Læsetid: 3 min.

Se de otte vindere i Danskernes Akademi

De otte vindere af Ph.d. Cup 2013 blev alle inviteret ind foran kameraet i DR og har på tre minutter formidlet deres forskning til Danskernes Akademi. Se dem forklare deres forskning og læs vinderteksterne, der gjorde dem til vindere af konkurrencen
17. april 2013

Ditte-Marie From: Når overvægtige børn er sunde børn  

»Overvægt må bekæmpes. Overvægtige børn må lære at ændre adfærd. Overvægtige børn må på kursus. Overvægtige børn må lære at blive sunde. Sådan tales der om sundhed, børn og overvægt i den aktuelle sundhedsdebat.«

Læs hele formidlingsteksten

Se Ditte Marie-From i Danskernes Akademi

 

Maja Rosenstock: Virksomhedernes samfundsansvar - hvor svært kan det være? 

»Under Indiens bagende sol står en ung mand i et kar med skummende væske til livet. Han er omgivet af syre- og klordampe, men har bare ben og arme og bærer ingen form for beskyttelsesudstyr. Han er indisk tekstilarbejder i gang med at behandle de stoffer, der efterfølgende skal sælges på det danske marked. De blege- og farvemidler, der bruges til at behandle tekstilerne, giver ham udslæt og lungesygdomme, og det urensede spildevand ledes direkte ned i grundvandet…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Maja Rosenstock forklare sit projekt

 

Tea Torbenfeldt Bengtsson: Sådan er det bare. Om mening i meningsløs kriminalitet 

»Jeg låste mig igennem den sidste dør ud til friheden. Bag mig efterlod jeg fem drenge på 16 og 17 år, som var sigtet for kriminalitet og derfor indespærret på en sikret institution i varetægtssurrogat, mens de ventede på at komme for en dommer. En enkelt af drengene havde været på institutionen i over et halvt år, mens de andre havde været der mellem en og fire måneder. Jeg havde et par måneder tidligere opstartet min ph.d. og havde været på institutionen i 14 dage for at undersøge, hvordan hverdagen opleves, og hvem de børn og unge er, som vi udsætter for det danske samfunds hårdeste straf – frihedsberøvelse…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Tea Torbenfeldt Bengtsson på kamera i DR

 

Henrik Skov Midtiby: Det automatiske hakkejern - fremtidens landbrugsmedhjælper  

»Har en robot viden om, hvor de enkelte ukrudtsplanter står, kan ukrudtsbekæmpelsen målrettes disse planter. Ved at undgå at ramme jord og afgrøder og dermed kun sprøjte ukrudtet er det muligt at mindske forbruget af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse med 95% eller mere. En gammel cykeltrailer blev ombygget for at demonstrere teknikken. Cykeltraileren blev udstyret med et kamera og en mikrosprøjte…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Henrik Skov Midtiby fortælle om sit ph.d. projekt her

 

Camilla Stampe Jensen: Proteiners transport i nerveceller  

»En vandmand har banet vejen for studier i levende celler  En særlig vandmand af arten Aequorea victoria har revolutioneret den cellulære forskning verden over. Aequorea victoria udtrykker et protein der i sig selv har lysende egenskaber…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Camilla Stampe Jensen formidle sin forskning

 

Morten Fenger: Er forbedring af evidensbaseret behandling lig med ændring af evidens?

»Uagtet at psykoterapi medvirker til signifikant symptom lettelse, er det et faktum at mere end 70 % af alle henvendelser vedrørende ikke-psykotiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen i Danmark er genhenvendelser fra tidligere patienter. Dette bør undre enhver forsker som arbejder med evidens og bør undre enhver borger, der mener, at det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde behandling som er virksom…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Morten Fenger i Danskernes Akademi

 

Nina Overgaard Therkildsen: Afsløringer fra fortiden

»Der spås forhåbningsfuldt om, at den kommende opvarmning af havene omkring Grønland vil bringe torskeeventyret tilbage. Men for at kunne forudsige om der igen kan blive grundlag for et stort fiskeri, er det imidlertid nødvendigt at forstå, hvor torskene tidligere kom fra...«

Læs hele formidlingsteksten

Se Nina Overgaard Therkildsen formidle sin forskning i Danskernes Akademi

 

Stine Lindahl Jacobsen: Musikterapi i udsatte familier

»Dorte bor alene med sin søn Jakob. Dorte har haft det svært, men har gjort alt hvad hun kunne for at give Jakob et godt liv. Alligevel har hendes personlige ressourcer ikke været tilstrækkelige, og Jakob trives ikke. Jakobs lærere må ofte have fat i Dorte, fordi der igen har været problemer i skolen…«

Læs hele formidlingsteksten

Se Stine Lindahl Jacobsen forklare sin forskning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu