nielsen, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Ja, Thomas Krogh, i modsætning til megen ligegyldig og skadelig produktion, gavner al forskning menneskeheden.

Nopes. Jeg kan spise produktet fra et velfungerende landbrug - og i et effektivt markedsøkonomisk samfund kan jeg endda både erhverve produktet, og få det til en overkommelig pris. Jeg kan derimod ikke spise en rapport om semifeministisk parallelkultur i senetruskisk tid.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, men den kan gøre dig klogere på menneskeheden gennem tiderne. Jeg skriver ikke, at produktion nødvendigvis er skadelig, kun at rigtig meget af den er.
Derimod er det klart, at vi beriges, når vi bliver opmærksomme på forskningens spændende nye viden om kvindeliv i det førromerske Norditalien.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Michael Kongsted Nielsen

Hvis ikke der indkræves noget mere skat (ikke mindst fra dem, der snyder), fortsætter og udbygges rescessionen, fordi der ikke afsættes noget på hjemmemarkederne.

Ud fra den logik så burde Danmark - med vores grotesk høje skattetryk - have den mest voksende og frembrusende økonomi i verden.

Hvorfor passer realiteterne ikke med din økonomiske hypotese?

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

Pressemonopolets største sejr er nok, at få folk til både at acceptere uligheden som en naturlov - og samtidigt som et tabu.

Eksempler:

Kvindehandel. Man kan kun bruge seksual-moralske argumenter fra 50-erne, når man ikke må tale om, at de penge den traffick-ede kvinde sender hjem til den afrikanske landsby faktisk giver råd til medicin og lægehjælp for mange.

Organhandel: Man skal begrunde, at det er bedre at samtlige organer går til spilde grundet sult og sygdom, end at en enkelt nyre bliver solgt.

Biodiesel: At plantemateriale, der kunne have været været brugt som menneskeføde, ikke må bruges som brændstof (biodiesel). Denne geniale løsning af co2-problemet, som oven i hatten fjerner behovet for import af sojabønner fra Sydamerika (restproduktet af raps kan erstatte soja som proteinfoder) dæmoniseres.
Hvis det ikke havde været for den ulighed, man ikke må tale om, kunne man i princippet lade biler køre på russisk kaviar af 1-ste sortering !

Adoption: Fortsæt selv....

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Thomas Krogh, kan du ikke stoppe med de fantasmer? Liberalistisk idioti udmærker sig jo ved at foregå i luftkasteller, hvor kun det bedste er godt nok; men det er fuldt ud godt nok, når noget er tilstrækkeligt. Vi har en økonomi, der i modsætning til så mange andre steder, klarer sig godt. Vi mangler ikke noget, vi har penge til gode i udlandet, vores eksport går fint, der er overskud på betalingsbalancen, og arbejdsløsheden er lav.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Nej, men den kan gøre dig klogere på menneskeheden gennem tiderne. Jeg skriver ikke, at produktion nødvendigvis er skadelig, kun at rigtig meget af den er.
Derimod er det klart, at vi beriges, når vi bliver opmærksomme på forskningens spændende nye viden om kvindeliv i det førromerske Norditalien.

Jeg synes det er fint at blive beriget om dette og hint - også førromerske kultursociologiske finurligheder - men det er blot ingen garanti for hverken velstand, velfærd eller at alle munde er mættet.

Sovjet pralede - på nogle punkter med rette - over omfanget af deres akademika, både i antal af kandidater og bredden af forskningen, men det hindrede dem som bekendt ikke i at have en økonomi der kollapsede som et korthus.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

… og hvorfor egentlig invitere en amerikaner til at tale om socialdemokrati?

Politikere såvel som 'almindelige' borgere i USA, der ønsker en politik, der minder blot det mindste om, hvad vi i Europa forstår ved socialdemokrati – hvilket en del, selv oplyste, amerikanere i øvrigt læser som "Democratic Socialism"! – betragtes, også af "gode" amerikanske "Democrats", som værende på den alleryderste venstrefløj.

Niels Jespersen, Rasmus Kongshøj, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er denne teenage-mentalitet med at ville slås om alt, der er så idiotisk. Hvorfor skulle vi gå op i, hvad andre ønsker at måle deres samfund på, når vi i Danmark hylder helt andre værdier? Hvorfor skal vi lade os tryne af PISA, der favoriserer undervisningssystemer, der er os underlegne? Hvorfor skal vi konkurrere på produktionsomkostninger, når det, vi altid har gjort, har været at producere nicheprodukter, der kan afsættes til en høj pris? Vi skal ikke konkurrere på den samme bane som de andre, for det, der altid har styrket det danske samfund, er det at gøre og være noget andet.

Niels Jespersen, John Vedsegaard, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Thomas Krogh, kan du ikke stoppe med de fantasmer? Liberalistisk idioti udmærker sig jo ved at foregå i luftkasteller, hvor kun det bedste er godt nok; men det er fuldt ud godt nok, når noget er tilstrækkeligt. Vi har en økonomi, der i modsætning til så mange andre steder, klarer sig godt. Vi mangler ikke noget, vi har penge til gode i udlandet, vores eksport går fint, der er overskud på betalingsbalancen, og arbejdsløsheden er lav.

Vi har også et enormt underskud på statsfinanserne - trods vores abnorme skattetryk - og en letargisk vækst i forhold til mange af vores naboer.

Og Michaels pointe var jo at der tilsyneladende skulle *endnu* højere skatter til før vi får vækst. Så spørger jeg bare hvorfor det tilsyneladende forholder sig helt omvendt i den virkelige verden? Hvorfor makker realiterne ikke ret?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vi har ikke, Thomas Krogh, Sovjetunionens feudale strukturer eller opgaven med at mætte en tilbagestående bondebefolkning på 200 mio mennesker. I Danmark producerer vi svinekød i mængder, der kan mætte 75 mio, hvis de vel at mærke skulle give sig af med at spise svinekød morgen, middag og aften. Det nytter ikke at lade, som om vi har problemer, vi ikke har - hvorimod Sovjets store problem jo var, at de ikke fik så mange nye problemer, men ikke fik løst de eksisterende. Der er ingen, der ønsker et kommunistisk system, vi vil blot have et system, der ikke bruger mere tid på at sikre de trivielle livsfornødenheder end nødvendigt.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, vi har et lillebitte underskud på statsfinanserne, der rigeligt opvejes af de tilgodehavener, Danmark har i udlandet.

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

VR har en god pointe.

Selv Pia-K ville kunne få Obama til at rødme som en ung pige fra forrige århundrede, man havde stillet et "upassende forslag":

"Tihi - fnis .. SÅ venstreorienteret kan man altså ikke tillade sig at være kære Pia" mens Michelle (hans kone) mistænktsomt kiggede på (hvad har de to egentlig gang i ?).

Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Det er denne teenage-mentalitet med at ville slås om alt, der er så idiotisk. Hvorfor skulle vi gå op i, hvad andre ønsker at måle deres samfund på, når vi i Danmark hylder helt andre værdier? Hvorfor skal vi lade os tryne af PISA, der favoriserer undervisningssystemer, der er os underlegne?

Hvordan ved du de er os underlegne? At lærerforeningen og andre er paniske angste for at få afsløret at vores kostbare folkeskole ikke helt leverer varen - og man derfor angriber budbringere som PISA-undersøgelserne fremfor at adressere problemerne - er ikke noget nyt, men som borgere skal vi vil ikke bare finde os i den obstruktion?

Hvorfor skal vi konkurrere på produktionsomkostninger, når det, vi altid har gjort, har været at producere nicheprodukter, der kan afsættes til en høj pris?

Fordi store dele af samfundet er lullet i søvn og tror at det det handler om er at lave et par B&O'er mere, og at alting nok skal gå. Store dele af befolkningen - og størstedelen af venstrefløjen - fatter ikke en dyt af moderne erhvervsliv.

Vi skal ikke konkurrere på den samme bane som de andre, for det, der altid har styrket det danske samfund, er det at gøre og være noget andet.

Men det er jo der problemet er! At vi kraft af et bedøvende skattetryk og en non-innovativ økonomisk politi i mange år er lullet i søvn.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Vi har ikke, Thomas Krogh, Sovjetunionens feudale strukturer eller opgaven med at mætte en tilbagestående bondebefolkning på 200 mio mennesker.

Vi har heldigvis heller ikke de idiotiske idéer om at Staten skal styre økonomien der var drivkraften bag kollektiviserings rædsler.

I Danmark producerer vi svinekød i mængder, der kan mætte 75 mio, hvis de vel at mærke skulle give sig af med at spise svinekød morgen, middag og aften. Det nytter ikke at lade, som om vi har problemer, vi ikke har - hvorimod Sovjets store problem jo var, at de ikke fik så mange nye problemer, men ikke fik løst de eksisterende.

Så hvorfor dog prøve at løse vores problemer med planøkonomiske teknikker, nå vi ved at de ikke fungerer?

Der er ingen, der ønsker et kommunistisk system, vi vil blot have et system, der ikke bruger mere tid på at sikre de trivielle livsfornødenheder end nødvendigt.

Hvem er "vi"?

Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Hansen

Nej, vi har et lillebitte underskud på statsfinanserne, der rigeligt opvejes af de tilgodehavener, Danmark har i udlandet.

70-80 mia er "lillebitte"?

Og hvad har det med tilgodehavenderne at gøre? Staten har gæld, og jeg antager da at du ikke mener at Staten har råderet over de af mine - eller andres - penge og investeringer der allerede er beskattet een gang? Du siger du ikke er kommunist?

Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

Gorm Petersen har ret, intet ændres før magten over meningsdannelsen i dette land udfordres. Det ville være en revolution, der ville give håb om forandring.

Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

@Thomas Krogh.

"Jeg kan spise produktet fra et velfungerende landbrug - og i et effektivt markedsøkonomisk samfund kan jeg endda både erhverve produktet, og få det til en overkommelig pris. Jeg kan derimod ikke spise en rapport om semifeministisk parallelkultur i senetruskisk tid.".

Et velfungerende landbrug kræver en definition, som du med ikke evner at formulere, idet du præsupponerer at der skulle findes et velfungerende (industrielt)) landbrug. Uden at skulle komme ind i videre udredninger, taler du simpelthen mod bedrevidende, vurderet ud fra dine kommentarer.

For det andet er markedsøkonomien ikke effektiv, idet den er over-effektiv, dvs. at den bygger på gæld; midler som ikke eksisterer og dermed vil der i en konstant cyklus være 2 skridt frem og 1½ skridt tilbage. Det er derfor en skin-sandhed at effektiviteten er så udpræget som du gør opmærksom. Dernæst må det pointeres, at netop markedsøkonomiens trods alt eksisterende effektivitet i forhold til fx planøkonomi faktisk - som den er struktureret nu - godtgører at den enkelte virksomhed i mindre grad tager hensyn til de begrænsede naturressourcer, fordi det simpelthen ikke økonomisk kan 'svare sig', hvilket er udtryk for en sygdom; en misforståelse af menneskets forhold til naturen, som ikke er mennesket og naturen, men mennesket som en del af naturen.

Dernæst giver du udtryk for en historeløs tilgang til verden, hvilket er hamrende arrogant. Du er ikke andet et surrogat; en afstøbning af tidligere tider, hvilket desværre i dit tilfælde ikke er dig bevidst. At frigøre sig fra historien for så vidt man ønsker selv at være original; komme med originale tanker, kræver at man kender historien og anerkender den. Det som du implicit plæderer for er en kynisk "bla bla" verden, hvor alle folk skal levere deres idiosynkrasier i uhæmmede uinteressante personlige fortællinger, hvor tungen er langt vigtigere øret og hvor det kunstneriske og sanselige er irrelevant. Fuglen der synger kan skide sig selv et stykke. Denne form for tænkning er arrogant og kålhøgen, fordi livet er det irrationelle. Du kan ikke måle din mors kærlighed eller din kærlighed til dine nærmeste.

"Vi har også et enormt underskud på statsfinanserne" - det er simpelthen ikke rigtigt. Mere diskussion behøves ikke i denne sammenhæng.

Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

"vi er så kloge og dygtige, så vi har ret til at rage til os!" "Hvis I var så kloge og dygtige, havde I ikke behov for at rage til jer!"

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

I et idiotisk samfund gør man én ting for at opnå noget andet, mens man i et rationelt samfund gør ting for at opnå lige præcis det, man gør.
Hvis man er rationel, når man skal købe bil, f.eks., så ser man efter den mest økonomiske. Hvis man er irrationel, rager man så meget til sig, som man kan få, uden at tænke på det besvær, man dermed også køber, for ikke at tale om alle de penge, man binder, som kunne være brugt til noget mere fornuftigt.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Artiklen kan ses som endnu et sørgeligt eksempel på hvor galt det står til med socialdemokratismens ideologiske forfatning.

Det hævdes at de såkaldt socialdemokratiske partier skal bruge deres historiske tilhørsforhold til lighed og frihed, for igen at kunne få magt.

Når så man skal finde ud af hvad magten skal bruges til, så handler det mest om at man skal skære ned i velfærd (såkaldte "reformer"), og favorisere én slags privatkapitalisme (den innovative) mere end de andre former. Margareth Thatchers gamle kampråb "There Is No Alternative" er blevet fuldstændigt internaliseret af den tidligere socialdemokratiske bevægelse. Nyliberalistisk klassekampspolitik er blevet en objektiv nødvendighed i en sådan grad at Sovjetunionens "videnskabelige socialisme" virker som de rene drengestreger ved siden af.

I denne nye form for 'socialdemokratisme' er de gamle idealer om plads for os alle, at rejse en bygning som værn i nøden og skabe verden om til et lysere sted reduceret til politisk indholdsløst og uforpligtende sniksnak, der kun skal fungere som vinduespynt for at bringe de nyliberale socialdemokrater til magten. Det politiske mål er ikke længere at frisætte arbejderklassen, men derimod at give den globale kapitalisme de bedste vilkår for at overleve og vokse.

Ingen vælgere har dog i længden lyst til at stemme på et socialdemokrati, der har reduceret sig selv til den kapitalistiske konkurrencestats kustoder. Med mindre den socialdemokratiske bevægelse finder tilbage til de gamle prioriteringer og værdier, er socialdemokratismen en ideologi med fremtiden bag sig.

John Vedsegaard, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

jeg ser gerne socialdemokratiet komme med tiltag der er socialdemokratiske, det ville gavne vores samfund.

jeg tror bare socialdemokratiet mangler socialdemkrater, dem der sidder der nu skræmmer vel andre væk end undertegnede, for mit vedkommende var det Nyrup der fik mig væk.

John Vedsegaard, John S. Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Thomas Krogh, vi har ikke lullet os noget som helst sted hen, er jeg sikker på. Det danske arbejdsmarked er mere end leveringsdygtigt i det, vi har brug for, og det, vi er gode til at lave. Det nye er blot, at alle de andre nu kan det samme, og så er vi nødt til at dynge det hele op i en fælles pulje og tage, hvad vi hver især har brug for. Det er den store fordel ved, at den tredje verden kommer ud af forarmelsen.

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Jeg ved ikke om man egentlig kan sige "lighed skal stå klarere", måske skal lighed nærmere genopdages under mere moderne former, som for eksempel på en socialistisk måde, noget i stil med alle yder noget og alle nyder noget, til en start kan man jo sætte arbejdstiden ned, så der er lige meget arbejde til alle.

Med mindre jeg helt har misforstået hvad lighed egentlig er. Det er vel ikke at snuppe det hele til sig selv, som vores politikere går i spidsen med. Nok nærmere et andet ord for socialisme, som jo netop er at dele og yde med lighed..

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

John Vedsegaard

Det er på tide at tage værdi-debatten op igen,
og herunder også,
hvad 'lighed' i grunden skal betyde.

Er lighed, at mennesker formelt har sammen chancer for at skabe sig en karriere - eller er lighed nærmere noget med, at ingen skal ringeagtes for deres manglende evne til at indgå i en karriere i det moderne samfund?

Er det en værdi i sig selv at have mange penge - eller spiller det en rolle, om man også under andre en værdig tilværelse?

Er konkurrence med udlandet og globalt, det vi vil bruge livet på?

Kan arbejde fordeles på en anden og mere hensigtsmæssig måde?

Skal der være så stor en industri som idag, som tjener deres udkomme på, at andre ikke har et job?

Er kontrol bedre endtillid - og i hvilket omfang og hvilke samfundsgrupper skal det gælde?

Spørgsmålene om værdierne står i kø - men ingen toppolitiker tør tage dem op til bred diskussion i befolkningen.

Peter Nielsen, John Vedsegaard, Steffen Gliese og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Der er godt nok en stor debat i forbindelse med denne særdeles udmærkede artikel - men .. det er godt nok gamle kendinge, der ikke forholder sig til artiklen/interview, men gentager deres personlige, gamle floskler.
Samt i alm. udtrykker fjendtlighed over for Socialdemokratiet i alm.

Brian Petersen har dog et synspunkt, der relaterer ..."jeg ser gerne socialdemokratiet komme med tiltag der er socialdemokratiske", og det kan jeg sådan set godt forstå. For vi befinder os i en rimelig unik situation, der kræver nye tiltag - eller innovation/fornyelse - og det tager somme tider tid.
Men så skriver Brian videre: "jeg tror bare socialdemokratiet mangler socialdemokrater" ... og den forstår jeg ikke. Jeg er socialdemokrat og har det fint med Nyrup/Lykketoft og endnu bedre med Thorning/Corydon - det er immervæk 20 år med en konsekvent socialdemokratisk politik, før i regering - så i opposition og nu igen i gang med at reparere på borgerlig misvækst.

Så jeg kan godt nikke genkendende til Neera Tanden, der egentlig blot gør det, at hun laver en interrelation mellem Obama og pt. Thornings politik. Det så man også for 20 år siden mellem Clinton og Nyrup - og endnu længere tilbage mellem Kennedy og Krag.

Så alt er "ved det normale" iflg. mine historiebriller.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Erfurt-programet i 1890erne, farvel til Lassale og goddag til Karl´s linie.
I begyndelsen August Bebel, Wilhelm Liebknecht, Karl Marx, Carl Wilhelm Tølche, Ferdinand Lasalle.
I Danmark afviste social-demokraterne 1876 i deres første partiprogram Pio`s tanker.
Så hvor langt tilbage skal vi, i Danmark blev møderne afholdt på ,,Gimle,,( de godes lykkelige land) før 1844-45 og jødespørgsmålet?.
The Hero of Halliburton Hill,
Office of special Plan.
Blood `N `Guts.
Noir Wisdom.
en tid hvor social-demokraternes systemkorrumperet betragninsmåde ikke mere går ud på at blive anderkendt gennem deres kamp for deres modstanders præmisser og indretning af deres etik i overensstemmelse med dem der er modstander af dem.

eller tilbage til en tid hvor kokken And- Hrimner tilbereder gisen Sæ-hrimner i kedlen Eld-Hrimner og serverer luftsteg og vindfrikadeler i skysovs.
Kom noget mere vand i suppen folket skal have hvad de kan spise!
Eller ligesom i usa og deres egentlige genstande for menneskenes afgudsdyrkelse.
Effektive afguder.
Ære, flag, stat, moder, familie, berømelse, status, produktion, levestandart, nationalisme, og mange andre navne.

Middelklassen længes efter økonomisk og seksuel assimillition med overklassen og kræver derfor udrydelsen af underklassen ( af frygt) for at blive forvekslet med den) at ende som den.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Skovle klare Helle uden skovl, skovle klare Helle uden skovl ønsker sig så inderligt en skovl, men skovle klare Helle uden skovl har ingen penge, så alle må til pungen, føje tungen efter pungen, så skovle klare Helle kan få sin skovl.

A Huxly: Dette her er demokrati. Vi er alle lige for Loven.
Og Loven siger, at alt tilhører proletariatet- med andre ord skal alt afleveres til Staten.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det nytter ikke med disse forsøg, Hans Jørn Storgaard Andersen. Vi kommer aldrig til socialdemokratisk politik, når man holder fast ved at rydde op først. Man må føre den politik, man ideologisk står inde for og tro på, at den løser problemerne, ellers er det jo simpelthen en dårlig politik.
Men hvad er det, tror du, at denne politik, der føres, skal lede os frem til? For det er ærlig talt svært at se, hvordan vi skulle få noget, der ligner en socialdemokratisk samfundsmodel igen, når den konsekvent afvikles.

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Lise Lotte Rahbek
Ja den debat er vi simpelthen nødt til at tage.
Jeg er selv i et løntilskudsjob, som giver en smule mere end kontanthjælp. Ikke fordi jeg egentlig kræver en masse mere, jeg har ikke de helt store udgifter og ikke det helt store forbrug, da jeg hverken har små børn, bil, ryger eller drikker.

Men, jeg ser masser af andre mennesker, som slet ikke har noget at lave, det er ikke lighed, særligt ikke, da mange af dem virkelig gerne vil have bare en eller anden form for job.

Sider