Baggrund
Læsetid: 2 min.

’Jeg troede, det var en forsikring’

Da filippinske Graciela Alulong første gang betalte kontingent, vidste hun ikke, hvad en fagforening var
Graciela Alulong holder af at pjatte med sine kolleger på Nationalmuseet.

Jakob Dall

Indland
1. maj 2013

Sig noget på dansk, Graciela.«

Kollegerne på Nationalmuseet drillede filippinske Graciela Alulong med hendes gebrokne dansk, da hun som 23-årig lige var kommet til Danmark og havde fået arbejde som rengøringsassistent på Nationalmuseet i København. Men det var okay, at de drillede, husker Graciela Alolong. Hun har altid kunnet pjatte med sine kollegaer, og der har været god stemning, selv om de var meget forskellige – nogle er født i Danmark og andre på den anden side af jorden. Graciela arbejder som rengøringsassistent på museet og har gjort det, siden hun var helt ung.Hun er glad for sit arbejde, fortæller hun, for hendes kollegaer er som en familie for hende.

»Da jeg startede på museet, kunne man godt mærke, at der var en stor forskel mellem etniske danskere og etniske minoriteter. Vi kunne godt fjolle sammen, men der var stadig en stor afstand mellem os. Det skyldtes måske vores kultur, og at os, der ikke kom fra Danmark, følte os som gæster. Men det går fremad, og vi begynder at forstå hinanden,« siger Graciela Alulong, som er ved at afslutte en integrationsrepræsentantuddannelse, som skal lære hende at inspirere andre til at opnå god integration på deres arbejdsplads.

Arbejdstider ændret

Da Graciela Alulong betalte sit første kontingent til den fagforening, der dengang hed KAD, vidste hun ikke, hvad hun betalte til. Nu er hun tillidsrepræsentant for rengøringspersonalet på Nationalmuseet. »Da jeg begyndte at arbejde på Nationalmuseet, fik jeg at vide, at jeg blev nødt til at blive medlem af KAD, fordi de har forhandlingsret, og de sørger for os. Jeg troede, at det var ligesom en forsikring, men da jeg blev lidt klogere, fandt jeg ud af, at det ikke bare er en forsikring, men at det er alle vores rettigheder,« forklarer hun.

I starten arbejdede hun med gulvvask og afstøvning om natten, men fagforeningen fik ændret arbejdstiderne, så Graciela Alulong nu møder ind klokken syv om morgenen. Det betyder, at hun både møder de andre kollegaer og museets gæster. Det er hun glad for – også af hensyn til museets sikkerhed, fortæller hun.

»Det er jo vores nationalskat, der ligger derinde,« pointerer hun.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her