Læsetid 3 min.

Er onlineundervisning fremskridt eller fremmedgørende?

KU fordobler antallet af studerende, når universitetet lancerer onlinekurser til efteråret, for pludselig er hele verden potentielle studerende. Men er viden via skærm god viden? Debatten om netundervisning er polariseret – med maskinstormere i den ene lejr og fremskridtsforherligere i den anden
KU fordobler antallet af studerende, når universitetet lancerer onlinekurser til efteråret, for pludselig er hele verden potentielle studerende. Men er viden via skærm god viden? Debatten om netundervisning er polariseret – med maskinstormere i den ene lejr og fremskridtsforherligere i den anden
Katrine Bælum
10. april 2013

Der er dem, der ubetinget elsker det. Ideen om, at man kan sidde i Swaziland og få undervisning via nettet af en af verdens førende professorer inden for sit felt på eksempelvis det amerikanske universitet Stanford. Fortalerne ser det som en globaliserende og klasseudlignende uddannelsesform, hvor unge – uden penge til studieudgifter eller den rette familie til at understøtte sig – kan udnytte deres endnu ikke raffinerede akademiske potentiale.

Så er der de folk, der er mindre begejstrede. Uddannelsesdebattører, der fremhæver fjern i ordet fjernundervisning og ser onlinekurser som fremmedgørende. Undervisning, der umuligt kan erstatte den fysiske oplevelse af at befinde sig i auditoriet med kaffeduft og lyden af noterende medstuderende.

Men måske behøver debatten ikke tegnes så kontrastfyldt op, påpeger forsker Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, der har beskæftiget med sammenhængen mellem IT og læring. Han ser hverken onlineundervisning – også kaldet Massive Open Online Course (MOOC) – som klasseudlignende eller som den akademiske verdens endeligt:

»Der er en tendens til, at man nærmest fremhæver internetundervisning som kommunisme, hvor alle verdens borgere har råd og adgang til den bedste undervisning på verdensplan,« siger Jeppe Bundsgaard.

»Men det afhænger jo fuldstændigt af, hvilken undervisning man udbyder. Hvis man leverer gratis, men til gengæld mellemgod undervisning til afrikanske studerende, kan man jo godt diskutere, hvorvidt man bryder med klasseskel og undervisningsforskelle imellem verdensdele,« siger han.

Ifølge Bundsgaard kan onlineundervisning under alle omstændigheder ikke stå alene, men fungerer glimrende som supplement til de studerende.

Ikke folkelige kurser

På både Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet, der for nylig har lanceret gratis onlinekurser, regner man ikke i første omgang med, at tilbuddet skal bruges til andet end et supplement for både danske og internationale studerende, der har et forudgående kendskab til det emne, kurset berører:

»Det bliver de folk, som har en forudgående interesse og viden på området, som bruger det til videre- eller efteruddannelse. Kurserne satser ikke mod den meget brede, folkeuniversitære tilgang. Den helt folkelige tilgang har vi ikke endnu,« siger professor og viceinstitutleder Flemming Konradsen, der er ansvarlig for et onlinekursus om globale sundhedsudfordringer, der allerede nu har fået cirka 6.000 tilmeldinger.

Meget tyder på, at onlineundervisning står over for sit store gennembrud i Danmark, eftersom Københavns Universitet og DTU har lanceret kurser gennem den internationale formidler Coursera, der også agerer som bindeled mellem verdens internetstuderende og mange prominente universiteter på verdensplan.

På Københavns Universitet er det allerede en succes, universitetet får som minimum fordoblet antallet af studerende, da 40.000 ifølge rektor Ralf Hemmingsen allerede har tilmeldt sig, og institutionen forventer en tilmelding på cirka 100.000. Til sammenligning er 38.000 studerende i dag tilknyttet universitet.

Tendensen gør sig ligeledes gældende i andre lag af det danske uddannelsessystem. Tal fra tidligere på året viste, at langt flere tager HF-fag over internettet. Ser man på Københavns VUC alene, meldte over 3.000 unge sig til en HF-eksamen i 2012, hvilket er 40 pct. flere end året før.

One size fits all?

På DTU, hvor kurserne allerede kører, ser man primært onlineundervisning som et supplement, men dekan Martin E. Vigild fremhæver kursernes evne til at inddrage de studerende:

»Vores kurser skal ikke tænkes som fjernundervisning, hvor man sætter et videokamera op i et auditorium og sender det hele ud. Vi arbejder på at udvikle en tjeneste, hvor de studerende kan række fingeren op, ligesom vi opfordrer til gruppearbejde, selv om man får undervisning over nettet,« siger han.

Som med så mange andre debatter om internettets fordele og ulemper er debatten for eller imod internetundervisning primært foregået i USA, hvor højlydte stemmer har diskuteret undervisningsformen gennem de seneste år. Her kommer ordene fra en modstander:

»Med hver en klasse vi underviser, skal vi lære fra de mennesker, der sidder foran os. Vi skal kende dem intellektuelt, hvem er de som mennesker, og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem med at vokse. At undervise er et spørgsmål om dialog ... Onlineundervisning er en one size fits all-bestræbelse. Det er en monolog og aldrig en oprigtig dialog,« skrev underviser på Virginia University Mark Edmundson på New York Times’ debatsider sidste år. Inden længe blev hans opråb forsøgt overdøvet af internetdebattøren, forfatter og underviser i sociale og økonomiske effekter af internetteknologi Clay Shirky. På sin blog kritiserede han Edmundsons fremstilling af undervisning, der ifølge Shirky blev skitseret, som den findes i de færreste klasser på de mest fornemme universiteter:

»Han tænker på den mest intime seminar-baserede form for undervisning og spørger: ’Hvorfor ville nogen tage et onlinekursus, når de kan købe sig til en bedre uddannelse?’«

Samme budskab lyder fra DPU-forsker Jeppe Bundsgaard:

»Jeg tror, jeg lærte mest i kantinen, når vi efter forelæsningen satte os ned og diskuterede, hvad vi lige havde hørt. Derfor skal man slå koldt vand i blodet, før man forestiller sig, at onlineundervisning nu sikrer, at den hellige gral er velforvaret.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jette Abildgaard
    Jette Abildgaard
Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

"Meget tyder på, at onlineundervisning står over for sit store gennembrud i Danmark, eftersom Københavns Universitet og DTU har lanceret kurser gennem den internationale formidler Coursera"

Det er et meget ahistorisk udsagn og også misforstået på den led at Coursera eller MOOCs næppe er det, der ændrer den danske universitetsverden (og i øvrigt er MOOCs et ældre begreb fra 2008 og havde intet med Coursera at gøre). Der er og har længe været hele master programmer, master og moduler, der er blevet udbudt online fra de danske universiteter. At man kan tage isolerede kurser, hjælper jo altså heller ikke studerende meget i relation til at få en MA eller BA grad.

Der har internationalt været utallige forsøg med at flytte auditoriet på nettet, og det har længe været en drøm at fjerne 'flaskehalsen' (læreren) så man har kunnet undervise så mange studerende som muligt, for så få ressourcer som muligt (det er også derfor, at mange har kaldt MOOCs en administrators drøm). Det er naturligvis positivt, at folk globalt kan få adgang til ressourcer og videoer (det har altid været ideen med Open Universities), men det er altså ikke noget nyt selvom Coursera udbyderen selvfølgelig gerne vil have det til at lyde revolutionerende - ejheller er det nødvendigvis særlig god læring og det bliver ikke nødvendigvis bedre jo flere mennesker, der er. Nogle af de forskellige MOOCs minder meget om traditionel distance education, og kunne for så vidt lige så vel have været udsendt over tv og så kunne folk sende deres multiple choice skemaer ind pr post - det er måske spændende at 100.000 kan følge et kursus, men pædagogisk og it-didaktisk er der en ret kendt formel. Der er dog også mange MOOCs, hvor der eksperimenteres med pædagogikken og formen (hvilket er ret spændende)

Der bør måske også kigges nærmere på nogle af de mere kritiske sider af de fremtromlende MOOCs og hvis interesser, der tjenes ved dem (kun 10% gennemfører, mange undervisere mener slet ikke de skulle, selvom de kalder sig 'open' har de ToS der modsiger dette, hvad er forretningsmodellen osv.) - en god samling af forskellige artikler kan findes her:

http://www.scoop.it/t/networked-learning-learning-networks

Det undrer mig i øvrigt, at Ralf Hemmingsen er så glad ved det store antal optagne studerende, al den stund at netop KU (og DTU) er nogle af dem, der har de mest strikse krav til optagelse og optager få studerende på deres almene uddannelser - med de nye vinde, der blæser, så må man gå ud fra, at de nu vil invitere flere og flere studerende ind i de regulære programmer - for det lader til at være parametret for succes?

Dennis Berg, Jette Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ahistoriske og letbenede politiske strategier undergraver menneskehedens langtidsprojekt med at blive klogere og klogere på verden.

Brugerbillede for Thorbjørn Kühl
Thorbjørn Kühl

Nåh ja og Duolingo, hvor du kan lære Spansk, Engelsk, Fransk, Tysk, Portugisisk og Italiensk alt sammen ganske gratis.

Henrik Rude Hvid, Torben Nielsen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Online-undervisning er absolut ikke en nyhed, men er en helt naturlig fortsættelse af den gamle brevskole-undervisning.

Således har man kunne læse MBA hos forskellige internationale udbydere i gennem mange år. Og jeg har faktisk haft nogle erhvervsøkonomiske fag på denne måde for mere end 20 år siden.

Hvis man skal gøre det alene, er onlineundervisning, efter min opfattelse, kun for dem, der mentalt er indstllet på det, og har viljen til at gennemføre det. Men jeg tror, at hvis man i lokale undervisningscentre ude i de små samfund kan samle blot 4-6 deltagere pr. fag, der hver dag mødes og følges ad ,vil det absolut have en fremtid.
Og på denne måde kan man faktisk læse på alle uddannelsessteder Wold Wide, og samtidig læse "smalle" fag.

Samtidig er der en økonomisk fordel, for blot een underviser, kan takle omkring 100 elever.

Morten Lind, Claus Sønderkøge, Kristian Rikard, Karsten Aaen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

@Peter Hansen

Svar:

Det er i tidens løb blevet diskuteret om det hedder den hellige grav er velforvaret eller den hellige gral er velforvaret. Det er nærliggende at tro at den hellige grav er en forvanskning af den hellige gral eftersom gralen, der ifølge legenden var en skål som Kristus havde brugt ved nadverens indstiftelse, også skulle være vel forvaret. Den blev imidlertid bragt til England hvor den forsvandt og kun kunne findes igen af en ridder med rent hjerte, fortæller sagnet. Men det ser ud til at den hellige grav ikke er en forvanskning af den hellige gral.

Uddybning:

Talemåden den hellige grav er velforvaret findes i T. Vogel-Jørgensen og Poul Zerlang: Bevingede ord, 6. rev. udg., 1998. Det fremgår af dette opslagsværk at (Tro den) hellige grav velforvaret er et internationalt udtryk der hentyder til de i århundreder herskende religiøse stridigheder i Palæstina, og som udtrykker at Kristi grav skulle være i god behold i de kristnes hænder.

Aviserne, fx Børsen, Aktuelt og Jyllands-Posten, skrev 21.1.1967 at sproghistorikeren professor Johs. Brøndum-Nielsen i sit foredrag i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 20.1.1967 hævdede at talemåden er opstået i Danmark og Nordtyskland omkring reformationen ved oversættelsen af Det Nye Testamente. I Matthæusevangeliets 27. kapitel stod der at farisæerne og de skriftkloge gik til Pontius Pilatus efter Jesu henrettelse og bad landshøvdingen om at få graven forvaret fordi de var bange for at disciplene ville stjæle liget og påstå at den døde var opstanden.

Jøderne troede at den hellige grav var vel forvaret, men det viste sig altså at være en falsk forvisning, og det er jo også det der ligger i talemåden. I de nyere bibeloversættelser er udtrykket forvaret afløst af bevogtet.

At talemåden er international, som det hævdes i Bevingede ord, er altså ikke sandt ifølge Brøndum-Nielsen. Jørgen Bang har tilsvarende i Berlingske Tidende 31.3.1974 skrevet at han ikke har kunnet finde paralleller til talemåden i hovedsprogene. De udtrykker tanken på en anden måde, engelsk fx med everything is lovely in the garden eller live in a fool's paradise. Netop denne oplysning har forfatteren dog ladet udgå i optrykket af artiklen i bogen Jørgen Bang: På talefod med sproget, 1980, s. 38-39.

Brugerbillede for Torben Nielsen
Torben Nielsen

Viden, og ikke penge, burde være menneskets fundamentale drivkraft. Givet tid og sted, er onlineuddannelse nok bedste bud.

Har så lige set på udbuddet fra KU. Det er i universitetsregi pladderkurser: "No background is required; all are welcome!".

Morten Lind, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Med onlineundervisning risikerer man også at en enkelt underviser fejlinformerer eller indoktrinerer mange flere studerende på een gang.

Fagre nye verden. ;-)
_____

Når det er sagt, så er ideen med at bruge onlineundervisningen som et supplement nærmere end som den eneste form for undervisning, nok en fornuftig ide.
Jeg ved det er et prækært emne, og mange er imod,
men nu skriver jeg det alligevel:
Mennesket er (også) et socialt væsen.

Morten Lind, Lilli Wendt, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Tak, Steen Ingvard Nielsen, det står mig klart, hvorfor "forvaret" er det rigtige - og selvfølgelig rent faktisk meningsfulde.
Det er så netop ikke tilfældet, når det kommer til udviklingen indenfor universiteter, hvor man tror, at effektivitet er noget at stræbe efter, men hvor grundighed og kun grundighed er det, der giver mening. Det kan være fint, at man kan genhøre en forelæsning eller debat; men selve fordybelsen kræver tid for at synke ind, det er en langsom fordøjelsesproces.
Man kan sammenligne det med den tid, en sanger skal bruge for at lære et parti - det kræver op imod et års træning (ikke konstant, men nok næsten dagligt, som hovedregel) at vænne stemmen til kravene i et givet partitur.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Det er fremmedgørende. Ingen tvivl om det. Det siger jo sig selv at man ingen kontakt har med andre menensker når man sidder og lurer i cigarettågerne derhjemme på kvisten foran skærmen.

Man kan også tænke over hvorfor man i denne tid fokuserer så meget på børns indlæringsevne i forbindelse med bevægelse og leg. Mon ikke det samme gælder for voksne? Vi lærer når vi har kontakt, er i vigør og udøver praktisk erfaring.

Skal sparepolitik nu vende op mog ned på årtiers resultater?

Martin Madsen, Troels Brøgger og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

Universiteter er institutioner, der blåstempler sine studerendes meritter. Det giver status i samfundet. Dette foregår ikke ved online kurser, så det bliver spændende at se, hvordan studerende i udviklingslande finder på at bevise deres kompetencer - jeg gætter på, at det bliver langt mere direkte end papirer og stempler!

Coursera og EdX er lavet for, at undervisning kan nå længere ud, for at bryde klasseskel både i det amerikanske samfund og globalt set. Og self. fordi viden skal være fri og ikke koster noget at dele (digitalt). I mindet af Aaron Schwartz håber jeg, at alle vil tage til sig: Det er umoralsk at ligge inde med viden, som andre har behov for og IKKE dele det med dem.

Teknologi-samfundet betyder, at der er større efterspørgsel på viden, og det man kan betragte som "almen" viden langsomt flyttes i retning af årelange uddannelser.. men jeg håber ikke, at disse almene online udbud går hen og omdanner uddannelser til enkeltmands færdigretter. Mikrobølgeovnsmad kunne naivt set betragtes som "smart", men målet bør være, at alle kan finde ud af at lave lækker mad og har ressourcerne til det... og spiser sammen.

Mange af udlægningerne af online kurser er også for pessimistiske og mangler at tage højde for, at studerende sagtens kan interagere online. F.eks. er en af de spændende tiltag på EdX, at et hold viderefører en kursus-wiki til det næste hold og samarbejder om den viden, som findes på kursus-bloggen. For så vidt de studerende kan organisere sig online, kan de også skabe et spændende læringsforum -- ganske som universiteter allerede har frigjort undervisningsressourcer ved at lukrere på gruppearbejdsmetoder.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Som efteruddannelse kan det være et særdeles godt supplement. Har selv taget et online 3 måneders kursus, hvor der blev afholdt 3 forelæsnings/workshop dage i perioden som støtte, og jeg syntes det var både effektivt og sjovt, særligt da der var nogle virkelig dygtige forelæsere i de 3 dage og nogle meget engagerede deltagere. Det kræver dog en del disciplin, men hvis kurset er veltilrettelagt, så kører det. De digitale forums for deltagerne kom dog aldrig rigtig til at fungere. Det var for vanskeligt, når vi kun mødtes personligt de 3 dage, så selv om intentionerne var gode og der blev lagt gode debatemner op, så gled debatten ud i sandet...

Men, når det er sagt, så tror jeg ikke umiddelbart, at fjernundervisning er lykken for mennesker, som ikke er vant til selvstændig "bogfordybelse". For det er jo lidt ensomt og man kan let savne noget sparring undervejs. Måske skal man være ret auditiv af natur for virkeligt at kunne trives med det.

Vi er jo alle forskellige, og vi lærer på forskellig måde. Derfor er det også vigtigt, at uddannelsessystemet har mange forskellige tilbud. Det nytter f.eks. ikke noget, at sætte meget ekstroverte mennesker til at boge den alene på deres flade bagdel, for de lærer nu engang bedst ved at være i spil med andre mennesker.

Så min anbefaling er klart, at som et supplement til efteruddannelse kan det være OK, men helt generelt, så er der ikke noget, der kan måle sig med direkte lærer-undervisning, hvor læreren kan fin-tune sin undervisning i forhold til holdets sammensætning og behov.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

@benjamin bach - jeg er enig i dine betragtninger om at viden skal være frit tilgængeligt.

"Coursera og EdX er lavet for, at undervisning kan nå længere ud, for at bryde klasseskel både i det amerikanske samfund og globalt set. Og self. fordi viden skal være fri og ikke koster noget at dele (digitalt). I mindet af Aaron Schwartz håber jeg, at alle vil tage til sig: Det er umoralsk at ligge inde med viden, som andre har behov for og IKKE dele det med dem."

Jeg tror dog, at du lige skal tjekke Coursera en ekstra gang - der er et spinoff firma fra Stanford og ikke en non-profit organisation (det samme med Udacity) - de bliver også kritiseret for netop ikke at gøre viden tilgængelig f.eks. at kunne remixe ressourcer eller gøre dem tilgængelige under Creative Commons licens.

Som nogle skriver, så er der godt eksempler på, at MOOCs også tillader interaktion, knowledge building, peer-learning osv. men det er her det begynder at bliver dyrt, svært og hårdt for underviserne og mindre øko rentabelt fra inst side

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

"Debatten om netundervisning er polariseret – med maskinstormere i den ene lejr og fremskridtsforherligere i den anden", står der i underrubrikken.

Men at man har forbehold eller giver udtryk for en vis skepsis, gør nu ikke automatisk én til 'maskinstormer'. Lige så lidt, som det gør én til 'fremskridtsforherliger', at man stiller sig positivt an. Hvilket så heller ikke er formuleringer, der findes i artiklen. Det er vist mest herværende redaktør, der forsøger sig med en 'polarisering'?

Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jeg tager selv Coursera-kurser, og de er glimrende. Men foreløbig er de ingen erstatning for "rigtig" undervisning, fordi de stadig er begrænsede i omfang. Gerne til et sted mellem 6 og 12 uger. Og de indgår ikke i et længere pensum.

De to kurser jeg har taget, har heller ikke været særlig "tunge", idet vi ikke har skullet læse noget videre materiale (de vil nok ikke kræve at folk skal købe bøger), men næsten udelukkende får viden ind ved hjælp af online forelæsninger. Der er lidt praktisk arbejde med teorien, men dette er heller ikke omfattende, så jeg er bange for, at den forelæste viden ikke bider sig fast, som den normalt gør med praktisk erfaring.

Jeg håber at Coursera opdaterer platformen så det er muligt at lave mere praktisk arbejde. Gennem peer-review funktionaliteten, som de allerede har installeret, er der faktisk allerede nogle muligheder, uden at lærer-teamet bliver druknet i materiale. Men efter min mening har eleverne også brug for feedback fra folk dygtigere end dem selv (læreren/lærerne tilknyttet f.eks.), så det er ikke nok med peer-review efter min mening, selvom det giver noget værdi at læse andres ideer og få andres syn på din egen tænken.

Coursera har helt klart værdi, men man skal ikke forvente at komme derfra som ekspert efter 6-12 uger.
For at noget som Coursera kan blive en seriøs udfordrer, så skal man kunne tage et længere forløb og der skal være seriøse læse-pensum, og det vil stille krav til enten at frigive bøger eller kræve at kursusdeltagerne køber dem. Forelæsningerne er glimrende, men ikke nok i sig selv. Endnu.

Brugerbillede for J. A. Hansen

Det er jo ikke ligefrem en imponerende række af kurser KU har lagt op.
Det er stort set, som alle de andre kurser på coursera.org, blot en lille fag element del, så hvis det er på det spinkle grundlag, at man vil lave erfaringer som man sidenhen kan konkludere på, så giver svaret sig selv på forhånd.

KU bør seriøst forsøge at ligge en hel eller flere BA op, og målrette dem til det danske markedet.
Det de har nu er for alt for tyndt, og er heller ikke gratis.
http://aabentuniversitet.hum.ku.dk/aktuellekurser/fjernundervisning/

VUC kan finde ud af det, og university college
http://ucsj.dk/uddannelser/e-laering-det-fleksible-studie/
Har hele uddandelser med få månedlig mødedage.

Det samme vil man kunne gennemfører på KU og andre universiteter, men det er tydligt at de holder på guldet, og ikke er interesseret i alt for meget online undervisning, selvom det utvivlsomt vil værre en billigere måde at masse uddanne mange med optaget forlæsninger og diskussions hjemmesider hvor spørgsmål og svarene
kan ligge online i årevis.

Hvis regeringen virkelig mener at langt flere skal have en lang uddandelse, så er gratis fjernundervisning på universitets plan en god måde at få flere til at tage en lang uddandelse.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, online undervisning kan aldrig blive et alternativ til regulære studier, J. A. Hansen. Og erfaringerne fra VUC siger nøjagtigt det (jeg har lidt erfaring dermed).
Det lyder i øvrigt som om coursera svarer til "Åbent Universitet" på nettet eller http://www.folkeuniversitetet.dk/

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Oplagt, med en fornuftigt tilrettelæggelse-hvor langt er man kommet i relation til folkeskolen og gymnasiet? (Især i disse dage!)
Fremskridt i de rigtige doser og fremmedgørende, hvis det overdrives.
Iøvrigt er der jo undervisningspligt og ikke skolepligt, så hvorfor ikke?

Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

@Thomas Ryberg

Jeg tror dog, at du lige skal tjekke Coursera en ekstra gang - der er et spinoff firma fra Stanford og ikke en non-profit organisation

Enig med dig i, at der ikke er nogle frie licenser på kurserne (mig bekendt). Men Coursera er en almenyttig stiftelse, der får viden fra universiteterne og penge fra privaten. Det er korrekt, at de har en forretningsmodel, som skal trække penge ind vha. kapitalistisk logik, men de har endnu ikke skabt nogen omsætning -- så de er jo en rigtig typisk moderne internet-virksomhed :) [1] [2]

Brugerbillede for Ole Chemnitz Larsen
Ole Chemnitz Larsen

Ubegrænsede muligheder

og ubegrænsede muligheder for at spare,

herunder eksempelvis transport.

Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

@J.A. Hansen - tror nu ikke det er noget med at holde på guldet :) men måske der også ligger en tanke om, at der skal mere til en uddannelse end blot af løbe igennem nogle materialer og forelæsninger (og som regel er forelæsningerne ikke det de studerende lærer mest af) - der skal skrives opgaver, laves øvelser, der skal gives feedback, der skal diskuteres, skrives projekter etc. etc. og det er også alt sammen noget, der tager tid for undervisere (og studerende), og det er heller ikke bare lige sådan at replikere online eller i hvert fald skal man ikke nødvendigvis forvente, at det er billigere. Men online uddannelse har nogle klare fordele for mange, og det kan også gøres så det fungerer rigtig godt og folk er tilfredse - men det kræver en masse fra både undervisere og studerende.

Kristian Rikard, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

@Benjamin Bach - hvor ser du, at de er en almennyttig stiftelse? Det kan jeg ikke umiddelbart læse ud af hverken Wikipedia eller deres egen side - er der noget jeg overser?

Og enig - ligesom andre Silicon Valley startups lever de af venture kapital og det bliver spændende at se, hvad deres forretningsmodel bliver - de har vist flere ting i spil :-)

Brugerbillede for Dennis Berg

De tilbyder allerede et officielt certifikat som koster penge. Det er frivilligt om man vil have dette eller nøjes med den gratis standard-udgave.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Jeg deltager i DTU's matB til A via fjernundervisning. Vi startede 11 og er nu fire tilbage.Jeg har stort udbytte af undervisningen, for der er tid og plads til de fire elever, og jeg sparer mange transporttimer på den konto. MAtematik egner sig til fjernundervisning, da der er tale om fastlagt stof, der skal indlæres for dernæst at blive øvet som veldefinerede opgaver.
Fjernundervisningen kræver en motiveret elev, der selv forbereder sig, og selvstyret afleverer opgaver.
At tro at fjernundervisning er en økonomisk fordel, må være optimistisk. I ovennævnte eksempel er vi blot fire elever til en underviser, og det slår ikke et auditorium.
Fjernundervisning giver os mulighed for at bruge tid sammen uanset hvor vi er, men de økonomiske udfordringer med uddannelse forbliver intakte.
For den unge mand eller kvinde, der vokser op langt fra universitetet er det et ubetinget gode.
For den nysgerrige er Open Course Ware en himmelsendt gave. Se fx. Walter Lewin fra MIT forklare fysik samt regnbuens farver. Det er godt. (find selv link på Youtube - hvis du kan det er du klar til fjernundervisning)

Med venlig hilsen
Lennart

Claus Sønderkøge, Kristian Rikard, Torben Nielsen, Niels P Sønderskov og Thomas Ryberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

@Thomas Ryberg, der står, at det er et "social entrepreneurship" i den allerførste linje på Courseras About-side. Det skulle meget gerne være juridisk forpligtende at kalde sig selv den slags.

Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

@Benjamin Bach - det kan være du har ret, men jeg tror nu ikke der følger nogle juridiske forpligtelser med i at kalde sig det - så skulle det være non-profit, not-for-profit eller noget. Jeg kan ikke lige umiddelbart set nogle steder, at 'social entrepreneurship company' er en betegnelse, der afkræver noget juridisk eller giver nogle bestemte fordele (tax-exemption etc.) - men har kun lige hurtigt googlet det - så jeg kan meget vel tage fejl.

Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Den gode gamle forelæsning kan godt bredes ud til masserne, og den gode af slagsen kan være inspirerende. Men det er misforstået, at tro, det har noget særligt med uddannelse at gøre.

En kandidatgrad fx afsluttes med et speciale, og for at nå til at præstere det med en rimelig karakter, kræves først og fremmest læsning af en stor mængde international litteratur indenfor det valgte område, og en hel del øvelse i at foretage empiriske undersøgelser selv og skrive afhandlinger.

Brugerbillede for Anders Sigsgaard Skov
Anders Sigsgaard Skov

Det er som om bibliotekerne ikke har været opfundet. Altså, viden er temmelig nem at skaffe sig. Hvis man gider.
Sagen er at det er pisseirritererende at studere. Ny viden kræver netop at gammel viden bliver forstyrret, og det er ikke spor behageligt. Et fællesskab hvor man dels kan øffe sammen om det umulige i projektet, dels kan lære af hinandens fejl, det er afgørende. Virtuelle fællesskaber er der ikke noget ondt i, men hidtil er det ikke dem der er stærkest. Det kan selvfølgelig ændre sig. De tekniske midler er ved at være alment udbredt, men vores evne til at knytte an til ukendte Facebook-venner-look-alikes er endnu ikke udviklet. Så den store 'hindring' for onlineundervisning er vores psykologiske barriere mod for alvor at knytte os til et virtuelt fællesskab.

Brugerbillede for Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov

Nej Anders, bibliotekerne er ikke glemt. Ingen længere videregående uddannelser lader sig gøre uden forskningsbibliotekerne uden hvilke man skulle købe sig frem til et par hundrede artikler for hvert arbejde på vejen.

Folkebibliotekerne er ved at udvikle sig til underholdningscentraler, men der er også guldkorn at finde: For nylig opdagede jeg, at det var muligt at bestille stort set en hvilken som helst videnskabelig artikel. Jeg ville helst have haft dem elektronisk, og det kunne desværre ikke lade sig gøre. Men det lokale bibliotek skrev skam nogle stykker ud og sendte dem med posten!

Torben Nielsen, Kristian Rikard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jeg er ikke sikker på, Niels P. Sønderskov, om du ikke ville have kunnet låne de pgl. artikler elektronisk fra Det Kgl. Bibliotek eller Statsbiblioteket.

Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Jeg er grøn af misundelse over de muligheder studerende har i dag med forelæsninger på nettet osv. Man kan sidde hjemme i sin bløde lænestol, og blive undervist af nogle af verdens førende forskere fra de bedste Universiteter i verden på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Lennart Kampmann nævner selv Walter Lewin fra MIT. Havde jeg haft mulighed for at følge hans fremragende forelæsninger som studerende i 90'erne, havde jeg ikke mødt op til nogle (eller meget få) af forelæsningerne på DTU....Ps. Open Course Ware er ikke kun for studerende men en glimrende måde at holde tingene ved lige på ...

Thomas Ryberg, Torben Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach
Benjamin Bach

@Thomas Ryberg. Du har ret, måske har de fundet på et uforpligtende spin-off af "social enterprise". Så nu har jeg skrevet til dem.

Brugerbillede for Georg Christensen
Georg Christensen

Online undervisning, er simpelthen, muligheden for alle "dem", som normalt ikke har muligheden.

En undervisning, hvor "målet" er diffineret, og koncentrationen om målet og vejen dertil, er overladt til "enkelt individet". Et gigantisk spring ud i en "fremtid",hvor fortiden,tilhører grundlaget, og nutiden tilhører "viden om", for som "mål", at virke som et nyt grundlag for "fremtiden", hvor "ALLE" får muligheden for at være med.

Om undervisningen foregår i arbejdstiden eller fritiden er ligegyltig. Den bør bare være "gratis", på ingen måde privatiseres, men "samfundsbetalt".

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Torben Nielsen

Jeg er faktisk enig i dit udsagn, og som du kan se er der et kraftigt frafald på netop det kursus jeg deltager i. Jeg kan dog ikke konkludere noget ud fra de tal, da jeg ikke kender frafaldets årsag.

Fjernundervisningen passer godt til mig og min situation, hvilket igen peger på at det er et fint supplement til allerede eksisterende undervisningsmetoder.

Jeg har også set skatkammeret på ocw, men har brug for certificeringen med godkendt dansk udprøvning på A-niveau, så derfor gsk-løsningen.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Problemet er nok, at der allerede lægges op til mere namedropping og oplevelse af verden fra en lænestol end det knofedt og lange dage (og aftener) på læsesale og ved skriveborde.

Brugerbillede for Thomas Ryberg
Thomas Ryberg

@ulrik mortensen Ja, man skal faktisk ikke forklejne, at der er store muligheder i dag, og som Torben Nielsen skriver er der jo f.eks. OCW initiativet (som er nogle år gammelt), der er Wikiversity, Openlearn.ac.uk, oercommons.org etc. etc.

Når jeg kan blive lidt træt ved MOOC begrebet hænger det mere sammen med, at det bliver behandlet som om, online læring lige er opfundet, og jeg synes lidt at hypet lader til at hænge sammen med hvor dygtige MOOC-firmaerne er til at få formidlet dette til presse, samt selvfølgelig de bølger de giver når Harvard og de andre piger gør et eller andet. Der har siden, i hvert fald midten af firserne, været forsøg med online læring på universiteterne, der er hele online masters, open universities over hele verden etc. og der har været lavet kurser mange år tidligere, som med mere enkle teknologier har været *it-pædagogisk* mere innovative.

Men det ændrer ikke på, at det kan give en masse spændende muligheder - men mange af dem har været der i mange år - bare under radaren.

I øvrigt kan man læse lidt om MOOC completion rates her:

http://www.katyjordan.com/MOOCproject.html

http://mfeldstein.com/insight-on-mooc-student-types-from-eli-focus-session/

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er svært at forestille sig noget, der vil kunne skabe akademiske a- og b-hold med større sikkerhed, for langt væsentligere end forelæsninger og opgaveafleveringer er den socialisation, der foregår i forhold til et fag. Det er - som alle burde vide - netværk og udveksling af synspunkter, der beriger og udvikler akademisk indsigt, ikke isolerede individer foran en skærm. Beklager. Det kan være fint nok at bringe indsigt ud til folk, der har brug for at sætte sig ind i noget, men den direkte fysiske kontakt kan ikke undervurderes. Men vi bliver selvfølgelig klogere på det, når vi foretager eksperimenterne.

Brugerbillede for Luka Dalum

Jeg synes det er dybt misforstået, når man siger at MOOC bliver fjerngørende og medfører mindre fordybelse og overfladisk refleksion: Jeg har selv taget en række kurser ved siden af mit snart afsluttede kandidatstudie, og Coursera er en glimrende platform til at tage et dyk ned i nyt stof. De har både kurser, der går meget i dybden med specifikke teorier og metoder, samt andre af mere bredpenslet karakter. Og forelæsningerne kan man jo se med studiekammerater eller andre interesserede, hvis ikke de indbyggede quizzes og opgaver medfører den nødvendige forståelse og refleksion

Det eneste 'skræmmende' i min optik er, at dem, der brænder for at blive klogere, nu har muligheden for at udvikle sig endnu hurtigere end tidligere. Der er ingen undskyldning, og 1. klasses forelæsningerne kan ses 24 timer i døgnet: du har aldrig fri. Hvis ikke alle de mellem gode studerende følger trop, opstår der derfor hurtigt en elite som giver andre universitetsstuderende baghjul. Om dét er et problem, er en helt anden diskussion.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Luka Dalum, du overser, at det store problem med tidens akademikere- ikke så meget de naturvidenskabelige, der i det mindste er forpligtet på forsøg - er, at de snarere er efterplaprere af andres modeller og teorier, som de applicerer på problemstillinger, fremfor selvstændigt tænkende og bidragende. Der er for meget funktionær og for lidt skønånd.

Brugerbillede for Morten Dreyer
Morten Dreyer

Med Den nye Eu dom hvor alle i EU har ret til SU, hvis de optages på en uddannelse i Danmark, rejses der et problem.

Det kan vel blive lidt halvdyrt, hvis mange studerende skal have SU, alt imens de sidder på stranden på Kreta med deres bærbare i skødet.

Brugerbillede for Morten Dreyer
Morten Dreyer

Med Den nye Eu dom hvor alle i EU har ret til SU, hvis de optages på en uddannelse i Danmark, rejses der et problem.

Det kan vel blive lidt halvdyrt, hvis mange studerende skal have SU, alt imens de sidder på stranden på Kreta med deres bærbare i skødet.

Brugerbillede for Claus Sønderkøge
Claus Sønderkøge

Det har vi ventet på i mange år. Det er en skandale at danske universiteter har haltet så langt bagefter den internationale trend vedr. fjernundervisning. Det har været et fagforeningsspørgsmål som der åbenbart er brudt igennem i forhold til.

Det betyder bl.a. at unge her på Mors fremover kan blive her og tage deres uddannelse. Helt på samme måde som unge født i storbyerne altid har kunnet. Så dette er hjælpen til 'den rådne banan' som ingen politiker har haft nosser til at tilbyde.

Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark

Brugerbillede for Luka Dalum

@Peter Hansen hvilket belæg har du for, at studerende ikke er i stand til at reflektere over en forelæsning, de har set hjemme i arbejdsværelset? Hvordan ved du, at de ikke bruger dem til at finde på nye idéer og udvikle egne teorier?

Sider