Læsetid: 3 min.

Socialrådgivere: Der skal ryddes op i sanktionsregler

Regeringen er netop nu ved at lukke forhandlingerne om kontanthjælpsreformen. Mens dele af oppositionen ønsker nye sanktionsformer over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke overholder reglerne, appellerer Socialrådgiverforeningen til, at forligskredsen rydder op i det nuværende sanktionssystem
I Dansk Socialrådgiver-forening er man bekymret over sanktioner i den nye kontanthjælpsreform. Hvis den vedtages, vil det betyde, at kontanthjælpsmodtagere kan miste deres kontanthjælp i op til tre måneder, hvis det vurderes, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. På billedet taler beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i forbindelse med reformen.

Keld Navntoft

Indland
17. april 2013

Kontanthjælpsmodtagere skal kunne miste deres ydelse i tre måneder, hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er et af de nye tiltag i den kommende kontanthjælpsreform ifølge et aftaleudkast, som Berlingske er i besiddelse af.

Ændringen i sanktionssystemet vil betyde, at ledige, der er job- eller uddannelsesparate, men »gentagne gange ikke står til rådighed«, altså kan miste kontanthjælpen i en periode.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau bekymret for proportionerne.

»Jeg mener, at der er tale om en meget barsk sanktion,« siger hun.

Hvis Folketinget strammer sanktionsmulighederne for de ledige, ønsker Socialrådgiverforeningen derfor en grundigere sagsbehandling. Retssikkerheden skal sikres, og politikerne bør foretage en reel oprydning i mængden af sanktioner, mener Majbrit Berlau, der kalder de nuværende regler »uigennemskuelige, procestunge og bureaukratiske«.

»Hvis man vil lave en sanktion på op til tre måneder i en grundlovssikret ydelse som kontanthjælpen, er man nødt til at være knivskarp på, at borgerens retssikkerhed er på plads.«

Angreb på retssikkerheden

I går blev en praksisundersøgelse foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland offentliggjort. Her fremgår det, at der blandt de undersøgte kommuner er begået fejl i op til 95 procent af sanktionerne. Og det viser, at systemet er for komplekst – både for kommune og borger, vurderer Majbrit Berlau.

»Risikoen for, at der begås fejl undervejs, er rigtig stor. Og det kan ikke være acceptabelt for nogen, at der begås så mange fejl i det her spørgsmål.«

Det møder forståelse hos regeringspartiet SF, der ser det som et »angreb på retssikkerheden«, at borgerne eksempelvis ikke ved, hvordan de kan genvinde mistet kontanthjælp. Og derfor skal systemet ændres, mener partiets arbejdsmarkedsordfører Sanne Rubinke.

»Vi (forligskredsen, red.) er enige om, at vi skal have kigget på sanktionssystemet. Som det er i dag, har det nogle fejl og mangler. Fra SF’s side handler det også om at få et mere klart og enkelt system, som er til at administrere, og som er til at forstå for de borgere, der skal udsættes for det.«

Så længe forhandlingerne om kontanthjælpsreformen er i gang, vil SF ikke kommentere på selve aftaleteksten, og samme melding kommer fra Socialdemokraterne. Heller ikke Radikale Venstre ønsker at uddybe de skærpede sanktioner, men partiets arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farroq, »er åben for at kigge på, at der skal ryddes op« i sanktionssystemet, og i den forbindelse er »retssikkerheden selvfølgelig et parameter, som vi vægter højt og værner om«, siger han.

’Rådigheden halter’

De skærpede sanktioner har været et fremskudt krav for Venstre og Konservative under forhandlingerne om kontanthjælpsreformen. For Venstre handler det især om at undgå snyd med systemet: »Vi kan konstatere, at rådigheden halter. Dovne Robert er et eksempel på, at man på den ene eller anden måde kan gemme sig. Og det er bestemt ikke meningen, at man skal udnytte systemet, så det vil vi gerne have lavet om,« siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs.

Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kiær, understreger dog, at det ikke er et mål i sig selv for V og K at lave flere sanktioner:

»Man skal kunne frakende en kontanthjælpsmodtager kontanthjælpen i en periode, hvis alle andre muligheder er udtømte. Det skal forhåbentlig virke så afskrækkende, at man opfylder sin pligt,« siger hun.

Derfor skal den nye sanktion følges op med et tilbud om samtaler eller pligt til dagligt fremmøde i jobcentret for de sanktionerede –uden at blive fratrukket støtte de pågældende dage.

Den kommende reform hviler på en »ret og pligt«-tankegang, og det støtter Majbrit Berlau gerne, da socialrådgiverne i udgangspunktet ikke er imod skærpede sanktioner.

»Vi er store tilhængere af ret og pligt og mener også, at sanktioner er et brugbart redskab. Men når man laver et træk i folks økonomiske grundlag, skal man være 100 procent sikker på, at dét, man foretager sig, er lovligt.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis "dovne" Robert som et enkelt eksempel er nok til at stramme reglerne for alle kontanthjælpsmodtagere, hvorfor er et enkelt eksempel med snyd og grov udnyttelse af erhvervstilskud mv. så ikke nok til at lave stramninger for at få erhvervsstøtte.

PS. Hørte lige i P1 radioavis kl 5 , at Venstre ville ha´at de mennesker der havde investeret i solceller under forudsætning af at kunne få tilskud skulle have dette tilskud.
Men samtidig vil Venstre mv ikke se på alle de dagpengemodtagere , der nu er faldet ud af dagpengesystemet, hvoraf en stor del ikke kan få anden hjælp,. Disse dagpengemodtagere har ellers betalt ind til dagpengeforsikringen i den tro, at de kunne bevarer dagpengeretten i 4 år, hvis ingen arbejdsgiver ville ansætte dem.

Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Morten Lind, Carsten Munk, Vivi Rindom, Mette Hansen, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Heidi Larsen, Steen Sohn, Reda Ammari, Brian Pietersen, morten Hansen, Anders Reinholdt, Leonard Mortensen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Nielsen, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Robert Nesta, Else Damsgaard, Rasmus Kongshøj, Henrik Stæhr, steen ingvard nielsen, Inger Sundsvald, Anders Kristensen, Rune Petersen, Niels Mosbak, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen, Leif Højgaard og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det kunne være sjovt, at se så omfattende sanktioner for samfundets sande nassere, bankdirektører, folketingsmedlemmer, biskopper og tv-chefer og DRs bestyrelse med flere af samme skuffe. Således, at hvis de ikke mødte op og gjorde dit og dat, mistede deres løn i en 3 måneders periode og blev nedværdiget offentligt. Og, at reglerne for dem, samtidigt ville være så uigennemskuelige, at der var fejl i dem i 95 % af tilfældene.

Det er det jeg ikke kan lide ved denne regering. Det er en samling stramtandede og snobbede unge middelklasse kvinder og mænd, som bare er frække og har fået alt forærende. Og det eneste de 'rigtig tør', er at gå efter de svageste i samfundet. For det kan de gøre uden ballade.

Ib Christensen, Morten Lind, Vivi Rindom, Mette Hansen, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Reda Ammari, Troels H. Poulsen, Brian Pietersen, morten Hansen, Anders Reinholdt, Leonard Mortensen, Kim Houmøller, Mikkel Nielsen, Henrik Rude Hvid, Jonas Worsøe, Steffen Nielsen, Kurt Jørgensen, Peter Andersen, Hans Larsen, Claus Jørgensen, Else Damsgaard, Erik Jensen , Rasmus Kongshøj, Henrik Stæhr, Inger Sundsvald, lars abildgaard, Rune Petersen, Peter Poulsen, Alan Strandbygaard, Karsten Aaen og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Livet er ikke en dans på roser...men sådan har det vist altid været.

Beskæmmende...og måske især, hvis man lige har læst flg. artikel:

http://www.avisen.dk/professor-rystet-over-ulovlig-straf-af-ledige_21404...

Ib Christensen, Klara Liske, Torben Nielsen, Reda Ammari, Brian Pietersen, morten Hansen, Lykke Johansen, Mikkel Nielsen, Kurt Jørgensen, lars abildgaard og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Lovgivningen HAR og VIL altid blive udformet udfra minoriteten, som benytter sig af huller i lovgivningen. Det er så majoriteten der bliver straffet og betaler prisen.

Tænk hvis postbuddet kom til, at aflevere et brev forkert fra Jobcentret. Så vil en given person blive straffet med op til 3 måneder uden kontanthjælp.

Det er da rystende!

Morten Lind, Vivi Rindom, Mette Hansen, Reda Ammari, Kim Houmøller, Kurt Jørgensen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg vil æde min gamle hat på at der tværtimod kommer flere sanktionsmuligheder.

Vi har jo en blå regering der værdsætter virksomheder højere end mennesker.

Ib Christensen, Morten Lind, Carsten Munk, Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, Reda Ammari, morten Hansen, Lykke Johansen, Leonard Mortensen, Mikkel Nielsen, Torben Nielsen, Tue Romanow, Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, lars abildgaard og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

...fejl i op til 95 procent af sanktionerne... - de skal bare have af samme skuffe - hårdt imod hårdt.

Anders Reinholdt, Lykke Johansen, Mikkel Nielsen, Kurt Jørgensen, Tue Romanow, Alan Strandbygaard, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men bør der så ikke være et "lavere" sikkerhedsnet? Jeg mener en kontakthjælpsmodtager må jo ikke spare sammen eller eje noget, så der er jo ikke noget at leve for eller betale husleje af. Burde man så ikke genindføre fattiggårde eller noget lignende? Sådan at mennesker ikke bliver overladt til valget mellem fx. krimminalitet eller sult! Men sørgeligt at det er nået dertil i Danmark!

Ib Christensen, Morten Lind, Carsten Munk, Jakob Silberbrandt, Reda Ammari, Lykke Johansen, Leonard Mortensen, Kim Houmøller, Mikkel Nielsen, Kurt Jørgensen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det lille pip fra socialrådgiverne slører ikke, at de er på linie med regeringen om at jagte klienterne. De burde som socialrådgivere være mere humane.

Jens Kofoed, Ib Christensen, Morten Lind, Mette Hansen, Anders Reinholdt og Leonard Mortensen anbefalede denne kommentar

Hvor mange måneders kontant-hjælp skal det så koste 'Samfundet' at
'Arbejdsmarkedet' ikke står til rådighed for de der gerne vil ind ??

Jens Kofoed, lars abildgaard, Carsten Munk, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, Reda Ammari, morten Hansen, Lykke Johansen, Henrik Rude Hvid, Leonard Mortensen, Mikkel Nielsen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Alan Strandbygaard og Else Damsgaard anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Hvor mange penge koster sådan en reform at finde på, gennemføre og vedligeholde?
(konservativt kunne man estimere timelønnen for politikere, embedsmænd og ikke mindst socialrådgivere).

Hvor mange såkaldte Robert'er og Carina'er er der tale om som er dokumenteret som bevidste "nassere" af systemet? Den undersøgelse ville jeg gerne se.

Hvad koster det at en sanktioneret kontanthjælpsmodtager kommer ud i nye problemer, hvor personen måske bliver hjemløs.

I England har de haft sanktionerne i årevis, hvor man åbenbart (i 2011) har startet en nye trend.

http://www.guardian.co.uk/politics/2011/apr/01/jobcentres-tricking-peopl...

Er det det her som der stiles imod? Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, men hvis man følger menneskesynet - så er den engelske model måske målet?

Er der nogen som har regnet på hvor mange penge vi bruger på at holde øje med dem som der får pengene?
Hvor mange kontanthjælpsmodtagere kan vi få råd til, hvis der spares en mellemleder eller en socialrådgiver(, eller en spindoktor)?

Og når det så er sagt, så har jeg arbejdet som vikar on/off i knap 10år, ( nu er det mit studiejob, ja jeg er en af de der "dovne" studerende, som er i midten af trediverne når jeg er udlært - som ingeniør) og jeg har aldrig mødt nogen som har sagt at de ikke gad og arbejde til fordel for en kontanthjælp.

Så disse sanktioner er højst sandsynligt endnu en spareplan. Doven er kodeord for besparelser.

Dovne studerende - besparelse på SU.
Dovne lærere - besparelse i form af mindsket undervisningstimepris.
Dovne kontanthjælpsmodtagere - besparelse på kontanthjælp.

Så hvem er doven næste gang? Hvem skal normaliseres?

Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Morten Lind, Carsten Munk, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Erik Jensen , Torben Nielsen, Carsten Mortensen, Reda Ammari, lars abildgaard, Lykke Johansen, Michael Borregaard, Lise Lotte Rahbek og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Leif Mønniche
17. april, 2013 - 16:27 #

Livet er ikke en dans på roser...men sådan har det vist altid været.

Kære Leif, for nu at citere Natasja (Lille T) :
' Hvad Fanden er det for noget pis at lukke ud ? '
Du plejer sgu ellers at være temmelig klar i mælet,
men for en gangs skyld fatter jeg ikke hvad du egentlig mener ?

Dagens bedste kommentar om emnet :

Dorte Sørensen
17. april, 2013 - 05:40 #
Hvis "dovne" Robert som et enkelt eksempel er nok til at stramme reglerne for alle kontanthjælpsmodtagere, hvorfor er et enkelt eksempel med snyd og grov udnyttelse af erhvervstilskud mv. så ikke nok til at lave stramninger for at få erhvervsstøtte.

Steffen Gliese, Morten Lind, lars abildgaard og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Gud ved hvad de borgerlige kontanthjælpsreformatorer har tænkt sig folk skal stille op i den periode de ingen indkomst har? Opsparing må kontanthjælpsmodtagere ikke have noget af, så de vil ikke kunne betale husleje. Kommunen må ikke en gang hjælpe dem med at beholde deres hjem, for i den lovændring der ellers giver mulighed for at hjælpe udsltningstruede, står der direkte at der ikke må hjælpes, hvis udsættelsen skyldes de administrative straffemuligheder i arbejdsløshedssystemet. Hjemløshed er således anerkendt af politikerkasten som en rimelig straf overfor arbejdsløse.

Jeg tør i hvert fald godt vædde en kasse øl på at de nye strafmuligheder og fattigdomsydelser i hvert fald vil føre til én ting; nemlig at de ramte i større grad vender sig mod kriminalitet. Magthaverne kan ikke afskaffe den økonomiske omfordeling, de kan kun privatisere den.

Samtidig er borgernes juridiske værn mod så drakoniske straffe en skræmmende parade af vilkårlighed, sjusk, uduelighed og retsusikkerhed. Undersøgelsen med de 95% sagsbehandlingsfejl kan bestemt ikke overraske nogen, der blot kender en lille smule til systemet. Den herskende retsvilkårlighed rammer særligt hårdt lige netop på kontanthjælpsområdet, hvor mange af ofrene ikke har de nødvendige ressourcer til selv at sætte sig ind i reglerne og føre en klagesager.

Det nuværende system er en ruin, hinsides ethvert håb om forbedring. Der er brug for at sanktionskompetencen fjernes helt fra de kommunale sagsbehandlere, der med al ønskelig tydelighed har vist de ikke er modne til at varetage opgaven. I stedet bør man tage den logiske konsekvens af de socialretlige sanktioners ganske indgribende karakter og natur af moralsk fordømmelse af ofrets handlinger. Man bør derfor løfte sanktionerne fra socialretten og over i strafferetten, hvor de mere naturligt hører hjemme.

En direkte kriminalisering af de forhold folk i dag straffes administrativt for, vil betyde at sagerne vil skulle behandles ved domstolene, og ikke af mere eller mindre tilfældige halvstuderede sagsbehandlere. Ved domstolene vil der foregå en langt mere upartisk bedømmelse af sagerne og de tiltalte har adgang til en lang række retsgarantier, for eksempel mundtlighed, ret til forsvarer, deltagelse af lægdommere og reelle krav til bevisførelsens lødighed. Samtidig har domstolene et langt bedre fagligt omdømme end kommunale sagsbehandlere.

Det synes ikke logisk at man ikke har adgang til retsvæsnets beskyttelse, hvis statsmagten vil trække det økonomiske tæppe væk under fødderne på én, med den konsekvens at man ender på gaden, og alt hvad man ejer bliver solgt på auktion, mens man bliver beskyttet hvis staten vil sætte én i fængsel i en uge. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Derudover må man naturligvis matche sanktionsmulighederne mod borgerne med sanktionsmuligheder mod kommunerne. Som det foregår i dag, kan kommunerne ustraffet fortsætte en ulovlig sagsbehandling, selvom de er blevet underkendt flere gange højere oppe i systemet. De synes at arbejde efter mottoet "går den, så går den".

Man bør derfor indføre mulighed for bødestraf mod kommuner, der bevidst bryder loven. Ligeledes bør kommuner i grove tilfælde kunne blive sat under administration, ligesom ledende medarbejdere og politikere også bør kunne straffes personligt.

Meget sagsbehandling, bøvl og unødvendige udgifter kunne være sparet, hvis man i stedet for underskoven af sociale ydelser til 'værdigt trængende', og i stedet indfører basisindkomst, borgerløn, samfundsdividende eller hvad man nu vil kalde det. Det er den politiske elite nok næppe klar til endnu.

Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed, Martin Madsen, Morten Lind, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Erik Jensen , Carsten Mortensen, Reda Ammari, Lykke Johansen, Mikkel Nielsen, Kim Houmøller, Michael Borregaard, Lise Lotte Rahbek, Claus Jørgensen, Slettet Profil, lars abildgaard og Robert Nesta anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Hvis regeringen da i det mindste turde tage diskussionen om hvordan man skal lave besparelserne, hvis de da overhovedet er nødvendige?

I stedet for en demokratisk diskussion om fordelingen/forvaltningen af statens ressourcer, hvor man kunne komme på innovative løsninger eller i det mindste kunne være kommet til den samme slutning som regeringen. Så er vi blevet spist at med spin, hvor en stor del af befolkningen har bidt på krogen.

Der udkom en bog "De svarer ikke" af Christian Kock
http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2011/02/22140233.htm
Den er sikkert og finde på biblioteket, ganske gratis, og er en god læsning hvis man vil have noget at stå imod med.

Steffen Gliese, Reda Ammari og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Gud ved hvad de borgerlige kontanthjælpsreformatorer har tænkt sig folk skal stille op i den periode de ingen indkomst har? 2
Jamen, det er jo egentlig humlen i problemet, ikke sandt ?
De har forestillet sig : Lige præcis IKKE EN SKID !
Af den simple grund at DE VIL SKIDE DE HER MENNESKER ET STYKKE !

Og sandsynligvis vil de ikke kunne se sammenhængen,
selv når en eller anden 'hjemme-røver' taper dem fast til en stol !

For det er konsekvensen af det der foregår nu ;
forsætter dette land på den kurs vi nu er inde på
(NEJ, det er IKKE en 'Fælles-Kurs')
så skal alle de bedste-småborgerlige til at bruge pengene på at spærre folk inde ..
Og en plads i et lukket fængsel koster en million om året !
De 'Blå' plejer ellers at være vældigt 'omkostnings-bevidste', men (også) i dette
tilfælde er der sket en kortslutning i deres såkaldte 'hjerner' !

Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Steffen Nielsen, Rasmus Kongshøj og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Generelt foreligger det i forskningsøjemed at forventningen om at økonomiske sanktioner fører til en positiv udvikling i andelen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere, der overgår til lønnet beskæftigelse er overvurderet, og derfor er kontanthjælpsreformens forøgede fokus på tvang, ret og pligter en fejlslutning af dimensioner, for hjørnestenen for den sociale indsats over for kontanthjælpsmodtagere bør såvel menneskeligt som juridisk handle om tilbud og accept af tilbud, ikke stok og gulerod.

At stok og gulerod er uhensigtsmæssig er en følge af, at resultaterne i forskningsøjemed bidrager med det hovedbudskab, at det er problematisk at slutte, at det er omkostningseffektivt at få arbejdsløse tilbage i beskæftigelse gennem stramning af sanktioner, i “næstbedste” tilfælde viser sanktionsstudier, at folk bliver hjemløse eller teknisk hjemløse - med andre ord, den ønskede dominoeffekt når det kommer til de svageste er, at sanktioner blot får pengebrikken til at vælte andre brikker, og dermed gøre hverdagen endnu mere uoverskuelig, hvilket har den konsekvens, at såvel den psykiske som fysiske hjemmelivsstress rykker tættere ind på livet.

Intet er naturligvis aftalt endnu. Men skal man følge indholdet i aftaleafkastet er omkring de øgede sanktionsmuligheder er disse problematiske af to grunde. For det første, at kommunerne alt for ofte begår fejl. For det andet, at erfaringer viser, at kommunerne er for små til at tænke ud over kommunegrænsen siger sig selv. Her er det dikteret oppe fra - i må ikke sige det højt, det er en hemmelighed - at enhver sanktionsmulighed skal forfølges, derfor opleves det, at selv de spinkleste grundlag gøres som fyldestgørende for en sanktion, dette rammer desværre mange uskyldige, og så kan det da godt være, at man også fanger nogle som vitterligt snyder, nogle er klart skyldige, mens andre uforskyldt har fået for meget udbetalt, det vil sige fejlen ligger hos kommunen, så længe modtageren af en ydelse ikke har været i ond tro. Tro mig, de studier der refereres til, at der snydes for 7- til 12 milliarder, redegør også for, at en stor del af disse milliarder skyldtes forvaltningsfejl, så skal man diskutere social bedrageri på et mere faktuelt plan skal man tage højde herfor.

Der er dog sket det samme med denne rapport, som der er sket så tit, man fremhæver nogle sætninger, tager dem ud af deres kontekst, og disse gøres fyldestgørende som konklusion, det er set utallige gange, diverse forskere har også brokket sig over dette, de får dog desværre ikke megen ørenlyd. Det er ‘sgu’ ikke svært at forstå at den demokratiske proces er noget man taler om som vigtig, som tale, ikke som en realitet, bare se udkastet til den nye offentlighedslov...

Jens Kofoed, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Reda Ammari, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Beklager Michael,
dit indlæg har et LIX på 61 og hører hjemme i Ugeskrift for Rets-(U)væsen!

Kim Houmøller, Michael Borregaard og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Giv folk et job til en ordentlig løn.
Så kan vi tale sanktioner bagefter.

Kurt Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Reda Ammari, Anders Reinholdt, Mads Kjærgård, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Underligt, at man taler om sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere, men ikke sanktioner overfor de kommuner, som ikke formår at overholde deres del samme lovgivning...Der er noget helt galt med billedet!

Kurt Jørgensen, Claus Jørgensen, Erik Jensen , Heidi Larsen, Carsten Mortensen, Reda Ammari, lars abildgaard, Lykke Johansen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Hej Robert - prøver at holde lix-tallet under 60, men over 50!

For mig personligt, ligesom mange andre, dig selv inklusiv vil jeg antage, er det ikke svært at se hvorfor mange overskrifter forfører og sælger som de gør. De tilbyder noget, der er afgørende for enhver succesfuld politisk bevægelse: en følelse af at være offer.

Et af de seneste eksempler var da den danske befolkning atter blev indsyltet i filosofien om, at danskerne var dovne og manglende arbejdsmotivation. Og som bevis for, at der fandtes masser af job de arbejdsløse ikke gider at tage, blev fremført af tre tilsyneladende tilfælde arbejdsgivere - en savværksejer, ejeren af en systue og en elinstallatør. Senere kom det frem, at de alle tre var særdeles aktive medlemmer af Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Lad os tage udgangspunkt i Ejeren af Hvalsø savværk. fortalte den ene dag om, hvor svært det var at få besat to ledige stillinger på trods af, at mere end 160.000 går arbejdsløse. Den næste dag hed det i TV2 nyhederne, at savværket havde fået 120 ansøgere, men at 30 af dem havde sagt nej til jobbet, angiveligt med den begrundelse, at timelønnen på 110 kroner var for lav.

I stedet for at fokusere på, at arbejdsgiveren havde fået 90 ansøgninger at vælge imellem til et arbejde til 110 kroner i timen, kastede TV2 sig over de 30, der valgte jobbet fra. Enhver med en smule fornuft og evnen til at se udover sin egen næsetip, kan se, at dette er at vinkle en historie. Præcis det samme er sket med Robert Nielsen, det hedder han jo, han og Carina er blevet en prisme, som er blevet en fortælling, historien om kontanthjælpsmodtagerne. Dykker man ned i historikken, fremgår det dog tydeligt, at begge er ofre for professionelle spinmytomaner, hvis adelsmærke er at få en så stor del af middelklassen til at føle sig som ofre for de snyltende parasitter, ja i kender dem godt, det er Robert, Carina, Sofie og hvem vi nu ellers er kommer på fornavn med i bedste sendetid. Men som fremstillingen er i dag, er der tale om en dyster allegori når arbejdsløshed bliver skildret som et bekymringsfrit lykkeland, ikke Michael Jackons Neverland, for det er mangt, meget og mere, og det var dette dovne Robert forsøgte at fortælle. Nemlig historien om institutionernes opdragelse og disciplinering. Og specielt for de svageste, er arbejdsløshedssystemet et farvel til selvtilliden, et had til rådighedsforpligtelsen med dets udefrakommende krav og medfølgende præstationsangst.

Når det så er fastslået.

Problemet med cases som dovne Robert og fattig Carina er som skrevet at historierne kommer til at fungere som prismer om personen, som dermed bliver genstand for historien, i stedet for hvad meningen burde være, nemlig en mere nuanceret debat, som skal være med til at opløse nogle af de antagonismer der præger kulturudviklingen. For i et kritisk-konstruktivt lys, siger Robert-sagen desværre meget lidt om kontanthjælpsmodtagerne, systemets funktionsdifferentering, men en hel del om politikerne. Debatten er meget mere end eksemplets magt, for under overfladen af eksemplets magt, gemmer sig eksemplets magt, dette gøres der dog alt for at bortretouchere, men, en nuanceret debat skal også omhandle spørgsmålet om hvordan statens interesse i opdragelsesarbejdet er blevet intensiveret gennem en lind strøm af opdragelsesparadigmer. Det var dette Robert fortalte - i det store billede, gjorde Robert sig faktisk berettiget til en Robert, i Mette Frederiksen har han dog ikke fundet sin Bodil. Hans performance er nok fordømmende i manges øjne, men den var ægte, og ikke mindst reel, historien passede dog ikke ind i politikernes kram, jeg vil næsten gå så langt som at sige, ligesom Glistrup blev, skal Robert for enhver pris ’tyres’.

Martin Madsen, Vivi Rindom, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Mikkel Nielsen, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke statens opgave at styre borgernes liv, men det er i høj grad statens opgave at kompensere folk, der enten ikke kan arbejde eller ikke kan finde et job, der falder indenfor deres kompetence, subsidiært oprette et job, der falder indenfor kompetencerne. Det er vel først og fremmest borgerne, der skal bestemme aktiviteterne i samfundet.

Claus Jørgensen, Leif Højgaard, Reda Ammari, Anders Reinholdt, Mikkel Nielsen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

@ Michael Borregaard 17. april, 2013 - 18:42 #

Hvis forskere, professorer o.a. med detaljeret indsigt i givne områder af samfundet ikke høres og lyttes til i de politiske beslutninger, så kan vi vel ligeså godt afskaffe disse stillinger, da deres viden vel næppe så har andet end akademisk interesse.

Ligeså irrelevant for artiklen spørger jeg også: Hvem har besluttet, at alt hvad ministerierne, embedsmændene, politikerne og alle andre inddraget i de politiske beslutninger foretager sig er på de samme præmisser som politikerne sætter for borgernes virke som lærer, læge, politibetjent og alle andre i såvel det private som det offentlige regi.

Ordsproget lyder: Tyv tror hver mand stjæler. Bedømt på sanktionerne mod visse dele af samfundet, må det være rigtig slemt blandt beslutningstagerne i det politiske.

Jens Kofoed, Claus Jørgensen, Heidi Larsen, Reda Ammari, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Hej Lars

Det store spørgsmål er, det er det du stiller vil jeg antage, hvornår det går op for befolkningen, at chancen dag for dag for at gennemføre en politik som effektivt vil kunne bekæmpe krisen, og som bonus vil indebære en udbygning af demokratiet, ligger under for retfærdiggørelsesmyternes underfundige luner. Ja, du ved det nok godt selv, det er den autoritære centralmagt, med finansminister Bjarne Corydon som patriark og new public management samt finanspagten som biblen, der dikterer, i hvilken retning hæren skal marchere, som skal italesættes. Eller som du selv rigtigt skriver mellem linjerne, gør regeringen alt for, at de ikke udsættes for et attentat om natten, der som en bombe, sprænger deres historiers rigtighedsgrundlag. De beskytter så at sige, retten til at sidde på taburetten.

Problemet ved den skarpe opdeling af ydere og nydere i to væsensforskellige grupper med modsatrettede interesser og moral som den fortælles, kan – hvor godvilligt man end betragter den – næppe beskrives som meget andet end ideologisk blændværk. For hvis velfærdssamfundet som solidarisk projekt er truet, er det næppe af horder af moralsk anløbne ’nydere’, men snarere af de samtidsfortællere, der bidrager til myten om yderen og nyderen. Herunder Regeringens demagogi.

Mange vil sige i dag, at det er positivt, at man i forhold til det oprindelige udlæg i vækstplan.dk påtænker at tilføre ekstra 4 milliarder kroner til boligrenovering, penge kommer godt nok ikke fra statskassen, men landsbyggefonden, det er dog stadigvæk positivt, befolkningen skal dog gøres opmærksom på, at dette er lejernes opsparede sparepenge, altså hovedsagligt kontanthjælpsmodtagernes bidrag. Det samme gør sig gældende med Kickstarten - hvis i kan huske den - denne sker heller ikke for statens penge. Investeringerne sker for energiselskabernes og Landsbyggefondens penge. En stor del af det som ’investeres’ sker altså for kontanthjælpsmodtagernes opsparede midler. At sige, at de ’fattige’ ikke bidrager er varm luft, ude af kontekst med virkeligheden, realiteternes natur. For ikke alene har kontanthjælpsmodtagerne bidraget væsentligt i de gode år, det er også dem der betaler en stor del af regningen for at stabilisere beskæftigelsen, herunder kickstart og boligjobordning. Det der sker er en særbeskatning af lejerne. Det er faktisk dem som bor til leje som betaler størstedelen af gildet, når det kommer til kickstart, boligjobordning.

Ps.

Ønsker du som læser, informationer om Landsbyggefonden, lejernes ufrivillige solidaritet, kan der blandt andet henvises til artiklerne ’Tyveriet fra landsbyggefonden’ 1. september 2006 skrevet af Frank Aaen og ’Foghs regering ændrede velfærdsstaten i det skjulte’ fra Videnskab.dk 10. oktober 2011. Begge giver et godt billede af, at man har vendt boligmarkedets stabiliserende funktion på hovedet.

'Massakre på velfærdssamfundet'. Hvorfra er det nu at man har hørt det?

Kim Houmøller

Hvis regeringen fratager folk muligheden for at overleve har de brudt grundloven. Det er så sikkert som "Amen i kirken". I min optik bliver socialt bedrageri nu acceptabelt, da sanktionerne kun gælder de fattigste i vort land. Skulle en af initiativtagerne til dette vanvid få problemer, garanterer undertegnede at jeg ikke rører en finger!

@Michael Borregaard At stjæle lejernes penge er at føje spot til skade!

Gert Sørensen

Hvis folk ikke vil/gider tage det arbejder der bliver anvist er der vel ingen grund til at de skal have understøttelse da de jo så ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

John Vedsegaard

Naturligvis skal der" ryddes op", men i hele den lovgivning vi alle sammen slæber rundt med, ikke målrettet nogle få mere eller mindre forsvarsløse mennesker.

Endvidere må målet være socialisme, som betyder at dele - ikke at snuppe det hele.

Man skal tænke på, det er de velbjergede der angriber dem der ikke har en chance for at få et rigtigt job, der ville ikke være det problem hvis vi delte alt arbejde.

Claus Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Reda Ammari og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Gert Sørensen Du blander tingene sammen. Du får understøttelse i 2 år - basta! Evt. karantæne i 3 uger. Debatten her drejer sig om kontanthjælp, og har altså intet med understøttelse at gøre.

Arbejdsmarkedet har generelt altid været et problem for folket, det skyldes, at det er stort set den samme politik som bliver ført årti efter årti. Toppen af magtens pyramide bliver mere og mere spids. Så mon ikke der kommer flere godnathistorier på informationen de næste 20 år.

Flemming Andersen

Hvis landets grundlov overhovedet skal være brugbar fremover, så er det nu man skal overveje, hvorfor den er udformet som den er og ikke mindst hvorfor vore nuværende lovgivere er så meget mindre humane og socialt indstillede end de politikere der forfattede vor grundlov , hvor stort fremskridt udvikling og velstand har betydet for vore lovgiveres kapacitet til at tænke fremadrettet og om velstand borger for medmenneskeligt tanke gods.

Min godnathistorie er, at vækst og krise er det samme lort.

Hans Ditlev Nissen

Det må ikke være sådan at kommunerne kan spare penge på at sanktionere kontanthjælpsmodtagere.
Det er VÆRRE end en 'systemfejl' at de har det usaglige incitament.

Det er i forvejen problematisk at en grundlovssikret ret kan sættes ud af kraft af en kommune, rent administrativt, uden at retssystemet bliver involveret.

Jens Kofoed, Ib Christensen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Claus Jørgensen, Jakob Silberbrandt, Leif Højgaard, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Det er jo skræmmende at se at vores folkevalgte politikere, her i det herrens år 2013, stadig har holdninger der egentligt mere hørte til i en svunden tid, hvor kvinder var sådan lidt små dumme og hvis eneste værdi, var at gå hjemme ved kød gryderne eller se pæn ud og så nikke til alle de kloge ord som hendes manden Ytrede.

Det er som om politikerne er endt i en år 18 århundrede mental tidsbobbel, mens resten af samfundet har bevæget sig i rygende fart i anden retning og som politikerne nu gør hvad de kan for at sætte en stopper for. For som det er nu er politikerne godt igang med at føre os tilbage til en tid hvor den fattige var en forbrydder en ussel slyngel, som man skulle opdrage på med pligter disciplin.

Til tider tager jeg mig selv i en tilstand af målløshed, over at man kan blive ved med at godtgøre et så forældet syn på befolkningen. Hvor det at inddele befolkningen i os og dem, virker som en logisk måde at tænke på. Hvor man ikke kan andet end at undre sig over at visse menneske tilsyneladende ikke er kommet videre end grækernes os og dem filosofi. Man skulle tro vi skulle udvikle os og ikkw bare gå i stå i en eller anden mental bobbel. Hvor det at indele danskere først i kristne med en inddeling af dansker i dansker og ekstremistiske muslimer. Og sidenhen i yder (folk i arbejde) og nydere (arbejdsløse og syge). Hvor parolen sådan lidt firkantet skåret ud, går ud på at nyderne er nogle dovne slyngler, der nasser af de hardtarbejdende ydernes penge. En tror hvor man tillægger andre mennesker en tanke om at man heller vil have en slap af tilværelse foran TV'et såfrem gevinsterne ikke er tilstrækkeligt meget større (større økonomisk råderum) hved at tage sig et arbejde. Derfor skal man gøre tilværelsen på nasse, så ubehagelige som mulige. Set i det lys giver et vidt omfattende overvågnings og straffe instanser for at presse folk i job, jo meget god mening.
Så gør det mindre at det så skrider mod menneskerettighedernes paragraf 23, samt strider mod grundloven som efterhånden ligner et dokument skrevet af nogle mænd der var langt forud for deres tid og som ovenikøbet var mentalt længere fremme i skoene end vores nuværende ledelse.

Steffen Gliese

Der skal i den grad ryddes op i sanktionsreglerne - for at få nogle problemer løst, simpelthen.
Jeg tror, at mange undervisere med mig deler en frustration over, at mange af vore elever ikke kan tage sig sammen til at deltage i undervisningen, ender med droppe ud og måske starte forfra igen. Jeg tror, at det skyldes to ting, nemlig dels 1) at de er presset til at tage uddannelsen for at have et livsgrundlag, hvilket ikke kan undgå at skabe obsternasighed, og 2) at de af samme grund prioriterer at tage et job og pjække fra undervisningen, hvis lejlighed byder sig.
Det største problem på arbejdsmarkedet er, i øjeblikket, at der overhovedet ikke stilles krav til erhvervslivet, selvom det er dem, samfundet tilbyder et gode i form af uddannet arbejdskraft, som kan hjælpe virksomhedsejerne med at blive rige. Det mindste krav, man burde stille, var, at alle ledige jobs skulle udbydes igennem en offentlig jobbørs, og at man ad den vej selvfølgelig også garanterede for overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne, overenskomsterne m.m. Så vllle det heller ikke blive så tilfældigt, hvem der søgte de ledige jobs, og arbejdsgiverne ville kunne være mere sikre på, fra starten at have det mest kvalificerede ansøgerfelt.

Dorte Sørensen, Jens Kofoed, Ib Christensen, lars abildgaard, Leif Højgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

De blå smølfehjerner burde forklare, hvorfor udflytning af arbejdspladser,
formuer og lavere skat ikke er at svigte det fællesskab, som har født dem.
For ikke at tale om import af underbydende arbejdskraft.

Cepos evindelige skattefald uden bund, har aldrig bygget på noget der
ligner evidens, eller bare en nærmere fastsat bundgrænse.
Dk, Norge og Sverige er førende på skat. Burde give bare lidt eftertanke.
http://da.wikipedia.org/wiki/Skat

John Vedsegaard, Ib Christensen, Kim Houmøller, Claus Jørgensen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Hvad er det man siger om mennesker der sparker nedad?

Hjælp mig, jeg husker så dårligt.

PS

Jeg vil på landets vegne, bibringe et trefoldigt hurra, for det skal ikke gå uanmeldt at vi er inde i det syttende år af spytslikkernes nedadsparken. Agenda hjemløs triumferer fortsat, og hvor er det smukt, og yndigt et land vi bor i.

SKÅL

Nu står på skiltet, at alle kan gøre nytte - det kan man da kalde en projektion af dimensioner;

Vi venter på at i gør, så.

DER SKAL RYDDES OP I SANKTIONSREGLER

Med BASISINDKOMST ryddes op totalt.
Så kunne socialrådgiverne rådgive og føle sig nyttige i deres job.
Når borgere søger deres hjælp istedet for, at behandlerne eftersøger borgerne.
Ligesom præster, naboer, bedstemødre og bartendere.

Ib Christensen

Det er vel egentligt lidt underligt, at der skal fokuseres så meget på dem der ikke vil, når vi er så mange der gerne vil, men ikke kan komme til.

Lars Arredondo, John Vedsegaard, Mads Kjærgård, Jens Kofoed, Peter Andersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Ja, der er nok ingen tvivl om, at regeringen kan få befolkningen med på hvad som helst af tvang og ydmygelser over for kontanthjælpsmodtagere. Som lønslaver er de jo selv spærret inde det meste af dagen i kapitalismens produktions-zoner. Så - som Wilhelm Reich pointerer i Fascismens massepsykologi - vil de undertrykte ved en hver given lejlighed sparke nedad mod dem, der er defineret som stående under dem.
Men det virker ikke særlig gennemtænkt, ligesom det er retsjuridisk problematisk, såvel at tvinge som at tage kontanthjælpen, hvis de nægter.
Hvis folk ikke har noget at leve af, vil samfundet og deres "respektable" borgere få et øget kriminalitetsproblem på halsen. det viser al forskning.
Så frem for at tvinge og true vil det være klogt at vise respekt og tage de relevante med på råd om hvilken funktion, de er motiveret for at påtage sig. hvis folk skal arbejde for kontanthjælpen, skal arbejdstiden derudover justeres i henhold til gældende lønforhold på arbejdsmarkedet. Ellers kan sidstnævnte hurtigt blive undermineret. Men det er måske også den dybere mening med hele den såkaldte kontanthjælpsreform og dens "nyttejobs" ?

John Vedsegaard

Leo, jeg er slet ikke sikker på at basisindkomst er så godt endda, med mindre det også indebærer basisindsats, altså at man yder noget.

Basisindkomst, vil bare resultere i at en masse egentlig ikke gider yde noget til det fællesskab vi i bund og grund er, det er jeg som socialist ikke tilhænger af.

Men, kan du acceptere en kombination af basisindkomst og basisindsats, som nok kun behøver være ret få timer ugentlig, kan vi godt blive enige. Hvis nogle af talnørderne regner på det, skulle det ikke undre mig hvis vi kommer helt ned på 15 timer ugentlig, for en månedlig indkomst på 10-12K efter skat. Det kan mange leve for, jeg kan for eksempel. Der skal naturligvis være mulighed for at påtage sig mere arbejde, indtil en vis grænse som for eksempel kan være 25-30 timer ugentligt.

Vi kan så også debattere hvordan man sørger for at reglerne også omfatter selvstændige og andre firmaer.

John - Du kommer med det mest fremførte og væsentligste argument imod BI.

"....en masse egentlig ikke gider yde noget til det fællesskab vi i bund og grund er..."
Svar : Det gider de samme borgere ikke nu.
"...basisindsats, som nok kun behøver være ret få timer ugentlig,...."
Svar : Det er imod det grundlæggende princip - retten ! Og fjerner ikke sagsbehandlingen.
" Der skal naturligvis være mulighed for at påtage sig mere arbejde,..."
Svar : BI-beløbet skal være skattefri bundgrænse for alle. Derfor kan der arbejdes for et tilsvarende beløb uden at betaleskat. Tjenes mere, betales skat som skatte reglerne betyder. Det er nødvendigt med en skattereform samtidigt
En sag for skattevæsenet, som skal stå for BI`en. Ikke social væsenet.

Andre forhold :
"Gider" er et udefinerbar begreb, som samfundet slet ikke behøver tage stilling til. Er man svag, psykisk eller fysisk, og vil hjælpes, er det en sag for sundhedsvæsenet og ikke for arbejdsmarkedet eller skattevæsenet. Gratis social rådgivning indføres, evt privat betalt af kommunen, fordi samfundsindretningen og arbejdspladserne er medskyldig i manges svaghed og manglende evne til at føle samfundssind.

Et andet forhold - men alligevet forbundet :
Jeg mener personligt, at socialdemokratismen har ødelagt den danske folkekarakter og medført et ulideligt kontrolsamfund med statsstyring ned til mindste detalje.
Det reparerer politikerne på ustandseligt, og det medføre det eneste gavnlige : Beskæftigelsesterapi for politikere og en hær af administratorer, tilsammen den herskende klasse, som tyranniserer befolkningen.
De arbejdende er usolidariske. Holder de ledige ude med hjælp fra fagforeningerne, arbejdsgivere og statsregler. Dele vil man ikke.

Grundlovens § 75 overskrides !

ellen nielsen

For at få udbetalt sociale ydelse
så som kontanthjælp
skal man være berettiget hertil - opfylde betingelserne!
Er man ikke dét, får man vel ikke ydelsen?
Så, hvad skal man - i det hele taget - med sanktioner?
Jeg spør' bare!

Det forholder sig sådan, at størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne er syge menneske i et sygt system. Faktum er at retssikkerheden for underklassen er nærmest ikke eksisterende og forvaltet af ufaglærte og enten stressede sagsbehandlere eller skrankepaver. Sidstnævnte gør, hvad der passer dem og så kan man så vente i syv måneder på at få behandlet sin klage. Personligt er min-vist-nok-primære "jobkonsulent" - ud af mine 50 sagsbehandlere - tidligere sergent, så det er rigtig morsomt, når man er syg.

En undersøgelse af arbejdsløshedsrelaterede selvmord, er mere relevant end endnu en "reform". Men det er selvfølgelig en mulighed at vi bliver raske af at stresses en tand mere. Evt. kombineret med et 6 ugers forløb, hvor man kan lære at oprette en hotmail.