Læsetid: 3 min.

Hvad vil SU-reformen betyde?

SU-reformen vil medføre en række ændringer på landets universiteter. I fremtiden vil studierne blive kortere og fastholdt i mere faste rammer. Information har spurgt en række personer, hvordan den kommende SU-reform vil ændre universiteterne
19. april 2013

Reformen vil ikke ændre afgørende

Palle Rasmussen, professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet

Reformen ligger i forlængelse af de ting, som både den foregående regering og den nuværende regering har ønsket på det her område.«

»Begge regeringer har lagt vægt på at stramme op, så de studerende bliver presset til at komme hurtigere igennem. Og de studerende kommer også hurtigere igennem; gennemførelsestiden er faldet betragteligt i løbet af de sidste fem-ti år – især det seneste år. Så på den måde mener jeg ikke, at reformen vil ændre det grundlæggende.«

»Der vil være nogle steder, hvor studietiden nok vil blive forkortet, og på den måde vil de studerendes daglige studiesituation blive noget mere presset. Ikke mindst, hvis regeringen gennemfører den automatiske eksamenstilmelding, hvor man dumper, hvis man ikke går op til eksamen. Det vil gøre situationen vanskelig for nogle studerende og tvinge dem til hurtigere at bruge nogle af deres eksamensforsøg.«

»Det pres, som i forvejen ligger på de studerende, bliver strammet en gang mere nu, og det gør, at nogle kommer hurtigere igennem uddannelsen, mens andre kommer i vanskeligheder.«
 

Reformen kræver strømligning

Hanne Leth Andersen, prorektor ved Roskilde Universitet

»Som reformen tegner sig nu, bidrager den til en strømlining af universitetsuddannelserne. Det kommer til at koste administrativt, fordi alle eksaminer vil skulle afholdes mindst to gange. Og mere end nogensinde skal vi sikre os, at alle studerende kan komme igennem. Alle studerende er ikke ens, og derfor giver det faktisk mening, at nogle er længere om at komme igennem. Men der kommer vi til at skære alle over én kam. Reformen kræver en strømlining og en målfokusering, som ligger meget fjernt fra et forsknings- og læringsbaseret projekt, som vi har her på RUC. Vi vil gerne have, at de studerende arbejder selvstændigt og fordyber sig, at de arbejder med eksterne partnere, og at de søger ud i praktik. Men det er alle sammen ting, der har en risiko for at forlænge deres studier, og dermed kan konsekvensen blive, at de studerende fravælger de ting.«

Selvstændigheden ryger

Gwen Gruner-Widding, formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet

»Jeg frygter, at de ændringer, der skal ske i forhold til den hjemmeboende SU, kan komme til at påvirke, hvem der overhovedet kan blive universitetsstuderende.«

»Derudover er det især kravet om, at man kun må være to år om at vælge en videregående uddannelse, som kan få konsekvenser. Der kan være rigtig mange gode grunde til, at man holder mere end to års uddannelsespause mellem gymnasiet og universitetet.«

»Jeg tror ikke, at man bliver en dårlige studerende af dét – tværtimod tror jeg, at man kan blive en bedre studerende. Selv om man har haft to års pause, kan man jo ikke gardere sig mod at dumpe en eksamen eller at blive syg undervejs i sit uddannelsesforløb, og så er det jo, at man har brug for den elastik, som har ligget i det sjette SU-år.«

»De øgede studieaktivitetskrav er et helt nyt lag af administrative snubletråde, og det gør systemet enormt rigidt.«

 »Noget af selvstændigheden i ens studieforløb ryger med reformen og dermed også muligheden for selv at præge sin studiehverdag.«
 

Administrationen bliver mere bøvlet

Per Christian Andersen, formand for SU-rådet

»Reformen kommer til at betyde, at vi får noget mere administration, fordi den tættere opfølgning af de studerende vil give en større administrativ belastning.«

»Vi tror ikke på effekten af ministerens fremdriftpakke. SU-systemet i sig selv har aldrig nogensinde haft betydning for, om folk er blevet hurtigere eller langsommere færdige. Det er der ingen evidens for. Derfor tror vi ikke, at dét at presse de studerende på tid får dem til at blive nævneværdigt hurtigere færdige. Vores opfattelse er, at det rationale, der driver de studerende, er at få så meget som muligt på CV’et. Det er det, der betyder noget for ens muligheder fremadrettet for at få et job. Ikke at man bliver hurtigere færdig.«

»Reformen ender den tunge ende nedad – ingen tvivl om det. Og vi tror ikke, at man kan gennemføre den, uden at det kan få konsekvenser for større frafald, for rekrutteringen til videregående uddannelser og for en administrativt meget mere bøvlet hverdag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Jeg forstår godt at de studerende ikke har travlt med at uddanne sig til ledighed. Hellere være indskrevet på et universitet og få SU, end at være ledig - efter at der er klækket et nyt kuld ud af uddannelsesmaskinen. CV'et er da også vigtigt. Så kan vi måske endda holde nogle ude af armod og kriminalitet med SU midler:-)