Nyhed
Læsetid: 4 min.

Mange skoler kan få pladsproblemer efter reform

Lærerne skal i højere grad opholde sig på skolen i løbet af deres arbejdsdag, hvis folkeskolereformen og afskaffelsen af arbejdstidsaftalen træder i kraft. Men de fleste skoler mangler kvadratmeter, vurderer forsker og Danmarks Lærerforening. KL afviser
Mange skoler vil få pladsproblemer, fordi lærere og elever skal til at opholde sig der i flere timer om dagen, hvis folkeskolereformen vedtages, siger forsker.

Tine Sletting

Indland
16. april 2013

Lærerne skal være mere tilstede på skolen med deres kolleger, og deres forberedelse skal ske på skolen i stedet for ved skrivebordet derhjemme. Det er et af Kommunernes Landsforenings (KL) krav til lærerne i den verserende lærerkonflikt.Men de fleste skoler vil få pladsproblemer, hvis både lærere og elever skal have længere dage på skolen, som der lægges op til med folkeskolereformens helhedsskole og afskaffelsens af lærernes nuværende arbejdstidsaftale, vurderer arbejdsmiljøforsker, psykolog og ph.d. Karen Albertsen, som har forsket i arbejdsmiljø på skoler:

»Det vil være de færreste skoler, der kan leve op til et krav om, at lærerne skal være på skolen en hel arbejdsdag.«

Danmarks Lærerforening vurderer, at det i dag kun er en fjerdedel af skolerne, der har faciliteter til at rumme, at lærerne skal være på skolen hele deres arbejdsdag, og det bekymrer formand for arbejdsmiljø – og organisationsudvalget ved Danmarks Lærerforening, Per Sand Pedersen.

»Der er ikke tilstrækkelige faciliteter til lærerne på arbejdspladserne i dag, fordi skolerne ikke har regnet det ind. Skolen i dag er indrettet efter, at man udnytter lokalerne optimalt i forhold til undervisningsopgaverne og ikke forhold til, at lærerne skal gøre hele deres arbejde på skolen,« siger Per Sand Pedersen.

Lærerforeningens bekymring er reel, vurderer Karen Albertsen. Pladsmanglen kan få konsekvenser for lærernes arbejdstid.

»Hvis lærerne skal opholde sig deres fulde arbejdstid på skolen, og de ikke har faciliteterne til at gøre deres arbejde på forsvarlig vis, så betyder det, at de bliver nødt til at lægge flere timer derhjemme, hvis de skal kunne gennemføre deres arbejde,« siger hun.

Der er ikke plads

På Veng Skole og Børnehus i Skanderborg Kommune arbejder 15 lærere, som sammen underviser 170 børn fra 0. – 6. klasse. Landsbyskolen er en af de skoler, som vil blive udfordret på pladsen, hvis lærerne i højere grad skal udføre alt deres arbejde i skolens lokaler.

Skoleleder Henry Thomsen vil gerne tilbyde lærerne, at de kan forberede sig på skolen, men der er ikke plads, hvis der samtidig skal være rimelige arbejdsforhold, siger han.

»Skoler i dag står jo ikke tomme, når eleverne ikke har undervisning, for vores skolefritidsordning lægger beslag på lokalerne efter undervisningstiden, så det er ikke muligt for lærerne at arbejde i de lokaler,« siger Henrik Thomsen.

»Selvfølgelig kan man godt finde tomme lokaler, men så vil det kræve, at man skal bevæge sig rundt og finde tilfældige lokaler at sidde i, og det, synes jeg ikke, er okay,« fortsætter han og fortæller, at skolebudgettet ikke er til, at man kan udvide.

»Hvis vi skal ud i ombygninger, vil det koste omkring 100.000, og det vil samtidig forringe anvendelsen af skolen i øvrigt, fordi der er nogle andre aktiviteter, vi så bliver nødt til at indskrænke.«

KL mener, at pladsproblemerne er meget forskellige fra skole til skole, og beslutningen om, hvordan man indretter mest hensigtsmæssige arbejdspladser til skolernes lærere, vil ligge i de enkelte kommuner, og det kan løses ved at tænke kreativt i udnyttelsen af skolens lokaler.

»Behovene og mulighederne er meget forskellige, og heldigvis udfoldes der stor kreativitet i kommunerne for at bruge de eksisterende bygninger på bedste måde og finde enkle og fleksible løsninger«, skriver Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg i et svar til Information.

»Som led i omstillingen af folkeskolen skal vi også tage fat på en proces med at nytænke, hvordan vi anvender og indretter skolens lokaler og arbejdspladser, som understøtter samarbejdet mellem lærerne, og som tænker lærernes arbejdspladser ind i sammenhæng med elevernes læringsmiljø.«

Styrket samarbejde

Et af de tungest vejende argumenter for, at lærerne skal blive på skolen, er, at samarbejdet mellem de enkelte lærere skal styrkes.

Anders Balle, som er formand for Dansk Skolelederforening, anerkender, at der vil være pladsproblemer på nogle skoler. Men det er ikke et uoverkommeligt problem, mener han, og i øvrigt er mange skoler allerede i gang med at indrette sig, så lærerne får de arbejdsvilkår, det kræver, hvis de skal arbejde på skolen.

»Det er klart, at nogle skoler ikke er indrettet til det, og det må de jo så se at blive. Hvis ikke man er kommet i gang med det, så synes jeg, man skal til at komme i gang,« siger Anders Balle.»Der bliver fra lærerside snakket om, at man så skal have 50 skriveborde på skolerne – og nej, det skal man ikke. Der skal være nogle gruppelokaler, og så skal lærerne selvfølgelig have et sted, de kan have deres ting, og et sted, hvor de kan sidde og arbejde i teams sammen,« fortsætter han.

Per Sand Pedersen fra Danmarks Lærerforening mener ikke, at argumentet om samarbejde holder.»Anders Balle lever i fortiden, for der finder jo masser af samarbejde sted. Men jeg synes, det er tåbeligt at tvinge nogle til at gøre det et bestemt sted,« siger han.»Jeg kan frygte, at man sagtens kan få tiden til at gå, mens man er på arbejde, men at man så må gøre sit arbejde færdigt derhjemme, fordi der simpelthen ikke er mulighed for det, mens man rent faktisk er på arbejde.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Junker

Jeg begriber stadig ikke hvordan KL har regnet ud, at en lærer underviser 16 timer om ugen!? En lærer på fuld tid underviser mindst 25 lektioner (45 min.) om ugen, hvilket omregnet til timer (60 min.) tid giver knap 19 timer.

Det er mig også ubegribeligt - og en gåde - hvorfor man nu vil til at indføre industrialderens arbejdstid, med indstempling og udstempling på faste tidspunkter og topstyring - sandsynligves med ufleksibel og uengageret arbejdskraft som resultat. Allerede i dag arbejder mange hjemmefra, hvilket lærere har gjort i lang tid. At organisere arbejdet i skolen, som om det er en gummistøvle fabrik, hører ikke fremtiden til.

Jeg er undres over at KL og regeringen, forventer lærerne skal læse de manglende timer efter en lockout. Det kunne muligvis kræves efter en strejke. Efter en lockout må der efter min mening betales for de ekstra timer, KL og regeringen forventer lærere skal læse. De er konfliktens skabere,og har ikke vist reel vilje til kompromis, hvilket den verserende lockout er bevis for.

Jeg kunne blive ved, men tiden rækker ikke til mere nu.

Lene Christensen, lars abildgaard, Martin Ammentorp, Henrik H. Hansen, Sofie Hansen, Eva Bertram, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Jens Falkesgaard, Karin Krause, Benny Larsen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Dorte Schmidt-Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg ved bare, at hvis jeg havde været udsat for Antorinis heldagsskole, ville jeg være blevet en af ballademagerne, der aldrig fik en uddannelse.

Lene Christensen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Kim Houmøller og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Bruhn Andersen

@Steen Erik Blumensaat
"Lærerne derimod har arbejdsmiljø regler ligesom andre på voksne på landets arbejdspladser, de er beskykket af disse regler.
Hvad er vi vidne til, de sidder hjemme og har overladt eleverne en arbejdsplads der ikke har været tilladt på det private-arbejds-markedet de sidste 50 år."

Det må være mange år siden at du har været på en folkeskole. Når jeg ikke er lock outet, plejer jeg at opholde mig i de samme lokaler som eleverne, hvilket gør undervisningen ulig lettere....

Henrik H. Hansen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror, Torben Bruhn Andersen, at pointen var, at eleverne er der i mange flere timer end lærerne.

Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Måske bør kommunerne oprette kontorer til hver enkelt lærer.

Lykke Johansen, lars abildgaard, Eva Bertram, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke denne måde at ville indføre en Helhedsskole på. Der var mange gode takter i forslaget og lærerforeningen var også positive over for forslaget til at begynde med.
Alene at der kommer en afveksning af bevægelse, leg og læring - dvs. alle de musiske og mere kreativefag ville igen blive opprioriteret i undervisningen , hvilket ifølge flere undersøgelser styrker indlæringsevnen .

Men at ville tromle lærerne og udstille dem som dovne virker mere end almindeligt dumt, hvis KL og regeringen ønsker et godt arbejdsmiljø i fremtiden. Derudover forstår jeg heller ikke hvorfor forberedelsen SKAL ske på skolen med eller uden egnede lokaler. Hvorfor ikke tage lærernes tilbud om at lave en del af forberedelsen hjemme, hvor de efter et pusterum har et frisk hoved til forberedelsen. Samarbejdet i team har jo allerede i dag skabt samarbejde mellem lærerne. Udbyg dog rum så lærerne har deres eget teamrum. hvor de kan lave dette samarbejde - men ellers lad dog lærerne forebrede sig i hjemmet . Er det ikke den bedst mulige undervisning som ALLE ønsker

Kære KL og regering tænk jer om engang til og skab en skole hvor ALLE føler, at de har medindflydelse og medansvar. Det er da uværdigt, at hver enkelt lærer nu skal til skolelederen og bede om de ikke må gøre det og det hjemme osv...........

Lene Christensen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Eva Bertram, Karsten Aaen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Igen er vi ude i noget hovedløst. De får et problem med arbejdsmiljølovgivningen, men som bekendt har KL et nært forhold til dem der laver lovgivningen, om man kan dække det forhold med ordet nepotisme ved jeg ikke, men skummelt er det.

Hvis nu det hele går glat og de så bygger ud eller til, mon de så spørger nogen til råds eller bliver det også hovedløst. De kan jo nemt rode sig ud i løndumping og overenskomstproblemer. Samtidig kan de bryde nogle sociale klausuler og licitationerne kan de lade deres venner vinde, måske kan vi putte nepotisme ind der?

Ihvertfald vil jeg med sommerfugle i maven følge sagen tæt og håbe på det bedste.
For mine børn!

Lene Christensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Heldagsskolen kræver helt andre bygninger end vi kender i dag. Det kan bare ikke passe, vi først opdager det nu. Hvornår begynder realiteterne for regeringen?
Uden en stærk og medlevende lærerkreds samt ledelse, ender det hele på gulvet. Måske er det den skjulte dagsorden, der bare nu kommer frem. Lærerne skal som de første bare "ned med nakken".

Lene Christensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Hørte lige KL s topforhandler i P1-morgen sige - til, at et flertal af lærerne nu ønsker et regeringsindgreb, så børnene kan få deres undervisning,- at Kl ønsker en forligsaftale og mener den let kan komme , bare at lærerne vil accepterer at det SKAL være skolelederne, der SKAL lede og fordele arbejdet. (Men gør skolelederne ikke det i store træk i dag)

Med andre ord KL vil helst have , at lærerne skal klappe hælene i og bøje nakken. Ønsker KL virkeligt ikke en skole hvor alle føler en medindflydelse og et medansvar.
Jeg forstår ikke hvorfor et forældet system nu skal trækkes ned over Folkeskolen. Hvis regeringen og KL ville afskaffe elevplanerne - hvem bruger dem egentligt? - og ander administrativt kontrol og styringsopgaver, så var der tid til både mere undervisning og forberedelse.

Lene Christensen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Eva Bertram, Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Jens Falkesgaard og Karin Krause anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

Mange skoler har utilstrækkelige toiletforhold. Der er ikke nok toiletrum, de er nedslidte, de bliver ikke tilstrækkeligt godt rengjort og er en en stor smittekilde. Når toiletterne er så ulækre, holder mange børn sig til de kommer hjem, hvilket giver dem diverse maveproblemer.
Hvordan skal de fysiske sundhedsmæssige forhold blive bedre med en længere skoledag?

Andre børn har det ikke så nemt, og der hvor jeg kommer fra, kan en klasse se sådan ud: et barn har ADHD, et barn er ordblindt, et barn har manglende evner, et barn har ikke mødt opdragelse og endeligt er der et barn med skilte forældre, der begge er alkoholikere.

Fælles for disse børn er, at de i forhold til andre børn har et handicap, der skal tages vare på. Disse børn har brug for masser af hjælp fra undervisere og pædagoger. Det er her, man skal finde de 17% af børnene med indlæringsvanskeligheder.
Lærerstaben i folkeskolen er inden for de sidste 5 år blevet reduceret med mere end 10 procent pga. besparelser, klassesammenlægninger og andet, der langt overgår det dalende elevtal. I dette tidsrum er hundredvis af specialklasser blevet nedlagt med det resultat, at alle mulige handicaps skal være inkluderet i de danske klasseværelser - bare for at spare.
Hvordan skal disse elever blive dygtigere med en længere skoledag?

Resten af eleverne klarer sig godt, og der er ikke belæg fra forskningen, der viser at de vil profiterer af fritidspædagogiske aktiviteter.
Hvorfor skal disse elever have en længere skoledag?

Hvorfor skal man poste millioner af timer ud i et eksperiment man ikke ved om virker?
Hvorfor smadre børns fritidsliv og forhindre børn og forældre i at være sammen?
Hvorfor lytter man ikke til dem der kan håndværket, nemlig lærerne?
Hvorfor komme med en reform der virker uigennemtænkt, baseret på følelser?

Lærerne frygter fremtiden og er forfærdede over den mangel på kommunikation og mangel på vilje til at forhandle en reform. Det er lærerne der professionelle, det er dem, der ved hvordan, det er dem der skal lægge krop til og det er børnene det går ud over, hvis dette bizarre KL-reformkup går igennem.

Må fornuften forbyde det, for fremtidens skyld.

Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Eva Bertram, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Richard Sørensen

En stor del af forberedelsen til en time kræver fred og ro, fordybelse og effektivitet. Derfor er det en godt ide, at læreren selv bestemmer, hvor forberedelsen foregår. Mange arbejder ikke godt (efter en lang dag blandt 150 elever) i fælles rum med mange lærere. Der er simpelthen brug for en time-out i fred og ro til at samle
tankerne.
Indtil nu er der et vel indrettet kontor i lærernes hjem med pc, kaffe, ro og hyldemetre med undervisningsmaterialer åben døgnet rundt også for forældrekontakt.

Nu skal kontoret være i skolen under jammerlige forhold, hvor der stemples ud kl. 16. Hvilket tilbageskridt!

Må fornuften forbyde det, for fremtidens skyld.

Martin Ammentorp, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Desværre bliver meget kommunikeret og debatteret meget firkantet i denne konflikt.

Som skoleledernes formand har sagt, er det i dag sådan, at når timerne er slut går lærerne som regel hjem, medmindre andet er aftalt. Han vil gerne have, at det er omvendt.

Dvs. ligesom for alle andre, er det hjemmearbejdet, der er aftalt. Og det giver vel sig selv, at så er det det, man aftaler, når det er det mest hensigtsmæssige, og det vil det jo fx under alle omstændigheder være, så længe der evt ikke er plads på skolen.

Kommunerne må så sørge for, at der efterhånden indrettes faciliteter til lærerne, og det er jo (som måske - måske ikke - bekendt) ikke anlægsmidlerne, der er kommunernes allerstørste problem.

@ Dorte Sørensen: Det indgår da så vidt vides i Antorinis reformforslag, at forskellige former for kontrol skal reduceres. Alligevel argumenterer lærerne med, at al denne kontrol skal de også bruge tid på...

Bortset fra det var lockouten en meget dårlig ide..., ingen tvivl om dét.

Dorte Sørensen

Povl Thomsen
Vil det sige at der er plan om at afskaffe elevplanerne mv. Det er da en dejlig nyhed - håber at det bliver til virkelighed, så ikke lærernes tid skal gå til noget , der mest stilles op på en hylde og kun samler støv.

Dorte Sørensen
I regeringens præsentation er elevplanerne nævnt som den første i en opremsning af forskellige forenklinger:

"Regeringen foreslår på den baggrund en forenkling af en
række statslige regler:
– Forenkling af elevplanerne med udgangspunkt i en evaluering
i 2013 af de igangsatte forsøg i medfør af udfordringsretten
med elevplaner i 56 kommuner. Det kunne
ske ved at opretholde de årlige, skriftlige elevplaner i
dansk, matematik, engelsk og evt. andre kernefag, men
herudover give den enkelte skole adgang til selv at vurdere
ud fra en helhedsvurdering af eleven, hvilke andre
fag det er væsentligt at udarbejde skriftlige elevplaner i"

Steffen Gliese

Elevplaner - som om lærerne er en art behandlere for eleverne.

lars abildgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ingen vil indrømme det, og nu bliver det værre: jo mere politseret skolen er blevet, jo dårligere er dens resultater.

lars abildgaard, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Eva Bertram anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Mon det er ligeså gennemtænkt, som da der skulle indføres madordninger i alle daginstutionerne?!

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Endnu et eksempel på hvor uigennemtænkt regeringens vidtløftige planer om den tvungne 37-timersskole er.

Et andet eksempel på manglende omtanke er snakken om at 37-timersskolen skal samarbejde med de lokale idrætsforeninger. På overfladen en sympatisk idé, men urealistisk i praksis. Alle de frivillige fodboldtrænere, spejdergørere etc. er jo netop frivillige, og er på arbejde i skoletiden. Hvordan et samarbejde så skal foregå er uvist, men måske idéen er at skolerne bare skal nasse på foreningernes udstyr og faciliteter, så det bliver medlemskontingent og sponsorater, der financierer idrætsundervisningen i stedet for kommunekassen.

Det er synd for børnene at de skal have deres fritid tvangskollektivisetet af 37-timersskolen, det er synd for lærerne at de skal til at lege indudtriarbejdere i stedet for at være de professionelle udøvere af et kald, og det er synd for os forældre, der bliver nødt til at sende børnene på friskole, hvis vi gerne vil forskåne dem for konkurrencestatens totalskole.

Ingen af folkeskolens interessenter, hverken elever, lærere eller forældre, har bedt om en 37-timersskole, hvor lærernes professionalisme skal ligge under for en autoritær ledelsesfetichisme. Man forstår dog godt hvorfor politikerne bliver våde i trusserne ved tanken om at kunne ekspropriere tid og frihed fra lærere og elever. Hele balladen handler om magt, mere end noget andet.

Læg mærke til hvad Jane Findahl siger her:

»Som led i omstillingen af folkeskolen skal vi også tage fat på en proces med at nytænke, hvordan vi anvender og indretter skolens lokaler og arbejdspladser, som understøtter samarbejdet mellem lærerne, og som tænker lærernes arbejdspladser ind i sammenhæng med elevernes læringsmiljø.«

Dette er nysprog - så vidt jeg kan tolke det - for dette:

Læreren skal forberede sig mens børnene/eleverne er tilstede - det er der menes med arbejdspladser som tænkes 'ind i sammenhæng med elevernes læringsmiljø.'

Altså mens eleverne sidder eller løber eller hopper mv. og lærer i deres læringsmiljø skal lærerne sidde og forberede sig - storrums undervisning måske? 100 elever der får undervisning i et stort rum.....

Ernst Kaper ville have græmmet sig - Kaper var den person som afskaffede datidens udenadslæren og indførte det man kunne overhøringen, og også indførte at eleverne 1) skulle høres i dagens lektie, nyt stof gennemgås og 3) og lektien til dagen efter gennemgås. Og det var omkring år 1899-1902 at han gjorde dette. Han mente også at datidens 100 elever i et stort klasselokale hvor læreren f.eks. fik eleverne til at sige 2x2 er fire mindst 10 gange ikke lærte eleverne noget. Undtagen mekanisk aflæring af tal mv. eller af grammatik.

-----

I Finland og Ontario, Canada som ABF-regeringen og KL hele tiden og stort set altid henviser til har lærerne deres eget klasselokale, og det helt fra 1. klasse. dr.dk har en oversigt her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/04/15/140538.htm

Frands Ørsted Andersen udtaler dette:

"I finske skoler er klasseværelserne bygget op sådan, at lærerne har en kontorplads i hjørnet af lokalet. Her sidder de så og arbejder om morgenen før undervisningen og om eftermiddagen, når børnene er gået hjem.

Hvad Frands Ørsted Andersen bare glemmer her er dette: Der er mellem 16-18 elever i en finsk folkeskole, lærerne er i deres egne klasser hele dagen (undtagen når de spiser frokost), finske elever har i 1.-6.klasse deres lærer til alle fag (undtagen helt specielle fag som f.eks. musik eller billedkunst).

Og så skal vi igen høre på myten om de universitets-uddannede folkeskolelære: Ja, det er de - og nej, det er de ikke. I Finland er der to læreruddannelser, den ene retter sig mod 1.-6.klasse; den er fireårig og svarer til den danske seminarieuddannelse (men med fokus på mere praktik, didaktik og pædagogik mm. end der er i den danske). Den anden finske læreruddannelse svarer til den danske cand.mag. uddannelse og varer 6 år. Forskellen er at når når i Finland har en cand.mag. uddannelse kan man også undervise i 7.-9.klasse i folkeskolen.

Og Frands Ørsted glemmer også at fortælle at læreren i Danmark har 25 minutter til at forberede en lektion på 45 minutter. Er det meget? Det synes jeg ikke....og han glemmer også at fortælle at i Finland er der stort set ingen teammøder, ingen afdelingsmøder, ingen møder om elevernes trivsel i skolen, (altså hvor klassens lærere mødes en gang om ugen og taler sammen eller hvor alle lærere på en årgang mødes og taler om hvordan eleverne på 8.årgang faktisk klarer sig). Måske klarer man det i Finland i pauserne eller henover frokostbordet? I Finland er der vel ikke skole/hjem samtaler 2-4 gange om året, eller forældremøder 2-4 gange om året, eller juleklip i december...eller alt det andet vi har fået bygget op i den danske skole i løbet af de sidste cirka 200 år (fra 1814)...og som hviler på arven fra Pestalozzi, Grundtvig, Kold, Piaget, Freinet, Montessori og mange mange mange andre.

Og det vigtigste: I Finland udgiver det finske undervisningsministerium både læreplanerne og bøgerne dertil. Godkendte forlag (af den finske stat) trykker disse bøger. Og skolerne køber så disse bøger. Og lærerne underviser så efter dissde bøger.
Og ja, der findes opgaver til bøgerne også, i finsk, matematik, tysk, engelsk mm. På 3-4 forskellige niveauer/trin ligesom bøgerne også findes på forskelligt trin. Og så er det klart at der ikke skal så meget forberedelse til; man kan jo bare tage fat i bogen.
Men hvis det er det man vil i Danmark, så kan man da sige til - så kan lærerne jo bare lave ringbind for 7A i dansk.....eller 7B i engelsk og for 8D i matematik med de tekster og de opgaver de skal igennem.

Dorte Sørensen

I forlængelse af Karsten Aaen udmærkede gennemgang, kan jeg ikke lade være med at spørger om Danmark skal smide det vi ellers er berømte for - , at skabe selvstændige og kritiske elever,- ud med bade vandet . Er det fx. ikke det vi gang på gang høre, at erhvervslivet efterspørger både indlandsk og udenlandsk.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

»Der bliver fra lærerside snakket om, at man så skal have 50 skriveborde på skolerne – og nej, det skal man ikke. Der skal være nogle gruppelokaler, og så skal lærerne selvfølgelig have et sted, de kan have deres ting, og et sted, hvor de kan sidde og arbejde i teams sammen,« fortsætter han (Anders Balle, formand for dansk skolelederforening).
I grunden utroligt: Formanden for dansk skolelederforening mener ikke, at man skal have sit eget skrivebord, for at kunne forberede, planlægge og efterbehandle sin undervisning.
Hvordan skal jeg kunne rette mine elevers opgaver, hvis jeg ikke har et sted at lægge dem? I det logistiske cirkus af en heldagsskole, hvor der skal indflettes aktivitetstimer, når pædagogerne har tid, lektielæsning på andre tider og samarbejdes med eksterne aktører, så f.eks. musikskolen forventes flettet ind også - hvordan skal man så kunne forberede og efterbehandle, hvis ikke der indrettes arbejdspladser, hvor man kan lægge sit arbejde fra sig, gå til en lektion og bagefter finde det og fortsætte?
Hvad forstås ved "et sted, de kan have deres ting" - og kræver "et sted, hvor de kan sidde og arbejde i teams sammen" ikke skriveborde til hver enkelt?
Forestiller man sig, at vi - i smuk solidaritet med "BYOD" for eleverne - medbringer egen computer; forestiller man sig, at vi tager vores opslagsværker, historiebøger og forskellige litterære værker med hjemmefra i skoletasken - samt tilbage igen hver dag, fordi der ikke er et skrivebord at lægge dem på?
Forestiller Anders Balle sig, at forberedelse i teams forgår uden rekvisitter? Ren snak og tankespind?
Har Karsten Aaen virkelig ret i, at diverse skrivebordsgeneraler forestiller sig lærerne sidde rundt omkring i fællesrum og forberede sig - mens børn spiller bordtennis "rundt om bordet", nogle slagter en ged og andre igen forsøger lektielæsning, nu hvor der bekvemt er en voksen i nærheden til at svare på spørgsmål?
Jeg husker godt, at min regnelærerinde i de første år i folkeskolen sad og rettede opgavehæfter ved katederet, mens vi elever i dyb tavshed sad og regnede det ene ens regnestykke efter det andet, satte to streger under facit og undlod at hviske til sidemanden. På den måde klarede hun efterbehandlingen - planlægning af undervisningen var gjort allerede af regnebogen, opdelt i "Timer" med hovedregning, tavleregning og opgaverne, hvor det, man ikke nåede i skolen, var hjemmearbejde.
Men hun måtte jo også slå - og gjorde det gerne ...

Nu bor jeg i Sydjylland, og her har P4 Trekanten et program søndag morgen fra kl. 09.00-10.00; ofte er Jane Findahl (SF) og medlem af KL's bestyrelse inde og tale om dette eller hint.

Og jeg mener bestemt at jeg har hørt hende udtale at hun - og KL - og mener at lærerne da bare kan sidde og forberede sig mens eleverne laver lektier - efter normal skoletid. Eller at lærerne da bare kan forberede sig i elevernes aktivitetstid....dvs.eleverne har skoleundervisning fra 8.00-9.30, så har de aktivitetstid fra 9.40-10.30. (hvorhenne?) og så kan lærerne da bare lige sidde og forberede sig i de her 50 minutter......og så fremdeles....

Og så formår jeg at læse mellem og bagom linjerne, især når politikerne siger noget....