Forleden udsendte Nationalbanken sin kvartalsoversigt for 1. kvartal 2013. Det var den ny nationalbankdirektørs første oversigt, og det blev hans lod at lægge pen til endnu en nedskrivning af vækstprognosen for dansk økonomi: 0,8 pct. forventet vækst i år mod det tidligere skøn fra december, hvor forgængeren Nils Bernstein og bankens eksperter skønnede 1,3 pct. vækst i 2013. I sig selv en nedskrivning fra 3. kvartal, hvor man skønnede godt 1,5 pct. vækst i år.
Den ny mand i det fredede Arne Jacobsen-kontor med udsigt til frostklar himmel og et solbeskinnet Christiansborg, Børsen og Holmens Kirke er Lars Rohde, og trods vækstnedskrivningerne er han ikke pessimist.
Rohde er ’kommet hjem’ til Nationalbanken efter en afstikker på næsten 30 år til pensionssektoren, hvor han de sidste 15 sad som direktør for ATP. Fra at sikre pensionskunderne så høje afkast som muligt skal han nu »opretholde et sikkert pengevæsen i Danmark«, som det hedder i bankens lovgrundlag fra 1936. En udfordring i en tid, hvor den internationale økonomi er hærget af langvarig krise, og forestillingen om Danmarks evne til at tjene penge jævnligt nedjusteres. »Jeg er vækstoptimist,« fastslår Lars Rohde. Og giver så en grundig redegørelse for, hvorfor væksten ikke er, hvad den har været i vor del af verden, og hvorfor den nok også fremover vil blive mere beskeden. »Vi har fået demografien imod os, og catch up-effekten er ikke så stærk,« siger han.
Indtil for nylig var befolkningsvækst den ene drivkraft bag væksten i i-landene.
»I hele den udviklede verden – med USA som undtagelse – ser vi nu en netto-reproduktionsrate under én. Hver kvinde føder i gennemsnit mindre end én kvinde. I Danmark stagnerer befolkningstallet ikke endnu, og takket være diverse reformer er arbejdsstyrken heller ikke faldet, men se på Japan som billede på de rendyrkede konsekvenser af den demografiske omstilling: Både befolkningstal og arbejdsstyrke falder forholdsvis drastisk. Over de næste 40-50 år vil Japan miste en tredjedel af befolkningen. Og Kina vil løbe panden mod den demografiske mur og på bare 40 år gennemgå den udvikling, som europæiske lande har brugt et par hundrede år på. I takt med at verden bliver rigere, vil befolkningstallet stagnere eller falde.«
Vækstøkonomiernes modning
En udvikling, der dæmper presset på kloden, men også dæmper evnen til vækst. Den anden identificerede vækstfaktor, catch up-effekten, handler om, at lande i andet geled kan skabe høje vækstrater ved at hente inspiration i form af bl.a. teknologi og produktivitetsfremme hos landene i front. De har så at sige vækst til gode i forhold til frontløberne.
»I en meget lang periode oplevede Danmark en catch up-effekt i forhold til USA, og den gav store produktivitetsstigninger. Den effekt er ikke stærk længere,« siger Lars Rohde.
Og dét er et globalt fænomen: I takt med at knapt så rige lande haler ind på rigere lande og modnes økonomisk, mindskes potentialet for inspiration og kopiering, og disse landes vækstrater konvergerer mod det lavere niveau i de rige lande.Nationalbankdirektøren påpeger, at Danmark i dag befinder sig i en periode med meget lav produktivitetsvækst.»Danmark er nu i fasen med overflytning fra traditionelle industrisektorer til servicesektor og offentlig sektor, hvor der næsten pr. definition er lav eller ingen produktivitetsvækst og i hvert fald et måleproblem: Hvordan måler man produktivitetsfremskridt ved hårklipning eller i advokatbranchen? I don’t know.«
»Jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af Produktivitetskommissionens igangværende arbejde. Grundlæggende tror jeg, vi skal vænne os til lavere vækstrater,« siger Lars Rohde.
Han minder om, at væksten historisk er kommet i bølger som resultat af bl.a. teknologiske gennembrud, der har sikret markant produktivitetsvækst.
»En overgang troede man vel, at internettet ville give et nyt boost ivæksten. Men det har endnu ikke været af samme karakter, som vi så med benzinmotoren, radioen og den slags. Vi venter vel på den næste vækstkatalysator, hvad det så end må være for én. Det er meget svært at forudsige. Til gengæld tror jeg ikke, at væksten er blevet væk. Den skal nok komme. Den kommer måske bare i en anden form, end vi har set før.«
– Hvordan begrunder du det? Hvis man ikke kan udpege ’den næste dampmaskine’, hvad er det så, der skal bringe væksten tilbage?
»Før dampmaskinen var opfundet, vidste man jo ikke, hvad den kunne udrette. Om det næste kan blive et eller andet kvantespring i bioteknologi, tør jeg ikke give noget bud på, men det er farligt at afskrive det. IBM-direktøren, der for 30 år siden sagde, at der ikke var mere at komme efter på datamaskinernes område, kom jo galt af sted. Så på den måde er jeg vækstoptimist.«
Skarpere prioriteringer
– Samtidig siger du, at vi skal vænne os til lavere vækstrater. Hvad betyder det for måden, vi indretter økonomien og velfærdssamfundet på?
»Hvis vækstraten er lav, må samfundet foretage nogle skarpere prioriteringer. I Danmark har vi taget en række reformskridt, som kan føles smertefulde med afskaffelse af efterløn og stigende pensionsalder. Det kan godt være, det bliver nødvendigt for mig at arbejde, til jeg er 70, men er der nogen, der vil gøre sig den ulejlighed at beskæftige os? Har arbejdsmarkedet plads til os? Skal man nødvendigvis arbejde på samme måde? Det kan jo være, det bliver nødvendigt, at civilsamfundet får en større rolle. Det kan være frivillige organisationer. Det kan være selvorganisering.«
– Erik Hoffmeyer, en af dine forgængere, sagde i efteråret her i avisen, at ’træerne vokser jo ikke ind i himlen’, at væksten vil løje af. Mener du også, at vi en dag når en grænse?
»Det er et af de rigtig store spørgsmål, som jeg ikke ved, om jeg har den nødvendige indsigt til. Jeg er nok ressourceoptimist, men jeg tror ikke, befolkningsvæksten kan vare ved. Det er der også tegn på, at den ikke gør.«
– Hoffmeyer talte også om økonomernes, herunder Nationalbankens evne til at forudsige økonomiens udvikling. ’Man brænder sig igen og igen på prognoser, der siger, det vil gå på en bestemt måde,’ sagde han. Hvordan ser du på det?
»Vi bliver jo nødt til at vove pelsen og lave prognoser og offentliggøre dem. Men ser vi på nogle af de store begivenheder de seneste 20-30 år, så har de været karakteriseret ved at være uforudsigelige,« påpeger Lars Rohde og nævner Kinas ufattelige vækst de seneste årtier, Berlinmurens fald i 1989, dot.com-boblen i 2001, 11. september-angrebet og finanskrisen i 2008.
»Var der tegn på ubalance? Ja, det var der. Talte vi om det? Ja, det gjorde vi. Men at et ’sommerfugleslag’ på det californiske boligmarked skulle få så vidtrækkende konsekvenser … Selv da subprimekrisen var under udvikling i 2007, var holdningen over en kam, at det var et lokalt, californisk problem, der kunne inddæmmes, og at de finansielle markeder i øvrigt fungerede fantastisk på grund af globaliseringen. Troen på, at systemet var ganske stabilt, var til stede langt ind i krisen.«
»Jeg tror, der er en grundlæggende faglighed blandt økonomer. Men det er nyttigt at sammenligne økonomi med andre typer videnskab. Min yndlingssammenligning er meteorologien: I princippet er vejret underkastet velkendte fysiske love, men det er nogenlunde lige så svært at forudsige som økonomisk udvikling.«
»Det går forholdsvist godt, så længe vi ikke skal ud på den lange bane. Der begynder vi at komme i gedigne vanskeligheder. Man kender lovmæssighederne, men det er komplekse systemer med en masse indbyggede feedback-mekanismer, som det er meget svært at have styr på.«
Lektien af krisen
Lars Rohde fremhæver, at man har lært af krisen ved bl.a. at stramme kapitalkravene til de finansielle virksomheder ganske betydeligt.
»Kapitalmarkedet har i et vist omfang taget højde for disse ting og vil ikke lege med finansielle institutioner, som ikke er væsentligt bedre polstrede end for fem-seks år siden.«
– Er det en langtidsholdbar indsigt?
»Næ, det er det sikkert ikke. Hukommelsen kan godt forekomme en lille smule kort hos aktører på de finansielle markeder. Derfor er den regulatoriske vinkel også vigtig, altså at sikre en væsentlig større robusthed.«
Nationalbankens vurdering er, at Danmarks økonomi var kommet ud på et skråplan allerede før det internationale tilbageslag i 2008.
»Det skete, fordi vi havde en decideret overophedning i 2005, 06 og 07, som udviklingen i de offentlige finanser bidrog til. Derfor blev den danske nedtur blandt de værste i OECD-området i den periode. Derfor er det ekstra vigtigt, at skiftende regeringer og folketingsflertal har øje for, hvad den økonomiske politik har af afsmittende effekt på den finansielle sektor, og at man er meget stabilitetsorienteret i sin økonomiske politik.«
Boligboblen, der ved sin bristen udløste nedturen, var bl.a. betinget af fastfrysningen af ejendomsværdiskatter og de afdragsfri lån, der drev boligpriserne i vejret. Nu er perioden med afdragsfrihed ved at udløbe, og diskussionen bølger om, hvorvidt låntagerne skal beskyttes, og om der skal udstedes nye afdragsfri lån.
»Nogle mener, at man skal komme med forbindingskassen og hjælpe låntagerne. Vores holdning er, at det skal man ikke. Der er ikke grund til at sige andet, end at låntagerne fik et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed, så nu skal de begynde at afdrage på dem. Det kan være en udfordring for den enkelte låntager, men ikke et problem for den finansielle stabilitet,« siger Lars Rohde og tilføjer: »I min optik bør realkreditinstitutterne udvise betydelig tilbageholdenhed med at give nye afdragsfri lån op i nærheden af lånegrænserne.«
Sjovt nok skrev jeg "stor opgave" på KU om netop den demografiske udviklings indflydelse på vækst og den mulige sociale udvikling. Men det er lige godt et par dage siden - og jeg var altså ikke den eneste i verden, der beskæftigede sig med denne
problematik, tværtimod.
Så helt overraskende kommer det så heller ikke.
Det er meget længe siden, at vækst og ledige hænder stod i et afgørende forhold til hinanden.
Javel!
Peter Hansen,
Hvor skriver jeg noget om ledige hænder ?????
I betragtning af at hele energisektoren skal omstilles til bæredygtig energi indenfor de næste par årtier synes jeg det er tankevækkende at man ikke kan se hvor væksten skal komme fra. Det vil skabe kollosal efterspørgsel efter arbejdskraft samt behov for forskningnog udvikling.
Dertil kommer et gigantisk efterslæb i oprydning i naturen efter næsten 100 års tilsvining og ugennemtænkt produktion.
Der er rigeligt at tage fat på. Men vi finder ikke løsningen, hvis man vælger at fortsætte af den samme vej som vi har gået ned af i alt for mange år.
Saudi Bin Laden Groupen bygger et én kilometer højt højhus i Saudi-Arabien. Pris 6,7 milliarder kroner. Et kvalificeret gæt (på nettet) er at det vil koste 10 gange så meget at bygge i Danmark. Men vi benytter jo heller ikke importerede arbejdere uden arbejdsmiljøbeskyttelse i slavelignende ansættelsesforhold.
Det er en større trussel end demografien - Industriens vandring mod billig arbejdskraft. Spørgsmålet er om vi skal lade finansverdenen skabe forbindelser til investeringsobjekterne i verdens nye inhumane vækstcentre, eller vi på anden måde skal søge at holde på pengene, investeringerne og realkapitalen her i landet.
Dumme smartphone... jeg prøver igen...
Det nuværende ensidige fokus på økonomisk vækst kan ikke blive ved med at fortsætte. Vi er ved at ramme både menneskelige, ressourcemæssige og økologiske barrierer, der ganske enkelt gør at vi ikke fremover kan regne med at vi nok skal blive lykkeligere fordi vi får flere ting. Udfordringek bliver i stedet at se på hvotdan vi anvender og fordeler de ting vi har.
Vi må for eksempel spørge os selv om det er fornuftigt at brænde enorme mængder fossile brændstoffer af i daglig transport, eller om ikke mindre arbejde, bedre offentlig transport og bedre byplanlægning ville være mere fornuftige måder at bruge vore begrænsede ressourcer på. Ligeledes må vi spørge os selv om vi fortsat har råd til at have en superrig overklasse, når flertallet af verdens befolkning lever i fattigdom.
Fint interview. Det er spændende at høre hvordan verden ser ud fra folk på samfundsmæssigt vigtige post.
»Var der tegn på ubalance? Ja, det var der. Talte vi om det? Ja, det gjorde vi. Men at et ’sommerfugleslag’ på det californiske boligmarked skulle få så vidtrækkende konsekvenser … Selv da subprimekrisen var under udvikling i 2007, var holdningen over en kam, at det var et lokalt, californisk problem, der kunne inddæmmes, og at de finansielle markeder i øvrigt fungerede fantastisk på grund af globaliseringen. Troen på, at systemet var ganske stabilt, var til stede langt ind i krisen.«
Derfor ville det være rart med en nationalbankdirektør, der var dygtig og klarsynet nok til at få øje på den største boligboble i guds minde. Måske næste gang...
Vestas gjorde, da de fyrede i Nakskov, Michael Skands, opmærksom på, at den danske vindmølleudbygning ville kun fylde deres ordrebøger i 6 mdr. Man kan argumentere for, at der så rigeligt burde bygges nogle flere.
På samme måde er vi vel også klar til at indrette alle mulige andre former for vedvarende energisystemer - hvad jeg kalder energi fra de fire elementer. Men det kommer bare ikke til at tage særlig lang tid, til gengæld har vi efterfølgende gratis strøm og opvarmning.
»Jeg tror, der er en grundlæggende faglighed blandt økonomer. Men det er nyttigt at sammenligne økonomi med andre typer videnskab. Min yndlingssammenligning er meteorologien: I princippet er vejret underkastet velkendte fysiske love, men det er nogenlunde lige så svært at forudsige som økonomisk udvikling.«
Hvis vi skal føre den til ende, svarer økonomernes kollektive overseelse af boligboblen til, at meteorologer overså en orkan på vej mod landet. Jeg ville have svært ved at respektere en sådan meteorolog...
Ja, endelig kommer eksperterne til fornuft og tør se problemet i øjnene, også en lektor i biologi i en kronik i Kristeligt Dagblad i weekenden; og problemet er, at der fødes for få vindere og fremtidige skatteydere i stor stil. Der er for lidt Allerød og for meget Lolland. Den ventede mutation af befolkningen fra udkants- og bodegadanskere til skateboardende kaospiloter og Stein Bagger-typer er udeblevet! SMS og iPhone har ikke fået tommelfingrene til at mutere som en britisk forsker ellers forudså, da det gik allerbedst, og vi skulle tjene penge på internettet. På et tidspunkt havde jeg indtryk af, at der var en CO2-økonomi på vej, ganske vist med tilhørende tidsindstillet boble, men den blev åbenbart afblæst efter The Copenhagen Disaster. Og hvad med det der Dream Society, at vi skulle til at handle med fortællinger om det gode liv, endda opfundet af en dansker, Rolf Jensen?
Hvorfor er alle i dag blevet væksttilhængere? I min ungdom i 60-70 erne var alle dog modstandere heraf.
Siden er det selvfølgelig gået op for alle at det eneste alternativ til vækst er fordelingskampen på nuværende nuværende niveau. Det kaldte vi i min ungdom for klassekamp men det er jo ikke længere på mode hvor vi alle helst skal være i samme båd.
Når blot der ikke er russere, kinesere, muhammedanere, polske blikkenslagere o.lign. med i båden.
Om et par år tør Lars Rohde sikkert også fortælle os allesammen hvordan fremtiden virkelig ser ud.
Claus Sønderkøge
7990 Øster Assels, Mors
csdenmark@gmail.com
www.bridgefiles.net
SKYPE: csdenmark
Det er tilsyneladende ikke gået op for manden at vi ikke alene har demografien men også naturressurcerne og misbruget af samme - imod os! Det bliver en brat opvågning!
Robert, hvad er det for misbrug af naturressourcer vækstkapitalisterne har imod sig?
"Det er et af de rigtig store spørgsmål, som jeg ikke ved, om jeg har den nødvendige indsigt til. Jeg er nok ressourceoptimist..."
- Jamen det er da dejligt at hr.Nationalbankdirektør er optimist, når han nu ikke har den nødvendige indsigt?!?
"Jeg tror, der er en grundlæggende faglighed blandt økonomer. Men det er nyttigt at sammenligne økonomi med andre typer videnskab. Min yndlingssammenligning er meteorologien..."
- Ja, den er god. Især fordi begge emner er umulige at påvirke og kun kan betragtes og frygtes...
"Hver kvinde føder i gennemsnit mindre end én kvinde."
- Voldsom matematisk og filosofisk udmelding à la: Der er mange bananer i mormors pas, thi månen er din næseuld flyvsk pavillion Dar Es Salami...
Godnat mand økseskaft!
Jeppe Juul,
På godt dansk betyder det sidste noget så simpelt som, at vi danskere falder i antal fra ca. 2024. Det kan man så finde vanvittigt morsomt eller det modsatte afhængig af ens sans for humor.
Men hvad med mændene, Kristian Rikard?
Bill, ok jeg kan se at det kan misforstås, det jeg ville sige var:
'Det er tilsyneladende ikke gået op for manden at kapitalismen ikke alene har demografien men også begrænsede naturressurcer og misbruget af samme - imod sig! Det bliver en brat opvågning!'
Demografien er muligvis overvurderet i kraft af, at den økonomiske vækst i Danmark drives af produktion i andre lande. De seneste ti år er det jo mest iforskning, handel, administration, service og financiering, der har fået vækst. Som jeg ser det, er disse brancher støttefunktioner for produktion.
To store udfordringer kan være, at vi danskere mest opfatter Danmark isoleret fra omverdenen, og mange danske professorer ikke har vedligeholdt sin viden, siden de blev udnævnt til professorer i 1970'erne. De fleste offentlige debatter baseret på udsagn fra eksperter bærer præg af tankegange, der blev populære fra 1968, hvor datidens studerende gjorde oprør mod datidens professorer. Desuden bærer de præg af mangelfuld inddragelse af nutidens globale samfærdsel samt udveksling af viden og penge. Ikke mindst glemmes, at danske virksomheders forskning og overskud ikke nødvendigvis har relation til dansk produktion. Det glemmes også, at det er mere naturligt at rejse rundt i verden og købe varer i udlandet nu, end det var for bare tyve år siden.
Lars Rohde går ikke engang ind i kompleksiteten i Danmarks evne til at tjene penge. Det er sådan set ikke Danmarks evne til at tjene penge, der nedjusteres. Tværtimod har Nationalbanken sænket sine renter flere gange formentlig for at imødegå overraskende store valutareserver og overskud på betalingsbalancen. Vi boligejere med flekslån har også oplevet faldende renter de seneste ti år. Mange af indtægterne kommer bare ikke videre ud i samfundet.
Byggeriet har mindst to udfordringer, som andre erhverv også har. Den ene udfordring har byggeriet fælles med industrien: Det er ikke særlig mange år siden, byggeriet og industrien afviste ordrer grundet manglende produktionskapacitet. Samtidig voksede modviljen mod mennesker med stort forbrug.
Nå ja, det er næppe gratis at have akademikere ansat i interesseorganisationer og tænketanke med pressekontakt som et vigtigt ansvarsområde, ligesom professorer og andre eksperter på højere læreanstalter vist tager sig godt betalt for at udtale sig til pressen.
Børge Rahbech Jensen, byggeriets udfordring er vist først og fremmest de mange opførte boliger, der ikke er befolkningsunderlag til.
Hvilke professorer, der ikke skulle have vedligeholdt og udbygget deres faglige indsigt siden 70erne, ved jeg ikke noget om; men jeg iagttager, nutidens akademikere kan en masse name-dropping, men ikke så meget selvstændig og original tænkning.
Bill Atkins: "Spørgsmålet er om vi skal lade finansverdenen skabe forbindelser til investeringsobjekterne i verdens nye inhumane vækstcentre...". Humane vækstcentre må jo være De større byer i Kina, Brazilien, Indien, Thailand, Vietnam, osv. Jeg bliver simpelthen nødt til at reagere, hver gang jeg ser sådanne udsagn. Livet leves på en anden måde i nævne lande, end vi gør herhjemme, men ingen tvivl er der om, for de, som har boet og arbejdet i nævnte byer, at det inhumane arbejdsmarked altså er at finde herhjemme. Danskerne lider jo ved at gå på arbejde - stress, nedslidning, (snart) working poor, etc. - og er ingen retssikkerhed, jobsikkerhed og efterhånden heller ingen økonomisk sikkerhed sikret - på trods af at betale størstedelen af lønnen ind til staten.
Vækstcentre er jo netop vælstcentre, hvilket i sagens natur indebærer rige muligheder for gode leveforhold. Arbejdsløshed er jo et ikke-existerende problem i disse vækst-byer. Arbejdsgiver har dermed ikke rigtig nogen magt over for arbejdstager. Det har han herhjemme, for arbejdstager kan ikke bare gå ud og finde sig et nyt jo, og slet ikke et tåleligt job, og økonomisk understøttelse er han heller ikke sikret.
Jeg forbavses igen og igen over sådanne bemærkninger. Forstår det simpelthen ikke. Hvilken verden lever danskerne i? Der var så meget jeg yderligere kunne sige...men vil skåne jer. Sandheden er jo ilde hørt...
Jamen han er da helt sikkert den rette mand - hans lyder jo som et ekko af IMF.
"Indtil for nylig var befolkningsvækst den ene drivkraft bag væksten i i-landene."........
...."Og Kina vil løbe panden mod den demografiske mur og på bare 40 år gennemgå den udvikling, som europæiske lande har brugt et par hundrede år på. I takt med at verden bliver rigere, vil befolkningstallet stagnere eller falde."
Hvad er problemet her? - Jo - at det er en trussel for det kapitalistiske system. Jamen uha da - Nu går jorden da under. Det er tvært imod godt at verdens befolkningstal på længere sigt falder - for det vil reducere presset på jordens ressourcer.
Vi har endnu engang fået en dinosaur i førerstolen. Jeg ved ikke om der en slags automatpilot indbygget i den slags mennesker. Men der er i hvert fald intet paradigme skifte at spore her.
Bankdirektører og lignende kan vel sove trygt med Lars Rohde ved roret, for de bliver vel sagtens reddet når boligboblen for alvor brister. -
Det kan de mange danskere der har købt bolig på et forkert tidspunkt og blev lokket med afdragsfrie lån af så kaldte bankrådgivere derimod ikke.
Den skandaløse og uansvarlige økonomiske politik der blev ført i 00-erne for at presse de sidste oliedråber ud af det økonomiske opsving, betyder at Danmark nu sidder med en kæmpe privat gæld som skal betales. Og her ligger den tikkende bombe og venter, når de danske boligejere går i betalingsstandsning og bankerne ikke får pengene hjem - For hvem skal nu betale. Hvilke banker krakker denne gang - og mon man vil indføre nye kreative metoder at kradse pengene ind på hvis det rigtig strammer til.
http://www.cevea.dk/files/materialer/analyser/notat_statsgaeld_og_privat...
Jeg foreslår at de berørte boligejere går sammen og kræver at gælden bliver nedskrevet til et niveau der svarer til boligens reelle værdi i dag. De har været ofre for opskruede priser på boligmarkedet.
http://vimeo.com/33278102
Bankerne må gå foran og først skære i overskud og direktørlønninger, afgive magt og indgå aftaler om tilbagebetaling af evt. bankpakker. Hvis det ikke er muligt må staten overtage bankerne og oprette en statsbank. Men det sker selvfølgelig ikke.
Nogle mener, at man skal komme med forbindingskassen og hjælpe bankerne. Vores holdning er, at det skal man ikke. Der er ikke grund til at sige andet, end at bankerne selv gav et 30-årigt lån med 10 års afdragsfrihed, så nu skal de have afdragene hjem på dem. Det kan være en udfordring for den enkelte bank, men ikke et problem for den finansielle stabilitet
Peter Nielsen, uanset kulturelle forskelle, så er der basale levevilkår som er humant relaterede - en slave er en slave uanset i hvilken kultur vedkommende lever. En der er dræbt på grund af manglende sikkerhed på arbejdspladsen er død uanset hvilken kultur han levede i. Og når man kan bygge til en 1/10 del i de stenrige oliestater, så er det kun på grund af lave lønudgifter. Byggematerialerne koster stort set det samme verden over.
http://www.danwatch.dk/da/projekter/de-skjulte-slaver-i-dubai/12
Måske Michael - men det kan du måske så forklare.
OK vi ved endnu ikke om der er tab på bankpakkerne. På længere sigt afhænger det af hvor mange banker der går konkurs og hvor store skattefradragene i forbindelse med bankpakkerne bliver.
Men jeg mener stadig at politikerne og bankerne har et hovedansvar i at priserne på boligmarkedet blev skruet kunstigt i vejret - for deres egen vinding skyld - Det finder jeg stadig moralsk forkasteligt og jeg mener derfor ikke at det udelukkende kan tørres af på borgeren alene. Der er ikke tale om at eftergive al gæld men at nedskrive noget af gælden. Det kan måske få politikere og bankrådgivere til at tænke sig om en ekstra gang inden de iværksætter sådanne uansvarlige tiltag.
De kloge narrer de mindre kloge. De store fisk æder de små fisk. Accepter din plads i fødekæden.
Det kan måske få politikere og bankdirektører til at tænke sig om en ekstra gang inden de iværksætter sådanne uansvarlige tiltag. Men begge kategorier slipper helt for at tage noget som helst ansvar.
Jeg foreslår at de berørte boligejere går sammen og kræver at gælden bliver nedskrevet til et niveau der svarer til boligens reelle værdi i dag. De har været ofre for opskruede priser på boligmarkedet.
Det var dog en fantastisk ide Pia fremlægger.
Boligejerne har opført sig præcist lige så tåbeligt som bankerne. De har soldet friværdien op og belånt husene op til over skorstenene med afdragsfrie rentetilpasningslån. Alt sammen financieret af stigende boligpriser. De har spillet i kasinoet og haft et overdådigt forbrug sålænge festen varede.
Og som bankerne vil boligejerne nu have andre til at betale for deres tåbelighed. Privatiser gevinsten og socialiser tabene. Den er go med jer.
..."det er tankevækkende at man ikke kan se hvor væksten skal komme fra"... -
Kunne det tænkes, at det er der er brug for en nye økonomiske måder at betragte begreberne 'økonomi' og 'vækst' på. Hvad med at vende kikkerten om ???
Hvor skal væksten komme fra...? Ja, men hvilken vækst, bør vi spørge om.
For det er ikke ligegyldigt hvordan vi behandler vores lille klode. Når vi ser de massive problemer, som de asiatiske lande nu står over for i relation til forurening af luft, vand og jord, så er det indlysende, at vi skal tænke os om. Når vi så også ser, hvordan f.eks. Brasilien nu vil ødelægge Amazonas området, og det flyder med kviksølv og anden forurening i Sydamerika, og samme udvikling sikkert om nogle år kan forventes i Afrika, så må vi tænke os endnu mere om. og Se i øvrigt en virkelig fin gennemgang af problemstillingen:
http://modkraft.dk/artikel/regeringen-svigter-den-gr%C3%B8nne-omstilling
Når vi skal finde løsninger på, hvad vi skal leve af i lille DK, så nytter det ikke noget at tænke traditionelt og "følge trop" med andre lande. Det kommer vi ikke i front ved. I stedet skal vi se på, hvad virkeligheden er "derude" og sikre at der er støtte og finansiering til mange forskellige områder, således at gode ideer ikke blot bliver arkiveret i skuffen. Og ikke mindst, så skal vi passe på vores miljø, så vi ikke selv drukner i røg, møg og støj. Og vi skal også passe på vores omsorg for hinanden, så vi ikke lader vores uheldige medborgere i stikken. Hvem ved... måske er det dig selv, der bliver fyret i morgen...!
Lige nu er virkeligheden derude, at der inden for de nærmeste år bliver global mangel på:
* ikke forurenende energikilder
* ikke forurendende transportmidler
* viden og løsninger til bekæmpelse af forurening
* viden og løsninger til opdyrkning af bæredygtigt landbrug
* viden og løsninger til at få nok rent drikkevand
* viden og løsninger til opbyggelse af velfærdsstat
* sunde og ikke-forurenede fødevarer af høj kvalitet
* robotteknologi
* turist oplevelser i ikke-forurenet natur
Samtidig ved vi, at de klimatiske ændringer vil slå igennem inden for en kort årrække, således at det vil være vanskeligt at dyrke afgrøder i f.eks. Sydeuropa og andre steder vil mulighederne helt forsvinde. Herhjemme kan vi forvente stigende temperaturer og dermed nye muligheder for afgrøder - f.eks. hvidvine, champagne, valnødder, abrikoser, mandler, artiskokker, etc.
Arla har langt om længe fattet, at der vil blive brug for flere fødevarer og sætter nu gang i ekstra produktion i Jylland. På Fyn er man allerede langt fremme med f.eks. robotteknologi, whiskyproduktion, eau de vie produktion, og masser af andre fødevareprodukter. Men mange af de mindre fødevare entreprenører mangler kapital og viden om hvordan man bygger store virksomheder op.
Der er masser af gode ideer, de skal bare have lidt hjælp og støtte - og fornuftig finansiering.
Det er gode takter i mange af regeringens udspil - bedre bredbånd i DK, lettere finansiering, og bedre dialog med landbruget. Men på andre områder, så går det galt for regeringen, f.eks. når de uddeler gratispræmier i form af virksomheds skattelettelser uden modkrav på nyansættelser eller flere praktikpladser til unge. Det er virkelig for naivt bare at skrive en check uden at få nogen vare retur eller blot så meget som en ordrebekræftelse...!
Det går også galt, når der kun fokuseres på øget arbejdsudbud til trods for at det er "common knowledge", at fremtidig teknologi vil resultere i langt færre arbejdspladser, og til trods for at de gamle gerne ville arbejde mange år endnu - hvis virksomhederne ellers gad ansætte dem. Rent faktisk, så bør vi i stedet finde gode løsninger på at reducere arbejdstiden, så mennesker og deres børn ikke længere blev syge af at gå på arbejde, og således at der var arbejde nok til alle! Og her kunne vi passende starte med en mulighed for forlænget frivillig børnepasningsdeltid med supplerende dagpenge, så børnefamilierne fik mulighed for et tiltrængt pusterum.!
Det forvrænger også billedet, når økonomerne glemmer at indregne de store pensionsudbetalinger, som fremtidige pensionister vil betale skat af, og som vil reducere fremtidige udbetalinger af pensionstillæg. Det undrer mig at en tidligere ATP direktør ikke kender til dette...:o(
Når man som almindelig borger kigger på samfundets ressourceanvendelse, så må man tage sig til hovedet.
Lavtlønnede offentligt ansatte (sosuer, pædagoer, lærere) fyres i massevis for at spare 30.000 kr. pr. år pr. medarbejder. Herefter løber de resterende ansatte dobbelt så hurtigt, får stress og bliver langtidssygemeldt, fejlprocenten stiger, børn/gamle/patienter får ringere pleje og undervisning, og de arbejdsløse bliver udstødte, boliger går på tvangsauktion, de bliver hjemløse og på sigt sociale tilfælde.
Samtidig bevirker det lavere omsætning i detailhandelen, for hele samfundet går i en negativ spiral med "nul-optimisme" og angst for fremtiden.
Ak, men årsagen til fyringerne er "naturligvis", at sosuerne, pædagoerne og lærerne alle skal omskoles med svejsekurser til industriarbejdere, så de kan stå klar til den store industrialiseringsbølge, som regeringen forventer kommer i 2020...hvis altså disse jobs ikke i stedet går til Afrika, og vi herhjemme i stedet i 2020 så mangler erfarne sosuer, pædagoger og lærere.... I mellemtiden så holder vi så folk på passiv nedværdigende forsørgelse, mens arbejdet kører andre i sænk. Var der nogen, der sagde Ebberød Bank...?
Måske er SUND FORNUFT, der mangler allermest i dagens Danmark !
ja, Lilli Wendt, og desværre er det netop fremgået af debatten om universiteterne på P1, at vi ikke skal regne med universiteternes hjælp, for de vil hellere underuddanne til funktionsniveau.
Det er absolut ikke spekulanterne jeg tænker på eller garvede boligejere der har optaget lån til forbrug - men mon de har taget de afdragsfri? Jeg tænker nu mest på unge mennesker som har anskaffet bolig på det tidspunkt hvor priserne var helt oppe og af samme grund har taget et afdragsfri for at skaffe sig lidt frirum til etableringen og grundet krisen kommer til at være gældstynget mange år frem. De er vel nærmest stavnsbundet. Så der skulle nok ikke have stået boligejere i bred forstand i sætningen.
Men måske foregår der allerede en nedskrivning af gælden, for måske bankerne også hellere vil have nogle af deres penge hjem end slet ingen. De kan hurtigt komme til at stå med en masse usælgelige huse. Så på længere sigt kan det vel være i alles interesse.
Men at det var en uansvarlig økonomisk politik der førte til dette kan vi måske så være enige om. En politik som ikke bør gentages.
Er der nogle ideelle løsninger på det morads. Uanset hvordan man vender og drejer det bliver regningen i sidste ende sendt videre til os alle i form af nedskæringer og besparelser. Bankpakkerne har øget den offentlige gæld her og nu. Om der overhovedet kommer penge ind igen blæser i vinden.
Og for man ikke skal tro andet så har jeg aldrig selv optaget afdragsfrie lån.
Vi kunne jo alle blive katolikker... ;o)
Peter - ...underuddanne til funktionsniveau... - hvor er det stærkt set - underuddanne til beskæftigelsesterapi på kontoristplan. Og stor ros til Lilli Wendt for hendes 9 punkter med indsatsområder. Den højere videnskab er nødt til at sadle om og skifte til et højere og nyt teorigrundlag ikke blot for teoriens egen skyld i jagen på ph.d og doktorgrader men med mål om større indsigt. Tag eksempelvis den amatøragtige tilgang man har til udvikling af det man kalder 'dynamisk tarif' indenfor el-området. Der mangler virkelig vitaminer og gødning på denne videnskabelige brakmark. KOM SÅ ØKONOMER og vis at i er Jeres løn værd !!!
Pia,
Man kunne jo tillade, at alle boligejere, som lige nu havde lån over 100%, at de ekstraordinært fik mulighed for at få 50 årige fastforrentede lån, således at boligværdien på sigt kunne indhente belåningen, og de ikke længere var stavnsbundet eller måtte gå på tvangsauktion ved arbejdsløshed eller skilsmisse. Det ville give lavere ydelser og dermed gøre boligen salgbar. Boligen kunne så sælges enten med disse lån, eller evt. kunne lånet indfries til ny og gældende låntagning.
På den måde så ville boligejerne selv betale "gildet", realkredit og banker fik deres penge (bare lidt langsommere), og boligmarkedet ville kunne begynde at vejre morgenluft.
Mange unge familier er berørt af problemet, og samfundet - ikke mindst bankerne - har en moralsk forpligtelse til at finde løsninger.!
Uansvarlig eller ej, så vil der for den almene borger altid være risici forbundet med det at købe en bolig – uanset tidsalder. Ingen kan spå hvordan fremtiden former eller udvikler sig.
Det er umoralsk at nedskrive gælden på en bolig, fordi tiden efter højkonjunkturen IKKE formede sig som alle gik rundt og troede. Nu må de hårdest trængte pivende boligejer tage konsekvensen af deres beslutning, hvad enten de er stavnsbundet eller er blevet teknisk insolvente. Disse boligejere må selv betale for deres dumheder, til trods for om de er blevet lokket til boligkøb eller ej. I sidste ende har boligejerne det overordnede ansvar for deres egne handlinger. Sådan er det bare.
Tak for, Lilli Wendt, at minde mig om endnu en af de metoder, man har brugt til at hælde flere penge på folk med, fordi løn og pris står i et asymmetrisk forhold til hinanden, nemlig udvidelsen af løbetiden for boliglån fra 20 til 30 år.
Alle sejl sættes til, for at markedet skal være en succes, men det kan ikke lade sig gøre, fordi produktiviteten er større end købekraften.
Peter - problemet for økonomerne er at forholdet imellem det man opfatter som 'produktivitet' og 'købekraft' [output/input] er assymetrisk på grund af 'markedet' og dets indbyggede 'fejl' og tidsmæssig træghed tilpasningsmæssigt. Det skal andet og mere til end lineær algebra og overgeneraliserede forudsætninger. Og grundlæggende er det selve begrebet 'penge' som er den store joker som desværre ligger udenfor den demokratiske rækkevidde.
Sten Victor - den tanke med 'at man ligger som man har redt' må du se at bearbejde på det personlige plan. Der er for den enkelte ikke altid alternativer at vælge imellem når man skal finde et sted at bo i nærheden af hvor der tilfældigvis også er mulighed for at arbejde, for ikke at tale om problemerne for familier skolesøgende børn og unge mennesker under uddannelse. Når talen falder på bolig må man kunne forlange forholdsvis stabilitet i de ydre forhold ihvertfald indenfor en rimelig tidshorisont. Og hvis så fundamentet skrider som det har været tilfældet de sidste 5 år så er det væsentligt at rykke tættere sammen i stedet for at grave nye grøfter.
@Peter Hansen
Det, du kalder "name-dropping", kalder jeg mangelfuld opdatering af viden.
Hvor er der mange tomme boliger? Det var vist mere erhvervsejendomme, der blev planlagt og delvis bygget for mange af.
Hvis du bevæger dig rundt i det indre København, Børge Rahbech Jensen, vil du blive overrasket. Det ene kvarter efter det andet kan ikke afsættes.
Ja, det overrasker mig, Peter Hansen. Jeg har mest læst om mangel på boliger i København.
Leif Mønniche: Jeg tænker, et mere grundlæggende problem for mange økonomer er, at de har glemt nogle grundlæggende men indforståede forudsætninger for lærebøger og økonomiske teorier. En sådan helt grundlæggende men glemt forudsætning er forskellen på en model og virkeligheden ikke mindst i forhold til kompleksitet. En anden grundlæggende men glemt forudsætning er, at økonomer fortrinsvis er uddannede til den offentlige sektor med en politisk ledelse, og derfor mangler nogle forudsætninger for forståelse af den private sektor. En afgørende forskel på den offentlige og den private sektor er, at den private sektor har et flow af varer, som den offentlige sektor ikke har. Mit indtryk er, at de fleste økonomer og direktører mangler hands-on erfaring med produktion af varer, og knap tager hensyn til personlige erfaringer fra dagligdagen. Derfor udfyldes de økonomiske modellers huller ikke, og virkeligheden søges tilpasset til modellerne i stedet for omvendt.
Åh - det er så dejligt at være Nationalbankdirektør og så betaler de en god og sikker løn hver den første. Og arbejdet - det er sgu meget nemt - 'renten' - den er klaret på et kvarter og det med væksten det ordner mine eksperter +/- et par procent. Så er der resten af dagen... øhh nå men det må vente til i morgen - drengene i golfklubben komer jo i aften og sangen skal være klar. Åh - det er dejligt at være Nationalbankdirektør....
Børge - god observation det med sondring imellem mikro og makroøkonomi som man ynder at kalde det. Hemmeligheden ligger gemt i det Peter Hansen talte om længere oppe i strengen om det assymetriske forhold i disponeringsenhedernes størrelse - omkring det han kaldte 'produktivitet' og 'købekraft'.
Statens udgifter/investeringer disponeres i helt anderledes størrelsesordener og dimensioner end i den private sektor. Men der er dog visse grundlæggende karakteristika hvis man ser bort fra det politiske element [modsat rettede interesser].
Det er sådan at økonomi skabes fremadrettet under forventning om at summerne af indtægtsenhederne[handlingskæderne] udtrykt i kroner overstiger summerne af omkostningsenheder betragtet i den pågældende beslutningshorisont. Og der er der jo en begrænset tidshorisont på 4 år i folkestyret. Hvor der i den private virksomhed dosponeres kapacitet for en årrække fremad vedr irreversible omkostninger og investeringer. Penge der er spildt hvis projekterne ikke lykkes.
Her det så at politikere hvert fjerde år så bryder ind og forandrer sproget og processerne således at igangværende tiltag i en retning pludseligt bliver 'gjort' kontraproduktive således at de fleste investeringer i virkeligheden aldrig bliver til nogen nytte for borgerne i virkeligheden. Jeg har aldrig set en efterkalkulation af nogen af de mange reformer der har været gennemført i årenes løb og det er sådann set også spild af tid at dvæle ved fortiden. Det er nok her demokratiet er sin egen værste fjende fordi alle ønsker at blive fri for aben.
Nå men humlen i at få det hele til at køre rundt uden stigmatisering og i takt med en tålelig dagligdag tror jeg nok så vidt jeg ved er det Steen O. Rasmussen [knaphedens paradoks] og nærværende Peter Hansen [manuelt usundt og nedslidende arbejde er bortrationaliseret med automatiserede processer].
Udbuddet er altså større end efterspørgslen af varer, som fremstilles på automatiserede produktionslinier hvor kun et par enkelte folk i hvide kitler går rundt og observerer driften. Og robotter vil fremover yderligere betyde at vi får mere fritid til at passe vore familier i nærmiljøet. Det har politikerne bare ikke opdaget endnu men presser folket ud i grøfterensning og hækkeklipning for at holde dem travlt optaget.
Jeg vil mene at det bedste ville være hvis regeringen brugte sin tid på formulering forskellige alternative fremtider, som så vælgerskaren kunne tage stilling til med løbende budgetkontrol og resultatløn til politikere - og så burde de studere Lilli Wendts flotte indlæg herover og bruge det som inspiration.
Leif Mønniche,
To helt afgørende forskelle på den offentlige og den private sektor er, at den offentlige sektors primære indtægtskilde er skatter og afgifter fastsat ved lov, og dens primære opgaver er levering af service og infrastruktur. Den private sektors primære indtægtskilde er i princippet produktion og salg af produkter.
De automatiserede produktionslinier er ikke det eneste endsige største, der ikke helt er afdækket også i forhold til mikro og makroøkonomi. VI kan prøve at anskue en multinational virksomhed som fx. Vestas el. Lundbeck. De forsker i Danmark, bruger sine forskningsresultater til produktion af varer i udlandet, og fører såvel overskud som nogle af de producerede varer tilbage til Danmark. De vigtigste aktiviteter i Danmark er i sådanne tilfælde forskning, administration og formueforvaltning, som ikke er indtjening men omkostninger. Når mikroøkonomi (hvad det så er) afgrænses til Danmark, forsvinder den værdiskabende produktion. Noget lignende gælder i øvrigt Danmarks største virksomhed Mærsk, som primært beskæftiger sig med transport og salg af produkter, andre producerer. I lighed med automatiserede produktionslinier forsvinder sammenhængen mellem produktion og behov for arbejdskraft, og dermed vigtige elementer for debatter om, hvordan den danske befolkning skal forsørges i fremtiden med en anden demografi.
@ Leif Mønniche
Det er nogle helt forvrøvlede argumenter du kommer med.
Når mennesker vælger at købe en bolig, ja, så må de også tage de konsekvenser der følger med - set over en længere årrække, hvilket sådan set er boliglånets løbetid.
Pivende og grådige boligejere må selv stå til ansvar for de valg de har taget. Punktum!!
Omvendt, tjener boligejerne, derimod, store summer på deres boliger, så deler de jo ikke ud af overskuddet, vel? Nej, selvfølgelig gør de ikke det.
Hvorfor i himlens navn skal vi alle pludselig være med til, at forfordele de insolvente boligejere, der har dummet sig godt og grundigt, og som har levet over evne. Og derudover har brugt store summer i deres friværdier på at spekulere i aktieopkøb. Nej, den går ikke! Den regning må de pivende boligejere selv tage ansvaret for. Sådan er virkeligheden.
Personer som har været sparsommelige og brugt deres sunde fornuft i 00´erne skal ikke straffes grundet de uansvarlige boligejer. Og hvis sidstnævntes bolig går på tvangsaktion... so be it.
Sider