Psykisk syge fastholdes i behandling

Behandlingssystemet er med til at gøre borgere med psykiske lidelser til storforbrugere af sundhedsydelser i stedet for at helbrede dem. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling af forsker og psykolog Morten Fenger, der blæser til kamp for et mere rummeligt samfund
’Den ene halvdel af os knokler som sindssyge, og den anden halvdel stresser, fordi vi er uden for arbejdsmarkedet. Vi må indrette samfundet mere rummeligt,’ siger Morten Fenger.

’Den ene halvdel af os knokler som sindssyge, og den anden halvdel stresser, fordi vi er uden for arbejdsmarkedet. Vi må indrette samfundet mere rummeligt,’ siger Morten Fenger.

Tine Sletting
15. april 2013
Delt 6 gange

Fordi Morten Fenger er en af vinderne i Informations ph.d. cup, er han en formiddag på besøg på Information for at blive interviewet om sit arbejde.

Mens vi henter den obligatoriske kaffe i kantinen, er det dog Morten Fenger, der interviewer mig. Er Information en stressende arbejdsplads? Er det blevet værre? Husker jeg mon at slappe af? Hvis ikke man sørger for somme tider at slappe af, glemmer man, hvordan man gør, forklarer han. Og så ender man måske med at blive en del af den voksende gruppe borgere med angst, depressioner eller spiseforstyrrelser, som årligt søger hjælp i sundhedssystemet.

Antallet af disse patienter har de seneste år været stigende. Mange tilbydes psykoterapeutisk behandling som kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og forskellige krops- og åndedrætsøvelser. Psykolog Morten Fenger undersøger i sin afhandling, om den psykoterapeutiske indsats virker. Om psykiatriens måde at give evidensbaseret behandling på også giver det mest hensigtsmæssige resultat – at gøre folk raske, funktionsduelige og uafhængige af sundhedsvæsenet:

»Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at vi skal tilbyde evidensbaseret behandling. Når man har været på hospitalet med et brækket ben, kan man ret hurtigt finde ud af, om de har sat det ordentligt sammen. Men det er sværere at undersøge virkningen af psykoterapeutisk behandling,« siger han.

Traditionelt har man undersøgt effekten af psykoterapeutisk behandling ved at spørge patienterne, hvordan de oplever deres ubehagssymptomer før, under og efter en behandling. Hvis tilstrækkelig mange patienter svarer, at de har fået det bedre, bliver konklusionen, at behandlingsformen virker.

»På den måde er der lavet tusindvis af artikler, som konkluderer, at psykoterapi har en gavnlig effekt. Problemet er, at forskningen er lavet ud fra samme skabelon,« siger Morten Fenger.

I stedet for at basere sin forskning på patienternes udsagn besluttede han sig for at undersøge deres tilknytning til sundhedssystemet i årene før og efter den psykoterapeutiske behandling. Ideen var, at behandlingen kan kaldes succesfuld, hvis patienterne efterfølgende har mindre tilknytning til sundhedssystemet. Hvis patienternes forbrug af sundhedsydelser derimod stiger efter den psykoterapeutiske behandling, er den måske alligevel ikke så effektiv. Morten Fengers arbejde krævede dybe dyk efter patientinformationer i sundhedsvæsenets forskellige statistikker og databaser:

»Der er ikke mange andre psykologer, der laver forskning ud fra registerstudier, fordi det er skidekedeligt og enormt kompliceret. Jeg var da også flere gange ved at knække både nakke, hals og ryg og fødder på det.«

Trænet patient

Konkret undersøgte Morten Fenger tre forskellige grupper borgere. Den første gruppe var patienter, der fik tildelt behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, og som gennemførte behandlingen. Den anden gruppe var patienter, som fik tildelt behandling, men valgte aldrig at benytte sig af tilbuddet. De to grupper patienter havde psykiske lidelser som angst, depressioner og spiseforstyrrelser – og altså ikke svære psykotiske lidelsers som f.eks. skizofreni. I samme periode fulgte Fenger en referencegruppe af tilfældigt udvalgte almindelige borgere. Han indsamlede data om de tre gruppers brug af sundhedssystemet fire år før og fire år efter behandlingen. Konklusionen var, at patienter, der havde gennemført et psykoterapeutisk behandlingsforløb, efterfølgende kom til at bruge sundhedssystemet langt mere, end før de kom i behandling. Faktisk steg deres forbrug af sundhedsydelser tre gange så meget som referencegruppens.

»Det betyder, at folk ikke bliver hjulpet på den rette måde, siden de må vende tilbage. Hvis du har brækket benet, og sygehuset ikke sætter det ordentligt sammen, bliver du jo nødt til at komme igen og igen,« siger Morten Fenger.

Selvforstærkende effekt

En andel del af studiet viste, at patienter i årene efter et psykoterapeutisk behandlingsforløb havde langt flere sygedage og oftere fik førtidspension. Sammen med påvisningen af patientgruppens stigende forbrug af sundhedsydelser er dette ny viden, som aldrig var kommet frem med den klassiske måde at undersøge effekten af psykoterapeutisk behandling på, pointerer Morten Fenger.

»Sundhedssystemet antager, at hvis en behandling letter patientens symptomer, så bliver han også rask. Men måler man på statistikkerne, kan man se, at folk ikke bliver raske af behandlingen.«

– Men hvordan kan man vide, at folk ikke ville have været endnu større forbrugere af sundhedsvæsenet, hvis de ikke oprindeligt havde fået behandling?

»Det kan man strengt taget heller ikke vide. Men ser man på den gruppe, som fik bevilget behandling, men som ikke gennemførte den, viser det sig, at de i de følgende år benytter sig langt mindre af sundhedsydelser end den gruppe, som gennemførte behandlingen. De når nemlig ikke på samme måde at blive trænet i at bruge sundhedssystemet,« siger Morten Fenger.

Han påpeger, at man som ny i sundhedssystemet hurtigt socialiseres ind i flere forløb, undersøgelser og behandlingstilbud. Man lærer at blive en patient.

– Hvad er så grunden til, at mange patienter svarer, at de har profiteret af deres behandling?

»Patienterne oplever nok momentant, at de har fået det bedre med sig selv. Men derudover kan spørgeskemaerne og behandlingsomgivelserne også udøve en usynlig forventning til, at patienterne bør opleve, at de har fået det bedre efter behandling.«

– Alle mennesker oplever vel på et eller andet tidspunkt i livet at ryge på røven og få brug for hjælp til at komme på benene. Jeg har selv engang haft en depression, hvor jeg fik hjælp af en psykolog. Du får det næsten til at lyde, som om det er farligt at modtage behandling?

»Lad mig understrege, at der er mange patienter, som er rigtig syge, og som skal have hjælp af behandlingssystemet. Men så er der den store mellemgruppe af patienter, som i højere grad er et samfundsmæssigt og samfundsskabt problem,« siger Morten Fenger.

Han pointerer, hvordan både uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser er blevet mindre rummelige de senere år. Og at normalitetsbegrebet er blevet stadig mere snævert.

»Mennesket er et socialt væsen. En person, der ikke stabilt hører til en familie, et arbejdsmarked eller indgår i et andet fællesskab, vil sandsynligvis på et tidspunkt udvikle psykiske problemer. Det er der ikke noget hokuspokus i.«

Nul fritid

Og hvor samfundet svigter, er fremvokset en enorm sundhedssektor, som diagnosticerer og behandler folk i et væk.

»Samfundet har åbenbart ikke brug for de svage. I stedet har vi fået en industri af velmenende behandlere med tilhørende administrationsapparat, der alle er afhængige af nogle at behandle. Men vi er her jo for at hjælpe folk, ikke bare for at opretholde vores egne stillinger,« siger Morten Fenger.

Han påpeger, at man i USA i stigende grad er begyndt at måle behandlingens succes ud fra, om patienten efterfølgende bliver uafhængig af sundhedssystemet. Og ikke ud fra, hvordan patienten vurderer, at behandlingen har påvirket ham.

Men vil man de stigende antal psykiske diagnoser til livs, er det et ikke nok at ændre behandlingssystemet, mener Morten Fenger.

»Det er så her, at det hele bliver lidt politisk. Men som jeg ser det, må vi tage ejerskab over vores eget liv. Den ene halvdel af os knokler som sindssyge, og den anden halvdel stresser, fordi vi er uden for arbejdsmarkedet. Vi må indrette samfundet mere rummeligt. For det er ikke alt det lort, du køber, der gør dig lykkelig, men det at tilhøre et fællesskab,« siger han og forsætter:

»Vi er alle underlagt de samme tåbelige produktionskrav. Information skal producere det samme antal artikler hver eneste dag, uanset om der er noget fornuftigt at skrive. Vi producerer alle sammen støj hele tiden, fordi vi alle skal være en del af den her underlige, maniske produktion.«

– Hvad gør du selv, når du skal holde fri fra karriereræset?

»Jeg har haft nul fritid i mange år – jeg er jo underlagt de samme krav som andre. Men jeg skal væk fra at arbejde 60 timer om ugen og fra hele tiden at være på. Men det siger man jo først, efter at man har overstået det, man skulle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Informations Ph.d. Cup 2013

Information arrangerer en årlig Ph.d. Cup sammen med Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden, der skal formidle dansk forskning til en bredere offentlighed. Projektet er udvidet med Medieskolen, der tilbyder medietræning til ph.d.er og Informations Forskerpanel, der skal styrke journalistikken og den offentlige debat via et tættere samarbejde med forskningsverdenen.

Stine Lindahl Jacobsen, der har skrevet ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet om musikterapi i udsatte familier.

Ditte-Marie From, der har skrevet ph.d.-afhandling på Roskilde Universitet om overvægtige, men sunde børn.

Henrik Skov Midtiby, der har skrevet ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet om fremtidens landbrugsmedhjælper – det automatiske hakkejern.

Nina Overgaard Therkildsen, der har skrevet ph.d.-afhandling på Danmarks Tekniske Universitet om dna fra historiske øresten, som belyser, hvordan torsken reagerer på fiskeri og miljøforandringer.

Morten Fenger, der har skrevet ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om, hvordan behandlingen af psykisk syge fastholder dem i systemet.

Maja Rosenstock, der har skrevet ph.d.-afhandling på Copenhagen Business School om virksomheders samfundsansvar og dilemmaerne ved at leve op til deres corporate social responsibilty (CSR).

Tea Torbenfeldt Bengtsson, der har skrevet ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om livet for de unge under 18, der sidder frihedsberøvet i sikrede institutioner.

Camilla Stampe Jensen, der har skrevet ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om, hvordan proteiner sorteres og transporteres af små motorer langs mikroveje inde i nerveceller.

Ph.d. cup 2013

Nu er de otte vindere af Informations Ph.d. Cup 2013 fundet. Cuppen er en formidlingskonkurrence og et samarbejde mellem Information, Danske Universiteter, DR og Lundbeckfonden. Formålet er at få dansk forskning ud til en bredere offentlighed ved at omtale og præmiere de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger gennemført på danske universiteter. Kandidaterne har skrevet en selvstændig formidlingstekst på maksimalt 12.000 anslag. Denne tekst danner så vurderingsgrundlag for dommernes bedømmelse.

Vinderteksterne udvælges ud fra følgende to kriterier: Forskningen skal være godt formidlet, og forskningen skal formidles i et samfundsmæssigt perspektiv. Vinderne er altså ikke blevet bedømt på det faglige indhold i deres afhandling, men på deres evne til at formidle deres forskning.

De otte vindere er fundet på følgende hovedområder, med to vindere fra hvert område: Sundhed, Natur og teknik, Humaniora, Samfund.

Dommerkomiteen består af syv vindere af Forsknings-kommunikationsprisen:

Albert Gjedde, hjerneforsker
Eske Willerslev, evolutionsbiolog
Maja Horst, samfundsforsker
Ove Kaj Pedersen, samfundsforsker
Ole G. Mouritsen, biomembranfysiker
Anja C. Andersen, astrofysiker
Morten Kringelbach, hjerneforsker

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristian Kofod
    Kristian Kofod
  • Brugerbillede for michael povlsen
    michael povlsen
  • Brugerbillede for Anne Vibeke Friis Nielsen
    Anne Vibeke Friis Nielsen
  • Brugerbillede for Hanne Gammelgaard Larsen
    Hanne Gammelgaard Larsen
  • Brugerbillede for Mikkel Lambert
    Mikkel Lambert
  • Brugerbillede for Ulla Curdt
    Ulla Curdt
  • Brugerbillede for Lars A. Bruun
    Lars A. Bruun
  • Brugerbillede for Mette Olesen
    Mette Olesen
  • Brugerbillede for Anders Feder
    Anders Feder
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
Kristian Kofod, michael povlsen, Anne Vibeke Friis Nielsen, Hanne Gammelgaard Larsen, Mikkel Lambert, Ulla Curdt, Lars A. Bruun, Mette Olesen, Anders Feder og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dan Johannesson
Dan Johannesson

Den herre skal Neoliberalisterne på borgen, vist have en rigtig god sludder med. Det ville være godt for folkesundheden og livskvaliteten i produktionsanstalten Danmark.

Anders Krog, John Vedsegaard, Jens Kofoed, Michael Madsen, Knud Larsen, Jette Abildgaard, Carsten Mortensen, Lars A. Bruun og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Hvorfor lave et rummeligt samfund når Novo Nordisk kan tjene milliarder på at bruge udtjente lønmodtagere som forsøgsdyr for deres globale psykofarmakaforretning?

Anders Krog, John Vedsegaard, Michael Madsen, Dennis Laursen, Tue Romanow, Peter Nielsen, Jakob Silberbrandt, Peter Andersen, Lars A. Bruun og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

»Vi er alle underlagt de samme tåbelige produktionskrav. Information skal producere det samme antal artikler hver eneste dag, uanset om der er noget fornuftigt at skrive. Vi producerer alle sammen støj hele tiden, fordi vi alle skal være en del af den her underlige, maniske produktion.«

– Hvad gør du selv, når du skal holde fri fra karriereræset?

»Jeg har haft nul fritid i mange år – jeg er jo underlagt de samme krav som andre. Men jeg skal væk fra at arbejde 60 timer om ugen og fra hele tiden at være på. Men det siger man jo først, efter at man har overstået det, man skulle.«

Hvornår mon man har overstået det man skulle?

Brugerbillede for Mette Olesen

Det er meget simpelt, hvorfor vi ikke kan helbrede psykisk sygdom. Vi har ikke engang en basal forståelse af den menneskelige psykologi og bevidsthed, derfor er det meget at forlange, at vi skal kunne helbrede disse tilstande. Det svarer jo til det niveau kirurgien var på, da man ikke engang kendte til bakterier. Vi fatter INTET. Visdom er en by i Uzbekistan i det offentlige behandlingssystem.

F.eks. tror man på (evidensbaseret, som i vi aner ikke hvad f..... vi laver) at en kvinde med en spiseforstyrrelse kan helbredes ved ren tvang og total kontrol med alt hvad hun spiser. Det er ligesom det, hendes sygdom i forvejen bringer ind i hendes liv, hvorfor give den ekstra ammunition?

Vi forstår ikke engang at mennesker har en sjæl, de har brug for at føle at livet har en mening, ikke kun en bundlinje, og det eneste sunde i en syg verden er at sige fra - og derved blive stemplet som syg/uproduktiv/ubrugelig. Kan du ikke omsætte dine handlinger i kroner og ører, så kan du godt gå hen på den nærmeste psyk-afd og tjekke ind, det er jo sygt at du ikke vil sælge din sjæl...Hvad fejler du tåbe?

Viola Elmholt, kim jensen, Knud Larsen, Jens Kofoed, Michael Madsen, Lone Christensen, Erik Hayek, Dan Johannesson, Lasse Kold, Lars A. Bruun, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Heidi Larsen, Peter Nielsen, Jakob Silberbrandt og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Det hjælper jo heller ikke at systemet 'hjælper' folk ved at fortælle dem, at de nu har en kronisk sygdom, som de helt sikkert skal trækkes med resten af livet og de kan højst håbe på et fleksjob, og ja, hvilken selvopfyldende profeti skaber det ikke?

kim jensen, Michael Madsen, Lone Christensen, Jacob E.L Jensen, Heidi Larsen, Lars A. Bruun og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Godt medicinalt købmandskab.
Det er sandsynligvis mere sundhedssystemet, på dette område, der gør sig afhængig af borgerne end omvendt.
Der er i dag en sygelig mistænkeliggørelse af mange borgere, alene den intolerante retorik omkring arbejdsløse som ofte efterfølges af ordet syg.
Børn, unge, voksne uden arbejde og med sociale problemer, ældre, ofte synes samfundets svar at være medicin og jo større forbrug, af antidepressiv samt ADHD medicin der udskrives, jo bedre.

Samfundet er afhængig af at have et godt samarbejde med vores hastigt voksende medicinalindustri som har èt formål, at forbruget, specielt indenfor psykofarmaka området, er i hastig udvikling.

Dette, bl.a. fordi man hos kommunerne har opdaget f.eks. at ældre er mindre plejekrævende hvis de får psykofarmaka og mange borgere fungerer bedre og er, som det udtrykkes mere arbejdsparate og får en bedre livsstil, hvis de får antidepressiv medicin.

Psykologerne kan i mange tilfælde godt se problematikken fordi, de ikke må udskrive medicin, men forpligter sig til at finde årsager og ikke kun symptombehandle.

Hvis man kun medicin behandler er der en tendens til at man ikke finder årsagerne til problemerne men kun udsætter eller udskyder dem, derfor er det blevet et mundheld at sige, at folk skal have medicin resten af deres liv. Derfor, er medicinalindustrien hastigt voksende og kan se et stort potentiale i dette område, jo mindre snak og jo mere medicin jo bedre og jo flere enheder sælges der.

Viggo Okholm, Peter Nielsen og Lars A. Bruun anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Bortset fra det med sjælen er jeg enig, Mette Olesen.

Følelser er summen af relation, til det øjeblik der udspiller sig.

Deraf udgår; håb og glæde - ved en forventningsafstemning - eller kontra.

Min egen opsummering.
Den er nok ikke så farverig, som kirkens bud.
Men messer man længe nok, så går folk i kirke. ;)

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Som tidligere psykiatrisk bruger og nu førtidspensionist er jeg meget enig.
Et andet aspekt, jeg mener at have oplevet ved psykoterapeutisk behandling, er en adfærd, som er uønsket i det omgivne samfund. Både behandlingen og den nævnte socialisering har sådanne elementer, hvis omfang jeg ikke kan overskue. Det kan være øget bevidsthed om og formidling af egne tanker og følelser. Et formål med behandlingen kunne være mere kommunikation om tanker, følelser og grænser, som normale mennesker ikke snakker om. En forudsætning for behandling var bevidsthed om symptomer, der kunne ønskes behandlet. Mig bekendt er behandlingen ofte kun baseret på samtaler med de, der beder om behandling.

For mit eget vedkommende er jeg nået til den konklusion, at en sandsynlig årsag til mit behov for psykoterapeutisk behandling gennem mange år af mit voksne liv, kunne være mangelfuld træning af basale sociale færdigheder i min barndom og ungdom.

Et tredie (eller hvilket nummer vi nu er nået til) aspekt er, at psykoterapeutisk behandling kan give et socialt tilhørsforhold. Der kan kun søges hjælp til ensomhed, hvis ønsket kan udformes som et behov for psykoterapeutisk behandling.

En mulig årsag til, normalitetsbegrebet er indsnævret, kan i øvrigt være de relativt gode muligheder for henvisning af besværlige mennesker til den offentlige sektor.

Viola Elmholt, Viggo Okholm, Mette Olesen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars A. Bruun
Lars A. Bruun

Et mere rummeligt samfund, hvor det var lettere at få arbejde igen efter en periode med sygdom, ville betyde at langt flere kunne undgå at ende som kronikere og med livslang afhængighed af offentlige ydelser.

Usikkerhed om forsørgelse og social status stresser mange og giver øget risiko for at få en psykisk sygdom.

Også mobning, fysiske forhold i miljøet(især i større byer), ubehandlede fysiske sygdomme og konflikter i familien og på arbejdet, giver øget risiko, men forringer også livskvaliteten for dem der aldrig får en psykisk sygdom.
Læs mere om det i mit åbne brev til Astrid Krag.

Psykiatrien individualiserer problemerne med påstanden om at psykisk sygdom opstår som en kemisk ubalance i hjernen. Dermed fjernes fokus fra de førnævnte bagvedliggende årsager.

Medicin og anden individuel sygdomsbehandling, kan være nødvendig midlertidigt, men det der har belastet patienten forud for sygdommen må også bringes i orden.

Medicinens bivirkninger, og traumerne patienten påføres ved overdreven tvangsanvendelse, kan give nye problemer oven i dem patienten havde før, og således gøre det svært at komme sig. Der skabes en ond Cirkel.

Mange af os passer simpelthen ikke til samfundet. Derfor søger man at tilpasse os med medicin.
Det kan godt være at SYMPTOMER på psykisk sygdom skyldes en kemisk ubalance, men hvad er det der forårsager den kemiske ubalance?

Alt for mange har for travlt med arbejde og har for lidt tid til deres børn, til at dyrke motion, til fritidsinteresser, og til at få deres nattesøvn.
Andre kan ikke få et arbejde og lever i usikkerhed, og med bebrejdelser om at de ”Lever af andres penge ” eller ”Er nassere”.
Der burde være arbejde til alle, og alle kunne have fritid hvis man fordelte arbejdet bedre.

Se mine bud på hvad der forårsager psykisk sygdom på

www.lap-kbh-omegn.dk

Se under "Blog" "Åbent brev til Astrid Krag"

Se også www.lap.dk

Hvorfor skal vi finde os i langvarig arbejdsløshed, for meget arbejde, usikkerhed, hjemløshed, eksklusion, trafikstøj, trafikdrab, lys i vores soveværelser om natten, mobning mv.?

kim jensen, Knud Larsen, Jens Kofoed, Michael Madsen, Elisabeth Andersen, Lone Christensen, Lasse Kold, Viggo Okholm, Mette Olesen, Kim Houmøller og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
Jens Overgaard Bjerre

Det er en god ide, som Information har fundet på med den ph.d konkurrence. Selvom netop konkurrencesamfundet er med til at ødelægge os fordi de smadrer de mellemmenneskelige relationer.

Fra artiklen:
"Den ene halvdel af os knokler som sindssyge, og den anden halvdel stresser, fordi vi er uden for arbejdsmarkedet. Vi må indrette samfundet mere rummeligt. For det er ikke alt det lort, du køber, der gør dig lykkelig, men det at tilhøre et fællesskab,...".

Det med fællesskabets farer har blandt andet professor Ole Thyssen beskrevet. Faren for, at folk skulle finde sammen i grupper og opdage, at de ikke var alene om at havde det ad helvede til. Og gøre noget ved det. For det er det eneste eliten er bange for. At miste sine privilegier og fordele i samfundet.

Hvor bor du? Er det ejer eller lejerbolig", Hvad laver du? Og i den dur. Og hvis du ikke er med på vognen. Det vil sige uden arbejde og kommer fra en fattig Arbejder- eller Underklassefamilie, så kan du godt glemme dine gode ideer om samfundet og hvordan du engang redde en fra at drukne.

Det er hjem til ensomheden i den lille lejlighed, som du ikke har råd til og og hvis du bliver vanvittig af uforetagsomheden og dåselatteren og lykkelige zip-zap nyheder og grine-gættekonkurrencer, så er der kun tosseanstalten tilbage. Ind på en fire sengs stue og proppet med medicin og overvåget af psykopatiske vagter, som er vant til at kunne gøre ved tosserne, som hun har lyst til.

Så pas bare på, hvis du kommer fra den ubemidlede og besiddelsesløse Arbejder- eller Underclass, hvis der ikke er brug for dig. Så ved du hvad der venter.

kim jensen, Michael Madsen, Jens Kofoed, Lasse Kold, Jacob E.L Jensen, Jesper Wendt, Mette Olesen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Kim Houmøller og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Kæver mentalitet.
Kræv, at der skabes løsninger, når man f.eks. arbejder med psykiatri,
Kræv, at man finder årsager i stedet for at stille sig tilfreds med at symptombehandle, Kræv at der skabes løsninger når der arbejdes med arbejdsløse,
Kræv, at der skabes job i stedet for at sætte folk på gratis arbejde, som gør at der ikke oprettes nye job,
Kræv, at der skabes forståelse for årsager til økonomiske katastrofer og at der ikke kun symptombehandles,
Kræv, retfærdighed, så man ikke kan sætte folk i fængsel uden rettergang, eller holde dem indespærret uden dom eller uden at man kan bevise at de har begået en forbrydelse.
Kræv, at der skabes forståelse af årsager til miljøproblemer i stedet for at symptombehandle,
Kræv at der skabes åbenhed om på hvilket grundlag de politiske beslutninger bliver taget, så demokratiet kan sikres.
Kræv, at der skabes forståelse af årsager til krig således, at der ikke kun symptombehandles i mange år efter, på de skader som vores egne katastrofer har forvoldt.

kim jensen, Mette Olesen, Lone Christensen, Lasse Kold og Lars A. Bruun anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tove Stenersen
Tove Stenersen

Måske pasientene ikke blir raske fordi de faktisk har en biologisk sykdom?
Her er bittelitt forskning:

INTERVJU MED NORSK FORSKER SOM HAR FUNNET "SOMAPSYKISKE" PROBLEMER
Det er også noe som heter mucosal patch teknikk som Arnold Berstad har brukt i forskning. Her er intervju.
Berstad er nå pensjonert, men de han har jobbet med fortsetter arbeidet:
http://www.naaf.no/Documents/Allergi%20i%20Praksis/matoverfoelsomhet_aip...

BETENNELSE OG PSYKIATRI
http://tidsskriftet.no/article/2965717 betennelse og bipolar lidelse
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23299933 Selvmord og betennelser
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23266538 Depresjon og betennelse
http://www.independent.co.uk/news/science/cat-parasite-toxoplasma-uses-t... Toxoplasmosebehandling mot selvmord?
http://www.independent.co.uk/news/science/toxoplasmas-links-to-schizophr... Toxoplasmose og kognitive evner, samt shcizofreni og bipolar
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3006182/ H. Pylori og angst
http://www.boston.com/lifestyle/health/2012/10/27/the-pandas-puzzle-can-... Tvangstanker som brått er oppstått hos barn - er bare litt forskning på at det kan gjelde voksne også - er nok vanskeligere å finne ut av

TRAUMER SOM SETTER FYSISKE SPOR
http://medicalxpress.com/news/2012-05-biological-roots-domestic-violence... traumer ga aggressive mus i flere generasjoner + problemer hos hunmusene som måtte dele bo med hannmusene - arvelige endringer hos musebarna
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/10/121005103330.htm Angsttrigger

TERAPI VIRKER IKKE, SÅ HVA ER VITSEN?
http://www.nytimes.com/2013/01/09/health/gaps-seen-in-therapy-for-suicid... terapi mot selvmord
http://videnskab.dk/kultur-samfund/vi-ved-lidt-om-traumehjaelp-til-born-...

OM AT SKILLET MELLOM PSYKIATRI OG SOMA ER KUNSTIG
http://www.bmj.com/content/344/bmj.e3454/rr/586569

STOFFER I VÅRT NÆRMILJØ PÅVIRKER OGSÅ ADFERD
http://tidsskriftet.no/article/2965937 Bisfenol påvirker adferd hos mus : Hvor sosiale de er

DIETT VED FRAVÆR AV CØLIAKI
http://www.bmj.com/content/345/bmj.e7907 Mange ønsker glutenfri diett selv om de ikke har cøliaki. Det fins endel forskning som viser at gluten er knyttet til mange sykdommer
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22801085 Schizofreni, melk og gluten
http://www.forskning.se/nyheterfakta/nyheter/pressmeddelanden/glutenkans... glutenoverfølsomhet hos mammaen gir økt sannsynlighet for schizofreni
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22535227 Samme som over, abstract
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/04/120424121904.htm ADHD og dietter, oversikt

ADHD og andre årsaker
http://www.forskning.no/artikler/2012/oktober/335379 Synsproblemer?

VÅR MIKROFLORAS UTROLIGE PÅVIRKNING
http://www.ucc.ie/en/anatomy/news/Mind-alteringmicroorganisms.pdf Generelt om angst, smerte osv og hvordan mikrofloraen i tarmen påvirker Må søke på linken for å finne dokumentet.
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/06/120612115812.htm Lykke
http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=the-neuroscience-of-gut

ANOREKSI

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20301720
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19558661
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17333797
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16585382
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15085421
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12422480
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12422480
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11568513
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11059535
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9312757

Brugerbillede for Mette Olesen

@Jesper Wendt

Jeg synes, at det er problematisk, hvis man ikke kan tale om menneskers sjæl, uden at gud og religiøse dogmer skal klistres ind i det. Jeg siger intet om gud, jeg siger bare, meget tyder på, at mennesker har en 'sjæl', i mangel af et bedre ord...Hvordan skal vi ellers forklare alt det uforklarlige? Videnskaben kæmper med at give forklaringer på utroligt mange fænomener, som er knyttede til den menneskelige psyke, så vi må først og fremmest forstå og erkende at vi IKKE forstår, før vi kan åbne os for nye erkendelser.

Men kan vi ikke godt holde gudsbegrebet og religionen udenfor?

John Vedsegaard, Lone Christensen, Erik Hayek, Michael Madsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

@Lars Bruun

Tak for link. Men lige nu er det åbenbart umuligt at få lov at læse denne artikel, alle links, jeg kan finde til den, virker ikke? Hvad sker der?

Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger
Mikael Flarup Bagger

Det KAN også spille ind at mange, efter psykoterapeutisk behandling, simpelthen bliver bedre til at passe på sig, dvs. række ud efter hjælp når de har behov for det. Jeg har selv været i en del terapi, og jeg benytter mig sundhedssektorens ydelser i langt højere grad end før, fordi jeg er blevet bedre til søge hjælp til forskellige ting jeg nu går og tumler med. Jeg opfatter mig ikke som 'afhængig' af sundhedssektoren, jeg opfatter den som en ressource der tilbyder ydelser som jeg kan benytte mig af når jeg har brug for det.

Knud Larsen, Lone Christensen og Lone Sæderup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

@Mikael Flarup Bagger

Jeg bliver nysgerrig efter at stille et spørgsmål, ud fra det du fortæller.

Føler du, at du er blevet hjulpet med den terapi du har modtaget, på en måde, så du kan sige, at det har "kurereret" den tilstand du kom til terapi med?

Blev du i behandlingen støttet i at se dig selv som ressourcestærk eller ressourcesvag?

Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger
Mikael Flarup Bagger

@Mette Olesen

Hmm. Uden at gå i (alt for) personlige detaljer, så kan jeg sige at jeg i høj grad blev støttet i at se mig selv som ressourcestærk; jeg føler mig ikke 'kureret' eftersom jeg ikke betragter mig selv som 'syg'. Men jeg har fået væsentligt mere selvværd, og ansvarlighed over for mig selv, hvilket gør at jeg også anerkender at jeg ikke kan løse ALTING selv. Og så er det med at bede om hjælp de rigtige steder.

Lone Christensen, Lone Sæderup og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Som muligvis antydet har jeg det delvis modsat Mikael Flarup Bagger på den måde, at hvis jeg har lært at passe bedre på mig selv, undgår jeg nu helst sundhedssektoren og kommunens sociale tilbud.

Efter som jeg nu er førtidspensionist, blev jeg åbenbart ikke kureret for den tilstand, jeg kom i psykoterapi med. En komplikation for min besvarelse af, hvorvidt jeg blev kureret, er, at jeg i realiteten ikke ved, hvilken tilstand jeg kom for at få behandlet. Den første begrænsning for behandling af relativt milde tilstande er, at behandlingen alene sker på baggrund af samtaler med den, der søger behandling. Det oplevede jeg som en væsentlig begrænsning, når jeg henvendte mig på opfordring fra andre. Jeg mindes endda et tilfælde, hvor en psykolog fik en aftale til mig hos min egen læge uden at gøre det klart for min læge, hvad grunden var. Det er også i sig selv en begrænsning, at behandlingen på den måde er afhængig af, hvad brugeren aka patienten har lyst til at fortælle. Mig bekendt er der kun kontakt mellem behandling og brugerens omgivelser, når sindslidelsen er alvorlig nok til indlæggelse og efterfølgende sociale tilbud. I andre tilfælde er der ingen kontakt mellem behandlere og brugerens omgangskreds, hvorved det er tilfældigt og meget afhængig af brugeren, om uønsket adfærd kommer til behandlernes kundskab.

(Bruger er vist det moderne ord for patient el. klient i det psykiatriske behandlingssystem.)

Brugerbillede for Heidi Larsen

Skal man så - som en af dem der har brugt og bruger behandlingssystemet mere efter man har fået psykiske lidelser - have dårlig samvittighed? For det får jeg sgisme af at læse den artikel. Er det min skyld jeg bruger systemet mere eller er det min læge, den ubrugelige psykiater jeg gik ved eller måske den psykolog jeg har gået ved i 6 år?

Ja, jeg har så været uheldig at få fysiske lidelser oveni, men de symptomer de gav havde da nok også fået mig til at gå mere til lægen end ellers... og da især den multisystemiske sygdom jeg har fået, som der ikke er nogen behandling for, men hvor man kun kan behandle enkeltvis på de utallige symptomer der er.

Meget af det at man render til lægen tit og tæt når man har psykiske lidelser og pludselig får noget fysisk hænger også sammen med, at man alt for ofte får at vide det er psykosomatisk. Men psykisk syge kan også fejle noget fysisk og hvis man blev troet på lidt mere, så kunne det måske spare den syges OG behandlingssystemets tid. Og ja, man er måske mere i kontakt med sin egen krop og reagerer måske tidligere på nogle ting end raske gør. Især hvis man har angst, så skal der ikke meget til før man reagerer på noget der ikke er som det skal være.

Et stort problem er også det manglende samarbejde mellem somatikken og psykiatrien, så man render og skal være sendebud også og ting går tabt, fordi man som patient simpelthen ikke kan rumme det hele. Det ens psykolog/psykiater vil have en til kolliderer måske med det ens praktiserende læge vil have en til og så kan man bruge kostbar tid på det og måske blive mere syg der kræver mere lægebesøg osv osv.

John Vedsegaard, Ann-Mette Mikkelsen, Lone Christensen, Lone Sæderup og Lars A. Bruun anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

@Mikael Flarup Bagger

Tak for svar.

@Heidi Larsen

Jeg synes godt nok det er meget problematisk, hvis de mennesker der benytter systemets tilbud, skal gives en dårlig samvittighed af den grund. Hvorfor lægge større byrder på skuldrene af nogen, der har brug for støtte og hjælp?

Men det er da også tankevækkende, at de metoder man bruger, psykoterapi, piller mm. virker så dårligt at man sjældent kan få brugeren til at få det bedre. Det er da virkelig spild af ressourcer. Du skriver også at du har oplevet at flere fysiske sygdomme er kommet til, sammen med det psykiske. Jeg synes det er underligt at vi ikke undersøger lidt mere omkring det her med at folk går til lægen/bliver indlagt og med tiden bliver mere syge end de var, da de ankom.

Et forskningsområde, der bestemt er værd at grave mere i.

kim jensen, John Vedsegaard og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Alt for meget fokus på sygdom og alt for lidt opmærksomhed på sundhed og helbredelse.

Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger
Mikael Flarup Bagger

Problemet er man behandler alt for overfladisk i mange tilfælde; nu har kognitiv terapi sneget sig i psykiatrien, som den Hellige Gral, hvilket jeg sandelig mener er problematisk. Psykoanalysen, som jeg er varm fortaler for, er udrydningstruet FORDI det er en meget langvarig proces, og det er der ikke ressource til. Og medicin løser ingenting udover at lindre symptomerne.

Problemet er ganske enkelt hastværk. Brugere af psykiatrien sendes hjem med et par diagnoser påhæftet og en recept på psykofarmaka. Eventuelt suppleret med et lille hæfte der skal lære en at håndtere sine symptomer (kognitiv terapi). Der er alt alt alt for lidt interesse i at finde frem til årsagerne og behandle disse. Igen pga. manglende ressourcer.

Svært sårbare mennesker kan let komme til at identificere sig med deres diagnoser, og det er sandelig uheldigt. Som i 'Jeg er jo syg så derfor kan jeg ikke klare mig selv'. Og her jeg enig, det skaber en usund afhængighed af psykiatrien, psykologer og terapeuter.

Jeg har selv en noget anstrengt forhold til psykiatrien. Jeg tror mere på psykoanalyse, relationsanalyse (relationer til de vigtigste omsorgspersoner i barndommer) i blandet gestaltterapi. Og lidt adfærdsterapi til at omlægge gamle indgroede (og destruktive) vaner.

Viola Elmholt, kim jensen, Peter Andersen, Mette Olesen, Lone Christensen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heidi Larsen

@Mette Olesen

Se, du rammer ned i noget der. Der er mange grunde til at folk bliver mere syge end da de startede i behandlingssystemet, meget af det hænger sammen med hvis de hænger fast i årevis i sygedagpengesystemet!

Det er virkelig noget der kan være med til at gøre folk mere syge! Selv folk med fysiske lidelser ender med at få behandlingskrævende depressioner og angst af at blive kastet rundt i et umenneskeligt system. Og tro mig, med den nye fleksjob og førtidspensionsreform der er lavet OG forslag til ændring af sygedagpengene, så bliver det ikke bedre, vi vil tværtimod se folk blive mere syge end de var da de kom ind i systemerne.

Mine psykiske lidelser blev voldsomt forværret af at ryge ind og ud af sygedagpengesystemet i 6 år, først da jeg fik min pension kom der så meget ro på at jeg reelt kunne begynde at arbejde med de ting der ligger til grund for bl.a. min svære angst, PTSD og kroniske depressioner. Det er saftsuseme lang tid at gå i behandling hvor det bare handler om at overleve i det rådne sygedagpengesystem end at arbejde på at få det bedre!

kim jensen, Peter Andersen, John Vedsegaard, Mette Olesen, Ann-Mette Mikkelsen, Elisabeth Andersen, Lone Sæderup og Lars A. Bruun anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Der skal skelnes mellem psykoterapeutisk behandling og medicinsk - kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og forskellige krops- og åndedrætsøvelser kan være til stor hjælp. Det kan ikke sammenlignes med medicinering af symptomer, som stadig er den mest gængse og "besparende" behandling. En sammenblanding vil ikke kunne give et realistisk billede, også fordi et medicinforbrug er vanedannende og behæftet med bivirkninger.

Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger
Mikael Flarup Bagger

@Anne Eriksen

Jeg vil så mene at kognitiv terapi i høj grad er symptombehandling; men kan være tilstrækkeligt for mennesker der 'bare' har brug for at omlægge vaner.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Mikael Flarup Bagger

Helt sikkert - det er svært at omlægge vaner og dejligt, når det lykkes, hvad enten det er på den ene eller anden måde. Imidlertid tror jeg ikke, man kan bedømme et forløb, når der samtidig gives medicin, det giver ikke et retvisende billede. Man kunne tage de omstridte "lykkepiller" som mange får f.eks. - ved ophør vil der efter min mening være en reaktion.

Brugerbillede for Erik Hayek

Det danske sunhedsvæsen har mildest talt været utilstrækkelig i årtier og derfor har man forsøgt at opfinde 'somatiske lidelser' som bortforklaring af at man ikke er dygtige nok til at diagnosticere.

Hvordan skal man dog også - i tide - finde ud af hvad folk fejler når patientens behandlingsforløb består af utallige konsultationer på 5-15 minutters varsel med lige så mange forskellige læger der tilsyneladende aldrig har journalen. Det er så her den praktiserende læge skal være planlægger af behandling, men det foregår stort set aldrig. Faktum er at folk uden vilje og overskud har meget vanskeligt ved at blive taget seriøst i sundhedsvæsnet der skubber folk rundt for at modtage penge fra staten.

Hvad angår psykiatri så vil jeg anbefale som minimum at melde sig ind i http://www.bedrepsykiatri.dk/, som er gratis, men hvis man kan donere er det selvfølgeligt fint. De arbejder for bedre psykiatri med mindre medicin.

Jeg orker desværre ikke endnu engang at debatere psykiatrien, da den tilsyndeladende har en magisk magt over mennesker der normalt er kritiske overfor pseudo-videnskab og autoritet. Så jeg vil bare tilslutte mig Mette Olesen, der efter min mening har helt ret.

kim jensen, Mikael Flarup Bagger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

@ Mikael Flarup Bagger

Kognitiv terapi er efter min mening rigtig nok symptom behandling, men effektiv symptombehandling - videnskabelig dokumenteret. Og glem ikke at psykofarmaka også kun er symptombehandling. Jeg er overbevist om at kognitiv terapi ville kunne forhindre mange indlæggelser af især skizofrene og folk med angst/paranoia. Overfor depression tror jeg ikke det er særlig virksomt.

Brugerbillede for Ann-Mette Mikkelsen
Ann-Mette Mikkelsen

Som mangeårig bruger af sundheds- 0g behandlingssystemerne vil jeg også gerne mit besyv med. Jeg har ligesom Heidi L. også både fysiske og psykiatriske lidelser. Og har en meget stærk oplevelse af, at når du først har fået 1 psykiatrisk diagnose, så kan det være utroligt svært at blive diagnosticeret og behandlet for somatiske lidelser. Dette kan gøre, at man får det dårligere både fysisk og psykisk. Men for at komme til oplægget/interviewet. Problemet er måske ikke så meget, at nogle/mange mennesker bliver hængende. Men at vi alle (og derfor også behandlere) synes at mene. at der findes 1 behandling for alle som har det samme problem. Og en grund til at flere bliver "hængende" i behandlingssystemet, er måske at behandlingen ikke kan føres helt til ende. Oftest p.g.a. ressource/pengemangel. Så symptombehandler man i stedet for at komme ned til kerneproblemet. Dette kan desværre ikke altid gøres ved èt behandlingsforløb. Fordi mange af de mennesker som søger psykoterapeutisk hjælp, ikke er i stand til at "kapere" al deres dårligdom i et hug. Derfor får de det bedre efter endt (første gangs) behandling. Men senere kommer nye aspekter af problemerne frem. Og efter, måske flere år; har man så igen behov for hjælp. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på at den første behandling ikke virker. Snarere tværtimod. Det betyder snarere at første behandlingsforløb har frigjort så mange ressourcer hos patienten, at der nu er overskud til at gå videre i helbredelsesprocessen. Men dette tages der sjældent højde for når statistikkerne skal laves. Så problematikken er ikke så simpel som den oftest fremstilles. Og så hjælper det ikke de mennesker som har brug for hjælp, at blive mistænkeliggjort, så de får dårlig samvittighed. Det fremmer ikke noget. Andet end at de som går frem i medierne med deres " ekspertviden", får lidt opmærksomhed på sin egen person. Jeg nægter i hvert'fald at have dårlig samvittighed over at have behov for en hjælp som jeg ikke kan få, pga manglende ressourcer i systemet. Hvilket i den sidste ende er et resultat af de fordomme som "eksperter" er med til at bringe til torvs.

kim jensen, Mette Olesen, Heidi Larsen og Mikael Flarup Bagger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Flarup Bagger
Mikael Flarup Bagger

@Ann-Mette Mikkelsen

Lige præcis! Det er alt for forsimplet at konkludere at hvis folk har brug for MERE hjælp efter en endt førstegangsbehandling, så er det fordi behandlingen ikke virker og/eller gør folk mere syge. Det KAN nemlig hænge sammen med at man får åbnet op for nogle svære problematikker, som kræver yderligere opmærksomhed og terapeutisk hjælp. I mine øjne er et ordentligt, tilbundsgående og grundigt terapeutisk forløb en langvarig proces.

Igen er hastværk problemet. Psykiske lidelser kan ikke 'kureres' på samme måde som man ved et hastigt indgreb fjerner en blindtarm.

Knud Larsen, Heidi Larsen og Mette Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Larsen

Psykiske sygdomme er komplekse. Og der forskes ikke meget heri. Samfundet er komplekst. Nærvær og omsorg er der ikke meget af idag.

Disse tre årsager gør at mange idag får stillet en psykisk diagnose. Mangelen på ressourcer efter mange års nedskæringer gør så at der ikke er tid til at behandle med andet end medicin. Medicinen kan i mange tilfælde gøre brugeren symptomfri. Men helbredt bliver den psykisk syge ikke.

Jeg har skizofreni, og kan komme i en psykotisk tilstand. Men det gør jeg ikke lige pt da jeg er velbehandlet med tre typer psykofarmika og er tildelt bostøtte og samtaleterapi. Det gør at jeg kan passe mit fleksjob uden de helt store problemer. Nemt er det ikke, men det skyldes at samfundet ( kolleger, venner og andre ) reelt set ikke har forståelse for min tilstand.

Den manglende forståelse skyldes sikkert deres egen angst. Angst for at de selv skal blive alvorligt syg. Angst er sandsynligvis den største årsag til mange af vor tids nye sygdomme.

Vor tids angst skabes i stigende grad af samfundet. Kravene er store idag til uddannelse og senere arbejde. Og lige pt er der mange uden arbejde og de unge nyuddannede har meget svært ved at finde et arbejde. Det skaber angst.

Medierne skaber en meget stereotyp type individ. Intelligent, sjov, følsom, social, høj stilling som læge eller advokat. Der kan arbejde 60 timer i ugen, går til fitness, har to vidunderlige børn en lige så smuk mand eller kone og så naturligvis lige en bolig med alverdens tekniske vidundere osv. Alt dette er så lig med succes og det ultimative lykke.

Dette falsum af et billede skaber Angst og dermed sygdomme som kræft og eks personlighedsforstyrrelser.

Vores hjerne er ikke udviklet til denne form for levemåde. Hjernen har stort set ikke udviklet sig gennem de sidste mange tusinder af år. Filteret der sorterer information fra kan ikke klare den massive strøm af informationer der skabes af Medierne. Hjernen brænder sammen .

Denne nye tilstand dulmes så med et stort overforbrug af alkohol og piller. Og så er løbet kørt.

Lars A. Bruun, Mette Olesen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Krog

Man kan da ikke sammenligne dem der bruge behandlingen med det der ikke gjorde. De raskeste blev væk fra første aftale og kom aldrig igen.

Brugerbillede for Mette Olesen

@Knud Larsen

Jeg kunne ikke være mere enig. Man skal være meget psykisk robust og meget ressourcestærk for altid at kunne holde hovedet højt i dette konkurrencesamfund.

Den største fejl er vel, at vi har vænnet os til, at det at vi overhovedet har brug for støtte/hjælp udover den vi kan få fra familie og venner, er et tegn på at være "forkert".

Problemet er bare, at 'familie og venner' ofte har for travlt til at kunne støtte hinanden. Vores liv handler jo ikke om at leve sammen med andre, det handler primært om at præstere. Først når vi har taget uddannelse og har fået et (godt) job, er vi blevet rigtige mennesker/gode samfundsborgere.

Hvad gør det ikke ved et barns selvbillede, at det bliver spurgt igen og igen, både direkte og indirekte (gennem medierne):'Hvad vil du være, når du bliver voksen?' 'Hvad vil du bidrage med?' 'Hvad skal du leve af?' 'Hvordan vil du få succes?' 'Hvordan vil du vise verden, hvor godt du ser ud?'

Vi spørger ikke konstant vores planter, hvornår de har tænkt sig at blomstre og bære frugt. Vi bliver nødt til at vente på den naturlige udfoldelse, og den skal der være plads til.

Knud Larsen, kim jensen, Erik Hayek og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Der er kun én tilstand, der er mere stigmatiserende i dag, end det at være psykisk syg, og det er at slappe af - med vilje.

Der er næsten ingen mennesker, der kan finde ud af at slappe rigtigt af længere. Vi er blevet så veltrænede i at være pressede, at den naturligt afslappede tilstand fylder os med uro, når vi mærker den.

Knud Larsen, kim jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

"... Den største fejl er vel, at vi har vænnet os til, at det at vi overhovedet har brug for støtte/hjælp udover den vi kan få fra familie og venner, er et tegn på at være "forkert".

Problemet er bare, at 'familie og venner' ofte har for travlt til at kunne støtte hinanden. Vores liv handler jo ikke om at leve sammen med andre, det handler primært om at præstere. Først når vi har taget uddannelse og har fået et (godt) job, er vi blevet rigtige mennesker/gode samfundsborgere. .."

Jeg mener dette er en direkte konsekvens af den store stat. Om man mener det er godt eller skidt, så er det et faktum at næsten alle familier i dag har to arbejdende forældre samt bedsteforældre der sjældent involverer sig, enten fordi de er kørt ud på et sidespor eller fordi de er for selvoptagede af 'selvrealisering' i pensionsalderen.

Desuden er der stort set intet lokalmiljø tilbage ud over foreningskulturen, som altså ikke er for alle.

Vi har udliciteret vores medmenneskelighed og kigger den anden vej. Det må staten tage sig af. Men det er svært at være professionel omsorgsgiver.

Desuden vil jeg mene psykiatrien bidrager til tabuiseringen gennem deres insiteren på at folk er 'syge', for syge folk skal jo ikke arbejde vel? Desuden er det næsten umuligt at kunne få det til at løbe rundt som mindre firma hvis man skal ansætte en der ikke kan levere en normal arbejdsindsats. Det skyldes ikke mindst det store bureakrati der følger med at have bare en ekstra ansat - samt selvfølgelig at nogle mener det er bedre at gå på kontanthjælp end at arbejde til fx 80 kr i timen.

Så folk bliver isolerede og har kun behandlersystemet som netværk. Og de tjener deres løn på at folk bliver ved med at være i systemet.

Brugerbillede for Ann-Mette Mikkelsen
Ann-Mette Mikkelsen

Til de mange som (tilsyneladende) tror, at alle problemer kan klares med en snak med venner og familie, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er meget stor forskel på om man har nogle (store eller små) psykiske problemer eller man har en psykisk sygdom. Jeg ved godt, at der er mange mennesker som ikke anerkender ordet/begrebet sygdom når vi taler om disse problemer. Men det ændrer ikke ved et faktum, at du er syg når det rammer. Og dine pårørende er magtesløse ifht at hjælpe deres kære, hvis ikke de får professionel hjælp. At så både den syge, og de pårørende, har svært ved at få den hjælp de har behov for, skyldes bl.a. at der findes en (meget stor) fordom om, at "det her kan de jo sagtens selv klare. og dem der tilbyder behandling, gør det jo kun for at tjene egne interesser." Og jeg synes også det er problematisk, at man sammenligner det psykiatriske behandlingssystem som "et mindre firma". For det burde vel i bund og grund gøres til et samfundsansvar, vi alle vil forholde os til og tage ansvar for. Men dette gør vi danskere jo først når det er os selv det rammer. Jeg er fuldstændig enig i, at vi burde kunne tale noget mere med hinanden om vore psykiske problemer. Men med alle de fordomme som findes, er det vel ikke så underligt at mange tøver. Og så sker det jo meget ofte, at problemerne vokser sig så store at de kommer til at kræve langvarige behandlinger. Men husk, at der er stor forskel på at have psykiske problemer, og så at have en psykisk sygdom. De to ting udelukker ikke hinanden, snarere tværtimod. Men at sige, at det hele ville kunne klares ved at vi alle havde et støre/bedre netværk. Det er noget vås.