Nyhed
Læsetid: 4 min.

Psykologer: Mindre forberedelsestid spænder ben for inklusion i folkeskolen

Lærerne skal bruge mere tid på undervisning, mener Kommunernes Landsforening. Skolepsykologer advarer om, at det kan betyde mindre forberedelsestid til lærerne, som kan skade inklusionen af svage elever i folkeskolen. KL afviser og vil i stedet målrette forberedelsestiden
’Lærernes forberedelse er altafgørende for en vellykket inklusion. Læreren skal være forudsigelig og tydelig over for de børn, som har særlige behov,’ siger Niels Morre, formand for de kommunalt ansatte psykologer.

Sofie Amalie Klougart

Indland
18. april 2013

Folkeskolen står overfor at skulle inkludere alle børn i normalklasserne. Ambitionen er, at folkeskolen skal kunne rumme 97 pct. af alle børn, hvilket betyder, at der fremover i de fleste klasser vil være børn, der tidligere har gået i specialklasse.

Psykologer og eksperter advarer nu om, at de svage elever kan blive glemt i konflikten om lærernes arbejdstid.

Et af Kommunernes Landsforenings (KL) krav til Danmarks Lærerforening i den verserende konflikt er, at lærerne skal bruge mere tid i klasselokalerne, men Niels Morre, som er formand for de kommunalt ansatte psykologer, er bekymret for, at flere undervisningstimer betyder mindre tid til lærernes andre arbejdsopgaver.

Han frygter, at lærerne med mindre forberedelsestid vil have svært ved at løfte opgaven med inklusion, og at de svageste børn vil blive overset.

»Lærernes forberedelse er altafgørende for en vellykket inklusion. Læreren skal være forudsigelig og tydelig overfor de børn, som har særlige behov, og hvis man skal være det, så er man nødt til at være rigtig godt forberedt,« siger Niels Morre.

Formanden for Danske Skolepsykologer, Bjarne Nielsen, deler bekymringen. Børn med særlige behov kræver særlig forberedelse, pointerer han.

»Ved den almindelige forberedelse i en klasse kan lærerne benytte deres faglige ballast. Det kan man ikke, når det gælder inklusion. Det er et samarbejde mellem flere parter, som tager tid,« siger Bjarne Nielsen, som ligeledes vurderer, at det først og fremmest vil gå ud over de svageste elever i klassen, hvis lærerne bliver presset på deres forberedelsestid.

Den vigtige forberedelse

Både eksperter og psykologer er enige om, at forberedelse er afgørende for vellykket inklusion af elever med særlige behov, diagnoser eller indlæringsvanskeligheder.Det drejer sig ikke kun om faglig forberedelse inden en undervisningstime, men også om tværfaglige møder med socialrådgivere, forældre og andre lærere, som inklusionen kræver, samt vejledning fra Pædagogisk-psykologisk Rådgivning (PPR). Og det tager alt sammen tid.

»Det er rigtig vigtigt, at der bliver afsat tid til planlægning, evaluering og supervision, så lærerne udfylder nogle roller, som er støttende på den rigtige måde i forhold til børnene. Derfor er forberedelsestiden vigtig at have for øje, når vi taler inklusion,« siger Tine Basse Fisker, der forsker i inklusion ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.

Hun bliver bakket op af Helene Ratner, der er forsker og ph.d. ved CBS:

»Jeg kan sagtens følge, at man er bekymret for mindre forberedelsestid, for det tager enormt megen tid at udvikle handlingsplaner for eleverne og at gøre op med den måde, man hidtil har struktureret undervisningen på,« siger hun.

I januar gennemførte KL en undersøgelse, som pegede på, at »PPR (Psykologisk-Pædagogisk Rådgivning, red.) skal samarbejde med skolerne om at skabe læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge i inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer«. Sammen med rapporten udstikker KL syv pejlemærker for, hvordan PPR bedst muligt understøtter og bidrager inklusionsarbejdet i kommunerne.

Tæt samarbejde og rådgivning tager tid, siger Niels Morre. Han oplever, at mange lærere i høj grad har brug for rådgivning og vejledning i forsøget på at rumme alle slags elever i en klasse. Han stiller sig undrende overfor, at KL udgav de syv pejlemærker i januar og nu få måneder efter er fortaler for, hvad der ligner mindre forberedelsestid til lærerne. »To måneder efter KL lægger op til, at der skal bruges mere tid på samarbejde med psykologer og samarbejde med hinanden, arbejder de i den grad for mindre forberedelsestid,« siger han.

Kommunernes Landsforeninger ikkefortaler for mindre forberedelsestid, fastslår topforhandler i KL, Steen Christiansen. Man ønsker i stedet, at den enkelte skole målretter forberedelsestiden til de børn, der har behov for det, uddyber han.

»Vi har fra KL’s side meget præcist sagt, at vi ønsker at skolerne samlet set løfter det faglige niveau. Det kræver også at man i højere grad målretter ressourcerne til de børn, der har brug for det.«

KL: Et flot signal

Selvom KL gerne ser, at lærerne bruger mere tid på undervisning, vil det ikke gå ud over de børn, som har særlige behov, siger Steen Christiansen:

»Med en ny overenskomst ønsker vi større fleksibilitet i forberedelsesreglerne, så man samlet set kan disponere over tiden i forhold til de behov, børnene har. Det kan betyde, at man kan gøre en særlig indsats og afsætte yderligere tid til forberedelse, hvis man har en gruppe børn med helt særlige udfordringer.«

Hos Danmarks Lærerforening er man dog nervøs for, at lærerne, efter konflikten er løst, og overenskomsten er landet, får mindre forberedelsestid.

»Medmindre vi får en opblødning fra KL i forhold til det med arbejdstid, så vil vi være det første land i verden, hvor lærerne ikke er garanteret forberedelsestid. Og mindre forberedelsestid vil give inklusionen sværere vilkår, og det er eleverne, der vil blive tabere i det her,« siger næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange.

»I en situation med en kommunal sparedagsorden og med flere elever i klasserne, der kræver særlig opmærksomhed, så vil det være dem, der kræver den særlige opmærksomhed, det rammer,« fortsætter hun.

Den bekymring deler KL ikke, for der er afsat midler til at håndtere inklusionsopgaven, siger Steen Christiansen:

»Pengene fra specialundervisningen følger med over i normalundervisningen, og det er jo et udtryk for, at ressourcerne også skal bruges i undervisningen af børn med særlige behov. I den økonomiske situation vi er i, så er det i virkeligheden et rigtig flot signal fra KL’s side om, at det skal prioriteres.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

I mine ører lyder det mere som om, at skolen skal blive en fabrik med samme og hurtige produktionsmåder.
Kvalitet og engangement er øjensynligt ved at blive et fremmedord.

Hvorfor ikke opstille store skærme i hver klasse - så kan hvert klassetrin få samme undervisning via. en fjernlærer. Det må da være en billig og let måde og hvis det skal blive endnu billigere så får hver elev en CP er og et program med undervisning, der passer til elevens klassetrin så kan undervisningen ske i hjemmet og eleven skal så kun møde op og tage nogle prøver ved årets afslutning. . Er det sådan et fremtid , der er ønske målet?
Jeg er desværre ved at begynde at tro det. Fx kunne P1-morgen fortælle at lærerforeningens formand og KL topforhandler kun havde mødtes i 4 timer siden forhandlingerne begyndte før jul. I mine øjne er det et bevis på at KL og regeringen ville af med lærernes arbejdstidsregler - koste hvad det ville.

Men kan denne srædighed ikke give langt dårligere kvalitet i undervisninger og tabet af langt flere børn i dag. Jeg forstår simpel hen ikke hvorfor et stærkt og ligeværdigt samarbejde på skolerne ikke giver et bedre arbejdsklima og dermed en langt bedre undervisning - end når det nu ALENE er skolelederens ansvar for at undervisninger bliver god i hver enkelt klasse og i hver time på året.

Richard Sørensen

Corydon og KL vil smadre og knuse DLF. Det er det, konflikten handler om.
Resten af fagbevægelsen vil blive de næste. Herefter vil konkurrence staten herske over danskerne.

Vi er nu i en tid, hvor alle danskere, der er medlem af en fagforening, burde indse den dybere mening med KL's angreb.

Lige nu bruger vi tid på at forsvare os mod andre uenigheder, men vi bør lade det ligge og i stedet sammen med hele den danske fagbevægelse forsvare vores/jeres eksistens. DET ER NU!

http://www.folkeskolen.dk/527864/machomanagement#st444

Peter Larsen, Reda Ammari, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Brian Nielsen, Torben Bruhn Andersen, lars abildgaard, Ib Christensen, Steffen Gliese, Jens Falkesgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

Hvis der er sat penge af til inklusion, hvorfor får vi så ingen uddannelse til det, og hvorfor får vi så lidt støtte.?

Kom gerne med svar!

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Reda Ammari, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Brian Nielsen, lars abildgaard og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Bertil Ejnarsson

Man är tydligen på väg att göra samma misstag i Danmark som i Sverige 1989 under den nytillträdde skolministern (och senare statsministern) Göran Persson.

Läraryrket i Sverige är numera så oattraktivt att man kan komma in på lärarhögskolorna med 0,1 poäng på högskoleprovet (man kan få 0,4 om man väljer alternativet D på alla frågorna).

Torben Kjeldsen, Lennart Kampmann, Karsten Aaen, jens peter hansen, Torben Bruhn Andersen, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske er det virkelig socialdemokratisk politik at sænke alle ambitioner i samfundet, så laveste fællesnævner kan hersker.
Jeg synes, det er skræmmende for skolen, at man ikke vil give handicappede og syge børn de særlige vilkår, de er bedst tjent med. Hvis man har prøvet at arbejde på en centerafdeling, ved man, at det vil lægge enormt beslag på de almindelige klasser, og det vil give f.eks. udviklingshæmmede børn så store daglige frustrationer, at skolen vil blive et helvede for dem.
Ambitionerne om alt muligt pjut og pjat, politikerne åbenbart regner med, velfærdssamfundet skal varetage i fremtiden i stedet for kerneydelserne,
Lige nu er der noget om forældrekurser i Ordet er Dit, og der har lige været et tåbeligt kvindemenneske, der mener, at det er fint at man bliver bekræftet i, at man er en god forælder. Det er dér, opgøret skal sættes ind: væk med uselvstændigheden og folks behov for at leve op til andres forventninger.

Dorte Sørensen

Peter Hansen jeg er ikke uenig med dit indlæg, dog har jeg et par bemærkninger.

Dels var det OVK der med Strukturreformen fik ødelagt næsten alle de gode specialsteder som amterne havde bygget op. Det blev efter Strukturreformen en positiv og billigere ting at hjemtage børn og andre til hjemkommunen. Sidste skud på den glidebane blev at sætte næsten alle der før fik specialundervisning ind i folkeskolens almindeligeklasser.

Mht. debatten i Ordet er dit - så har jeg ellers tidligere provekeret med at foreslå forældre kursus før folk måtte blev forældre - om du vil et forældrekørerkort. - vel og mærke til alle, da der er mindst lige så mange såkaldte "stærke" forældre der nok er lige så dårlige forældre som de såkaldte "svage" forældre.

Steffen Gliese

Jeg er ikke per se imod forældrekurserne, Dorte Sørensen, kun det, de åbenbart udtrykker, der er en total misforståelse af statens rolle. Staten skal ikke styre, den skal facilitere, så det er ikke klap på hovedet, den skal levere, den skal levere varen. Desværre går alt efterhånden i at undgå personligt ansvar for noget som helst, og det gør i højere grad end relativt faldende vækst de dårligst stillede til tabere. Der tales nu åbenlyst om, at politikerne kun gider beskæftige sig med det, der er spektakulært og kan gøre dem populære nok til genvalg! I går kunne Morten Bødskov kun forsvare sig med, at man risikerede at ende på forsiden af en avis med falske påstande om det, man med et givent embedsmandsforslag ville opnå. Der er kun ét svar på det, nemlig det, som Krasnik gav: lev med det!

Jørn Mortensen

Jeg vil benytte lejligheden til at reklamere for en artikel, " Inklusion og specialundervisning", jeg har skrevet. Den ligger på www.Folkeskolen.dk og omhandler netop den problemstilling, skolepsykologerne nu også føler sig forpligtede til at kommentere. Artiklen omhandler også skolepsykologernes opgaver mellem eksklusion og inklusion. Er uddannet lærer og speciallærer.

Sebastian Dorset

Dejligt at KLs "Chefforhandler" i det mindste indrømmer at forberedelsestiden også skal bruges til pædagogisk/didaktiske formål. Anderledes er det vel ikke muligt at tolke sætningen:
"...Det kan betyde, at man kan gøre en særlig indsats og afsætte yderligere tid til forberedelse, hvis man har en gruppe børn med helt særlige udfordringer."

Så virker det bare mærkeligt at de så stædigt fastholder at en "erfaren" lærer ikke har brug for så meget tid til at forberede sin undervisning. Han eller hun underviser næppe de samme børn som da karrieren begyndte.

Steffen Gliese

På trods af det mægtige overskud på betalingsbalancen, den relativt lille arbejdsløshed (200.000 mindre end i firserne og det meste af halvfemserne) og den enorme private opsparing er vore politikere rådvilde over for, hvordan det dog skal gå lille Danmark. Hvis man kan bekymre sig i den nuværende situation, aner man ikke, hvad en krise er.

Peter Larsen, Karsten Aaen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hov - derfor er det, der ligger bag denne skolereform, det rene hysteri. Det er vidt og bredt tanken i politiske kredse, at vi i fremtiden ikke vil have råd til den arbejdstidsaftale, lærerne har. Det er højst mystisk - hvad regner de med, at de ufatteligt mange penge, der hentes ind til vores land hvert år, skal gøre godt for hvis ikke en ordentlig skole?

Brian Nielsen

.....Og endnu mere grotesk bliver det når de mange inklusionselever, som er kommet ind i klasserne uden ekstra støtte bruges som argument til at påpege at det er for galt at flere elever efterhånden ikke kan læse og begå sig til en ungdomsuddannelse. (Thorning - sikkert med en god fornemmelse). Enten er det ufattelig naivt at tro inklusion gavner nogen parter uden efteruddannelse af personale, lokaler og midler - eller også er det hvad alle de forrige års tiltag går ud på......besparelse på besparelse. Nu forsøger et snart.....? henganget socialdemokrati m. fl. så også at stække fagforeningerne og offenthedsloven. Stærk grund til at være bekymret over forholdene for fremtides elever og opdragelse til demokrati, når dialog ender med at være påbud.
Hvornår kommer den dag hvor politikerne ærligt vil dokumentere og bruge forskningsresultater og evalueringer i stedet for at alt bliver reduceret til ulideligt spin og "good guys - bad guys".

Brian Pietersen

jeg venter bare på at det bliver polske landarbejdere der skal undervise.

På andre websider jeg kommer på indsætte man ofte denne her: http://replygif.net/thumbnail/586.gif - kaldet en facepalm.gik; den viser Jean Luc Picard (fra Star Trek) se forundret ud......og jeg kan kun sige jeg er det samme.

"Med en ny overenskomst ønsker vi større fleksibilitet i forberedelsesreglerne, så man samlet set kan disponere over tiden i forhold til de behov, børnene har. Det kan betyde, at man kan gøre en særlig indsats og afsætte yderligere tid til forberedelse, hvis man har en gruppe børn med helt særlige udfordringer." citat fra artiklen....

Er meningen ikke den at de her børn skal inkluderes i den rummelige folkeskole.....?
I almindelige klasser? Eller skal der oprettes specialklasser (som der allerede er mange af) på almindelige folkeskoler? eller what og hur etc.....

Altså, hvis man en klasse med 24 elever og 2 elever har brug for en 'særlig indsats' så kan læreren/lærerne få 'yderligere tid til forberedelse' til disse to elever....men igen: ud fra hvilke kriterier?....og hvor mange minutter taler vi om...... 4-6 minutter pr. elev i stedet for 2 elever eller 1,5 minut pr. elev..... Skal de 2-4 elever i hver klasse have en diagnose, f.eks.ordblindhed/dysleksi, adhd mv. for at få flere minutter - eller timer - end de andre eller....

Sådan som KL lægger op til dette er det skolelederen og alene skolelederen der skal afgøre hvor mange minutter, eller timer ekstra de 2-4 inkludere elever i hver klasse, skal tildeles til ekstra forberedelse for netop disse elever. Men hvordan vil man sikre sig, at læreren bruger netop disse minutter/timer på disse børn og ikke på børnene i klassen som helhed....?

Samler man børnene i specialklasser på folkeskolerne - og inkluderer dem på den på den måde - kan man selvfølgelig godt give disse børns lærere flere timer til forberedelse af undervisningen. Men det kan man vist også allerede nu....?

Suk - a forstå de alså int...

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Forberedelse for undervisning er som opvarmning til en fodboldkamp...det klarer man i løbet at de første 10min af kampen...og så er man klar!

Der er selvfølgelig tale om opvarmningen til en serie 6 kamp...ikke at der er noget galt med at spille serie 6, men er det det niveau vi gerne vil have at vores børns uddannelsesfundament skal bygges på?
Jeg synes allerede at det generelle dannelse niveau er faldet i takt med øget fokus på specialisering.

Jeg er pessimistisk på vegne af børn der ikke får mulighed for at vælge kvalitativ og kvantitativ undervisning...

@ Henrik Frandsen - ved du overhovedet hvordan det foregår i dag ude på skolerne....

Det foregår sådan her:
Hver enkelt skole (uanset hvilken skoleform vi taler om) laver en lokalaftale

Ja, der er i dag en (opsagt) aftale mellem DLF og KL om arbejdstiden. Undervisning, andre opgaver, og tid i forbindelse med undervisningen. Denne tid i forbindelse med undervisningen udløser en given mængde timer baseret på hvor meget læreren underviser. En faktor f.eks. 1,14 eller 1,2 eller 1,25 som de timer læreren underviser skal ganges med, aftales på den enkelte skole via en lokalaftale (evt. med hjælp fra DLF's lærerkreds....) Underviser læreren 12 kokketimer får han/hun således 14,4 timer til 'opgaver/tid i forbindelse med undervisningen'. (alt som ikke er direkte undervisning, f.eks. møder, nationale tests, elevplaner, forældreintra mv. osv).

Og der er en central aftale mellem KL og DLF om lærernes arbejdstidf (A08) fra 2008 som netop gør med centralismen og lægger det ud til de enkelte skoler (den enkelte kommune også) at bestemme hvor meget tid læreren skal have til opgaver i forbindelse med undervisningen. Hvis man vil have undervisning kan man have sænke faktoren til 1,0, så får læreren der underviser 12 klokketimer bare 12 timer til opgaver....og ikke 14,4 klokketimer (3 lektioner svarer dette til). Og i dag kan TR som sagt indgå/lave en lokalaftale sammen med ledelsen på skolen som passer til den virkelighed som er på netop den skole...og ikke på naboskolen....

Men nej, det vil man jo fra KL'snetop ikke, vel - dette med lokalaftaler kollektivt indgået for alle lærere af tillidsmanden. (og ja, TR er vel medlem af DLF og Uddannelsesforbundet, er det nu et problem....?) Man vil dette fra KL's side:Ingen aftale skal forhandles på plads mellem TR og Ledelsen på den enkelte skole, mellem Lærerkredsen og den enkelte kommune, og mellem DLF og KL. Kun en ting skulle DLF (og Uddannelsesforbundet) skriver under på: et blankt stykke papir..........og en total opgivelse af aftaleretten; den ret fagforeningerne siden 1899, september, har haft til at indgå kollektive aftaler.

I stedet for vil man have at lederen skal tale med hver enkelt medarbejder om hvor meget tid den enkelte lærer skal bruge på undervisning, på andre opgaver, på tid til opgaver i forbindelse med undervisningen. Og tror du/I virkelig at en skoleleder kan overskue mellem 20-40 eller mellem 30-60 læreres arbejdstid og lave individuelle arbejdskontrakter for hver enkelt. Og selvom lederen kunne dette, så vil det tage mindst 10, hvis ikke 20 minutter (eller længere) for hver enkelt lærer. Og læreren må ikke sin TR med.......Og hvad med ferie.....hvad med barnets første sygedag.....omsorgsdage, opsigelser mv. og osv. - Alt dette er jo i dag reguleret af den centrale overenskomst....

Skal den enkelte lærer nu til at have en individuel kontrakt hvor alt dette skrives ind i....eller hyr.....

Alan Strandbygaard

KL manipulerer med lærernes arbejdstimer for at påvirke befolkningen.

Deres tal viser ikke at nogle lærere holder barselsorlov, nogle lærere er vikarer og derfor kun ansat en del af året, nogle lærere er deltidsansatte, nogle lærere har været syge eller haft syge børn.

Regnskabet viser muligvis et nogenlunde billede af den præsterede undervisningstid i løbet af et skoleår, men det giver ingen mening at bruge disse tal, når det ikke engang er sikkert, at de involverede lærere har været ansat hele skoleåret.

http://folkeskolen.dk/528003/vanvittig-statistisk-broeler-i-kls-beregnin...

Dorte Sørensen

Til anbefaling hør Lasse Jensens Mennesker og midier fra P1, hvor han i sidste uge havde Koch i studiet til at tale om KL og lærernes forskellige kampagner .

Hvis jeg skal være fræk, kunne jeg anbefale forældre til både inklusions elever og ordinære elever at se dokumentation for hvorledes ledelsen bemander og anvender der midler, der følger med eleverne med særlige læringsforudsætninger. Denne dokumentation er vigtig, så specialmidler ikke bare ender med at blive anvendt til et nyt gulv i aulaen! Men det siger jeg som afdelingsleder, der sidder med dette dokumentationsansvar i efterskole sammenhæng. Mange af de elever (og disses forældre),som jeg modtager fra Folkeskolen oplever, at de øremærkede midler ikke bruges til det enkelte barn!!!!