Læsetid 4 min.

Overvægtige børn er sunde og glade børn

Behandlingen af overvægtige børn er gennemsyret af samfundets forestillinger af dem som dovne og uvidende. Ph.d. Cup-vinder Ditte-Marie From har undersøgt den sundhedspædagogiske tilgang til overvægtige børn – der i værste tilfælde stigmatiserer børnenes forhold til deres krop
Ditte-Marie From måtte kæmpe med egne fordomme, da hun indledte sin forskning om overvægtige børn. Hun spurgte, om de havde venner – i stedet for at fokusere på, hvem der var deres venner udfra fordommen om, at de som tykke nok var ensomme.

Ditte-Marie From måtte kæmpe med egne fordomme, da hun indledte sin forskning om overvægtige børn. Hun spurgte, om de havde venner – i stedet for at fokusere på, hvem der var deres venner udfra fordommen om, at de som tykke nok var ensomme.

Tine Sletting
22. april 2013

»Godt! Så skal vi til fødselsdag. Hvad siger I til det?« Det er Birthe, underviseren, der stiller et veltænkt scenario op for et rum af fremmødte overvægtige børn mellem otte og 13 år og deres forældre. De er på livsstilskursus i den lokale kommune for at lære at leve sundt.

Børnene bryder ind med forskellige bud:

»Man kunne spise en grovbolle hjemmefra?« forslår en dydig dreng, mens en pige anbefaler, at man efter chips, sodavand og kage kan dyrke lidt ekstra motion.

En dreng bryder ind: »Man kunne blive hjemme?«

Birthe svarer: »Ja, det ville være det ultimativt sunde. Men det er ikke rigtig godt.«

Kurset var et af de mange steder, hvor Ditte-Marie From sad med og observerede, da hun over tre år samlede ind til sin ph.d.-afhandling De sunde overvægtige børn på Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier på Roskilde Universitet. Og denne situation, som Ditte-Marie From sad midt i, kendetegner den tilgang, samfundet har til overvægtige børn.

»Når underviseren fremstiller det ultimativt sunde som det at blive hjemme, så risikerer man at skubbe de overvægtige børn ud af et meget vigtigt socialt fællesskab,« siger Ditte-Marie From.

Hun har interviewet 39 kursusdeltagende, overvægtige børn og observeret livsstilskurser i forskellige danske kommuner. På baggrund af børnenes fortællinger om livet som overvægtig vurderer hun, at kurserne rammer ved siden af målet: »Kurserne rammer ved siden af, når de formidler viden, der enten er for avanceret og detaljeret i forhold til ernæring, eller når de gentager en basal viden om sundhed, som børnene allerede har.«

BMI, vægt og taljemål

Da amterne i 2007 blev nedlagt i forbindelse med den daværende regerings kommunalreform, overtog kommunerne ansvaret for sundheden blandt borgerne. Det er derfor i kommunalt regi, at de overvægtige børns selvhjælpskurser finder sted. Oftest kategoriseres kurserne som livsstilskurser, fordi man rent pædagogisk ikke har villet sende et signal om, at det kun handlede om at slanke sig:

»Men i praksis er der ingen forskel. Når kurset evalueres til slut, vejes børnene, og der måles BMI, taljemål og kondital. Først derefter bliver børnene spurgt, hvad de har lært. Det betyder, at det brede pædagogiske læringspotentiale går tabt, når der først og fremmest fokuseres på de kropslige parametre. Det medfører, at de børn, der afslutter kurset med begrænset eller intet vægttab, oplever deres kursusdeltagelse som en fiasko – til trods for at de har lært en masse nyt om sundhed,« siger Ditte-Marie From.

Man ser på de overvægtige børn på samme måde, som man ser på overvægtige voksne: som værende i risikozonen for at få alvorlige følgesygdomme og derved belaste samfundet, pointerer hun:

»Men det, man glemmer, er, at rigtig mange overvægtige børn ikke er syge. De er raske, aktive, glade og ofte meget bevidste børn.«

I bestræbelserne på at få dem på ret kurs kropsligt bevidstgør man dem om deres krop på en måde, som i sidste instans kan skabe et skadeligt selvbillede, påpeger Ditte-Marie From. Det kom konkret til udtryk på et af kurserne, hvor en mor fortalte, at hendes barn var blevet yderligere bevidst om sin krop igennem kurset. Og ikke på den positive måde.

»Før havde pigen gået til svømning med stor glæde, men pludselig ønskede hun ikke længere at vise sig med så lidt tøj på. På den måde kan kurserne få en kontraproduktiv effekt, nemlig at overvægtige børn, der før var aktive, nu holder op med at dyrke sport, fordi de har fået et negativt billede af deres krop. På den måde risikerer vi at knække selvværd i stedet for fedmekurver.«

Den typiske overvægtige

En anden af de opdagelser, Ditte-Marie From gjorde igennem sit ph.d.-studie, var, at tilgangen til og behandlingen af overvægtige børn er skabt på en forestilling om, at overvægt udvikler sig på grund af manglende viden og lyst til at spise godt og motionere.

»Vi forestiller os, at de overvægtige børn er ude af kontrol, ingen viden har og generelt klarer sig dårligt socialt,« forklarer Ditte-Marie From.

Først og fremmest forestiller vi os, at de bliver mobbet, påpeger hun og henviser til en hændelse på et af livsstilskurserne, hvor de voksne, mens børnene dyrkede motion, skulle diskutere, hvordan de som forældre håndterede mobning i hverdagen:

»Underviseren fortæller, at de skal tale om mobning. Forældrene får hurtigt drejet samtalen hen på noget andet, som de har mere behov for at vende. Men underviseren holder fast i, at det er mobning, der skal diskuteres. Til slut forklarer en forælder underviseren, at drilleri og mobning er to forskellige ting, og at hun generelt ikke oplever, at hendes barn har sociale problemer. Hvilket de øvrige forældre heller ikke oplevede, at deres børn havde.«

Ifølge Ditte-Marie From er underviseren her med til at reproducere en samfundsforventning til de overvægtige børn:

»De må da have sociale problemer, tænker vi.« Ditte-Marie From erkender, at hun i begyndelsen også selv var med til skabe stereotypen. Eksempelvis da hun i interviewsituationer med børnene indledte med spørgsmålet: »Har du nogen venner?«

»Selvfølgelig havde de venner, og gik straks i gang med at fortælle om dem. Jeg skulle i stedet have spurgt, hvem der var deres venner og ikke forvente, at de ikke havde nogen.«

Navnene på kursets deltagere er ændret i artiklen

Ph.d. Cup

Seneste artikler

  • Musikterapi afdækker udsatte familiers mønstre

    13. maj 2013
    Igennem sit skelsættende ph.d.-studie har Ph.D. Cup-vinder Stine Lindahl Jacobsen indset, at musikterapi er et neutralt værktøj, der kan forbedre kommunernes mulighed for at gennemskue, om et barn skal tvangsfjernes eller ej
  • En torsk er ikke bare en torsk

    8. maj 2013
    For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
  • En torsk er ikke bare en torsk

    8. maj 2013
    For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Mette Olesen
    Mette Olesen
  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen
    Niki Dan Berthelsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Peter Jensen, Henrik Klausen, Mette Olesen, Brian Pietersen, Heidi Larsen, Niki Dan Berthelsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Nic Pedersen

Jamen, du godeste.......en småangrende, eftertænksom sundhedsfascismetjener. Hvad man dog ikke kan opleve i vore dage.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Helle Winum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Winum

Vi får jo alle sammen hele tiden at vide, hvor forkerte vi er! - diverse professionelle medarbejdere eller offentlige kampagner gør det umuligt for os at overse. Normalbegrebet bliver smallere og smallere, Det går ud over os alle sammen. Dårligt selvværd, stress og depression er bare nogle af symptomerne. Men mest af alt går det ud over vores børn! Men hvordan skaffer vi os af med det overtag, som den 'viden' vi mere eller mindre modvilligt er blevet tvangsfodret med gennem hele vores liv, har over os? Jeg kan sku dårligt nok give mine børn en is på en varm sommerdag uden at få dårlig samvittighed (og stress?). og mine børn er ikke engang overvægtige!

Kristine Skøtt-Jensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

En af mine klassekammerater var tyk.
Sundhedsfascisme eller ej, så kan vi ikke komme uden om, at det blev et problem for ham.
Ganske vist var han både rask, aktiv og glad, da vi gik i folkeskolen. I gymnasiet gik det ham såmænd også nogenlunde. Han fik godt nok aldrig kysset en pige. Der var simpelthen ikke et tilstrækkeligt udvalg af piger i hans størrelse. Men ellers gik det ham da ret så udmærket.
Siden gik det ham imidlertid temmelig skidt.
Han fandt sig aldrig en kæreste. Han blev tiltagende immobil. Han fik tidligt diabetes II, og hans hjerte gav op før han fyldte 40.
Og hvad kan vi så lære af det?

Brugerbillede for Rune Lund

@Olaf Tehrani: Og hvad kan vi så lære af det?

At det 'demokratiske' fællesskab vi har opbygget ikke levner plads til alt for store afvigelser. At den 'inklusion' og 'rummelighed' som politikere slynger om sig i brede smil er tomme floskler. At det moderne krav om perfektion først og fremmest er kropsligt. At det nok er en god ide med flere gymnastiktimer i folkeskolen så sundhedsidealet, kropsbevidstheden og konkurrencementaltiten kan stoppes længere ned i halsen på de uforsvarlige unge mennesker.

Heidi Larsen, Peter Jensen, Jesper Wendt og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Ja jeg mener nu at fordommen i min drengetid hed. Smil dit fede svin, du er jo altid så glad. Mon ikke det var en fortvivlet overlevelsesstrategi at grine udadtil, men græde inden i.

Brugerbillede for Nick Mogensen
Nick Mogensen

Jeg var selv kraftig da gik i skole. Jeg spiste ikke ubetinget sundt, men jeg spiste hverken større mængder eller mere usundt end flere af mine åleslanke kammerater. Nu har jeg en fandenivoldskhed som afstivede mig, men det skabte med sikkerhed problemer i forhold til piger og den sociale anseelse i det hele taget. Den kæmpede jeg for. Måske har det sidenhen givet mig evnen til at kæmpe og stå ved - hvem ved? At jeg i dag har vendt skuden skyldes flere ting. Jeg har haft held, styrke og flid. Min bekymring er, at unge mennesker der ikke havde de samme forudsætninger som jeg, bliver stigmatiseret. Jeg har oplevet det selv - selvom jeg var bomstærk og kunne tale fanden et øre af. Men hvad med svagere, mere udsatte unge? Selvom de ikke nødvendigvis spiser mere, er de måske bygget mere kraftigt; deres forbrænding er simpelthen ringere og så fremdeles.

Det er skrækkeligt for et menneske at opleve, at blive podet med lav selvtillid pga. ydre omstændigheder, fx beklædning og fysiske omstændigheder, som en øget vægt.

Der er et gustent overlæg i meget "sundheds"-snak.

Karsten Aaen og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Nielsen
Bjarne Nielsen

I Danmark fokuserer man mere på udseende end på at leve sundt.

Man ser ned på dem, der vejer for meget, frem for at opmuntre hinanden til at leve sundere.

Nu sætter vi prisen ned på sodavand, som er noget af det mest usunde, børn udsættes for. Hver sodavand indeholder en sukkerskål med ernæring, der giver en kortvarig mæthed, men langvarige kalorier.

Supermarkederne er fulde af nemme og usunde kødretter, og der gøres intet for at gøre det nemmere at købe sund mad.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Så lad dog være med at hælde sodavand i ungen!
Der er vand i hanen og rigeligt med drikkelse, der er både billigere og sundere end sodavand.
Det kan sagtens gøres uden Big Mothers "hjælp". Vi er vel ikke for pokker ikke en befolkning af hjernedøde får?