Læsetid: 4 min.

Ordførere: Pinligt, nedslående, kritisabelt

Nok er partiernes retsordførere uenige om forslaget til den nye offentlighedslov, men på tværs af partiskel er de enige om at kritisere ministeriernes lange svartider i sager om aktindsigt, som Information har dokumenteret
17. april 2013

Fra Dansk Folkeparti hen over den brede politiske midte med regeringen og ud til Enhedslisten er retsordførerne for en gangs skyld enige om en sag: Det er kritisabelt, at 60 pct. af de 936 sager, der indgår i undersøgelsen, ikke er besvaret inden for den frist, som Folketinget har fastsat.

Både i den gældende offentlighedslov og regeringens forslag til en ny lov gælder det, at fristen kun kan fraviges i særlige sager. Men som Informations gennemgang i går viste, så er der betydelig forskel på, hvordan ministerierne overholder lovgivningens frist. Et af de ministerier, der klarer sig dårligt, er Justitsministeriet, der har udarbejdet forslaget til den nye offentlighedslov.

Ministeriernes svartider er ikke tidligere undersøgt, heller ikke af den Offentlighedskommission, der efter syv års arbejde i 2009 fremlagde forslag til en ny offentlighedslov. Derfor er det ny viden for de politikere, der forhandler den ny offentlighedslov.

»Det lyder mærkeligt, hvis 60 pct. af alle sager er så komplicerede, at de trækker ud,« siger Retsudvalgets formand, Karina Dehnhardt Lorentzen (SF).

»Fristerne skal overholdes. Naturligvis kan der være enkelte sager, hvor det springer, men statistikken er ikke tilfredsstillende,« lyder det tilsvarende fra udvalgets næstformand, Tom Behnke (K).

»Det er nedslående. Det er langt værre, end jeg havde forventet,« konstaterer Jan E. Jørgensen (V).

»Embedsmændene må rette ind efter, at Folketinget har vedtaget en frist, og så skal den overholdes i langt de fleste sager,« er meldingen fra retsordføreren for Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen.

»Det er kritisabelt. Ingen tvivl om, at det er jeg ikke stolt over,« bemærker de radikales Jeppe Mikkelsen.

»Det er pinligt, at det ministerium, der har offentlighedsloven som sit eget resortområde, selv har meget svært ved at folde det ud i praksis,« lyder kritikken fra Pernille Skipper (EL).

How low can you go?

Regeringens forslag til en ny offentlighedslov strammer fristen for behandlinger af aktindsigt fra 10 dage til syv arbejdsdage. Flere af de ordførere, der står bag L 144, erkender, at det kan være problematisk, når så mange sager i dag ikke besvares inden for 10 dages fristen.

»Jeg kan godt se, det kan blive svært at overholde en frist på syv arbejdsdage, når der er så store problemer med at at holde en 10 dages-frist,« siger Karina Dehnhardt Lorentzen.

Jan E. Jørgensen er enig: »Det nytter ikke, at vi politikere fastsætter, at det skal gå så hurtigt med aktindsigter, hvis det så ikke bliver overholdt, men det forudsætter, at man virkelig anstrenger sig.«

Han understreger, at når flere ministerier »klarer testen«, som han udtrykker det, så er fristen ikke for kort. Han peger på Økonomi- og Erhvervsministeriet i Informations gennemgang, hvor 71 pct. af ministeriets aktindsigtssager blev besvaret inden for fristen, og kun tre pct. trak ud længere end en måned: »Sådan burde det se ud for alle ministerier. Der skal i hvert fald være pænt mere end halvdelen af sagerne, der klares inden for 10 dages-fristen.« Pia Adelsteen sætter ambitionen højere. Hun mener, at 98 pct. af alle sagerne må besvares inden for fristen, uanset om den er på 10 dage eller syv arbejdsdage: »Embedsmændene må have en forkert opfattelse af, hvor mange sager der skal være specielle og kan undtages fra fristen. Der burde ikke være den elastik i loven. Jeg forstår ikke, hvorfor man overhovedet har en frist, hvis man ikke overholder den.«

Karina Dehnhardt Lorentzen vil ikke selv sætte tal på, hvor mange sager der skal besvares inden for fristen: »Det er svært, men når Offentlighedskommissionen har vurderet af, at fristen skal sættes til syv arbejdsdage, så bør det ikke være hovedparten af sagerne, der ikke følger hovedreglen. Især ikke når den nye frist på syv arbejdsdage præsenteres som en af forbedringerne i lovforslaget,« som hun udtrykker det.

Heller ikke Jeppe Mikkelsen tør binde an med et bud på, hvor mange sager der skal besvares inden fristens udløb: »Mit indtryk er, at det skulle være en undtagelse, at sager ikke blev besvaret inden for fristen, men det viser sig i stedet at være hovedreglen.«

Pernille Skipper ser de dokumenterede lange svartider i lyset af endnu et element i regeringens forslag til en ny offentlighedslov, nemlig at myndigheder kan afvise andre aktindsigter end pressens, hvis det vil kræve mere end tre dages arbejde fra forvaltningen at svare på dem.

»Det gør det vigtigt at spørge detaljeret, fordi Justitsministeriets svar under lovforløbet kommer til at være retningsgivende for, hvordan loven senere skal fortolkes,« siger hunog tilføjer:»Nu må det være en politisk opgave for Morten Bødskov at svare på, hvordan en frist på syv arbejdsdage kan overholdes, når så mange sager i dag trækker ud over 10 dage.«

Både Jan E. Jørgensen og Pernille Skipper vil stille spørgsmål til justitsministeren på baggrund af Informations gennemgang. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Julie Skovsby (S) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

I eftermiddag arrangerer Folketingets Retsudvalg høring om forslaget til ny offentlighedslov, og på fredag er der frist for at stille spørgsmål til justitsministeren før betænkningen.

Foreløbig er der stillet 77 spørgsmål til L 144, men på dagen til Folketingets høring har Morten Bødskov kun besvaret fire af spørgsmålene.

Journal: Offentlighedsloven er en mundkurv til vagthunden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Endnu et eksempel - se dog at få trukket det lovforslag tilbage, når ingen rigtig har viden om dens konsekvenser.

PS: Det virker ellers lidt "sjovt", at politikerne er forbavsede over denne lange svartid. Har politikerne ikke læst aviser mv. tidligere.

Kurt Loftkjær

Ingen strafmulighed

Artikelrækken om ministeriers manglende lyst til at besvare aktindsigter inden for lovens tidsfrist, giver anledning til at påpege, at ulovligheder i forhold til Offentlighedsloven og herunder manglende efterlevelse af tidsfrister kan ikke straffes. Muligheden blev fjernet ved en tidligere revision af loven. Begrundelsen var, at muligheden ikke blev brugt.

Den eneste sanktionsmulighed er Folketingets Ombudsmands såkaldte udtalelser, som har meget en meget begrænset betydning. For det første er respekten for Ombudsmanden meget lille i i stadigt mere forrået demokrati, der i stigende grad styres af en hær af spindoktorer. Og selv om der fremkommer en udtalelse fra Ombudsmanden, så vil den uden undtagelse ikke fremme overholdelse at tidsfrister, pga. lang sagsbehandlingstid. Et faktum som også udnyttes af de danske myndigheder. Og ofte slipper synderen for kritik, fordi der er opstået en procedure med, at myndighederne beklager, hvorefter Ombudsmanden tager beklagelsen til efterretning og undlader kritik.

Borgere og presse som ikke får deres aktindsigt inden for tidsfristens grænser har egentlig kun mulighed for at udstille ulovlighederne via pressen. Men her viser Informations artikel, at det kan blive en uendelighed af udstillinger, som i sidste ende mister sin betydning.

Der er kun en vej frem og det er genindførsel af strafsanktioner mod de ansvarlige!

Åbenhedskomitéen/ v. Kurt Loftkjær

Sune Olsen, Niels Mosbak, Anders Feder, lars abildgaard, Anders Reinholdt og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Støt underskriftindsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov"

På netsiden http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov er der en borger, Susanne Jespersen, som har startet en underskriftindsamling mod det fremlagte lovforslag til ny Offentlighedslov. Jeg kan anbefale, at man støtter underskriftindsamlingen.

Netop nu d. 17. april 2013 kl. 8.00 er der på 8 dage indsamlet 43.095 underskrifter, hvilket må siges at være et overraskende stort antal for et umiddelbart meget abstrakt emne for mange.

Niels Mosbak, lars abildgaard, Jacob Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Kan man ikke indfoere lidt oekonomi her?

Hvis nu den der soeger aktinsigt skulle betale et beloeb f.eks. 20. kr. per A4 side for aktindsigt, som saa reduceres med 10 pct om dagen, saa ville det maaske laegge en daemper paa Ekstrabladet og faa sat ministerierne lidt op i omdrejninger?

Dette er ikke blot lovsjusk, men er også et alvorlig indgreb mod det åbne danske demokrati.

Men ligesom med vejret, taler mange om det, men ingen gør noget alvorligt ved det. Det gælder også de politiske beslutningstagere udenfor regeringen, hvoraf de fleste nok egentlig ikke ønsker at ændre noget som helst.

Endnu et "bevis" på at den herskende embedsmandsklasse styrer landet.
Politikerne må vågne op efter søvnen i baronens seng og be` Pernillerne hjælpe med krabasken overfor djøf-baronerne.

Henning Kjær

Problemet med lange ventetider på aktindsigt er ikke "ministerier" men ministre. Ministrene er konger i deres ministerier, og som vi har set og hørt i Tamilsagen, statsløsesagen og Hjort Frederiksens lovovertrædelser, så er embedsmænd parate til/tvunget til at bryde loven på (uklar) ordre fra deres minister. Hvis en minister ikke finder aktindsigt vigtigt, kommer det til at vente, måske fordi mange aktindsigtspapirer skal gennemlæses inden slippes ud i offentligheden.

Et yderligere demokratiproblem er at betænkningen, 2 bind på henholdsvis 679 og 610 sider, ikke kan forventes læst af borgerne i almindelighed.

Derfor må det være et ubetinget krav at borgerne kan stole på den politisk behandling.

Jeg citerer om ministerbetjening:

6.4.2.3. Den politiske ministerbetjening
Som nævnt er der efter kommissionens opfattelse et behov for at sikre en fortrolighedssfære
i forhold til det, der kan betegnes den politiske ministerbetjening.
Det er kommissionens opfattelse, at det er vanskeligt at fastsætte mere præcise
kriterier for afgrænsningen af på den ene side den politiske ministerbetjening
og på den anden side ”den almindelige” ministerbetjening.
Som eksempler på opgaver, der er omfattet af udtrykket ”den politiske ministerbetjening”, kan dog – med udgangspunkt i ministerens rolle som regeringsmedlem – bl.a. nævnes embedsværkets rådgivning af ministeren om mulige politiske problemer i en sag samt løsningen heraf, embedsværkets bistand
i forbindelse med forberedelse af forhandlinger med f.eks. andre ministerier
eller oppositionen, embedsværkets udarbejdelse af lovforslag og besvarelse af
folketingsspørgsmål, embedsværkets bistand i forbindelse med ministerens
deltagelse i et telefonisk eller ”fysisk” møde med andre ministre samt embedsværkets bistand til politiske udspil som ”policyoplæg”, reformprogrammer,
handlingsplaner og idékataloger......

Det taler vist for sig selv.