Er regeringen ved at løbe tør for grøn energi?

Nej, lyder det fra den danske klima- og energiminister, Martin Lidegaard. Regeringen har fast fokus på egne grønne målsætninger, men indsatsen skal gå på to ben: Økonomien skal være i orden, for at klimaet kan reddes
Klima-og energiminister Martin Lidegaard erkender, at vækstplanen er et skridt tilbage for Danmarks klimaplaner, men forsvarer blandt andet beslutningen med, at Danmark er gået fra 40 til 70 procents vedvarenede energi  i el-nettet.

Klima-og energiminister Martin Lidegaard erkender, at vækstplanen er et skridt tilbage for Danmarks klimaplaner, men forsvarer blandt andet beslutningen med, at Danmark er gået fra 40 til 70 procents vedvarenede energi i el-nettet.

Lars Wittrock
30. april 2013

Enhedslisten, der sammen med Dansk Folkeparti stemte nej til den nye Vækstplan DK, var hurtigt ude med en dom.

»Det er kulsort,« lød det prompte fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, om regeringens plan.

Og da Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, samme aften som regeringens vækstplan blev lanceret, skulle forsvare regeringens grønne politik, blev det ikke meget bedre: »Det her er ikke en grøn plan, det er en vækstplan,« forklarede den Radikale leder gentagne gange i DR2´s Deadline.

Og helt nøgternt kan det konstateres, at sådan er det. Af de 92 mia. kroner, der frem til 2020 flyttes rundt på i regeringens nye vækstplan, er der blot afsat 215 mio. kroner til grønne tiltag, mens der gives for tre mia. kroner lempelser om året til dansk erhvervsliv. Det gælder inden for lavere CO2 afgift på el, lavere spildevandsafgift og en lavere emballageafgift. Alt sammen tiltag, der peger i den modsatte retning af det grønne, som ellers er beskrevet som det gennemgående element i regeringens politiske grundlag. Derfor er den nye vækstplan ikke et skridt i retning af et mere grønt erhvervsliv. Tværtimod betyder planen, at udledningen af CO2 øges.

»Der er en CO2 effekt (som følge af vækstplan DK, red.). Når man gør det billigere at bruge energi, så bruger virksomhederne mere energi,« siger Margrethe Vestager.

End ikke regeringens klimaminister kan løbe fra, at klimaindsatsen med regeringens egen vækstplan sendes i en forkert retning.

»Jeg forstår godt, at nogen kan undre sig over, at vi fremlægger en vækstplan, der gør det sværere at nå i mål,« siger Martin Lidegaard, der dog forsikrer, at der absolut er mening med galskaben:

»Men det er fordi, vi er en regering, der ønsker at vise verden, at vi både kan være grønne og samtidig ét af verdens rigeste samfund.«

Det danske eksempel

Ifølge Martin Lidegaard er det nemlig i eksemplets magt, at Danmarks styrke ligger. Danmark er det land i verden, der har skabt den mest effektive grønne omstilling uden, at det er gået ud over hverken velfærd eller økonomi. Derfor er det blevet Danmarks lod at bevise, at der ikke er en modsætning mellem vækst og grøn omstilling. Og derfor er Danmark så stærkt et eksempel for resten af verden, mener ministeren.

»At være verdens mest klimaambitiøse land kræver, at man tænker sig rigtig godt om. Vi må ikke sætte den økonomiske vækst over styr for at nå vores grønne mål. Vi skal netop bevise, at de to går hånd i hånd,« siger Martin Lidegaard og fortsætter:

»Derfor kan der være visse politiske tiltag, der kan virke modstridende i forhold til vores klimamålsætninger – det vil jeg sådan set ikke lægge skjul på,« siger Martin Lidegaard, der samtidig gør opmærksom på, at det er en fin balancegang mellem det grønne og hensynet til økonomien, hvis det skal lykkes regeringen at få deres omstilling til et grønnere samfund igennem.

»Ikke alle er jo overbevist om, at en grøn omstilling er mulig uden at skade vores økonomi. Mange tænketanke, virksomheder og økonomer lever stadig i den forestilling, at der er ubegrænset adgang til ressourcer. Derfor handler det om at bevare en balance i vores politik. Ellers støder vi på alt for meget modstand.«

’Regeringens mål holder’

Alligevel garanterer Martin Lidegaard, at regeringens vækstplan ikke spænder ben for den grønne omstilling.

»Vores mål om en 40 procents reduktion i 2020 er én af de vigtigste indikatorer for, om vi når vores grønne mål.«

– Og du er helt sikker på, at Danmark når målet?

»Hvis jeg får lov at være minister længe nok, så ja.«

– Du frygter ikke, at det bliver sværere med den nye vækstplan?

»Udfordringen er blevet større, fordi vækstplanen øger udslippet af CO2 med mellem en halv og én procent, det er klart. Og derfor forstår jeg godt, hvis nogen undrer sig over en vækstplan, der er skidt for klimaet. Forklaringen er som sagt, at vi som regering skal løfte en opgave, der skal gå på to ben,« siger Martin Lidegaard, der dog »slet ikke forstår, hvis nogen kan betvivle, at vi har en grøn regering.«

»Vi har opnået 34 af de 40 procent, der er vores mål i 2020. Vi er går fra 40 til 70 procent vedvarende energi i el-nettet, og vi har lige præsenteret en ny smart-grid strategi. Nu tager vi fat på landbruget og den tunge transport, og vi kommer med en klimaplan senere på året. Så på den måde forstår jeg ikke kritikken. Vi er helt uden sammenligning verdens førende og mest klimaambitiøse land.«

»Jeg mener, at jeg med stolthed og rank ryg kan sige, at når den her regering er færdig, så afleverer vi et land med en god økonomi og en klar og ambitiøs grøn omstilling,« siger Martin Lidegaard.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jesper Wendt

Nu lever vi jo i 2013, ikke i 2020. Med de foreløbig skøn fra regeringen, skal der en vis portion goodwill til, for at tro på de mål. Hybris i mindre format kan gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Når vores børns børnebørn betragter den voldtagede planet de har arvet, håber jeg de forstår at det var dumhed der var årsagen til at vi fortsatte ufortrødent mod afgrunden, og ikke som det ellers kan se ud, fordi vi er nogle hensynsløse egoistiske røvhuller der hellere vil fortsætte som ynkelige narkomaner end at bide i det sure æble og gøre det enhver med +3 hjerneceller ved skal gøres...

Men i det mindste kan vi pryder os som verdens rigeste. I fucking guder noget ynk!!!!

Brugerbillede for Gorm Petersen

Der er for meget Lidegård i det offentlige rum. Danmark er ved at blive et klansamfund efter amerikansk forbillede.

Når økonomerne har overtaget ansvaret for fordelingspolitikken, kender uligheden kun een vej: Opad.

For at begrunde demokratiets fortsatte virke, må man opfinde upolitiske ting, folk kan være uenige om - f.ex. værdi (bøssebryllupper) og miljøpolitik.

Efter amerikansk forbillede repræsenterer Demokraterne de veluddannede og trendy - det danske modstykke er medlem af Det Radikale Venstre - skal helst hedde Lidegård til efternavn (fornavne kan vælges blandt flere mulige men stemmen skal være dyb og blød) - være politisk korrekt og gå ind for bøssebryllupper.

Problemet er, at vi ikke kan kopiere Republikanerne. Vi har udkantsdanskere, som DF nok skal tage sig af, men de har hverken "guns eller bibles" og har absolut intet imod bøssebryllupper og finkultur (bare de ikke selv skal tvinges til at deltage - for så vidt angår finkulturen - bøssebryllupper er no problem, hvis der er gratis drinks)

Så i betragtning af, at vi alligevel ikke kan kopiere det amerikanske midtvesten, bør vi droppe alt hvad der hedder Lidegård til efternavn - afvise forsøg på at skabe brudlinier importeret fra en fremmed kultur (værdi og miljøpolitik) og insistere på, at økonomisk politik - herunder fordelingspolitikken - fortsat skal være demokratiets vigtigste arbejdsområde.

Fordi vi alle har det helt fint med både bøssebryllupper og et godt miljø.
Men vi kan ikke lide at være arbejdsløse og mangle penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Luka Dalum

"Ifølge Martin Lidegaard (...) er det blevet Danmarks lod at bevise, at der ikke er en modsætning mellem vækst og grøn omstilling."

Det er korrekt, at der ikke nødvendigvis skal være denne modsætning. Men den politik Regeringen, og især RV, står for skaber modsætningen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at de 34 % reduktion vi har skabt er COP-tal. Dvs. at penge vi har betalt u-lande for at undlade at forurene også indgår i beregningen. De selvstændige, reelle reduktioner, vi har foretaget, er næsten ikke værd at nævne.

"Vi er helt uden sammenligning verdens førende og mest klimaambitiøse land"

Maldiverne er CO2-neutrale. Bhutan er snart 100 % økologisk og har allerede en negativ co2 udledning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Jeg tror ikke på at vi kan vækste (som det så populært hedder) og samtidig reducere CO2 og ressourceforbrug. Målsætningen er uopnåelige med det nuværende økonomiske og politiske paradigme. Jeg tror heller ikke, at man kan undgå at blive våd ved at løbe gennem regnen :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Robin Hood fungerede fordi han gav til de fattige. Ikke ved lånefinansiering. Ikke ved hjælp af vækst - men ved at tage fra de rige !!!

Derfor kan Det Radikale Venstre ikke være medlem af en centrum-venstre regering.

De ville aldrig kunne få sig selv til at tage fra de rige, fordi de rige er veluddannede, sympatiske og har fortjent at beholde hver eneste krone de har fået i løn for deres interessante og personligheds-udviklende job.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Martin Lidegaard overser bare, at Danmarks 'grønne' omstilling bestod i økonomisk vækst, som industrien ikke bidrog til. Det kan diskuteres, hvor grøn omstillingen var, når det i realiteten mest var en omstilling fra dansk industriproduktion til produktion af service, salg, forskning og transport. Noget af 00'ernes økonomiske vækst skete endda i den offentlge sektor.

Han glemmer også, at ambitioner ikke gør den store forskel, hvis de ikke føres ud i livet, og de fleste andre landes klimaambitioner er lavere, fordi de er baserede på, de skal føres ud i livet. Fx. var Polens begrundelse for ikke at støtte EU-kommissionens forslag om mål for reduktion af CO2-udledningen, at Polen ikke vidste, om de kunne nå det. Min opfattelse er fortsat, at Danmark kom fire år bagud, fordi vi ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på andre landes klimaambitioner fra 2009 til 2012. Faktisk er det uklart, hvor meget statsminister Lars Løkke Rasmussen vidste om, hvad klimaminister Connie Hedegaard egentlig lavede og diskuterede med andre statsledere op til klimakonferencen i 2009.

Gorm Petersen: Helt grundlæggende kan vi ikke lide tanken om ensomhed, som er en velkendt risiko ved både arbejdsløshed og pengenød. Ensomhed er også en velkendt risiko ved forandringer uden sikkerhed for, næsten alle andre følger trop. Det er også en risiko ved forandringer anført af fremmede kulturer hos mennesker, hvis sprog vi ikke forstår. Når vi ikke forstår andre menneskers sprog, kan vi ikke høre, om de respekterer el. foragter os, og dermed ikke, om vi pludselig ikke længere er med i fællesskabet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Hovedanken var protest mod forsøget på - efter amerikansk forbillede - at skrive den økonomiske politik ud af politikken - overlade den til CEPOS-økonomerne.

Bortset fra dette er det ren kosmetik uden indhold at påstå, at Danmark p.t. i mindre omfang end for 20 år siden er et industrisamfund.

Co2-udledningen stiger og det "kreative trick" består i, at omdefinere industri til service.

I stedet for lagre (LEAN og Just In Time) - har vi fået halvtomme lastbiler, der drøner rundt på vejene og sikrer en endnu større co2-udledning pr. produceret enhed, end for 20 år siden.

For 20 år siden stod halvfabrikata på lagre uden at udlede co2.

Desværre brugte de renter af firmaets kassekredit.

Nu bruger de ikke længere renter - til gengæld produceres der ekstra meget co2 fordi en ordre i et LEAN/JIT system udløser en kædereaktion af halvtomme last-racerbiler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Gorm Petersen,

Som jeg ser det, er det ikke ren kosmetik uden indhold at påstå, at Danmark p.t. ikke er så meget et industrisamfund som for 25 år siden. Jeg opdagede det for noget tid siden ved at se på Danmarks Statistiks brancheopdelte tal for dansk produktion. Det 'kreative trick' består ikke i omdefinering af brancher men i stor vækst i brancher med lave energiforbrug. To forskelle med relation til lagre er, at Danmark har fået flere mindre lagre med importerede færdigvarer, og høj vækst i brancher, som leverer løsninger til ledelse og administration på tværs af landegrænser. Fx. revision, konsulentbistand og salg kræver ikke nær så meget energi, som industriproduktion gør.

Noget helt andet: De seneste måneder har jeg nogle gange tænkt, at de fleste lande, der førte voldsomme krige i første halvdel af 1900-tallet, nu er godt i gang med begrænsning af sine CO2-udslip. Danmarks deltagelse var og er begrænset både i datidens krige og nutidens omstilling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Det undre mig, at man ikke ser grøn energi og grøn omstilling som et vækstpotentiale, nu ser man så meget på Kina i disse tider og kan se at de i deres vækstiver har svinet deres luft og floder så meget, at vandet og luften på det nærmeste er blevet giftig.

1 det må være klogt ikke at gå samme vej og 2 det må være muligt at sælge dem en masse grønt know how.

Indien har samme massive forureningsproblem så der er afsætningsmuligheder nok.
Så hvorfor venter man med at få skabt grønne tiltag, det er da oplagte tiltag for staten, det skaber arbejdspladser, det gavner miljøet, det gavner eksporten og dermed også økonomien. Så hvorfor venter man?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Fordi dem du nævner - revision og salg er på nippet til at være bortautomatiseret. Folk bestiller selv varer på producentens hjemmeside - skat.dk er tæt på at kunne køre selv.

Så det må være "konsulenten" der skal trække læsset.

Hvad dækker betegnelsen over ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Gorm Petersen:

Jeg synes, du selv kan prøve at lege med Danmarks Statistiks tal på
http://www.statistikbanken.dk/NATE1171 .

Nogle brancher med stor vækst i 00'erne var:
- Offentlig forvaltning,
- medicinalindustri,
- detailhandel,
- radio- og tv-stationer,
- telekommunikation,
- IT-konsulenter m.v.,
- den financielle sektor (banker, kreditforeninger etc.),
- udlejning af erhvervsejendomme,
- markedssmæssig forskning og udvikling,
- arkitekter og rådgivende ingeniører,
- vagt og sikkerhedstjeneste
- hospitaler.

De kræver ikke meget energi i forhold til indtjeningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mik Aidt

Regeringens nye vækstplan kommer efter sigende til at øge udslippet af CO2 med mellem en halv og én procent. Jamen det er da logisk. Vi hører FNs klimaeksperter tale om planetarisk alarmberedskab og undtagelsestilstand med skingre stemmer. Men vi øger da bare udslippet af CO2 lidt mere – hvad skulle det dog betyde?

Selvforståelsen i politikerland er samtidig, at Danmark fortsat “helt uden sammenligning er verdens førende og mest klimaambitiøse land.” (Citat Klima-og energiminister Martin Lidegaard).

Det må være cirka samme logik, som politikerne i resten af verden benytter sig af, eftersom den globale koncentration af CO2 i atmosfæren bliver ved med at stige - OGSÅ selvom lederne af godt 140 lande i 2009 lovede hinanden og deres befolkninger, at den skulle begynde at falde. Fire år senere lader de alle som om de lykkeligt har glemt deres løfter om at ville bremse CO2-udslippet for at undgå en global opvarmning på mere end højst 2 C grader.

For det går jo nok. Det bliver ikke dem, der skal døje med klimakatastroferne.

På det globale klimatopmøde i Doha i december 2012 blev de informeret om, at sådan som de har ladet tingene udvikle sig, ruller planeten nu mod en opvarmning på 4 C grader med risiko for en global klimakatastrofe, der løber løbsk. Og de første katastrofer vil begynde at indtræffe allerede længe inden de dygtige politikere er gået på pension.

Men vi øger da bare udslippet af CO2 lidt mere – hvad skulle det betyde?

Det er mindre sikkert, at vores børnebørn vil forstå logikken og ansvarligheden i regeringens vækstplan fra 2013, når de er voksne og bogstaveligt talt står i vand til knæene.

Vil de føle sig forrådt af deres forældres og bedsteforældres gældssætning, vækstplaner og olieeventyr?

Deres eneste håb om redning vil være, hvis vi vågner op som enkeltpersoner - som anstændige og ansvarlige forældre, som forbrugere og som erhvervsledere - og selv finder ud af at få gjort det, som skal gøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Ulendorf

Jeg har altid stemt blåt. Bortset fra sidste gang ... så jeg er medansvarlig for, at vi har fået en rød regering. Men jeg havde dog aldrig troet, at jeg - for det første skulle ende op med at håbe, at den ville være mere rød. Og for det andet synes, at den er endnu værre til at bortforklare end nogen regering, jeg husker. Bortforklaring på bortforklaring på bortforklaring ... hvor åndsvage anser de os for at være? Det er næsten det, der gør mig mest tosset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

BRJ: De kræver ikke meget energi i forhold til indtjeningen.

GP: Din liste er meget god, fordi den viser problemet:

Alle de nævnte fag deler en af følgende egenskaber:

1) De er skattefinansierede - altså ikke noget vi lever af at eksportere.
2) De har industrien som slutkunde.

Særlig punkt 2 er problematisk. For en industri-konsulent er der ingen komparative fordele ved at flytte til Danmark frem for at blive i Kina, hvor både kunderne (industrien) og kilden til ny og opdateret viden (også industrien) befinder sig.

Udviklingen inden for industri er gået den forkerte vej i forhold til co2. Med just in time, har man erstattet lagre, der gav rentetab på kassekreditten men ingen co2 - med hurtige halvtomme lastbiler, der koster mindre for kassekreditten, men udleder mere co2 pr. produceret enhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Der nævnes 12 brancher hvoraf kun de 2 var levedygtige. Medicinal-industri og telekommunikation.

Telekommunikation er i dag en saga blot. Det nordjyske eventyr sluttede for 2-3 år siden - svenskerne overtog de sidste ingeniører fra københavns afdelingerne sidste sommer.

Så vi har i dag kun medicinalindustrien tilbage. Kigger man nærmere på medicinalindustriens behov for underleverancer, finder vi en kemisk industri - typisk bosat i Tyskland - med en betydelig co2-udledning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thor Hansen

"Økonomien skal være i orden, for at klimaet kan reddes"

Ja det giver jo god mening. Gider de røvhuller ikke stikke hovedet i en spand vand mens de tæller deres penge. Så kan de se hvad de har mest brug for. Ilt eller dollars.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Gorm Petersen:

Enig, men formelt er det korrekt, at der blev skabt økonomisk vækst uden tilsvarende vækst i CO2-udledningen. Svaghederne ved den udvikling ignoreres blot. Det gælder også den svaghed, at omstillingen, som er sket i Danmark, ikke kan overføres til hele verden, men groft sagt blot overlader CO2-udledning til andre lande. Andre svagheder er, at væksten var størst i brancher, som groft sagt gør andre varer dyrere, og gør brancher med fysisk arbejde el. forarbejdning mindre attraktive. Endelig er det mest brancher med relativt lav beskæftigelse og til dels høje krav til kvalifikationer.

Telekommunikation er mest udbydere af telefoni og internet.

Noget af det, der undrer mig mest ved den oversigt, jeg stillede op i går, er sådan set, at hverken pressen eller Folketinget har undersøgt de samme tal fra Danmarks Statistiks offentlige statistikbank. Jeg mener da, de er temmelig afgørende for det danske samfund, og rejser alvorlig tvivl om forudsætningerne for den førte politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

GF: "For en industri-konsulent er der ingen komparative fordele ved at flytte til Danmark frem for at blive i Kina, hvor både kunderne (industrien) og kilden til ny og opdateret viden (også industrien) befinder sig. "

BRJ: Jeg synes faktisk, det er værre fra et økonomisk synspunkt, at den økonomiske vækst i Danmark i 00'erne i høj grad var baseret på flow af penge og viden fremfor varer. Fx. kan virksomhedskonsulenter nemt sidde på kontorer i Danmark og rådgive om placering af produktion og salg i Kina. Faktisk er de fleste af de nævnte brancher også kendetegnet ved, de ikke kræver lagre el. lastbiler af betydning.

Det store problem for klimadebatten er, at den danske form for omstilling primært har forandret landets erhvervssammensætning, mens transport og forarbejdning af varer etc. næsten ikke er forandret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Igen:

Jeg er kinesisk virksomhedskonsulent. Både mine kunder og mine kilder til viden findes her i Kina.

Hvilke komparative fordele opnår jeg, ved at flytte om på den anden side af jorden - til Danmark ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

GP: Du opnår ingen fordele, men modsat opnår en dansk virksomhedskonsulent ingen komparative fordele ved at flytte om på din side af jorden.

Som jeg ser det, kan en fiktiv dansk virksomhedskonsulent bruges til illustration af nogle svagheder ved den danske omstilling. En dansk virksomhedskonsulent kræver sandsynligvis et honorar på omkring tusind kr. i timen for rådgivning om fx. etaberling af produktion og salg i Kina. Virksomhedskonsulentens rådgivning kan leveres elektronisk. I princippet kan nogle af danske virksomhedskonsulenter nemt være kunder hos dig el. dine kolleger i Kina, mens andre virksomhedskonsulenter er eksperter i nedskæringer.

Derudover tjener nogle af de nævnte brancher penge på formidling og pleje af de indtægter, danske erhvervsledere får fra sine aktiviteter i fx. Kina. Det foregår også elektronisk.

På den måde skabes økonomisk vækst uden tilsvarende øget CO2-udledning lokalt i Danmark: Penge og viden flyder rundt på elektronsik form, mens den energikrævende produktion flyttes ud af landet - fx. til Kina. En konsekvens er, at rutefly er blevet et vigtigere transportmiddel, som desværre udleder endnu mere CO2, end lastbiler gør. Rutefly er jo særdeles velegnede til transport af fx. virksomhedskonsulenter... Mens Kina udbygger sit net af højhastighedstog, køres med dieseltog på danske hovedstrækninger, hvor højeste tilladte hastighed varierer fra 120 til 160 km/t. Københavns største arbejdsplads er vist lufthavnen.

anbefalede denne kommentar