Analyse
Læsetid: 4 min.

Socialdemokraterne savner ord for partiets projekt

2013-udgaven af det, der førhen var en festdag for partiet, er et monument over Socialdemokraternes identitetskrise. Ord som ’socialdemokratisk’, ’solidaritet’ og ’international’ er gået af mode og erstattet af vendinger som ’fair’ og ’vækst’
Når Helle Thorning-Schmidt (S) i dag betræder syv forskellige talerstole, vil ordet socialdemokratisk formentlig lyde op til flere gange. For det siger sig selv, at det første ord i en god socialdemokrats ordforråd er ’socialdemokratisk’.

Når Helle Thorning-Schmidt (S) i dag betræder syv forskellige talerstole, vil ordet socialdemokratisk formentlig lyde op til flere gange. For det siger sig selv, at det første ord i en god socialdemokrats ordforråd er ’socialdemokratisk’.

Torkil Adsersen

Indland
1. maj 2013

Der er ikke noget at sige til, at de røde flag hænger lidt slapt i Fælledparken i dag. Statsministeren holder sig væk, meningsmålingerne viser en tilslutning til Socialdemokraterne på under 15 procent, og i baglandet breder der sig en ’hvad skal det hele dog nytte’- følelse.

Gang på gang bliver finansminister Bjarne Corydon (S) spurgt, hvorvidt den førte politik er ’god socialdemokratisk politik’. Og på trods af at finansministeren nødig selv bringer ordet ’socialdemokratisk’ på banen, bliver han presset til at forholde sig til spørgsmålet, fordi vælgerne ikke kan genkende det klassiske Socialdemokrati i den førte politik. Sådan lyder vurderingen fra Klaus Kjøller, lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet.

»Denne regering har gjort det næsten umuligt at definere, hvad socialdemokratisk betyder i dag. Og på den måde opstår en ideologisk hjemløshed,« siger han.

’Socialdemokratisk’

Når Helle Thorning-Schmidt (S) i dag betræder syv forskellige talerstole, vil ordet socialdemokratisk formentlig lyde op til flere gange. For det siger sig selv, at det første ord i en god socialdemokrats ordforråd er ’socialdemokratisk’.

Ifølge lektor Klaus Kjøller har ordet ændret betydning med den nye regering.

»Der er i høj grad udvikling i udtrykket ’socialdemokratisk’. Corydon siger, at ’det er god socialdemokratisk politik at skabe arbejdspladser i en krisetid’, men det kunne lige så godt have været én fra Dansk Arbejdsgiverforening, der sagde det. Eller Lars Løkke Rasmussen (V),« siger Klaus Kjøller.

Han finder det »pudsigt« at definere socialdemokratisk som dét at skabe arbejdspladser.

»I en mere ideologisk præget tid ville man køre på, at det handlede om lighed og solidaritet, som jo trækker i en anden retning,« siger han.

Også Christian Koch, professor i retorik ved Københavns Universitet, vurderer, at ’socialdemokratisk’ har ændret betydning. Det skyldes, at partiets nuværende ledelse har en anden forståelse af den centrale politik sammenlignet med de traditionelle socialdemokratiske Anker Jørgensen-regeringer.

»For Anker Jørgensen var ’socialdemokratisk’ først og fremmest defineret ved solidaritet. For Helle Thorning-Schmidt (S) er det dominerende ord velfærd. Og måden, hvorpå man bevarer velfærd, er at kunne klare sig i konkurrencen,« siger Christian Koch.

Sine Nørholm Just, der er lektor ved Department of Business and Politics på CBS, ser også en tydeligt før og nu-skillelinje. Efter hendes opfattelse er det socialdemokratismens succes, der har tømt ordet for mening i en moderne sammenhæng:

»Det socialdemokratiske ses i en anden kontekst nu. Det opfattes i høj grad som noget historisk, der refererer til opbygningen af velfærdsstaten,« siger Sine Nørholm Just.

Derfor er ordet ikke længere så aktuelt, fordi »socialdemokratiet jo netop har opnået sin målsætning med velfærd – i mere eller mindre grad – til alle. De har netop sejret ad helvede til.«

’Solidarisk’

Når en del af de oprindelige mål er nået, er risikoen, at andre partier overtager socialdemokraternes retorik, mener Sine Nørholm Just. For eksempel er det i dag langt nemmere for det socialt fokuserede Dansk Folkeparti at anvende udtrykket ’solidaritet’. Og også Venstre, der har slået sig op på at være ’Danmarks største arbejderparti’, kan bruge udtrykket.

»Udfordringen for socialdemokraterne nu er, at alle har overtaget deres projekt. På den ene side skal de prøve at gøre opmærksom på alt dét, de har opnået, og de sejre kan man godt fejre på 1. maj. Men samtidig må partiet søge efter noget nyt, de kan definere sig ud fra,« siger Sine Nørholm Just.

Og det tidligere nøgleord solidaritet er formentlig gemt langt væk.

»Problemet med solidaritet er, at det er bagudskuende og indhyllet i et revolutionært skær. Socialdemokraterne søger efter noget nyt og friskt, der kan give deres politik retning,« siger Sine Nørholm Just.

Et af de nye friske ord kunne være ’fair’, som socialdemokraterne har anvendt i forbindelse med planerne ’Fair Løsning’ og ’Fair Forandring’.

»Solidaritet er blevet overtaget af ordet ’fair’. Og det er karakteristisk, at ’fair’ har spillet en meget stor rolle i tilløbet til den nuværende regering,« siger Klaus Kjøller.

Ved at fravælge etaltmodischord som solidaritet, slipper regeringen for koblingen til arbejderismen, forklarer Klaus Kjøller. I stedet er det nu ord som konkurrenceevne og vækst, der præger den socialdemokratiske retorik.

1. maj hedder officielt Arbejdernes Internationale Kampdag, og netop det internationale aspekt er blevet tillagt stor vægt siden den første fejring i 1890. Ikke desto mindre var Helle Thorning-Schmidts tale sidste år renset for den grænseoverskridende solidaritet. Det bunder formentlig i, at det internationale i dag opfattes som et noget, der presser vores lønninger og flytter job ud af landet, vurderer professor Christian Koch.

»’International’ bruges til at sige, at vi er i skarp konkurrence, og at vores konkurrenceevne ikke er, hvad den har været. Det bruges til at presse os til at prøve at spare og producere mere og skabe vækst. Dermed er det ikke et ord, der peger på håb, men derimod et ord, der peger på udfordring. Det er noget, der presser os,« siger Christian Koch.

Lektor Sine Nørholm Just peger også på, at krisen i Europa spiller ind, når vi ikke længere ser fællesskabet som et internationalt fællesskab, men et nationalt.

»Det internationale bliver en trussel: Skal vi være solidariske i Euro-krisen eller ej? På den måde er der sket et skred i, hvad solidaritet vil sige: Nu laver vi cost-benefit-analyser på solidariteten.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er da godt, at der er nogen, der stadig ved, hvad socialdemokratisk betyder.

Pia Nielsen

Ordet "fair" passer alt for godt ind i konkurrenceparadigmet. Bag en "fair løsning" ligger en "en fair kamp". Eller det burde der - men hvad er en fair kamp?
Det skiller under alle omstændigheder deltagerne i vindere og tabere - men glem ikke at kampen var fair. Og så behøver man jo ikke at tage tabernes skæbne så nær -

Hvor var "fair løsning" forresten i lærerkonflikten?

Winners take it all -

Øregøjl.

John Victor Lorck, Peter Gordy, Flemming Andersen, lars abildgaard, Simon Olmo Larsen, Benjamin Bach, Janus Agerbo, morten Hansen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Michael Borregaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Møller

Savner ord? - Vil de til at være ærlige?. De plejer da bare at lyve.

Flemming Andersen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Er der noget som står fast, så er det. At vi er langt fra 50erne og 60ernes fokus på arbejdsløshed. På denne tid var opfattelsen af sociale begivenheder såsom arbejdsløshed, at det var noget, som den enkelte selv var uden skyld i. På dette område er der sket et normskred af dimensioner, i den politiske retorik og praksis. Billedet af de moralsk underlegne ikke-arbejdende er tegnet op, kulsort på hvidt. Den arbejdsløse er blevet klientgjort, en proces som for alvor blev startet under Nyrup tilbage i 1994.

Vi lever i en tid, hvor centrum-venstre ikke har for mange sejre at glæde sig over. Alligevel hævdede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sidste år, at socialdemokraterne har vundet en historisk sejr i værdikampen. Men har hun ret? Er der tale om en historisk sejr i værdikampen for det gamle socialdemokratiske slogan fra 1872s` bannere: "Gør Din Pligt. Kræv Din Ret" samt mottoet ”Enighed gør stærk”? Et kort svar til den travle læser: NEJ.

Oprindelig var det gamle arbejderslogan først og fremmest vendt mod den klassemæssigt ulige fordeling af rettigheder og pligter. Mottoet blev formuleret af en fremvoksende arbejdsklasse, der var utilfredse med at have mange pligter og få rettigheder, og man formulerede mottoet i opposition til den overklasse, der havde masser af rettigheder og privilegier alene som følge af fødsel, stand og ejendom, men som til gengæld kun havde få pligter i samfundet.

Oprindelig var "Gør din Pligt - kræv din ret" først og fremmest et krav om en ligelig fordeling af rettigheder og pligter mellem samfundets sociale klasser. Konkret var kravene en ordentlig løn for et godt stykke arbejde, lige adgang til erhverv for alle, reel lighed for loven, arbejderens rettigheder til en ordentlig løn for et ordentligt arbejde, forsørgelse til alle efter arbejdslivet, fri og fælles undervisning, almindelig værnepligt og progressiv skattepligt.

Det er 'sgu' alene ordene som er gamle, det reelle indhold nyt og anderledes. Mottoet er ikke længere led i en kamp for "fuldstændig Ligestillelse af alle Mennesker". Den nye socialdemokratiske diskussion om ret og pligt handler ikke om en underklasse med for mange pligter og for få rettigheder. Det er nærmest omvendt. Nu handler ret og pligt ganske meget om en underklasse med for mange rettigheder og for få pligter. Overklassens rettigheder og pligter snakkes der til gengæld bemærkelsesværdigt lidt om. Det er på jævnt dansk ikke her talen om, at "Danskerne er bedre til at kræve deres ret end til at gøre deres pligt" er møntet. Socialdemokraternes normative domsfældelse er, at borgerne helst ikke skal være for gode til at følge det gamle socialdemokratiske slogan "Kræv din ret". Så når eksempelvis de mange ungdomsarbejdsløse på kontanthjælp tillader sig at kræve netop kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi det ikke kan få et arbejde, risikerer de at blive beskyldt for 'krævementalitet', sådan hed det sig ikke i 50erne og 60erne, dengang var arbejdsløshed moralsk acceptabelt, det var på denne hensvundne tid man talte om fritidssamfundet, det kan godt være det bare er mig, men det er så absolut ikke dette hverken Mette Frederiksen, Karen Hækkerup eller Helle Thorning-Schmidt er bannerfører for, at kalde det for en ”identitetskrise” er en mild dom, for der er tale om misbrug af ord, deres betydning samt oprindelige mening!

Flemming Andersen, lars abildgaard, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En socialdemokratisk politik må helt grundlæggende tage afstand fra den latterlige tanke, at vi er i konkurrence med resten af verden. Jo flere, der er om at dele arbejdet, lokalt og globalt, jo bedre for helt almindelige menneskers trivsel og velfærd.

peter fonnesbech, Flemming Andersen, lars abildgaard, Janus Agerbo, Rasmus Kongshøj og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Benny Jensen

Hmm - lad mig hjælpe så:

-Magtfuldkommenhed
-Utilsløret egoisme
-Liberalisme
-Arrogance
-Bedreviden
-Ligusterfascisme
-Topstyring
-Lemfældig omgang med sandheden

men lad det være sagt med det samme. Det er ikke på ord, man dømmer, men på handlinger.

Flemming Andersen, Benjamin Bach og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg kan da sagtens sætte ord på socialdemokraternes projekt:

EU

Flemming Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, morten Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Venstresocialisterne? Det må da være tilstrækkeligt selvmodsigende og meningsløst.

Rasmus Kongshøj

De tidligere socialdemokraters projekt i dag er meget klart defineret - de vil forvalte den kapitalistiske konkurrencestat i stedet for Venstre.

Problemet er ikke at der ikke er noget projekt, eller at vi smådumme undersåtter ikke ved hvad projektet går ud på. Det tidligere socialdemokratis problem er at folk har gennemskuet dem, set hvad de vil, og væmmes derved.

Det mest barmhjertige at gøre ville være at lukke og slukke partiet nu. Det vil spare os for en grim og uværdig dødskamp, og give plads til at en ny social bevægelse vil kunne vokse frem.

Peter Gordy, Flemming Andersen, Per Torbensen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Ikke at kunne sige ord som "solidaritet" og "folket" er en naturlig reaktion på mobning.

Det vil føles lige så ubehageligt at udtale, som det føles for en præst at skulle sige Gud-Gud-Gud o.s.v.

Hvis man besøger lande, hvor der ikke har været religions-mobning, føler præster intet ubehag ved at sige Gud.

Ubehaget fortæller derfor intet om sagens kerne d.v.s. solidaritet, folket eller Gud.

Ubehaget beviser alene, at vi lever under et borgerligt pressemonopol, der uden modstand kan mobbe folk hvorhen det skal være.

Under pressemonopol bliver demokratiet et meningsløst gummistempel.

randi christiansen

I går aftes fortalte HTS seerne at den krisehåndtering S gik til valg på ikke er relevant længere ....

Er det fordi det er umuligt at være i regering og samtidig føre miljø-og socioøkonomisk bæredygtig politik eller er det fordi S er ubegavede vendekåber/bedragere?

Også værd at bemærke at det er de borgerlige skyggeministre der bestemmer : Margrethe V bag Helle, Martin L bag Ida A og Corydon bag Holger K - erhvervs-og vækstminister ... hvem er det?

Georg Christensen

S,SF,R, savner ikke "ord", dem har de nok af, nøttesløse ord i deres egen forvirring´s proces. Ord som kun har virkning indtil "X" er sat, ord uden handling, og "X" blev værdiløs, er hvad disse tre partier nu må tage følgerne af.

Det næste (lille, men også store) valg, næste gang "X" sættes er ved kummunalvalget. Her kan så vælgerne tilkendegive deres utilfredsstillelse over for den førte politik.

NB: Lyt?, lidt mere åbenhed med mulighed for retfærdighed, er nok stedet hvor "Enhedslisten", vil og kan være med i (danmarks globaliserings proces),hvis den tages alvorligt.

Vibeke Rasmussen

Forholder det sig ikke – for folketingspolitikere – med definitionen på Socialdemokrati, nærmest på samme måde som med f.eks. holdningen til 'offentlighedsloven': Den ændrer fuldstændig karakter, når man først er kommet i regering?

Flemming Andersen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, jens sørensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
anne-marie monrath

Der er ord Socialdemokraterne ikke længere står for, fx ordet social, lighed handler ikke længere om de svageste, disse skal gøre deres pligt, som det vigtigste.

Det modsatte af fair ( et ord der var meget populær under valgkampen) er unfair, med det ord vil jeg sætte på regeringens socialpolitik.

En førtidspensions og fleksjobreform der reelt gør syge mere fattige end de var før og gør det sværere for dem at få job, en kontanthjælpsreform der er meget tvivlsom og som betyder at samboende skal forsørge hinanden.

Der er meget der ikke er fair i regeringens politik, hvornår er det de rigeste der skal betale?

jens sørensen

Så damen i TV i aftes,...hvor hun fortsætter sit "danskerne skal arbejde mere" plæwer, selv om ledigheden er tårnhøj - især ungdomsledigheden. - Godt, at det blev et nej til deres gylle om at afskaffe folks helligdage, som de jo gerne ville de starutter!
Sund fornuft må være en by i Rusland for hende og hendes kumpaner.

Rasmus Kongshøj, Flemming Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ledigheden er ikke tårnhøj, Jens Sørensen, så vi skal holde op med at bilde hinanden ind, at der er krise i Danmark og indstille os på at fordele på de vilkår, der er nu.

Steffen Gliese

I dag er det for øvrigt officiel fridag i Tyskland.

Robert Kroll

Den verden, som Socialdemokratiet, Venstre , Radikale Venstre og de Konservative blev skabt i , eksisterer ikke mere.

Det samme kan siges om det senere tilkomne SF, og dets næsten afdøde ophav ( Kommunisterne), samt DF - verden har ændret sig.

Alle de "gamle partier" står i den situation, at deres oprindelige "projekter" mere eller mindre er "historie", og at man skal "nulstille" og udvikle nye linjer.

EL og LA lever vist som om, verden er simpel og firkantet - lige p t giver den linje "pote", men på længere sigt er den lidt "selv-destruerende".

Det er ikke kun S , der står med et problem - vinderne ved næste valg bliver dem, der bedst "fanger" virkelighedens verden, som den opfattes af vælgerne..

Peter B. Jensen

Det korrekte ord i denne sammenhæng må vel være neo-socialister. Neo-liberalister kuppede liberalisternes frihedstanker og flyttede subjektet fra personer til penge, og på samme måde er neo-socialisters solidaritet for dem som kan betale.

peter fonnesbech, Nic Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Anker Jørgensens 'socialdemokrati' havde kurs lige mod afgrunden. I en grad så selv hans finansminister var ved at 'tisse i bukserne'. Det tog cirka et årti for efterfølgerne at rette nogenlunde op på det.

I dag må det vel forventes at Berlin har advaret danskerne om, at tyskerne ikke har tænkt sig at redde danskerne ud af en økonomisk sump om fem-seks år. Så hvor kan vi låne pengene istedet - Kina eller Rusland?

Steffen Gliese

Sig mig, Ole Olsen, hvorfor tror du dog, at det står så dårligt til? På alle parametre klarer Danmark sig bedst i Europa.

Nic Pedersen

Det er fuldstændig ligegyldigt om man klarer sig relativt godt i Europa.
Man kunne lige så godt glæde sig over at bo på øverste dæk på Titanic.
(det hedder vist "denial" på psykologisk)

Steffen Gliese

Tværtimod er det det eneste marked, der betyder noget for os. Men hvorfor er det så svært at erkende, at Danmark ikke har de øvrige landes problemer? Hvad er det for et selvhad? Hvad er det for en blindhed? Hvad er det, I godt vil have anderledes?

@ Peter Hansen

Hvis det går så godt i Danmark som du påstår, hbilket jeg ikke er enig i, hvorfor er der så al den brok og bræk i kommentarene i dette medie?

Steffen Gliese

Fordi, Ole Olsen, at den herskende analyse bevæger sig af forkerte spor. Har du ikke læst http://www.information.dk/458873? Der ser du et meget mere genkendeligt Danmark.

Flemming Andersen

Socialdemokraterne kan ikke sætte ord på noget der ikke er.

Man har solgt alle principper billigt og fører nu arbejdskamp og lovgiver imod egne vælgeren, i strid med de konventioner man har undertegnet om at alle har ret til reelle forhandlinger om deres arbejdsforhold.

Der ER ikke mere et socialdemokrati, toppen har bare ikke opdaget de ikke har resten med.