Læsetid: 5 min.

Ministerierne er for længe om at give aktindsigt

Ministerierne lever langt fra op til gældende regler om ti dages svartid i sager om aktindsigt. Det rejser tvivl om, hvorvidt de vil kunne efterleve frist på syv arbejdsdage i forslaget til en ny offentlighedslov
Flere medier har oplevet, at det tog et ministerium så lang tid at behandle en anmodning om aktindsigt, at sagen ikke længere var aktuel, da anmodningen blev efterkommet. Det skete f.eks. for Berlingske i forbindelse med den terroranklagede tv-station ROJ TV. Billedet viser formanden for Radio- og tv-nævnet, Christian Scherfig, da selskabet bag ROJ TV  blev pålagt sendestop i to måneder.

Jakob Dall

16. april 2013

Pressen skal have mulighed for »at orientere offentligheden om aktuelle sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning«. Derfor skal anmodninger om aktindsigt behandles »snarest«, efter at de er modtaget. Kun »undtagelsesvist« må der gå mere end syv arbejdsdage, fra en myndighed modtager en anmodning om aktindsigt, til den udleverer de efterspurgte dokumenter.

Regeringens forslag til en ny offentlighedslov er fuld af løfter om hurtig sagsbehandling. Men også den gældende offentlighedslov foreskriver, at aktindsigtsanmodninger af hensyn til pressens dækning af aktuelle sager skal behandles »snarest«. Som udgangspunkt må der ikke gå mere end ti dage. En opgørelse, som Information har lavet, viser imidlertid, at ministerierne langt fra efterlever lovens bestemmelser om hurtig sagsbehandling. Og det giver grund til at tvivle på, om offentligheden fremover kan regne med den hurtige ekspedition, som det nye lovforslag lover.

Ud af i alt 936 sager, som opgørelsen omfatter, er kun to ud af fem (40 procent) blevet besvaret i løbet af 10dages-fristen i den gældende lov. En frist, som myndighederne forventes at overholde, med mindre der er helt særlige udsættelsesgrunde. Omkring hver fjerde (27 procent) af sagerne har været mere end en måned om at blive besvaret, mens omkring hver syvende (15 procent) har været mere end to måneder undervejs.

»Opgørelsen viser, at det nærmest er hovedreglen, at sager behandles ud over fristen i offentlighedsloven,« som professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze siger.

Værsgo: Uaktuelle papirer

At »gassen er gået af ballonen«, når et medie efter lang ventetid omsider får svar efter at have søgt aktindsigt i en aktuel sag, er velkendt i pressens verden. Journalister fra en lang række medier kan komme med næsten enslydende beretninger om, hvordan en langtrukken aktindsigt har gjort materialet uaktuelt, når det endelig blev udleveret.

Som eksempel kan nævnes, at journalist Simon Bendtsen fra Berlingske i marts 2011 søgte aktindsigt i Justitsministeriets korrespondance om den terroranklagede kurdiske tv-kanal ROJ TV. Det tog ti måneder, før ministeriet gav aktindsigten, og papirerne fra ministeriet kom først en uge efter, at byretten havde afsagt dom i sagen. Det sendrægtige svar fik konsekvenser for Berlingske: »Da jeg endelig fik svar, var sagen afgjort i retten, og derfor var der ikke længere den store interesse for materialet. Derfor valgte vi ikke at bruge flere kræfter på det,« forklarer Simon Bendtsen.

Et andet eksempel kan journalist Jesper Høberg fra Jyllands-Posten fortælle om. Han søgte aktindsigt hos DSB i midten af januar 2013, da sagen om mediebureauet Waterfronts hemmelige engagement med journalisten Lars Abild blev afsløret i TV-Avisen.

Jesper Høberg måtte dog vente i ugevis på aktindsigten, som han først fik et endeligt svar på samtidig med, at DSB orienterede om en advokatundersøgelse af sagen på et pressemøde. Materialet kunne afhentes, da pressemødet var gået i gang.

»Det kan virke, som om de har trukket svaret i langdrag, indtil de selv kunne fremlægge materialet. Konsekvensen var, at vi ikke selv fik mulighed for at gennemgå dokumenterne, før advokatundersøgelsen var færdig,« siger Jesper Høberg.

Forsinkes med vilje?

Forskningschef og pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole var i sin tid medlem af den Offentlighedskommission, hvis arbejde ligger til grund for offentlighedsloven.

»Det burde jo være 95 procent af alle aktindsigter, der blev ekspederet inden for 10 dage, men det er ministerierne jo meget langt fra,« siger han.

Oluf Jørgensen er ikke i tvivl om, at besvarelsen af visse sager med vilje trækkes i langdrag:

»Det gør man, fordi det er bekvemt, og det hænger sammen med den lukkede embedsmandskultur, der stadig præger centraladministrationen,« siger han.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Carsten Henrichsen bemærker, at der ifølge Informations opgørelse er »forskel på, hvordan ministerierne ’performer’ på dette punkt«.

Han understreger, at »hvis behandlingen af en sag bevidst trækkes i langdrag for at undgå offentlig opmærksomhed, vil der være tale om en form for processuel magtfordrejning, der som sådan er ulovlig. Men det er naturligvis bevismæssige spørgsmål, som i praksis kan være nok så vanskelige at adressere, selv om meget lange sagsbehandlingstider måske for udeforstående kan give indtryk af, at der ligger usaglige motiver bag«.

Professor emeritus Tim Knudsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket over de lange svartider: »Fra studenteropgaver og andre indtryk fra åbenhedstests spredt ud over årene har jeg fået det indtryk, at overskridelser af tidsfristen er mindst lige så almindelige som overholdelse af tidsfristen,« lyder hans vurdering.

Lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet undrer sig over den store andel af sager, hvor et endeligt svar er mere end en måned undervejs:

»Hvis forklaringen på den lange svartid er, at det er vanskelige sager, så undrer det mig, at så mange sager er vanskelige,« som han udtrykker det.

Lov med elastik

Fristen på ti dage i den gældende offentlighedslov er ikke absolut. Hvis »særlige forhold« gør sig gældende, kan den fraviges. Det gælder eksempelvis, hvis dokumenterne, der ønskes aktindsigt i, er sendt i høring, eller hvis der er tale om »tvivlsomme fortolkningsspørgsmål«, som skal forelægges en anden forvaltningsmyndighed. Desuden kan elastiske begreber som sagens »omfang« og »kompleksitet« begrunde en længere svartid.

Også forslaget til en ny offentlighedslov åbner mulighed for, at myndighederne kan overskride fristen på syv arbejdsdage, når de behandler anmodninger om aktindsigt. Ifølge bemærkningerne vil 14 arbejdsdages sagsbehandlingstid være acceptabel, i »de (særlige) tilfælde«, hvor en sag omfatter »et stort antal dokumenter« eller »giver anledning til overvejelser af f.eks. juridiske spørgsmål af mere kompliceret karakter«. Og i »de (helt særlige) tilfælde«, hvor de rejste spørgsmål er »af ganske kompliceret karakter«, skal sagen færdigbehandles »senest inden for 40 arbejdsdage«.

I det forslag til ny offentlighedslov, som Folketinget efter planen vil vedtage inden sommerferien, henviser justitsminister Morten Bødskov til en opstramning af svartiden som et element, der udbygger åbenheden i forvaltningen. Men spørgsmålet er, om journalister og andre borgere kan regne med, at myndighederne overholder løfterne i loven.

»Det fremgår af opgørelsen, at ministerierne har svært ved at overholde 10 dages-fristen, og derfor kan man i høj grad diskutere realismen i at stramme kravene til svartider,« vurderer professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Michael Gøtze.

»Det er ikke realistisk at forvente,« siger forskningschef Oluf Jørgensen. »Undersøgelsen dokumenterer jo, at de netop trækker aktindsigter i langdrag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hugo Barlach
  • Reda Ammari
  • Kristian Rikard
  • Anders Feder
Hugo Barlach, Reda Ammari, Kristian Rikard og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Ingen strafmulighed

Ulovligheder i forhold til Offentlighedsloven og herunder manglende efterlevelse af tidsfrister kan ikke straffes. Muligheden blev fjernet ved revisionen af loven i 1986. Begrundelsen var at muligheden ikke blev brugt.

Den eneste sanktionsmulighed er Folketingets Ombudsmands såkaldte udtalelser, som har meget en meget begrænset betydning. For det første er respekten for Ombudsmanden meget lille i i stadigt mere forrået demokrati, der i stigende grad styres af en hær af spindoktorer. Og selv om der fremkommer en udtalelse fra Ombudsmanden, så vil den uden undtagelse ikke fremme overholdelse at tidsfrister, pga. lang sagbehandlingstid. Et faktum som også udnyttes af de danske myndigheder. Og ofte slipper synderen for kritik, fordi der er opstået en procedure med, at myndighederne beklager, hvorefter Ombudsmanden tager beklagelsen til efterretning og undlader kritik.

Borgere og presse som ikke får deres aktindsigt inden for tidsfristens grænser har egentlig kun mulighed for at udstille ulovlighederne via pressen. Men her viser Informations artikel, at det kan blive en uendelighed af udstillinger, som i sidste ende mister sin betydning.

Der er kun en vej frem og det er genindførsel af strafsanktioner mod de ansvarlige!

Åbenhedskomitéen/ v. Kurt Loftkjær

Rasmus Kongshøj, Reda Ammari, lars abildgaard og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Dorte Østergaard

Hvor er det heldigt med en lærerkonflikt, der kan tage opmærksomheden væk fra aktindsigt!!!!!

Reda Ammari, jens sørensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

»Mærkelig og udemokratisk«

"Ukrainsk ekspert i medielovgivning var i fredags taler i Udenrigsministeriet. Han kalder offentlighedslovens § 24 »mærkelig og udemokratisk« og betvivler, at den europæiske menneskerettighedsdomstol vil støtte op om Bødskovs "fortrolige rum".

Han nævner også resultatet fra en tidligere lignende sag:
»Den Europæiske Domstol dømte, at eksperter, medier og civilsamfund har en meget stor ret til at deltage i debatten, og for at gøre det, så skal de have de samme data, der er til debat i regeringsstrukturen. Det er en af de essentielle rettigheder i et demokrati,« siger Taras Schevchenko.

http://journalisten.dk/maerkelig-og-udemokratisk

jens sørensen

Lad Bødskov og hans ligesindede embedsmands-typer gå planken ud.
At benytte den slags personager som politikere, kan der umuligt komme noget godt ud af. - I forvejen er embedsmandsvældet ved at kvæle det gryende demokrati her i landet,.. - strit dem ud!

Jomen Information, set fra magtfilosofiens perspektiv har politikerne bag forliget omkring den nye Offentlighedslov, med tilslutningen til forslaget, samtidigt meldt sig ind i dén problematik, som allerede gør sig gældende for f.eks PET. Nemlig at såvel den nuværende offentlighed som fremtidige offentligheder her til lands ikke længere har nogen effektiv sikkerhed for, at man stilles en hel og fyldestgørende arkivmasse til sin rådighed. Det er en klar konsekvens af manglen på transparens, som introduceres med indførelsen af en sådan demokratisk lukkethed, som er tilfældet med den nye offentlighedslov. Man kan derfor roligt gentage, at offentligheden er kommet i vejen for fortrinsvis de traditionelle regeringsbærende partier. Og det en ganske alvorlig sag, men her udbreder på det politiske niveau. Men mon ikke offentligheden finder sin egen form for rekurs, når den fratages sit naturlige historiske blik, som analytiske set er kilden til det demokratiske revisionsforhold?...

Med venlig hilsen

For at skære det ud i pap for de berørte politikere: overfor PET reagerede offentligheden med en øget mistillid, fordi arkivpraksissen har frataget afgørende muligheder for, formidlet over historien, at opretholde et fornuftigt demokratisk revisionsforhold overfor magt-relationerne, når der ikke er et tilstrækkeligt overblik over, hvad administrationen på et senere tidspunkt stille til rådighed rent indsigtsmæssigt. Der er derfor grund til at antage, at offentligheden ligeledes vil øge den generelle mistillid til de regeringsbærende partier bag tilslutningen til den nye Offentlighedslov. Og forståeligt nok. Idet offentligheden ikke længere kan forvente et fuldt eller fyldestgørende materiale, når materialet eventuelt 'deklassificeres' eller gøres tilgængeligt. Man gentager med andre ord den samme form for demokratisk dårskab...

Med venlig hilsen

Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"
På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 17. april 2013 kl. 8.00 er der på 8 dage indsamlet 43.095 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.