Læsetid: 1 min.

Statsministeriet trækkes ind i statsløsesagen

Integrationsministeriet var i kontakt med Statsministeriet, oplyser afdelingschef i Integrationsministeriet under afhøring
27. april 2013

Statsministeriet blev inddraget i Statsløsesagen, et år før Integrationsministeriet lovliggjorde sin praksis over for statsløse ansøgere om statsborgerskab. Det kom frem under torsdagens afhøring i Statsløsekommissionen. Det er dog uklart, hvor mange oplysninger Statsministeriet fik om sagen.

Mens sagen om de statsløse blev afdækket af Information i begyndelsen af 2011, udtalte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen ved sit ugentlige pressemøde tirsdag den 1. marts, at Statsministeriet ifølge hans viden først blev bekendt med sagen, da den blev »rullet op i medierne«.

Men torsdag oplyste forhenværende afdelingschef i Integrationsministeriet Kim Lunding, at han i januar 2009 etablerede en »underhåndskontakt« til Statsministeriet for at spørge, hvorvidt det var en mulighed for Danmark at opsige FN-konventionen om statsløshed.

Det skete et lille år efter, at embedsmænd i ministeriet havde opdaget, at kontoret havde givet afslag på statsborgerskab til statsløse unge i strid med konventionen. Og først året efter rettede Integrationsministeriet ind efter konventionen.

Kommissionen nåede ikke torsdag at blive færdig med afhøringen af Kim Lunding og fik ikke i detaljer spurgt til kontakten mellem de to ministerier.

Kim Lunding kunne ifølge sin forklaring ikke huske, hvem i Statsministeriet han talte med, og han fortalte, at han alene oplyste, at »vi har denne her sag« og »står med en konvention, som giver nogle muligheder, som ministeren måske vil have undersøgt«.

Kim Lunding afviste, at han skulle have oplyst til Statsministeriet, at Integrationsministeriet havde afgjort konkrete sager i strid med konventionen. Statsministeriet afviste ifølge hans forklaring, at det var en mulighed at opsige konventionen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ingrid Uma
  • Jette Abildgaard
Ingrid Uma og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

....»vi har denne her sag« og »står med en konvention, som giver nogle muligheder, som ministeren måske vil have undersøgt«...

Aha....det er godt nok nogle ''spaendende'' ''muligheder'' regeringerne det lille land har...

Jeg mister ord Danmark!!!

Hvor er det flot, at vores mest racistiske parti kan melde klart ud, at de ikke vil holdes ansvarlige for deres administration.