Læsetid: 3 min.

Pressens minister svarer for sent på tre ud af fire aktindsigter

Ud af 234 aktindsigter, som Statsministeriet har modtaget i 2011 og 2012, er kun hver fjerde besvaret inden for offentlighedslovens frist. En anden fjerdedel har ministeriet været mere end to måneder om at besvare, og dermed placerer pressens ministerium sig i den tunge ende
Statsminister Helle Thorning Schmidt er også minister for pressen. Alligevel er Statsministeriet blandt de ministerier, der bruger længst tid på at besvare aktindsigter.

Claus Beck

30. april 2013

En af statsminister Helle Thorning-Schmidts mange opgaver er at være minister for pressen. Alligevel er Statsministeriet blandt de ministerier i Damark, der bruger længst tid på at besvare aktindsigter.

Det viser en gennemgang, som Information har foretaget på baggrund af oplysninger fra Statsministeriet om besvarelsen af i alt 234 aktindsigter, som er modtaget i 2011 og 2012.

Selv om der både i den gældende offentlighedslov og i regeringens forslag til ny offentlighedslov er en frist på 10 dage (i lovforslaget: syv arbejdsdage), så har Statsministeriet kun overholdt fristen i 26 procent af sagerne. Med andre ord har Statsministeriet i 74 procent af de 234 aktindsigter været længere tid om at svare end lovens tidsfrist. 60 begæringer om aktindsigter, svaren-de til 26 procent af samtlige sager, har ministeriet været længere tid end to måneder om at besvare.

Gennemgangen viser også, at 76 procent af samtlige aktindsigter kommer fra pressen, som ifølge offent-lighedsoven netop gennem aktindsigt skal have mulighed for at dække forvaltningens løbende sager.

Med så lange svartider placerer Statsministeriet sig i den tunge ende i forhold til de 12 andre ministerier, hvis svartider Information tidligere har gennemgået. Kun Erhvervsministeriet og Justitsministeriet har længere svartider end Statsministeriet. Ud af de 936 sager fra de 12 ministerier, som indgik i gennemgangen, var 60 procent ikke blevet besvaret inden for tidsfristen. At oplysninger om Statsministeriets svartider først kommer nu, hænger sammen med, at ministeriet har været mere end 11 uger om at besvare Informations aktindsigt i svartiderne.

Blandt de mange sager, som har trukket ud, har en enkelt været næsten to år undervejs. Det drejer sig om en aktindsigt fra februar 2011 »i den officielle danske undskyldning for tvangsforflyttelse af Thulebeboerne«. En anden langvarig sag er en aktindsigt i »lov om årspenge for Prinsesse Alexandra«. Den har Statsministe-riet været 11 måneder om at besvare. Men der er adskillige eksempler på, at pressen har måtte vente fem, seks eller endnu flere måneder på at få svar fra Statsministeriet.

Bevidst forhaling af svar?

Tidligere har en række jurister kritiseret de lange svartider. Forskningschef og pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, gav således udtryk for, at det burde være »95 procent af alle aktindsigter, der blev ekspederet inden for 10 dage«.

Offentlighedskommissionen arbejdede i syv år på at udarbejde et forslag til ny offentlighedslov, men kommissionen undersøgte ikke, hvor længe myndigheder er om at svare. Alligevel er Oluf Jørgensen ikke i tvivl om, at besvarelsen af visse sager med vilje trækkes i langdrag af embedsmændene:

»Det gør man, fordi det er bekvemt, og det hænger sammen med den lukkede embedsmandskultur, der stadig præger centraladministrationen,« som han sagde til Information.

Dagbladet Politikens graverchef John Hansen har ventet ni måneder på at få aktindsigt i to dokumenter fra Udenrigspolitisk Nævn vedrørende CIA-overflyvninger i Grønland.

»Jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at få ørenlyd for en historie. De lange svartider har ofte også den effekt, at den minister eller den afdelingschef, der i sin tid stod bag en handling, er kommet videre i systemet, og dermed fordamper ansvaret stille og roligt,« siger han.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Carsten Henrichsen mente, at »hvis behandlingen af en sag bevidst trækkes i langdrag for at undgå offentlig opmærksomhed, vil der være tale om en form for processuel magtfordrejning, der som sådan er ulovlig. Men det er naturligvis bevismæssige spørgsmål, som i praksis kan være nok så vanskelige at adressere, selv om meget lange sagsbehandlingstider måske for udeforstående kan give indtryk af, at der ligger usaglige motiver bag«.

Partiernes retsordførere var også enige om at kritisere de lange svartider, som gennemgangen viste.

»Fristerne skal overholdes,« mente Tom Behnke (K), mens Jan E. Jørgensen (V) kaldte resultatet for »nedslående«. Pernille Skipper (EL) fandt det »pinligt«, mens Jeppe Mikkelsen (RV) fandt det »kritisabelt«.

I en mail skriver juridisk kommitteret i Statsministeriet, Mohammad Ahsan, som en kommentar til de lange svartider:

»Statsministeriet bestræber sig naturligvis altid på at besvare aktindsigtsanmodninger så hurtigt som muligt og prioriterer helt generelt – såvel tidsmæssigt som kvalitetsmæssigt – behandlingen af aktindsigtssager højt. Når behandlingen trækker ud, skyldes det flere forhold. Dels det forhold at Statsministeriet årligt modtager mange aktindsigtsanmodninger, dels at en del af aktindsigtssagerne er meget omfangsrige og derfor ressourcekrævende at behandle.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Anders Feder
  • Bill Atkins
Heinrich R. Jørgensen, Anders Feder og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bach

@Mette Hansen, det var vel ca. de samme embedsmænd, der sad i Statsministeriet i 2010, så man må forvente, at de har ageret på ca. samme måde, med mindre de har opfundet nye sagsgange siden da.

Hvis problemet er politisk, dvs. at Thorning-Schmidt har søgt at forsinke aktindsigter, så hænger hele regeringen i en tynd tråd... eller... det gør den i forvejen...

Ole Chemnitz Larsen

"fordamper ansvar"

Ved at de ansvarlige personer ikke længere er i den ansvarlige enhed.

Er en meget udbredt praksis, når der er noget at komme efter.

Men det retlige ansvar består.

Heinrich R. Jørgensen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Folketingets Præsidium bør indskærpe, at ministrene naturligvis skal overholde lovgivningen. Hvad i alverden bilder de sig ind? Der er vist ved at udvikle sig en noget magtarrogant kultur blandt ministeriernes embedsmænd, ministrene og spindoktorerne...

Med venlig hilsen