Regnedrengene vandt slaget om den offentlige sektor

Regeringen lagde op til en reform af den offentlige sektor, der byggede på tillid, men konflikten om lærernes arbejdstid viser, at Finansministeriets regnedrenge i Moderniseringsstyrelsen definerer reformen med New Public Management-principper, vurderer ekspert. Helst lever Moderniseringsstyrelsen dog i ubemærkethed i Slotsholmens skygge
Demonstration foran Christiansborg i torsdags. Lærerkonflikten bliver set som det første store slag i regeringens plan om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Foto: Niels Quist Petersen/Demotix

Demonstration foran Christiansborg i torsdags. Lærerkonflikten bliver set som det første store slag i regeringens plan om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Foto: Niels Quist Petersen/Demotix

15. april 2013

Demonstranterne fylder godt op foran Landgreven 4 i København. Med gule skråbånd påskrevet teksten ’LOCKOUTET’ over brystet, solidaritetskaffe i den ene hånd og hjemmelavede skilte i den anden har de lockoutede lærere samlet sig foran bygningen, hvor den nystiftede Moderniseringsstyrelsen har til huse.

Lockouten tager nu hul på sin tredje uge, og undervejs har Finansministeriets Moderniseringsstyrelse måttet lægge matrikel til daglige demonstrationer – og endda en begravelse, da lærerne bisatte den danske model. Med gravsten, præstekrave, kranse og det hele. Styrelsen er sat i verden for at få den offentlige sektor til at fungere så effektivt og billigt som muligt, og som ethvert andet departement trives den bedst i ubemærkethed. Men som udsender af det statslige lockoutvarsel er Moderniseringsstyrelsen netop nu genstand for en heftig opmærksomhed, idet den tillægges en betydelig rolle i konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening. Senest af lærernes formand Anders Bondo Christensen i Politiken:

»KL har én strategi, og det er, at vi bare skal lægge os fladt ned og acceptere det, som Moderniseringsstyrelsen og KL på et eller andet tidspunkt i fællesskab har formuleret. Så er der jo ingen grund til at mødes. Den dagsorden kender vi.«

Oprindeligt havde regeringen lagt op til en reform af den offentlige sektor, der skulle imødekomme velfærdens kernetropper i form af dét, regeringen døbte tillidsreformen. Et opgør med det stramme måleregime, som skiftende regeringer med inspiration fra New Public Management har styret kommunerne ud fra i de seneste tre årtier, blev bebudet. Særligt Margrethe Vestager (R) gik til valg på »mindre tid til papir« og »tillid til medarbejderne«. Men som de seneste måneders udvikling har vist – kulminerende med lockouten af lærerne – er det Moderniseringsstyrelsens fokus på kontrol og effektivitet, der har vundet, vurderer eksperter over for Information. Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet peger på, at opgøret med kontrolregimet er udeblevet. Udførlig kontrol er fortsat ledestjernen for Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, påpeger Jacob Torfing. Sammen med en lang række forskere er han kommet med et oplæg til en ny forvaltningspolitik, som anbefaler, at der kun måles på nogle få tydelige resultatmål, og at måling foretages på en understøttende måde – frem for en kontrollerende.

»Vi er i stigende grad bekymrede for den forestilling, som specielt trives på Slotsholmen og i Finansministeriet: At det efter tre årtier med New Public Management fortsat er muligt at hive flere effektivitetsgevinster ud af denne måde at styre på,« siger Jacob Torfing.

’Har droppet sin ambition’

Han undrer sig over, at regeringen i stedet for en tillidsreform har valgt at videreføre instrumenterne i New Public Management.

»Det er ærgerligt, at regeringen har droppet sin ambition om at fremme tillidsbaseret styring og ledelse. 2020-planen og Kommune- og Regionsaftalens afsnit om modernisering af den offentlige sektor er en rendyrket fortsættelse af New Public Management, og der er ikke kommet nye initiativer, der viser, at regeringen mener det alvorligt med tillidsreformen, som ellers er en oplagt mulighed for regeringen til at sætte et varigt fingeraftryk på den offentlige sektor.«

Også professor og leder af Center for Business and Politics ved CBS, Ove Kaj Pedersen, vurderer, at personalepolitikken i stigende grad er et af de væsentligste redskaber i regeringens moderniseringspolitik om at gennemføre ressourcemæssige effektiviseringer.

Skiftende regeringer har gennem årtier lovet mindre administrativt bøvl. Og startskuddet kom, da Henning Christophersen (V) i Folketinget den 30. november 1983 fremlagde Schlüter-regeringens program for modernisering af den offentlige sektor. Nøgleordet var afbureaukratisering og hensigten færre offentligt ansatte. Ikke nogen stor overraskelse, eftersom embedsmændene i Finansministeriet allerede op igennem 1970’erne havde erkendt, at den offentlige sektor og de offentlige udgifter var hastigt voksende. Men ifølge tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted var moderniseringsprogrammet ikke synderlig effektivt.

»Det levede en hensygnende tilværelse. Det var ikke noget, som budgetdepartementet gik voldsomt op i – det skulle blot sætte pynt på besparelsesplanerne,« siger Jørgen Rosted.

Den opfattelse deler professor Jørgen Grønnegård Christensen, der var embedsmand i Finansministeriet i 1970’erne.

»Det var som at række tungen ud af vinduet. Det var formuleret på en sådan måde, at man ikke kunne være uenig. Ordene var utroligt vage og meget upræcise,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Senere op igennem 1990’erne havde Nyrup-regeringen ambitionen om »Danmark som foregangsland«, når det gjaldt moderniseringen af den offentlige sektor. Også skiftende ministre under både Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde planer for afbureaukratisering – eksempelvis profilerede daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) sig med kampagnen ’Væk med bøvlet’. Og også for den nuværende SRSF-regering er effektivisering af den offentlige sektor blevet en mærkesag.

Fra politisk side har man med andre ord i en længere årrække ønsket et ordentligt livtag med måden at gøre tingene på i den offentlige sektor, men det konkretiseres først nu ved lærernes overenskomstforhandlinger. Jørgen Grønnegård Christensen nævner krisen og de økonomiske betingelser som en årsag til, at kulminationen netop sker under en socialdemokratisk ledet regering.

»Og så er man også nået dertil, hvor i hvert fald nogle af de ledende politikere har erkendt, at man ikke kan opnå gevinster i den offentlige sektor, hvis man ikke tager fat på personaleområdet,« siger han.

Årtiers moderniseringsplaner til trods har det løntunge personaleområde politisk set været fredet. Men den fredning har SRSF-regeringen nu ophævet ved at sætte sig det meget ambitiøse mål i sin 2020-plan, at 12 mia. kr. skal hentes igennem en modernisering af den offentlige sektor.

»Hvis regeringen virkelig vil leve op til de målsætninger, man økonomisk har formuleret for sig selv med hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter, er der ikke så meget andet at gøre end at tage fat på personaleområdet,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Strategisk styrelse

Til at gennemføre, hvad ingen tidligere regering havde modet til at føre ud i livet, var der behov for en særlig enhed. Derfor dannede regeringen med finansminister Bjarne Corydon (S) som hovedarkitekt i 2011 Moderniseringsstyrelsen. Den er en sammenlægning af Personalestyrelsen samt dele af Økonomistyrelsen og Finansministeriets departement, som arbejder med effektivisering i den offentlige sektor.

Ved sammenlægningen kaldte finansministeren strukturændringen »et vigtigt skridt til at sikre den moderne offentlige sektor«, som skulle »fremme en effektiv offentlig sektor«.

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen er sammenlægningen helt forudsigelig og »udtryk for en strategisk beslutning«:

»Det er karakteristisk, at vi har fået en meget fleksibel organisering af Finansministeriet, af regeringen og af den offentlige sektor i det hele taget, således at selve organiseringen tilrettelægges efter de politiske formål, man vil indløse.«

Moderniseringsstyrelsen, der trods sin korte levetid allerede har været igennem en stor fyringsrunde, ledes af den 44-årige embedsmand Niels Gotfredsen. Han har tidligere ryddet op i Forsvarets økonomi, og ifølge en ansat i Moderniseringsstyrelsen er Niels Gotfredsen en dygtig, dedikeret og målrettet chef. Hans dør står altid åben, men det får alligevel ikke medarbejderne til at gå ind. Det er klassisk topstyring fra en arketypisk budgetbisse, beskrives det.

Formand for Djøf’s Overenskomstforening Lars Qvistgaard har et hyppigt samarbejde med Moderniseringsstyrelsen, og efter hans opfattelse »har den været kendetegnet ved at have en vanskelig fødsel. Set udefra har det været en udfordring at få organisationen på plads«, siger Lars Qvistgaard, som oplever, at »budgetoverholdelse er det primære fokus i forhandlingerne«.

Tilbage på Landgreven 4 er symbolet på lærerstandens protest blevet fjernet. Den danske models gravsten er bugseret væk, men nogle lærere har med rødt tavlekridt givet Moderniseringsstyrelsen en ny titel: Rationaliseringsstyrelsen.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Moderniseringsstyrelsen

Dannet 2011

Sammenlægning af Personalestyrelsen samt dele af Økonomistyrelsen og Finansministeriets departement

Varetager statens overordnede arbejdsgiver­opgaver på det løn-, pensions- og personalepolitiske område

Indgår overenskomster med fagforbund for de ca. 180.000 statsligt ansatte

Derudover har styrelsen til opgave at skabe bedst mulige rammer for en stadig mere effektiv offentlig sektor

Direktør er Niels Gotfredsen

Sammen med KL har Moderniserings­styrelsen udsendt lockoutvarsel af lærerne

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak for den vinkling.
Det var dejligt med en husker om Margrethe Vestager m.fl. af den nuværende regerings tale om tillid i stedet for kontrol og styring.

Tror Margrethe Vesterager m.fl. nu ikke længere på at med tillid kommer man længere end ved tvang. - ikke mindst for et godt arbejdsmiljø - ønsker den nuværende regering virkeligt at stigningen i sygemeldte pga. stress mv. stadig skal stige og ikke få et knæk så flere kan blive på deres arbejde i en høj alder. Ligeledes vil et godt arbejdsklima på vores folkeskoler ikke give en bedre undervisning til glæde for de kommende generationer.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er trist, for her var en ægte vindersag for regeringen, for de faktisk arbejdende i den offentlige sektor og for den privatansatte del af vælgerkorpset.
Man skulle bare have undladt at besætte stillingerne i Moderniseringsstyrelsen med de embedsmænd, der skal kæmpe for både standens og egne job. Så havde man kunnet gennemføre nøjagtig den politik med færre kontrollanter og mindre hierarkisk struktur på de enkelte arbejdspladser, som historisk er både S R SF politik, og som vil styrke både ansvarsbevidstheden og arbejdslysten. Gjorde man dette virkelig gennemgribende, ville 12 mia være et lavt sat mål.

Brugerbillede for Holger Madsen

Regnedrengene vandt slaget om den offentlige sektor, medierne fastholdt grebet om den offentlige mening og forringelse hedder nu modernisering, rationalisering og reform.

Brugerbillede for Jørgen Garp

Anders Bondo: ”De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu’ skal de da ej. Det bestemmer vi da.”
For en gang skyld en mand, der siger det, der skal siges og går op imod alskens regnedrenge, New Public Management, og som afslører dette lands (og andre landes med for den sags skyld) hovedproblem:
Der er alt for få, der tager et ansvar som Bondo, især i private virksomheder, medens alt for mange skal have 3 mellemledere og en direktør til rådighed for at kunne finde rundt i en telefonboks!
Det er det største konkurrenceevne problem DK har, og desuden baggrunden for hele den 'røvslikkerkultur', der sikrer direktører og andre, konsulenter for eks., uhyrlige lønninger og bonusser for mestendels at stå i vejen for fornuftig og effektiv udførelse af arbejdet, og som bliver understøttet og vedligeholdt af alle dem fra telefonboksen, der i stedet for at tage ansvar kryber opad og sparker nedad, såmænd både på sig selv og andre.
Dette er den psykologiske baggrund for det menageri, vi ser i dagens DK, og det er grunden til, at Bondos glimrende udsagn nu modtages af et hylekor af alle dem, inklusiv journalister med flere, der lever fedt af dette elendige undertrykkelses system!
http://www.garps-verden.com/2013/03/politik-rockerbander-og-videnskab.html

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jamen, Jørgen Garp, nu er låget så gået af krukken efter ti års mangel på reel politisk debat. Men du har helt ret - og årsagen er jo den, at samfundet kæmper med at finde arbejde at sætte folk til, fordi det er meget længe siden, at meningsfuldt arbejde behøvede at beslaglægge særlig lang tid af vores døgn/uge/måned/år/liv.

Brugerbillede for Dan Skjold

Hvem skulle have troet at det nye milleniums Margaret Thatcher skulle åbenbare sig i lille Danmark af alle steder, og forklædt som Socialdemokrat endda - omend hun kæmper ved proxy?

Bare vent og se, masser af vestlige lande kæmper med alt for stærke fagforeninger for offentlige ansatte, de sidder og betragter meget nøje det som nu forgår i Dannevang, for de ved, at en dag bliver det deres egen tur til at tage tyren ved hornene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann

Der er jo faktisk tale om afbureaukratisering og decentralisering i denne konflikt: man ønsker at fjerne bureaukratiske ordninger fra centralt hold, så man kan aftale arbejdstiderne decentralt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvis man vender sagen på hovedet og ser fremad, kan et indgreb fra staten vendes til en fordel for lærene.

Modernisering - hedder det. Med en styrelse til at dirigere. Det lyder positivt. Hvem vil stå ivejen og blive kaldt for stokkonservative ?

Omdømme - Sagen åbner for oplysning til borgerne. Det omdømme lærerne har i befolkningen - begrundet eller ikke - bliver revideret, og omdømmet forbedret.

Forberedelse - Hvem har påført skolerne og deres ledere tidskrævende opgaver ? Er der opgaver de selv har taget på sig. Eller er alle opgaver påbudt dem fra statens side. Hvis det sidste, har staten/ministeriet/ministeren gennem tiderne forringet skolen ved at påføre opgaver, som ift kvaliteten i undervisningen har højst tvivlsom karakter.
Dvs, at det bliver klarlagt, i hvor høj grad, staten selv er skyld i striden om arbejdstid.

Ansvar - Antorini taler med to tunger :
1 - Skolerne selv bestemme lokalt og på den enkelte skole.
2 - Staten presser bestemmelserne ned over skolen.
Når processen er forbi, vil det stå klart, hvordan ansvarsfordelingen vil være.
Det kan resultere i mere splid, hvis lærene føler sig tromlet ned, trods de gode ord om selvbestemmelse.

Reformen - Folkestemningen mod beslaglæggelsen af eleverne selvbestemmelse/fritid kan vokse betydeligt. Så går der partifnidder i sagen. Venstre, som allerede har raslet med sablen, kan springe i målet, og reformen skal gennenføres med EL`s stemmer !
Da regeringen hylder det brede flertal i sådan en sag, opgiver den sandsynligvis reformen og den må ty til andre metoder til at forbedre folkeskole

Derfor - Jo længere konflikten kører, jo bedre. Altså hvis man er imod helhedsskole i den form Stat-torini ønsker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann

@Peter Hansen:

Ud fra det rationale går du vel også ind for de nationale tests som en afbureaukratiserende foranstaltning, fordi de enkelte skoler således ikke behøver at lave deres egne målinger?
Selvfølgelig er det afbureaukratisering i bedste forstand, når aftalerne skal laves lokalt. Det er jo netop dette, der ligger i ordet bureaukrati - at aftalerne træffes på et kontor (et bureau) fremfor i den konkrete virkelighed, i dette tilfælde ude på skolerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Når staten går ind og defacto dikterer løn og arbejdsvilkår for de offentlige ansatte. Så kan man da godt kalde det afbureaukratisering.
Man kan også kalde det diktatur. Det afhænger vel af øjnene der ser.

Jeg må erkende at jeg har et problem med ovenstående. At "det kommende indgreb", vi ved jo det kun er et spørgsmål om tid. skulle være et opgør med tillidsreformen kan jeg ikke se. Heldagsskolen og ledelsesansvarsforflytningen kan sagtens medføre mere tillid og mindre kontrol. Forudsat naturligvis at lærerene har tillid til deres ledere og vise versa.
At regeringens uddannelses reform skal financieres med lærernes egne penge kan jeg godt forstå de er vrede over.
Men at denne konflikt skulle stride imod Vestagers ønske om mindre kontrol og mere tillid. Kan man ganske enkelt ikke slutte på nuværende tidspunkt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Anders Beumann tror du alvorligt at det bliver et mindre arbejde, når skolelederne skal aftale undervisning og forberedelse med hver enkelt lærer i hvert fag og til hver klasse - og tror du at det vil give støre arbejds glæde på skolen og bedre undervisning..

I mine øjne vil det give større utilfredshed og lægge et stort ansvar på hver enkelt skoleleder, der nu sidder med sorteper - da både lærerne , KL og staten kan lægge ansvaret på den enkelte skoleleder.

Ligeledes vil der blive stor forskel for hver enkelt skole og hvordan skal det bedømmes ved eksamerne . OSV....................

Brugerbillede for Astrid Baumann

Dorte Sørensen:

Jeg har aldrig påstået, at det ville give mindre arbejde. Det er ikke synonymt med afbureaukratisering.

Selvfølgelig vil det lægge et stort ansvar på skolelederne, de er jo trods alt - ledere.

Ja, hele ideen er jo netop at skolerne kan adaptere sig langt bedre efter elevmassen!
Hvordan det skal bedømmes ved eksamen? Jamen, som det altid har gjort. Så må man jo fyre skolelederen - eller han må fyre nogle lærere - hvis man ikke er i stand til at levere et ordentligt resultat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Anders Baumann
I mine øjne ville megen splid og strid kunne undgås, hvis folkeskolen beholdt nogle arbejdsaftaler. Jeg forstår ikke hvorfor det ikke længere tæller at lærerne har nogle ting de kan regne med og lægge deres arbejde efter. Betyder en god og grundig forberedelse ikke længere noget og hvad med lærernes følelse af at nu har de gjort det godt til næste time. Nu bliver det vilkårligt alt efter den enkelte skoles skoleleders for godt befindende.
Er det ikke i folkeskolens interesse at lærerne kan forberede sig når de har har holdt en pause efter skolen - Tror du at lærerne kan få ro til at forebrede sig på skolen - ja mange steder er der slet ikke egnede lokaler til denne forebredelse og til lærernes bøger ol. Jeg forstår ikke hvorfor lærerne ikke bliver værdsat for deres tidligere arbejdsindsats og brug af egne ting i forberedelsen.

Den med at knapt 20 pct ikke kan læse, skrive mv. skal være lærernes skyld forstår jeg ikke, når ellers alt andet - ledighed ol. - ellers altid er ens egen skyld. Men her er det ikke forældrenes og elevens egen skyld - her får læreren og folkeskolen skylden. Er det ikke underligt.
Ligeledes virker det underligt, at alle siger at eleverne skal uddannes til selvstændige og kritiske medborgere og så samtidig tage selvstændigheden og ansvaret fra den enkelte lærer.

I mine øjne er medindflydelse den vigtigste brik i et godt arbejdsmiljø. Hvorfor skal dette ødelægges ved at tvinge et RENT skolelederstyre ind i folkeskolen.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Anders Baumann
I mine øjne ville megen splid og strid kunne undgås, hvis folkeskolen beholdt nogle arbejdsaftaler. Jeg forstår ikke hvorfor det ikke længere tæller at lærerne har nogle ting de kan regne med og lægge deres arbejde efter. Betyder en god og grundig forberedelse ikke længere noget og hvad med lærernes følelse af at nu har de gjort det godt til næste time. Nu bliver det vilkårligt alt efter den enkelte skoles skoleleders for godt befindende.
Er det ikke i folkeskolens interesse at lærerne kan forberede sig når de har har holdt en pause efter skolen - Tror du at lærerne kan få ro til at forebrede sig på skolen - ja mange steder er der slet ikke egnede lokaler til denne forebredelse og til lærernes bøger ol. Jeg forstår ikke hvorfor lærerne ikke bliver værdsat for deres tidligere arbejdsindsats og brug af egne ting i forberedelsen.

Den med at knapt 20 pct ikke kan læse, skrive mv. skal være lærernes skyld forstår jeg ikke, når ellers alt andet - ledighed ol. - ellers altid er ens egen skyld. Men her er det ikke forældrenes og elevens egen skyld - her får læreren og folkeskolen skylden. Er det ikke underligt.
Ligeledes virker det underligt, at alle siger at eleverne skal uddannes til selvstændige og kritiske medborgere og så samtidig tage selvstændigheden og ansvaret fra den enkelte lærer.

I mine øjne er medindflydelse den vigtigste brik i et godt arbejdsmiljø. Hvorfor skal dette ødelægges ved at tvinge et RENT skolelederstyre ind i folkeskolen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

"I mine øjne vil det give større utilfredshed og lægge et stort ansvar på hver enkelt skoleleder, der nu sidder med sorteper - da både lærerne , KL og staten kan lægge ansvaret på den enkelte skoleleder."

Man skulle mene at skolelederen sidder med et hovedansvar hvad angår skolens kerneydelser. Men lønmodtagerne i det offentlige heri blandt lærerne har med KTO-aftalen fra 16. februar taget en del af arbejdsgivernes ledelsesansvar på sig idet de skal medvirke til at opfylde politiske beslutninger om kommunale kerneydelser på området. Det er der så afsat nogle penge til.
Jamen det har de vel altid gjort - taget ansvar - men nu kan man ligesom holde dem op på dette. Det virker lidt giftigt. Der findes jo allerede trinmål som lærerne styrer efter i fagene. Om der i denne ed-tagning af lærerene ligger en yderligere skærpelse denne målstyring er jo ikke utænkelig.

Så lederen råder over lærernes arbejdstidsforbug - og lærerne skal gøre hvad de kan for at opfylde de politiske beslutninger der relaterer sig til kerneydelserne.
Mange politiske beslutninger relateret til kerneydelserne vil kunne blive formuleret i konkrete mål og målsætninger.
Målet er f.eks. at X % af eleverne kan læse, gange og dividere osv når de når klassetrin Y - for nu at tage et fagligt mål som er målbart.
Hvis nu ikke læreren kan honorere kravet så kan lederen tildele flere timer til læreren selvfølgelig på bekostning af andre lærere som så får mindre forberedelsestid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Nicolaisen

Især hvis der bliver indført resultatløn oven i hatten.

Det lugter af NPM.
Den enkelte skole og den enkelte lærer bliver i højere grad draget til ansvar.
Desværre følger der også en del måling, rapportskrivning, databehandling og andet
administrativt gøgl med.
Det skal nok få has på folkeskolen. Og måske det er målet med hele øvelsen - hvorfor ikke - overordnet er det vel en besparelse for staten - der er jo egenbetaling.

I UK har denne decentralisering og indbyrdes konkurrence ført til en række bizarre effekter i sundhedssystemet. Nogle steder ansatte man f.eks. en så kaldt Hello- sygeplejeske for at få ventetiden ned på ved patientindlæggelser. Denne personales opgave var så at gå rundt og sig goddag intet andet for så var patienten tilset. På andre afdelinger skruede man hjulene af bårerne for så kunne de defineres som senge osv. Der ovre gik de aldeles amok med deres målinger. Historierne findes i "The Trap".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann

@Dorte Sørensen:

Hvis den nuværende arbejdstidsaftale er så glimrende, vil en masse skoleledere naturligvis implementere et lignende system ude på de enkelte skoler. Det står dem jo frit for.

Jeg har personligt ikke nogen holdning til hvordan lærernes arbejdstid skal fordeles, men det må være skoleledernes job at fordele det på den måde de finder mest fordelagtig - fuldstændigt i trit med den danske model i øvrigt, hvor arbejdsgiverne siden Septemberforliget i 1899 har haft retten til at lede og fordele arbejdet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Andreas Baumann
Den offentlige sektor var ikke omfattet Septemberforliget i 1899. Så vidt jeg huske var det først i 1970 erne, at den offentlige sektor rigtigt kom med - tidligere var der tale om tjenestemænd , der ikke kunne strejke mv. men i stedet havde en livslang ansættelse mv.

Derudover er der i mine øjne stor forskel på det private arbejdsmarkedet og det offentlige. Dels taber det offentlige ikke penge ved en konflikt som det private,. Dels så er vi vel alle arbejdsgivere eller skoleejere. Dvs lærerne er også arbejdsgivere og så er det vel naturligt at de også har en vis medbestemmelse over deres egne arbejdsforhold. Mon ikke også lærer med medindflydelse på deres arbejdsdag er et gode for vore børn og deres undervisning - i stedet for nedtromlede lærere .

PS: det virker også underligt, at Folketinget kan komme til at bestemme løn og arbejdsforhold i folkeskolen, når Folketingets medlemmer selv kan vedtage deres egne løn og arbejdsforhold .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Lederne bestemmer, og medarbejderne klapper hælene sammen. Det kan man i sandhed kalde afbureaukratisering.

Man vedtager i al sin gribende enkelthed, hvad den enkelte menes at kunne klare, og det tager pr. definition de 37 timer, der erlægges på matriklen. Er man ikke færdig, så er det bare ærgerligt.

Da arbejdet bærer lønnen i sig selv, behøver man ikke bekymre sig om motivation.

Hvor svært behøver det at være?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann

@Dorte Sørensen:

Tjoh. Nogle steder i det offentlige giver det måske god mening at have tjenestemandsforhold - dommere, embedsmand og forskere er oplagte eksempler, hvor det er nødvendigt at skærme mod politisk pres. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor eks. jernbanearbejdere er ansat under den lovgivning.

"Ingen over, og ingen ved siden af Folketinget" - sådan er det jo i Danmark. Det kan man så ærgre sig over, men sådan er det jo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo et spørgsmål om ordentlighed, hvad der jo desværre er gået fuldstændig fløjten, efter vi genindførte jungleloven som højeste juridiske norm, Andreas Baumann. Fordi staten er så stærk en modpart, kan det jo netop aldrig lade sig gøre at sikre lønmodtagerne, hvis den politiske vilje går i den anden retning, som nu, hvor man kalder en oldgammel patriarkalsk orden på arbejdsmarkedet for "moderne" frem for de ordnede, forhandlede vilkår, der lægger rammerne for opgavernes opfyldelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Astrid Baumann

Jungeloven? Mig bekendt har Folketinget ikke grebet ind endnu, så so far er konflikten en fuldstændig regulær konflikt på det danske arbejdsmarked.

Noget helt andet er så: jeg er selv offentligt ansat, og det er jeg ret glad for - det er skønt at være med til at skabe en bedre samfund for os alle sammen. Det er en væsentlig kilde til arbejdsglæde for mig. Men fra den her konflikt kan man nogen gange godt få det indtryk at det for nogen grupper i den offentlige sektor er vigtigere at kunne gå tidligt hjem end at udføre et godt stykke arbejde, og det synes jeg er ærgerligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Hvorfor skal undervisningsministeren forklare om heldagsskolen eller helhedsskolen eller hvad den nu hedder, når hun hidtil, trods mere end et års forberedelse, ikke har haft skyggen af rationelt argument for den, på nogen måde kunnet sandsynliggøre den ringeste effekt af den, eller på fornuftig vis formået at redegøre for indholdet af de berømte "aktivitetstimer" [vidunderligt begreb, hvad er resten så, passivitetstimer?]

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Andreas Baumann
Mon ikke tjenestemandssysyemet synger på sidste vers . Dommerne skal lønnes så højt at de ikke kan bestikkes - og alligevel er der nogle af dem der har sideopgaver. Hvad er det for nogle embedsmænd du tænker på - er de fleste chefer ol. ikke snart års ansatte - her ses også tilfælde med bonusløn og aftrædelsestillæg selv om de bliver genansat. Ligeledes er der vist heller ikke mange forsker tilbage, der er tjenestemænd. Dengang jernbanen var et vigtigere transportmiddel var det da fornuftigt, at jernbanepersonalet ikke kunne strejke og lamme vigtige samfundsfunktioner. Jeg nævnte bare folketingsmedlemmerne fordi jeg finder det grotesk, at de kan bestemme lærernes løn og arbejdsforhold, når de selv alene bestemmer deres egen. Her kunne der måske godt med fordel nedsættes et nævn ol.

Nej Folketinget har ikke grebet ind endnu - men det gør ikke forløbet til et normalt forløb på arbejdsmarkedet. Her plejer der at være et mere ligeværdigt forhold mellem parterne. I dette tilfælde virker det som aftalt spil mellem arbejdsgiverdelen og lovgiverne. Så slaget var allerede tabt for lærerne inden de gik ind i forhandlingslokalet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Corydon har vist sig at være en glimrende ambassadør for den kyniske fornuft. Dvs. han er den kyniske fornuft. Han kunne sikkert sælge sand i Sahara og Claus Meyers mad i Snapstinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

For mig at se virker det som at der meget politik i lærernes syn på sig selv. Altså denne insisteren på at en skole nærmest skal være et kollektiv af individuelle freelancere. Uden at have brugt forfærdelig meget tid på klasseværelser, er der så ikke en lærer der kan fortælle mig om ikke de 'mange' møder vel netop skyldes at man har så mange ego'er der skal blive enige og ingen der rigtig har beslutningsmagt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Erik Hamre, det er vist ikke så meget antallet af møder som længden. Når der er 28 elever i hver klasse, der skal evalueres, kan det tage sin tid. Men det er stadigvæk ikke møderne, der for en underviser vejer tungest, det er undervisningen fra time til time, der ikke er forsvarlig, hvis den ikke er planlagt.
Jeg ved ikke, hvad du laver, men du lyder som en ingeniør eller noget lignende, og så har du vel også erfaring med, hvor lang tid det tager at planlægge en fremlæggelse af et materiale. Det er ikke mindre tidsforbrugende at planlægge en undervisning for 28 små hoveder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

Jeg arbejder med IT så du er ikke helt ved siden af og jo det er rigtig at præsentationer er meget tidskrævende, i hvert fald indtil man bliver god til det. Og børn er jo ikke så gode til at sidde stille og nikke som voksne mennesker. Men jeg fornemmer en modvilje mod at skolelederen skulle kunne 'bestemme' lidt mere og det forstår jeg ikke rigtig. Med mindre man ikke har respekt for skolelederens kvalifikationer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg tror ikke, at der mangler respekt for skolelederen, der jo som regel har ligeså meget kendskab til lærerfaget som lærerne. Dér, hvor det koger over, tror jeg - jeg er ikke folkeskolelærer - er, når man bliver angrebet på sin faglighed, der jo netop er at planlægge og formidle, hvor ministeren, der bestemt ikke er folkeskolelærer, synes at have en helt fejlagtig opfattelse af opgaven.
Derudover vil jeg sige, at min egen erfaring fra skoletiden, der godt nok ligger mange år tilbage, er, at man lærer meget andet i skolen end det, man bliver undervist i. Man lærer at modtage undervisning, først og fremmest, men man lærer også at vurdere forskellige typer undervisning og undervisere, foruden en masse andre ting, der indgår i barnets socialisation på vejen til voksenlivet. - Meget af det læres uden for skolen, ved selvstændig aktivitet uden for meget voksenindblanding. Jeg tror, at heldagsskolen vil have lige præcis den modsatte virkning på de børn, der i forvejen er skolefremmede: de vil enten blive oplært i at blive ført ved hånden og indtage en passiv rolle, eller de vil blive endnu mere skoletrætte, de lovede fysiske aktiviteter til trods.
Til gengæld vil disse fysiske aktiviteter gøre skolen til mere af et helvede for de børn, der i dag klarer sig godt i den, fordi de foretrækker bøger for træklatring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

PS.: Jeg må dog indrømme, at jeg med mine egne HF-kursister oplever en lidt aparte mangel på forståelse for det at være aktivt handlende, som ikke engang en bogorm som jeg kunne præstere i min egen skoletid. Så måske bør der gøres noget - jeg er bare ikke særlig sympatisk indstillet overfor en logik, der siger, at timetallet er skåret ned til minimum - nu hæver vi det til maksimum i stedet. Man kunne godt forestille sig en mellemproportional - og et stop for den spildtid med engelskundervisning fra første klasse! Det er der intet vundet ved, for børnene lærer fremmedsprog meget lettere, når de er lidt ældre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

er man utilfreds med ledelsen i et firma, så find et andet job.

Hvorfor i alverden skal lærer være undtaget for ledelsen af ledelsen

Som sagt, utilfreds med lugten i bageriet, så find et andet bageri eller overvej anden branche.

så er livet stort set alle andre steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Paul Peter Porges

Skolelederen bestemmer i dag fuldt ud over den enkelte lærers tilstedeværelse og hvilke opgaver læreren skal varetage. Kulturen på de fleste skoler er at man har faste møder i løbet af dagen og at den individuelle forberedelse, forældrekontakt m.m. kan foregå når læreren ønsker det.

Problemet i reformen er altså slet ikke skolelederne, eller lærernes tillid til skolelederne. Ej heller er det tilliden til at skolelederne kan finde de mest fornuftige arbejdsvilkår for de enkelte af hensyntagen til målene. Problemet er at når man fjerner de centrale aftaler om minimumsforberedelse, så vil staten tvinge kommunerne til at spare, kommunerne vil tvinge skolelederne til at spare og skolelederen kan kun spare på foreberedelsen, da det er den eneste ikke-målbare og usynlige del af lærernes arbejder. Så lorten ender på lærerne, der skal leve op til folkeskoleloven, men uden at være garanteret tiden til at kunne løfte opgaven.

Det er mit synspunkt og jeg er ikke lærer.

Brugerbillede for Per Nielsen

Til Paul Peter

Hvis en ansat bliver præsenteret for vilkår, man ikke vil arbejde under. Så sig op

såvidt jeg ved, så bliver ingen lærer hængt personeligt op på noget som helst

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Ole Olsen,
jvnf dine kommentarer om Yes Minister. Så tilfældigt, at man har genfilmatiseret den med nye skuespiller. Den stump jeg så bekræfter igen, at al ting var en del bedre for 30 år siden. Hvis yngre læsere får lyst til at se serien--den er guddommelig--så se for gud skyld originalen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nick Mogensen

Man skal huske på, at arbejdsgivere altid - uanset virkeligheden - synes at der bruges for meget tid på kaffesnak. Mennesker skal yde til samfundet. Yde før de kan nyde. Præstationerne skal være mest effektiv mellem 08:00-16:00 - uanset forskellige mennesker forskellige rytmer. Det er normen. Det er vedtaget. Ret ind eller forsvind.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Der er efter min mening intet galt i, at være økonomisk kynisk, og se på det her med samfundsmæssige øjne og sige "Hvordan får vi meste værdi for de midler vi har ?".

Det er jeg stor tilhænger af.
Problemet er når der går centralisering i det, og dem der sidder med beslutnings kompetencen ikke har en faglig indsigt og/eller et Total Økonomisk Samfundsmæssigt Perspektiv, altså en form for TCO, og så går der Djøffistan i det.
Så bliver det et spg om suboptimering pga. det verdensbillede som man sidder med centralt ikke har så meget med virkeligheden at gøre.
Til skade for os alle, men resulterende i nogle gode bonusser til dem der sidder centralt og har nogle mål de bliver målt på. Skær så og så mange mm. af salamien.

// jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kylle Zimmermann

Mon ikke der kommer en ny styrelseslov?
I al fald kan den "moderniserede" skoleleder ikke bruge sin tid på palaver med lærer- og forældrerepræsentanter!
Hvem skal så ansætte lærerne? og skolelederen? Behøver han/hun have en pædagogisk uddannelse? Eller skal det mon være en djøffer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Den grådighed, systemet udfolder i sin rovdrift på human kapital, fører til ørkesløshed. Intet kommer af intet, men hvis folk føler sig værdsat, yder de det utroligste. Det er den tillid, der i gamle dage gjorde Danmark til verdens bedste land at bo i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

@ Jesper Frimann

Det offentlige har EN fordel i forhold til det private når det gælder at drive 'virksomhed' og det er stordriftsfordele. Det forsømmer man desværre i meget høj grad da der 'slåsses' mellem kommuner, regioner og afdelinger om at rage mest til sig, givet så man så har råd til en eller anden bonus i lederstaben fx som afsløringen omkring offentlige ledere der får aftrædelsesbonus selvom de bliver i jobbet eller bare flyttes til en ny stilling.

Det største problem er at kommunerne slet ikke magter alle de opgaver de har, da talentmassen og erfaringen simpelthen er for lille, samt at lederne i høj grad er politisk valgte.

Et eklatant eksempel på denne totale fiasko er at hver kommune eller region har fået udviklet hver deres IT systemer til mange hundrede millioner som ikke kan kommunikere med andre kommuners IT systemer. Den slags små skandaler ødelægger enhver mulighed for at udnytte hinandens resourcer og kompetencer. Og Danmark er jo et meget lille land, så selvfølgelig skal Aarhus Hospital aftale med Odense Hospital om operationer og behandling. Alt andet er at p*sse på borgerne.

anbefalede denne kommentar

Sider