Læsetid: 3 min.

Universitet sætter ind mod forskerfusk

Aarhus Universitet laver handlingsplan, der skal klæde systemet bedre på til at klare sager eller mistanke om forskerfusk. Initiativet sker på baggrund af en rundspørge blandt AU’s ansatte, der er usikre på, hvordan man håndterer mistanke om fusk
17. april 2013

For de fleste står sagen om Milena Penkowa og de mange rotter eller om den tyske forhenværende forsvarsminister, Karl-Theodor Freiherr zu Guttenberg, hvis doktorafhandling viste sig at indeholde et par fraser for mange, som ministeren hverken havde angivet kildehenvisning til eller selv havde forfattet, frisk i erindring. Sagerne om forskerfusk tager Aarhus Universitet nu konsekvensen af, for de ønsker ikke at ende i samme situation, hvor sager kan trække i langdrag, som det er set andre steder. I stedet vil de oprette klare retningslinjer for, hvordan forskere og studerende lettest håndterer sager, hvor de mistænker en kollega eller en medstuderende for uredelig omgang med forskning:

»Det er ikke et spørgsmål om, hvis, men snarere et spørgsmål om, hvornår Aarhus Universitet selv kommer til at stå med en anklage rettet mod en af vores forskere. Og uanset om der er hold i den eller ej, vil vi gerne være klar med en handlingsplan,« siger Allan Flyvbjerg, dekan på Aarhus Universitet. »I stedet for at gå og håbe på, at det ikke rammer os, sætter vi ind med lidt rettidig omhu og oplærer både de studerende og forskerne i, hvem man skal rette sin mistanke til, og hvordan man i det hele taget undgår de her sager,« fortsætter han.

I retningslinjerne sørges der for, at alle ansatte er orienteret om alt fra, hvad de skal stille op, hvis der er tvivlsspørgsmål i forbindelse med at opdatere protokoller, til hvor de henvender sig, hvis de mistænker en kollega for snyd.

Stor uvished

Inden universitetet udarbejdede retningslinjerne til de studerende og især de ansatte, blev de ansatte spurgt, om de vidste, hvordan de skulle håndtere en sag som Milena Penkowas, hvis den opstod på universitetet. Rundspørgen viste, at 57 pct. af dem, der svarede, var usikre på, hvem de skulle kontakte, hvis de fik mistanke om uredelighed hos en kollega. Svarene afslørede også, at der blandt de ansatte generelt ikke var kendskab til universitetets erklæringer og regler om videnskabelig redelighed og praksis, ligesom der hos de ansatte ikke var entydig tilfredshed med fakultetets interne håndtering af mistanke om videnskabelig uredelighed. Aarhus Universitet understreger dog, at rundspørgen ikke er videnskabelig, fordi kun et mindre udpluk af de adspurgte besvarede undersøgelsen, men man har alligevel taget svarene til efterretning. Christian Foldsted, der er nyudnævnt lektor på Institut for Biomedicin, kender godt til usikkerheden om, hvor man skal gå hen med sin bekymring: »Jeg har aldrig oplevet at have en dansk kollega, som jeg mistænkte for uredelighed eller decideret snyd. Men havde jeg stået i en sådan situation, havde jeg heller ikke vidst, hvad jeg skulle stille op,« siger Foldsted, der forsker i receptorer, og fastslår, at hans område endda er et felt, hvor man ville kunne snyde:

»Med den teknik, jeg laver, er det rent faktisk muligt at snyde. For hvis først man har en model, kan man regne den modsatte vej og generere data. Det er der folk, der bliver fanget i. Det er ikke noget, jeg ville føle mig fristet af – men det er godt, at der er steder, man kan gå hen, hvis man har en mistanke. Især fordi det ville være en ømtålelig situation at skulle anklage en kollega,« siger han.

Retningslinjerne er også sat i værk for at komme uretmæssigt anklagede forskere til hjælp, forklarer Allan Flyvbjerg: »Reglerne går begge veje, sådan at man får en hurtighed i sagsbehandlingen af mistanken om uredelighed. På den måde slipper vi for, at uskyldigt mistænkte får ødelagt deres karriere og må indstille deres forskning over længere tid, som det ellers er set andre steder.«

På universitetet er man ikke bekymret for, at reglerne vil medføre en større grad af ’stikker-mentalitet’:

»Med en større gennemsigtighed forsøger vi at undgå at mystificere sagerne. Nogle steder arbejder man med en ombudsmand, men det, synes vi, bærer større præg af stikker-linje. Derfor forsøger vi i stedet med en form for rådgivning, så man altid ved, at man kan banke på og få svar på sit spørgsmål.«

I dag holder Aarhus Universitet en konference (et symposium) om ansvarlig forskningspraksis, snyd, faldgruber og fusk i forskning. Konferencen får besøg af en række internationale eksperter inden for forskning, der skal hjælpe AU med at formulere nogle nyttige retningslinjer for forskningspraksis på det sundhedsvidenskabelige område

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trine Koustrup Sønder
Trine Koustrup Sønder anbefalede denne artikel

Kommentarer