Læsetid: 6 min.

Regnedrengene vandt slaget om den offentlige sektor

Regeringen lagde op til en reform af den offentlige sektor, der byggede på tillid, men konflikten om lærernes arbejdstid viser, at Finansministeriets regnedrenge i Moderniseringsstyrelsen definerer reformen med New Public Management-principper, vurderer ekspert. Helst lever Moderniseringsstyrelsen dog i ubemærkethed i Slotsholmens skygge
Demonstration foran Christiansborg i torsdags. Lærerkonflikten bliver set som det første store slag i regeringens plan om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Foto: Niels Quist Petersen/Demotix

Demonstration foran Christiansborg i torsdags. Lærerkonflikten bliver set som det første store slag i regeringens plan om modernisering og effektivisering af den offentlige sektor. Foto: Niels Quist Petersen/Demotix

15. april 2013

Demonstranterne fylder godt op foran Landgreven 4 i København. Med gule skråbånd påskrevet teksten ’LOCKOUTET’ over brystet, solidaritetskaffe i den ene hånd og hjemmelavede skilte i den anden har de lockoutede lærere samlet sig foran bygningen, hvor den nystiftede Moderniseringsstyrelsen har til huse.

Lockouten tager nu hul på sin tredje uge, og undervejs har Finansministeriets Moderniseringsstyrelse måttet lægge matrikel til daglige demonstrationer – og endda en begravelse, da lærerne bisatte den danske model. Med gravsten, præstekrave, kranse og det hele. Styrelsen er sat i verden for at få den offentlige sektor til at fungere så effektivt og billigt som muligt, og som ethvert andet departement trives den bedst i ubemærkethed. Men som udsender af det statslige lockoutvarsel er Moderniseringsstyrelsen netop nu genstand for en heftig opmærksomhed, idet den tillægges en betydelig rolle i konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening. Senest af lærernes formand Anders Bondo Christensen i Politiken:

»KL har én strategi, og det er, at vi bare skal lægge os fladt ned og acceptere det, som Moderniseringsstyrelsen og KL på et eller andet tidspunkt i fællesskab har formuleret. Så er der jo ingen grund til at mødes. Den dagsorden kender vi.«

Oprindeligt havde regeringen lagt op til en reform af den offentlige sektor, der skulle imødekomme velfærdens kernetropper i form af dét, regeringen døbte tillidsreformen. Et opgør med det stramme måleregime, som skiftende regeringer med inspiration fra New Public Management har styret kommunerne ud fra i de seneste tre årtier, blev bebudet. Særligt Margrethe Vestager (R) gik til valg på »mindre tid til papir« og »tillid til medarbejderne«. Men som de seneste måneders udvikling har vist – kulminerende med lockouten af lærerne – er det Moderniseringsstyrelsens fokus på kontrol og effektivitet, der har vundet, vurderer eksperter over for Information. Professor Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet og professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet peger på, at opgøret med kontrolregimet er udeblevet. Udførlig kontrol er fortsat ledestjernen for Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, påpeger Jacob Torfing. Sammen med en lang række forskere er han kommet med et oplæg til en ny forvaltningspolitik, som anbefaler, at der kun måles på nogle få tydelige resultatmål, og at måling foretages på en understøttende måde – frem for en kontrollerende.

»Vi er i stigende grad bekymrede for den forestilling, som specielt trives på Slotsholmen og i Finansministeriet: At det efter tre årtier med New Public Management fortsat er muligt at hive flere effektivitetsgevinster ud af denne måde at styre på,« siger Jacob Torfing.

’Har droppet sin ambition’

Han undrer sig over, at regeringen i stedet for en tillidsreform har valgt at videreføre instrumenterne i New Public Management.

»Det er ærgerligt, at regeringen har droppet sin ambition om at fremme tillidsbaseret styring og ledelse. 2020-planen og Kommune- og Regionsaftalens afsnit om modernisering af den offentlige sektor er en rendyrket fortsættelse af New Public Management, og der er ikke kommet nye initiativer, der viser, at regeringen mener det alvorligt med tillidsreformen, som ellers er en oplagt mulighed for regeringen til at sætte et varigt fingeraftryk på den offentlige sektor.«

Også professor og leder af Center for Business and Politics ved CBS, Ove Kaj Pedersen, vurderer, at personalepolitikken i stigende grad er et af de væsentligste redskaber i regeringens moderniseringspolitik om at gennemføre ressourcemæssige effektiviseringer.

Skiftende regeringer har gennem årtier lovet mindre administrativt bøvl. Og startskuddet kom, da Henning Christophersen (V) i Folketinget den 30. november 1983 fremlagde Schlüter-regeringens program for modernisering af den offentlige sektor. Nøgleordet var afbureaukratisering og hensigten færre offentligt ansatte. Ikke nogen stor overraskelse, eftersom embedsmændene i Finansministeriet allerede op igennem 1970’erne havde erkendt, at den offentlige sektor og de offentlige udgifter var hastigt voksende. Men ifølge tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted var moderniseringsprogrammet ikke synderlig effektivt.

»Det levede en hensygnende tilværelse. Det var ikke noget, som budgetdepartementet gik voldsomt op i – det skulle blot sætte pynt på besparelsesplanerne,« siger Jørgen Rosted.

Den opfattelse deler professor Jørgen Grønnegård Christensen, der var embedsmand i Finansministeriet i 1970’erne.

»Det var som at række tungen ud af vinduet. Det var formuleret på en sådan måde, at man ikke kunne være uenig. Ordene var utroligt vage og meget upræcise,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Senere op igennem 1990’erne havde Nyrup-regeringen ambitionen om »Danmark som foregangsland«, når det gjaldt moderniseringen af den offentlige sektor. Også skiftende ministre under både Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde planer for afbureaukratisering – eksempelvis profilerede daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) sig med kampagnen ’Væk med bøvlet’. Og også for den nuværende SRSF-regering er effektivisering af den offentlige sektor blevet en mærkesag.

Fra politisk side har man med andre ord i en længere årrække ønsket et ordentligt livtag med måden at gøre tingene på i den offentlige sektor, men det konkretiseres først nu ved lærernes overenskomstforhandlinger. Jørgen Grønnegård Christensen nævner krisen og de økonomiske betingelser som en årsag til, at kulminationen netop sker under en socialdemokratisk ledet regering.

»Og så er man også nået dertil, hvor i hvert fald nogle af de ledende politikere har erkendt, at man ikke kan opnå gevinster i den offentlige sektor, hvis man ikke tager fat på personaleområdet,« siger han.

Årtiers moderniseringsplaner til trods har det løntunge personaleområde politisk set været fredet. Men den fredning har SRSF-regeringen nu ophævet ved at sætte sig det meget ambitiøse mål i sin 2020-plan, at 12 mia. kr. skal hentes igennem en modernisering af den offentlige sektor.

»Hvis regeringen virkelig vil leve op til de målsætninger, man økonomisk har formuleret for sig selv med hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter, er der ikke så meget andet at gøre end at tage fat på personaleområdet,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Strategisk styrelse

Til at gennemføre, hvad ingen tidligere regering havde modet til at føre ud i livet, var der behov for en særlig enhed. Derfor dannede regeringen med finansminister Bjarne Corydon (S) som hovedarkitekt i 2011 Moderniseringsstyrelsen. Den er en sammenlægning af Personalestyrelsen samt dele af Økonomistyrelsen og Finansministeriets departement, som arbejder med effektivisering i den offentlige sektor.

Ved sammenlægningen kaldte finansministeren strukturændringen »et vigtigt skridt til at sikre den moderne offentlige sektor«, som skulle »fremme en effektiv offentlig sektor«.

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen er sammenlægningen helt forudsigelig og »udtryk for en strategisk beslutning«:

»Det er karakteristisk, at vi har fået en meget fleksibel organisering af Finansministeriet, af regeringen og af den offentlige sektor i det hele taget, således at selve organiseringen tilrettelægges efter de politiske formål, man vil indløse.«

Moderniseringsstyrelsen, der trods sin korte levetid allerede har været igennem en stor fyringsrunde, ledes af den 44-årige embedsmand Niels Gotfredsen. Han har tidligere ryddet op i Forsvarets økonomi, og ifølge en ansat i Moderniseringsstyrelsen er Niels Gotfredsen en dygtig, dedikeret og målrettet chef. Hans dør står altid åben, men det får alligevel ikke medarbejderne til at gå ind. Det er klassisk topstyring fra en arketypisk budgetbisse, beskrives det.

Formand for Djøf’s Overenskomstforening Lars Qvistgaard har et hyppigt samarbejde med Moderniseringsstyrelsen, og efter hans opfattelse »har den været kendetegnet ved at have en vanskelig fødsel. Set udefra har det været en udfordring at få organisationen på plads«, siger Lars Qvistgaard, som oplever, at »budgetoverholdelse er det primære fokus i forhandlingerne«.

Tilbage på Landgreven 4 er symbolet på lærerstandens protest blevet fjernet. Den danske models gravsten er bugseret væk, men nogle lærere har med rødt tavlekridt givet Moderniseringsstyrelsen en ny titel: Rationaliseringsstyrelsen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Bill Atkins
  • Brian Rosberg
  • Mogens Michaelsen
  • Charlotte Abildgaard
  • Kristian Rikard
Brian Pietersen, Bill Atkins, Brian Rosberg, Mogens Michaelsen, Charlotte Abildgaard og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Modernisering af den offentlige sektor" er en formulering der opstod i 70'erne i forbindelse med kommunalreformen og de it-baserede økonomisystemer. Fornyelse i det offentlige skal nødvendigvis styres oppefra, da det offentlige ikke kan anvende det private erhvervslivs primitive rentabiltesstyring til, at spotte urentable funktioner - og ikke kan skære "urentable" funktioner væk, da det er politisk bestemt at opgaven skal løses.

Det primære redskab staten har haft til at forny den offentlige sektor er bevidstløst at skære ekv. 3% i budgetterne generelt, og så håbe på at besparelserne via embedsmandstanden finder hen til de "rigtige steder" og udløser den rigtige fornyelse. En besparelsesmetode som embedsmændene forstår at imødegå ved at skabe luft i budgetterne på strategisk egnede tidspunkter, til brug for senere dikterede besparelser. Det er derfor udmærket med et organ der tør at pege præcis på de steder i det offentlige hvor der skal fornyelse til.

Problemet med Moderniseringsstyrelsen, som den er skruet sammen af Corydon er, at den tilsyneladende skal virke som kommandocentral for en intergrering mellem erhvervsliv, pensionsselskaber og Stat i: Den korporative Stat Danmark.

Den korporative Stat Danmark, skal være en servicefunktion for den guddommeligt ophøjede industri og det private erhvervsliv, og pensionsmidlerne skal være drivkraften i samarbejsdsprojekter mellem Stat og erhvervsliv.

I en korporativ stat er det vigtigt at demokratiet, offentligheden og fagbevægelsen ikke piller ved de indre mekanismer i statsmaskineriet - for bryder diktatorisk indstillede erhvervsledere sig pr. definition ikke om -, og den situation er man så ved at forebygge gennem: mindre offentlig indsigt, flere djøf-ansættelser, og udradering af den danske model inden for det offentlige arbejdsmarked, osv.

Det er er et ganske spændende projekt, som vi bør følge med stor interesse - hvis vi får lov - der kan nemt være indbygget en udstødelsesmekanisme i systemet, som sender overflødig arbejdskraft i "arbejdsadministration".

@ Jesper Frimann

Jamen, du har jo ret. Du hører ikke mig tale for mere og større offentlig sektor, netop fordi det er svært at være effektiv når man ikke udsættes for konkurrence og risiko. Polsag, Nemid osv er jo det klassiske med at det offentlige Danmark absolut skal have udviklet deres eget enormt dyre system i stedet for at kigge hvad der allerede findes f muligheder i udlandet, alternativt bede en større etableret koncern som Microsoft om at lave en tilpasning af nogle af deres produkter. De offentlige IT projekter er rene sorte huller hvor de fagforenings organiserede datamatikere i KMD sjældent leverer et produkt der rent faktisk virker.

Man kan jo undre sig og over at fx Google, som er 1000x mere avanceret end noget offentlig projekt, kunne udvikles af to personer i en garage. Hvis nogen er i tvivl har Google i dag en pengekasse større ned flere lande. Skulle det offentlige udvikle en søgemaskine så skulle de vel nok have afsat en 100-200 millioner og 50 programmører og så ville den nok ligne AltaVista snarere end Google. Når det er sagt, så ville Google nok meget nemt kunne lave en løsning til den danske stat.

Nej, langt de fleste ting egner sig bedst til at blive produceret på markedet med passionen som drivkkraft. Jeg mener bare at man godt kan tilbyde god, samvittighedsfuld offentlig service alligevel. Det kræver bare en markant ændring i opfattelsen af hvad det vil sige at 'arbejde i offentlighedens tjeneste' og her er det halvfacistiske koncept New Public Management ikke en løsning men et problem, da man prøver at indfør konkurrenceaflønning i det offentlige men fjerne risikoen. Det er simpelthen for dumt. Se bare på DSB der lønner sig selv og ansatte helt enormt godt, men som i årevis har været ligeglade for staten betaler jo til sidst. Det er et skræmmeeksempel på såkaldte 'offentlige virksomheder'. I øvrigt roterer de samme uduelige offentlige direktører mellem DSB, DONG og diverse sygehuse. Påfaldende er det at de ikke kan få job i det private. Måske fordi milliardunderskud år efter år og en elendig kundetilfredshed ikke opfattes som en kvalifikation.

Den reelle udfordring er jo at man i årtier har ment at mere offentlig altid er bedre (ja, det offentlige har aldrig været større), så nu er det svært at skulle fyre folk.

Kort sagt mener jeg at den falske konkurrence i den offentlige sektor skaber en situation hvor medarbejderne - forkert - begynder at opfatte sig som ansatte i en virksomhed med dertilhørende misforstået korpsloyalitet og forsøg på at bevare og få flere resourcer.

Offentlig ansatte skal kun koncentrere sig om at levere det bedst mulige til borgere og intet andet. De skal absolut ikke ligge og kæmpe om puljepenge og tænke i økonomi. Ej eller skal de ævle om 'den danske model' og lignende nonsens når deres 'arbejdsgiver' får løn samme sted som dem selv.

Jeg ville ærlig talt foretrække en ny version af tjenestemands ordningen, men så tilgengæld at skære voldsomt ned i antallet af offentlig ansatte.

Georg Christensen

Regnedrenge?. Hvor grundlaget for statestikken bygges på deres mangel på "viden om", er kun til at "grine" af. Når en statistisk beregning offentliggøres, og grundlaget hvorpå den bygges ikke samtidig (diffineres),tydeligtgøres, er den i bund og grund værdiløs.

Bare det sidste tydelige eksempel: Arbejdsløse, som falder ud over 2 års grændsen i begyndesen af 2013. Regnedrengene regne? og sagde: Efter nøje gennemsigt af "glaskuglen", og efter deres bedste bereginger:var deres bedste bud ????. eller (vi aner i virkeigheden ikke en "skid"), vi forstår simpelthen ikke betingelserne som ønskes opfyldt af os, når småtbegavede pollitikere altid blander sig i noget, som de ikke forstår, det samme gør sig allerede nu tydeligt gældende med 2020 planerne, de er forlængst, allerede nu kun at betragte som mangulatur.

Kylle Zimmermann

Niels Gotfredsen, direktør for Moderdiseringsstyrelsen og overenskomstforhandler på staten vegne får en høj løn for at være en grå eminence!
Han har imidlertid ment noget, offentligt forstås, om ledelse!
At man så fortæller, at han dør altid står åben, men at ingen går ind, er ikke venligt ment; men det er da sjovt!

@ Niels Engelsted

Ja, jeg så helt tilfældigt i går, at der ville komme en ny serie, og jeg har endnu ikke stiftet bekendskab med den. Tak for din advarsel. Jeg kan ikke forestille mig at det kan gøres bedre end originalen, som er noget af det bedste satire og komik, både skuespil og manuskripter, jeg har set i de sidste 50 år. Jeg støver stadig ved lejlighed mit DVD box-set af. Det er kosteligt.

Kylle Zimmermann

På Djøfs sommeruniversitet, "En effektiv offentlig sektor i en krisetid men hvordan" kan man høre Niels Gotfredsen, direktør for Moderiseringsstyrelsen berette om virkeliggørelse af vissionen: "Finansministerier skal være et analytisk kraftcenter --- og skabe fremtidens topledere"!
Antorini har intet kunnet fremlægge uden at have været forbi Moderniseringstyrelsen! Men havde der siddet kloge mænd dér, eller havde hun haft nogle i sit eget ministerium, havde de brokket sig over det manglende forskninsgrundlag!
Økonomistyring og ledelse er ikke eneste forudsætninger for "modernisering" af den offentlige sektor!!

Kristian Rikard

"Finansministerier skal være et analytisk kraftcenter --- og skabe fremtidens topledere"!
Det er jo flotte ord, og for så vidt rigtigt hvad det første angår - men noget ævl hvad det andet angår.
Hvornår og hvodan har vi nogensinde oplevet en topembedsmand der har fundet beskæftigelse i det private.Mærsk, LEGO, Grundfoss etc. etc. never in your life!
Så anden del af sætningen er en blanding af hybris og ævl, men selvfølgeligt rigtigt i det lukkede univers, der hedder det offentlige og de abstraktioner der hedder DONG, Sund & Bælt og andre kuriositeter.

Sider