Læsetid: 3 min.

Hvad skal vi med en SU-reform?

Den nylige aftale om en SU-reform sparker åbne døre ind og vil næppe have den store betydning for gennemførselshastigheden på de videregående uddannelser. Om den også vil få en social slagside er mere uvist
22. april 2013

Før weekenden kom så aftalen om vækstplanen, som delvist skal finansieres af besparelser i SU-systemet. En del af pengene skal hentes ved at studerende gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere, end tilfældet er i dag. Hvorvidt reformen vil sænke gennemførselstiden yderligere oveni, det fald der støt har været de seneste 10 år, er nok tvivlsomt. I dag påbegynder langt de fleste bachelorstuderende deres uddannelse inden for to år efter gymnasiet, og de kan derfor beholde det sjette SU-år. Samtidig er den gennemsnitlige gennemførselstid for et femårigt universitetsstudium 6,1 år, og selv om dette gennemsnit dækker over store institutionelle forskelle i gennemførselstider, er spørgsmålet hvor meget længere gennemførselstiden kan komme ned, specielt set i lyset af den økonomiske krise.

Det er også væsentligt at forsøge at danne sig et overblik over, hvorvidt SU-reformen vil have en social slagside. Om den vil medføre, at færre førstegenerations-studerende vil gennemføre en videregående uddannelse (de, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse). Her har vi meget få danske undersøgelser at støtte os op ad, og de internationale undersøgelser kan være svære at sammenligne med. Reformen vil måske have en ganske lille social slagside, men det er svært at sige med sikkerhed. På den ene side er disse førstegenerationsstuderende ofte mere målorienterede og påbegynder og gennemfører derfor hurtigere deres uddannelse, end deres studiekammerater fra højtuddannede hjem. På den anden side er de også mere følsomme overfor de risici der er forbundet med at læse en lang videregående uddannelse, for eksempel hvis det økonomiske grundlag for at læse ændrer sig.

Bonus er ren symbolpolitik

Glædeligt er det, at SU’en ikke er blevet omlagt til lån. Argumentet om at SU’en reelt er omfordeling fra fattig til rig, og derfor ligeså godt kan laves om til et lån, er et nederlagsargument, som også overser det forhold, at uligheden i adgangen til videregående uddannelser faktisk er blevet mindre over årene. Samtidig er uddannelsesuligheden i Danmark lavere end i andre lande, hvilket skyldes den historiske etablering af en række velfærdsgoder, herunder gratis uddannelse og SU-systemet. Og så skal vi ikke glemme, at 40 pct. af de studerende på de videregående uddannelser faktisk er førstegenerationsstuderende.

Desværre ser det ud til, at den fjollede og unødvendige 1,08 regel bevares. Den meget lille del af unge, der venter mere end to år, straffes nu dobbelt, idet de ikke kan gange deres karaktersnit med 1,08 og ikke får adgang til det sjette SU-år. Denne regel får følgeskab af en ny regel, som er ren symbolpolitik: en færdiggørelsesbonus for de unge, der gennemfører hurtigere, end hvad deres uddannelse er normeret til. Det vil næppe have nogen som helst adfærdsændrende effekt. Det, der betyder noget for studerende, er, at de er så godt rustet som muligt i kampen om at få et job. Mange studerende gør her det eneste rationelle i arbejdsløshedstider, nemlig at sørge for at der kommer så meget på cv’et som muligt, hvilket selvfølgelig kan forlænge deres studium. Dette er spøjst nok blevet mere tillokkende, nu da fribeløbet hæves, så de studerende kan arbejde endnu mere ved siden af studierne. Dette strider i øvrigt mod en anden del af reformen, nemlig den at studerende automatisk bliver tilmeldt eksaminer på deres studier og kun må være et halvt år forsinket.Dette kommer givet til at medføre en masse adminstrativt bøvl og bliver alt for ufleksibelt og formynderisk, i forhold til hvordan de studerende tilrettelægger deres studium. Mon ikke dette sidste punkt bliver en ommer inden for nær fremtid.

 

Jens Peter Thomsen er uddannelsessociolog ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu