Læsetid: 7 min.

Venstre: Nu sætter vi foden ned over for dovne Robert

Regeringen og de borgerlige partier er enige om en kontanthjælpsreform
18. april 2013

Lavere kontanthjælp til unge arbejdsløse og skrappere sanktioner over for arbejdsløse, der gentagne gange siger nej til tilbud om uddannelse og arbejde.

Det er nogle af punkterne i den kontanthjælpsreform, som regeringen og de borgerlige partier torsdag aften er blevet enige om i Beskæftigelsesministeriet.

Læs aftaleteksten her.

Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er aftalen socialt afbalanceret, fordi den ikke presser de arbejdsløse, som er ramt af eksempelvis psykisk sygdom eller store sociale problemer.

- Det er en socialt afbalanceret reform, hvor voksne, som kan arbejde, skal i arbejde, og unge som kan, skal i uddannelse.

Faktaark: 
Uddannelseshjælp til unge uden uddannelse (Beskæftigelsesministeriet)

Faktaark:
Ungesats til unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesministeriet) 

- Men de mange tusinde danskere på kontanthjælp, som kæmper med sociale problemer, er ramt af sygdom eller har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, dem bruger vi flere penge på, så både de og deres børn kan få det bedre, siger Mette Frederiksen.

Reformen skal give et overskud på omkring 1,1 milliard kroner. Ifølge parterne kommer overskuddet først og fremmest fra, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde som følge af reformen.

Pengene skal bruges til at finansiere en del af den vækstplan, der fortsat forhandles om i Finansministeriet.

Venstres finansordfører Peter Christensen er tilfreds med aftalen, selvom Venstre har bedt om at få frie hænder til at skærpe reformen efter et kommende folketingsvalg:

- Der er mange gode initiativer i reformen, og derfor er vi også med. Men der er også nogle enormt usunde ting blandt andet, at regeringen har fjernet kontanthjælpsloftet, og det vil vi have mulighed for at ændre efter et valg, siger Peter Christensen.

Venstre: Nu sætter vi foden ned over for dovne Robert  

Det bliver langt sværere for arbejdsløse at gemme sig i kontanthjælpssystemet, efter at regeringen og de borgerlige partier er blevet enige om en kontanthjælpsreform.

Det siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Dermed lægger politikerne på Christiansborg nu op til et opgør med "dovne Robert", der stod frem med sin historie om, at han som kontanthjælpsmodtager har afvist flere jobtilbud uden at miste sin kontanthjælp.

Aftalen betyder, at hvis en kontanthjælpsmodtager gentagne gange nægter at stå til rådighed for job eller uddannelse, så kan vedkommende miste op til tre måneders kontanthjælp.

- Det vil altså sætte foden ned over for Dovne Robert og hans ligesindede. Vi er nødt til at sende et meget kraftigt signal om, at vi ikke vil acceptere, at man på den måde malker samfundet for penge, bare fordi man ikke synes, at et job eller en uddannelse er spændende nok, siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Ulla Tørnæs trækker aftalen i den rigtige retning, men det løser efter hendes mening ikke problemet med, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde.

For Venstre var det afgørende, at det lykkedes at overtale regeringen til at øge ambitionsniveauet på reformen, siger hun:

- Over de kommende år henter vi samlet næsten én milliard mere i kontanthjælpssystemet end regeringen lagde op til, og det betyder selvfølgelig, at vi nu har næsten én milliard mere at bruge på skattelettelser til glæde for erhvervslivet og danske arbejdspladser.

- Selvom vi gerne havde set en endnu mere ambitiøs reform, er vi tilfredse med, at vi fik trukket regeringen i den rigtige retning, siger Ulla Tørnæs.

Cepos: Kontanthjælpsreform er ikke ambitiøs nok  

Det er fint, at arbejdsledige unge under 30 år fremover må nøjes med kontanthjælp på SU-niveau, men der skal skrues mere på knapperne, hvis effekten for alvor skal kunne mærkes.

Det fastslår cheføkonom i den borgerligt liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

- Man kunne have forventet en større reform, når man tænker på, at vi har haft en Carina- og Robert-debat, der gødede jorden for en mere grundlæggende ydelsesreform, siger Mads Lundby Hansen.

Han henviser til beregninger der viser, at godt tre procent af kontanthjælpsmodtagerne ventes at komme i arbejde som en direkte følge af reformen.

- Man burde have tilpasset ydelserne for personer over 30 år, så gevinsten ved at arbejde blev større, siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge den liberale tænketank burde politikerne have indført inflationsregulering af kontanthjælpen frem for, at ydelsen bliver reguleret i takt med lønudviklingen.

- Endvidere havde det været oplagt at genindføre kontanthjælpsloftet, starthjælp og 450-timers-reglen.

- Det ville kunne øge effekten på beskæftigelsen med yderligere 2500 personer, siger Mads Lundby Hansen, der dog samtidigt glæder sig over, at en del af besparelsen vil blive brugt på lavere skatter og afgifter.

DA: Det kan ikke betale sig at arbejde  

Det kan for mange kontanthjælpsmodtagere fortsat ikke betale sig at arbejde, derfor er der ikke tale om en egentlig reform, men kun en justering af kontanthjælpen.

Det mener arbejdsgiverne i henholdsvis Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi havde gerne set, at der var langt mere fokus på incitamentsproblemet for kontanthjælpsmodtagere. For en stor gruppe er afstanden mellem kontanthjælp og almindelig lønindkomst fortsat for lille, siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.

Derfor så Dansk Erhverv gerne, at kontanthjælpsloftet blev genindført, så den samlede kontanthjælp inklusive tilskud til husleje, børnepasning ikke kan overstige en fastlagt grænse.

Jublen er også til at overse i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Aftalen er helt utilstrækkelig for kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover. Der er brug for bedre incitamenter til at arbejde og klare krav om at stå til rådighed.

- Rigtig mange kontanthjælpsmodtagere vil fortsat opleve, at der er en meget ringe gevinst på fem-ti kroner i timen, siger Jørn Neergaard Larsen - administrerende direktør i DA

Han tilføjer:

- Reformen løser ikke det paradoks, at et stigende antal udlændinge arbejder til overenskomstfastsatte lønninger på mellem 105 og 140 kroner i timen, mens danskere, som kunne varetage disse job, modtager offentlig forsørgelse.

DF om kontanthjælp: Ikke super tilfreds med resultatet  

DF er egentlig imod nedskæringer af kontanthjælpen. Alligevel er partiet med i kontanthjælpsreformen.

Dansk Folkeparti kritiserede regeringens udspil til en kontanthjælpsreform for at være "en usympatisk spareøvelse".

Alligevel er DF med i den nye aftale om en kontanthjælpsreform, som henter endnu flere millioner fra kontanthjælpsmodtagerne, end regeringen havde lagt op til.

I 2015 vil udgifterne til kontanthjælpsmodtagerne således være reduceret med 1,1 milliard kroner årligt.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er super tilfreds med det resultat, der er kommet. Men vi har trukket i en anden retning end de andre partier har gjort, og vi har også fået nogle gode indrømmelser igennem, forklarer arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Han peger på, at det blandt andet er lykkedes for Dansk Folkeparti at få forsørgerpligten væk for unge under 25 år.

- Så har vi også i sidste øjeblik forhindret, at kontanthjælpsmodtagere, der får erstatning for kritisk sygdom, bliver modregnet i deres kontanthjælp, så de ikke bliver ramt.

- Og vi fik også givet dem, der har taget en uddannelse, som er under 30 år, en lidt højere ydelse, end de ellers skulle have haft i regeringens udspil.

 

- Vi har været med, og vi har trukket i en anden retning, og vi har fået nogle gode ting igennem, siger Bent Bøgsted.

Dansk Folkeparti varsler samtidig, at der kan komme et efterspil i forhold til, at samboende kærestepar fremover skal tvinges til at forsørge hinanden på samme vilkår som gifte.

Et tiltag, som ifølge flere juridiske eksperter kan være i strid med Grundloven.

- Regeringen siger godt nok, det overholder Grundloven, men der er andre, der siger, at den ikke gør, og det skal vi selvfølgelig også have afklaret, siger Bøgsted.

Enhedslisten: Regeringen indfører ny fattigdomsydelse  

En sort dag for regeringen og de arbejdsløse. Sådan lyder det fra EL efter aftale om kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder den nye kontanthjælpsreform "socialt afbalanceret". Men det er regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten helt uenige i.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalen, og ifølge arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EL) betyder den en voldsom forringelse af vilkårene for de arbejdsløse.

Der bliver både skåret i ydelserne og indført nye sanktioner over for kontanthjælpsmodtagerne, siger han:

- Det her er en sort dag for regeringen og Danmark. Stik imod alle løfter vil regeringen øge uligheden sammen med højrefløjen.

- Den her aftale vil gøre tusindvis af arbejdsløse fattigere i en tid, hvor der i forvejen ikke er nogen job at få. Vi har lige afskaffet fattigdomsydelserne. Nu vil regeringen indføre en ny, siger Christian Juhl.

Han er forarget over, at regeringen "vil gøre arbejdsløse fattigere for at give pengegaver til boligejere og skattelettelser til erhvervslivets top".

Regeringen har fuldstændigt mistet sit sociale kompas, mener Christian Juhl, som også fremhæver, at aftalen betyder, at kommunen nu kan tage kontanthjælpen fra kontanthjælpsmodtagere i op til tre måneder, hvis de udebliver fra aktivering.

- Jeg er meget bekymret over de nye hårde sanktioner. Selvfølgelig skal man da møde op til møder, når man bliver indkaldt og der findes allerede hårde sanktioner hvis man udebliver.

- Men at tage folks indkomst fra dem i tre måneder er meget voldsomt. Hvad mener regeringen og højrefløjen, at de mennesker skal leve af? Skal de tigge eller skal de stjæle, eller hvad skal de? Jeg frygter alvorlige sociale konsekvenser, siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Reda Ammari
Reda Ammari anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Informations webredaktion viderebringer uden videre dette:

”Venstre: Nu sætter vi foden ned over for dovne Robert”

Robert Nielsen siger:
”Jeg har aldrig afslået et jobtilbud, og jeg har aldrig påstået at have afslået bare et enkelt jobtilbud...!
Men hvad rager virkeligheden Ritzau og Politiken...?”

… eller Information?

Søren Roepstorff, Lykke Johansen, Anders Kristensen, Jakob Silberbrandt, John Vedsegaard, Reda Ammari, Leif Højgaard, Kim Houmøller, randi christiansen, Henning Pedersen, Heinrich R. Jørgensen, Mikkel Nielsen, Gorm Thorsen, Heidi Larsen, Dorte Sørensen, Jens Falkesgaard, Michael Borregaard, Holger Madsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Nej Peter Jensen,

Demokratiet er i dyb, dyb krise og en del af krisen består i at de politiske magthavere, de økonomiske eliter og medierne ( som jo også indgår i den samlede elitestruktur) har held til at bedrage og svindle sig igennem, hjernevaske store dele af befolkningen og passificere og afmægtiggøre andre dele. Alle byrder bliver systematisk væltet over på de svagest stillede i samfundet, i toppen holder de i forvejen forkælede samtidig lønfest eller lukrerer på smarte finansmanøvrer og skatteunddragelser. Imens hytter den politiske elite og medieeliten deres eget skin ( der er ingen af dem der lider nød!) og taler eufemisk forskønnende og ideologisk tilhyllende om 'reformpolitik'. Og hele denne eensidige magtkoncentration, tromlepoltik , medieensretning og systematiske klassepolitik ovenfra og nedefter har man så den dristighed at kalde 'folkestyre'. Dette er selvfølgelig igen ideologi. Vi lever ikke længere i et demokrati og nærmer os iøvrigt en variant af et efterhånden totalitært samfund.

Lykke Johansen, Jakob Silberbrandt, Reda Ammari, Keld Sandkvist, randi christiansen, Henning Pedersen, John S. Hansen, Holger Madsen, Flemming Andersen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inger Sundsvald.

Den mildest talt urigtige oplysning bed jeg også mærke i.
Dæmonisering og løgn (spin) som fremme forståelsen, tror jeg det kaldes.

Leif Højgaard, Henning Pedersen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Men selvfølgelig løber Ulla Tørnes med en halv vind, og hele medieverdenen kan ikke huske fra næse til mund – og er i øvrigt heller ikke interesseret i sandheden.

Lykke Johansen, Jakob Silberbrandt, John Vedsegaard, Reda Ammari, Leif Højgaard, randi christiansen, Henning Pedersen, Holger Madsen, Heidi Larsen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Mental hygiejne som skolefag ville på sigt få vores politikkere til at stoppe med at bruge udsatte grupper som sorteper.
Og man kunne fremskynde processen ved at operette mentalhygiejne kurser som aftenskole fag.

Dorte Sørensen

Vivi Hemmingsen du sætter fingeren på et stort problem ved den måde at førtidspensionisterne behandles på. I de tidligere ordninger var der mulighed for at førtidspensionister kunne sætte deres førtidspension i stå, hvis der var mulighed for erhvervsarbejde eller der var nogle løntilskudordninger mv. Så den mulighed om ikke at blive fast låst på førtidspension lå allerede i de tidligere ordninger. De blev bare ikke brugt i stor stil - dels fordi der ikke var mange arbejdsgivere, der var villig til at tage en førtidspensionist ind.

Hvorfor ikke udbygge disse ordninger i stedet for at fratage mange rigtig syge muligheden på at få økonomisk ro i deres liv. Hvis det blev gjort op i indlæggelser og behandlinger pga. usikkerheden vil besparelsen nok ikke blive så stor som politikerne på Christiansborg går og tror.

Jakob Silberbrandt, Leif Højgaard og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Vivi Hemmingsen du sætter fingeren på et stort problem ved den måde at førtidspensionisterne behandles på. I de tidligere ordninger var der mulighed for at førtidspensionister kunne sætte deres førtidspension i stå, hvis der var mulighed for erhvervsarbejde eller der var nogle løntilskudordninger mv. Så den mulighed om ikke at blive fast låst på førtidspension lå allerede i de tidligere ordninger. De blev bare ikke brugt i stor stil - dels fordi der ikke var mange arbejdsgivere, der var villig til at tage en førtidspensionist ind.

Hvorfor ikke udbygge disse ordninger i stedet for at fratage mange rigtig syge muligheden på at få økonomisk ro i deres liv. Hvis det blev gjort op i indlæggelser og behandlinger pga. usikkerheden vil besparelsen nok ikke blive så stor som politikerne på Christiansborg går og tror.

Flemming Andersen

Ved at skære ned på kontanthjælpen har vi nu fået mulighed for at føre krig....soryy en kampagne, som i Libyen om året...... Næsten altså.

Ved at skære i SU, som ellers skulle medvirke til vor fremtid, kan vi så have råd til at gennemføre en invasion som i Irak hvert år....næsten altså.

Hvis bare ikke vi havde valgt at give disse beløb til velbjergede borgere og firmaer, der absolut intet har at bruge pengene til.

Lykke Johansen, randi christiansen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Flemming Andersen

Endnu et eksempel på klassisk socialdemokratisk politik??

Et symptom på er socialdemokrati , der ikke har nogle principper tilbage man ikke er parat til at sælge ud af, for at beholde regeringsmagten.

Denne principløshed medfører at regeringsmagten og regeringen bliver meningsløs, nøjagtig som Mette Frederiksen og CO så fint illustrerede for hele landets befolkning.

Når man er færdig med at begræde tabet for Danmarks befolkning og at de nu overlades til ryggesløse borgerlige politikere, kan man måske nøjes med at glæde sig over at socialdemokraterne i mange, mange år fremover, måske aldrig igen, ikke får anledning til at lyve sig til at danne en regering og gennemføre flere totale svigt.

I årtier har Danmark været ledet af regeringer dannet ud fra demokratiske valg af befolkningen for at få de mindst ringe.
Dette valg har befolkningen så ikke længere, da det nu blot er et spørgsmål om nuancer af blåt, der ikke er til at skelne, selvom de holdes op imod hinanden.

Man siger et land har de politikere det fortjener.
Hvad har danskerne dog gjort der er så slemt??

Jakob Silberbrandt, Mikkel Nielsen, Henning Pedersen, Inger Sundsvald og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Tak Inger, faktuelle oplysninger fra manden selv, spot on - er han et større troværdighedsvidne end regeringen samt aftaleparter, i min optik, ja, det er han.

Det er netop dette som er interessant, Robert har faktisk som han selv siger, aldrig afslået et jobtilbud. Sætter man sig bare en smule ind i tingene, fremgår det yderligere, at Robert faktisk har haft tre job, det er dog det sidste, arbejdet på McDonalds` som anvendes som argument for at Robert Nielsen er doven. Grunden til at han sagde op var dog arbejdsmiljøet, en chef som så ned på ham som det hedder sig. Hvem havde ikke gjort det samme?

Noget andet er så. Problemet med cases som dovne Robert og fattig Carina er, at historierne kommer til at fungere som prismer om personen, som dermed bliver genstand for historien, i stedet for hvad meningen burde være, nemlig, en mere nuanceret debat, som skal være med til at opløse nogle af de antagonismer der præger kulturudviklingen i negativ forstand, den faldende solidaritet mellem "OverDanmark" og "UnderDanmark". For i et kritisk-konstruktivt lys, siger Robert-sagen desværre meget lidt om kontanthjælpsmodtagerne, men en hel del om politikerne. Som foreksempel...

... tag jer sammen, få klippet håret, tag piercingerne ud. Det burde være omvendt, for de mange politikere er ikke sagsbehandlere, for hvad nu hvis, ja, hvad nu hvis, Robert eksempelvis per definition er ”hvilløs”, dette vil være beskrivende for, hvorfor han ikke kan tilpasses under de nuværende dogmatiske rammer, diagnosen vil også være et springende punkt der som recept tilskriver at Robert faktisk ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor han faktisk skal vejledes ud fra andre rammer end dem som beskriver fuld rådighed i sig selv. Hvad nu hvis, jeg kan ikke svare på det, kan du? Skyldtes hans adfærd virkelig alene dovenhed, eller kan der ligge noget andet bag, for sætningen om sindets finurlige univers og skrøbelige labyrint, omtalt af Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes landsmøde sidste år, gælder vel også for Robert, i det mindste indtil andet officielt er bevist??

Og så er der spørgsmålene, dem kan man jo, hvis man har sat sig bare en smule ind i hvem Robert Nielsen er, nogle af dem er som følgende. Hvorfor er Robert sprunget fra tre universitetsuddannelser – hvorfor er han en af de 6.100 danskere ud af 170.000, som har været på kontanthjælp i over 10 år, hvorfor har Robert ikke kunne beholde de tre jobs, han faktisk har haft? Det første var han faktisk glad for, stolt af, han arbejde så vidt jeg husker som vicevært, eller noget lignende, her blev han dog opsagt som følge af nedskæringer. Er Robert doven, det tror jeg personligt ikke, er han ved sine meningers mod, ja, respekt for det.

Debatten om dovne Robert er på jævnt dansk, i et menneskeligt perspektiv, meget mere end eksemplets magt, for under overfladen af eksemplets magt, gemmer sig eksemplets magt, selve kontanthjælpssystemets funktionsdifferentiering faktisk, netop af denne grund, skal en nuanceret debat også omhandle spørgsmålet om hvordan statens interesse i opdragelsesarbejdet er blevet intensiveret gennem en lind strøm af opdragelsesparadigmer. Det var dette Robert fortalte - i det store billede, gjorde Robert sig faktisk berettiget til en ‘Robert‘, for hans performance var nok fordømmende i manges øjne, men den var ægte, ikke mindst reel, problemet er dog i Mette Frederiksen har Robert ikke fundet sin ’Bodil’, så vidt vides ihvert fald, der kan jo ske mange ting bag tæppet, når filmpriser bliver givet ud!

Problemet som fremstillingen er i dag er, at der tale om en dyster allegori når arbejdsløshed, det at være på kontanthjælp, bliver skildret som et bekymringsfrit lykkeland, for det er mangt, meget og mere, og det var dette han forsøgte at fortælle. Nemlig historien om institutionernes opdragelse og disciplinering. Det står kulsort på hvidt, man gør dog alt for at dække over dette faktum. Faktumet at, som socialsystemet er i dag appellerer det desværre til små menneskers styring af de ledige, for det er dette Carina- og Robert debatten faktisk fortæller mellem linjerne, men det er desværre ikke dette der som overskrift forfører og sælger, men alene småligheden i sig selv, hvilket sker på bekostning af at det faktisk er systemet og den socialliberalistiske ideologi, som socialdemokraterne - til nogles overraskelse - er foregangsmænd for der trænger til et løft, snarere end det er den arbejdsløse som skal have et spark i ”r....”.

Men hvad ved jeg. Jeg er en af mange som ikke forstår hvad det er regeringen har forsøgt, at forklare. Det er på mange måder ærgeligt, at der er lockout, kunne tydeligvis godt trænge til at komme tilbage på skolebænken, for jeg forstår tydeligvis ikke hvad det er de siger, skal jeg betale mine skolepenge tilbage:)

Anders Kristensen, Mikkel Nielsen, Niki Dan Berthelsen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar

Ellen, kan du opretholde et liv uden kapital?

Jeg er enig hvis vi får væltet kapitalen, og alle har et fint liv med alt hvad det indebærer indenfor livsglæde, værdighed og rettigheder, så skal ingen, selvfølgelig, modtage gaver de ikke fortjener.

Men som det er nu er det ikke gaver, men derimod netop livsglæde, værdighed og rettigheder i form af en den kapital der gives.

Hvis du ikke har lagt mærke til det, så bor mange allerede på gaven i tilstande af sult, kriminalitet, sexarbejde mv., fordi staten netop ikke vil give dem basal livsglæde, værdighed og rettigheder.

Skal vi forværrer dette yderligere? Og bliver tingene så forfærdelige af at forsøge at stoppe den enorme klassevridningen? Eller er din friværdighed faldet så meget efter at du tog imod afdragsfrie flexlån til din bolig i drømme om evig rigdom i en bristefærdig bobbel, således at du hellere vil tabe dine medborgere end at skulle tænke over dine egne midler til at bibeholde fordumstids forbrugsniveau?

Jakob Silberbrandt, Keld Sandkvist, randi christiansen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Men når man nu ikke ved hvordan det forholder sig, så kunne man starte med at undlade hæfte ord som ”doven” eller ”fattig” på folk man ikke kender.

Lykke Johansen, Vivi Rindom, randi christiansen, Henning Pedersen, ellen nielsen og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Inger Sundsval

Ordet doven brugte Paul Lafargue også i sin store klassiker, - "Retten til dovenskab."
Nyudgivet på dansk og højaktuel læsning.

Jakob Silberbrandt, randi christiansen, Steffen Gliese, Michael Borregaard og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Politikerne kunne også bare sørge for at samfundet tilbyde de fattige og syge en selvmordspille, så slipper vi også for meget af der bævl der er nu.

Det ville være let og smertefrit at indføre, man skal bare lave et skema man kan udfylde, nede i ydelsescenteret. Her vil der i bedste depressionstest, være to afkrydsningsfelter,
1: man kan vælge et liv i dyb fattigdom, hvor man skal fungere som samfundets slave og i tide og utide ydmyges i al offentlighed.
2: en selvmordspille

Jeg tror mange ville vælge afkrydsning nr. 2.

Eller man kan give alle der søger om hjælp en pille med. efter noget tid i møllen, vil en del nok sluge den.

Ja der er uendelige muligheder, hvid man endeligt vil af med de fattige.

John Vedsegaard, Flemming Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

"...Men som det er nu er det ikke gaver, men derimod netop livsglæde, værdighed og rettigheder i form af en den kapital der gives...."
------------------------------------------
Ninna Fedder Jensen

Derfor uddeles fællesskabets sociale ydelser/gaver også efter vedtagne demokratiske regler
til dem og de situationer, som reglerne er lavet for/til - ikke efter privat-vurderede "fortjenester",
men efter berettiget rettigheder til livsglæde og værdighed....
Privat har enhver lov og ret til at give de gaver - af enhver art - til hvem, de ønsker, og så langt overskud og pengepung rækker!

Lad os fyre hele folketinget og udlicitere regeringsopgaverne til en konsulentvirksomhed. Det bliver ikke bedre, men langt billigere og så behøver vi ikke finde os i alt det latterlige spin mere.

det er jo blevet reglen snarere end undtagelsen at vores politikere lyver og bedrager så snart de åbner munden.

Væk med disse parasitter.

peter fonnesbech

De sparker nedad og slikker opad, og postulerer, at de er så ansvarlige.

Det er nemme og billige point hos en ligegyldig middelklasse.

Steffen Gliese

Det er klassisk socialdemokratisk politik, der går ud på at skabe et konformt lønmodtagersamfund, hvor håndværkerne ikke skal gå og blive misundelige på dem, der hørte efter i skolen og derfor fik nogle andre muligheder.

Antagelsen om at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi overførelsesindkomsten er for høj, - som efter min mening ikke kan være lavere for at kunne opretholde et anstændigt liv, jeg tænker her på dagpenge - kunne jeg foranledes til at antage at lønne er for lav, for de job som ikke kan blive besat. Det er typisk rengøring mv. som er dårligt betalt, men som er lige så vigtig som alle andre opgaver i vores samfund. Jeg tænker at hvis lønne er bedre skal de nok blive besat. Job til alle er dog næppe opnåeligt med den samfundstruktur og "ragen til sig selv" med overarbejde og stress som vi udsætter os selv for, for at gøre os livet behageligt, og sikre os økonomisk grundet frygt.

Lilli Wendt, Anders Kristensen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

De demokratiske problemer vi oplever, er ikke forsaget af en lille gruppe af magtsyge individer. Det er forsager af den måde vi har konstrueret systemet på.

Vores system også kaldt
repræsentativt demokrati, er på mange måder fyldt med en lang række brister, der for det først gør det umuligt at opfylde det krav det stiller til sig selv, nemligt at være repræsentativt.

For i en verden for besiddelser, netværk og penge er herskende, er det nærmest umuligt at få et parti ind eller sågar enkelte individer, uden at dette har en hvis form for økonomisk ballast og netværk. Men eftersom det ofte er toppen af samfundet der siddet på de fleste resurcer gør også, at det er dem der lettest har ved at stille op. Bunden af samfundet (underdanmark og arbejderne) har ikke de samme resurcer det kræver. Det betyder at disse ofte vil få svært ved at blive repræsenteret selvom de udgør langt de fleste stemmer.

Den eneste anden måde de kan opnå en indflydelse, er ved at samle sig og gå på gaden, og på anden vis gøre sig gældende. Men i dag er der ikke denne for for samhørighed, hvilket gør at det flertals mængde middel man havde overfor magthaverne forsvinder. Og når man ikke benytter sig af sin masse ja så ser politikerne ingen grund til at lytte til flertalers behov.

Så sådan set er det også folkets skyld, at vi nu står hvor vi står. Fordi vi ikke står sammen mod dem der har midlerne til at komme ind i central administrationen, før det sker bliver det kun værre.

randi christiansen

Venstre kan heller ikke tale dansk men 'sætter foden ned over for' - det er en latterligt dårlig undertekstning af et engelsk udtryk 'to put ones foot down' - men det de i virkeligheden siger er jo også, at nu sætter de den sømbeslåede støvle i nakken på den gruppe borgere, som deres egen ideologiske afstumpethed har ekskluderet, og træder til. Skik følge eller land fly - det skal kunne betale sig at arbejde på fx et kzkyllingeslagteri til en ussel mindsteløn eller lignende slavejob, der kan konkurrere med de pt laveste udenlandske lønninger, så der kan blive råd til at politikerne og finansatleterne kan bevilge sig selv højere løn.

Socialdemokraterne har altid været for dumme til at forvalte arbejderbevægelsens sociale sejre. De har ikke kunnet formulere og kommunikere et ideologisk grundlag for det fornuftige i en socialt inkluderende politik i stedet for et privatkapitaliserende og indbyrdes konkurrerende marked der bestemmer over vores liv. Intet under at forbruget af psykofarmaka tager til, så livet i hamsterhjulet kan udholdes. De surreelle PENGE er smørelse i det syge maskineri og de svage står først når maskinen skal fodres. Hvis bare venstre og medløbere forstod at de selv er de næste der står for tur i dette reptilhjernesystem - men det ville selvfølgelig forudsætte et levende opfindsomt og kærligt livssyn i stedet for den kræmmermentalitet - som ovenikøbet er at fodre hunden med sin egen hale og lægge sig ned for kræfter endnu mere stupide - de nu eksekverer - de sætter ikke 'foden ned over for' men 'i nakken på' og så træder de til - eutanasi til de fattige, der ikke magter at være slaver. Den sociale arv - er det overhovedet et begreb der findes i Lars Løkkes, Thrane Nørbys og lignende personagers hoveder? I så fald kunne det være interessant at høre deres udlægning underbygget naturligvis med fakta.

randi christiansen

Venstre kan heller ikke tale dansk men 'sætter foden ned over for' - det er en latterligt dårlig undertekstning af et engelsk udtryk 'to put ones foot down' - men det de i virkeligheden siger er jo også, at nu sætter de den sømbeslåede støvle i nakken på den gruppe borgere, som de i deres egen ideologiske afstumpethed har ekskluderet, og træder til. Skik følge eller land fly - det skal kunne betale sig at arbejde på fx et kzkyllingeslagteri til en ussel mindsteløn eller lignende slavejob, der kan konkurrere med de pt laveste udenlandske lønninger, så der kan blive råd til at politikerne og finansatleterne kan bevilge sig selv højere løn.

Socialdemokraterne har altid været for dumme til at forvalte arbejderbevægelsens sociale sejre. De har ikke kunnet formulere og kommunikere et ideologisk grundlag for det fornuftige i en socialt inkluderende politik i stedet for et privatkapitaliserende og indbyrdes konkurrerende marked der bestemmer over vores liv. Intet under at forbruget af psykofarmaka tager til, så livet i hamsterhjulet kan udholdes. De surreelle PENGE er smørelse i det syge maskineri og de svage står først når maskinen skal fodres. Hvis bare venstre og medløbere forstod at de selv er de næste der står for tur i dette reptilhjernesystem - men det ville selvfølgelig forudsætte et levende opfindsomt og kærligt livssyn i stedet for den kræmmermentalitet - som ovenikøbet er at fodre hunden med sin egen hale og lægge sig ned for kræfter endnu mere stupide - de nu eksekverer - de sætter ikke 'foden ned over for' men 'i nakken på' og så træder de til - eutanasi til de fattige, der ikke magter at være slaver. Den sociale arv - er det overhovedet et begreb der findes i Lars Løkkes, Thrane Nørbys og lignende personagers hoveder? I så fald kunne det være interessant at høre deres udlægning underbygget naturligvis med fakta.

Karsten Aaen, John Vedsegaard, Inger Sundsvald og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
19. april, 2013 - 13:18 #
Det er klassisk socialdemokratisk politik, der går ud på at skabe et konformt lønmodtagersamfund, hvor håndværkerne ikke skal gå og blive misundelige på dem, der hørte efter i skolen og derfor fik nogle andre muligheder.

Det var dog en utrolig gang uddannelse snobberi, du lige fik lukket ud. Der er brug for alle arbejdere i samfundet, heller en håndværkere der laver noget, end en højtuddannede person der flytter papir fra bunke til bunke, imens han håner manden på gulvet.

Søren Roepstorff og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Beklager, skriv på smartfon er ikke altid så fedt - ' endnu mere stupide end dem de nu eksekverer' - sku der ha stået

Og - argumentet om at 'det skal kunne betale sig at arbejde' er det mest elendige figenblad for en manglende argumentation.JA for fanden - selvfølgelig skal det da kunne betale sig at arbejde , men sgu da for fanden i fænghullet ikke ved at fjerne/minimere eksistensgrundlaget for dem der ikke kan få et arbejde - samtidig med at løn og arbejdsforhold forringes i de eksisterende lavtlønsjob. Det er ekstremt fordrejende 'newspeak' og at partier med et socialt omdrejningspunkt som det vigtigste i deres politik retter ind efter den retorik må skyldes enten førnævnte dumhed eller klasseforræderi. Nødvendighedens politik? Den må I længere ud til sidegadevekselererne med - og forstå at tiden er inde til at sige nej til lusede lokumsaftaler og sølle studehandler, der i sidste ende ikke redder nogens røv.

Karen von Sydow

Jeg mener faktisk det er en anstændig aftale, der tager hånd om nogle af de problemer og udfordringer, der vitterligt var. At bruge latrinesnak og brunstige metaforer er helt ude i hampen og kendetegner yderfløjen så godt. SU-takst til unge under 30 er logisk og skærpede sanktioner over for dem, der gentagne gange udebliver eller ikke møder op er helt på sin plads - der skal vel ikke stå idiot på ryggen af dem, der gør deres pligt.

.. at nogle debatører bruger "dovne Robert" som et eksempel på et eller andet som tit viser sig at være usandt(Robert Nielsen siger:
”Jeg har aldrig afslået et jobtilbud, og jeg har aldrig påstået at have afslået bare et enkelt jobtilbud...!") er hvad det er men politikerne burde at vide bedre, at de burde at være hævet over sådan slags argumentation som involverer en enkelt borger så groft, det er under bæltestedet og så er jeg ligeglad med hvem Robert er.

randi christiansen

Karen v S. - du forholder dig ikke til essensen i min argumentation som er, at man vil forringe vilkårene for alle på falske præmisser og forsvarer det med newspeak - det fortjener at blive beskrevet med latrinlingo - for det er at ligne med at pisse på borgerne.

Lykke Johansen, Jakob Silberbrandt og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Karen von Sydow

Randi Christiansen,
jeg mener det var en nødvendighed for at bevare den sociale kontrakt. Det mest generøse arbejdsløshedssystem i verden kan holde til det.

Ellen.

Jeg køber ikke dun præmis, al den stund at der ikke er et alternativ til penge. Det ville svare til at man påstod at der var nogen der var forudbestemt til at eje det vand som falder til jorden som regn, og allernådigst valgte at dele ud af det til de tørstige.

Men så længe vi er enige om konstruktionerne, og vi har accepteret at nogen rager mere til sig, mod at der er nok tilbage til at andre kan føre et anstændigt liv, kan man ikke tale om at der er en ædel giver der sørger for at de uheldige kan opretholde livet på andres nåde.

Jeg kan anbefale dig at nuppe en skitur til Avoriaz. Når man står langt oppe i alperne, er det svært at se hvor Frankrig slutter, og Schweiz begynder.

- Det vil altså sætte foden ned over for Dovne Robert og hans ligesindede. Vi er nødt til at sende et meget kraftigt signal om, at vi ikke vil acceptere, at man på den måde malker samfundet for penge, bare fordi man ikke synes, at et job eller en uddannelse er spændende nok, siger Ulla Tørnæs.

Vi spoler lige tilbage til 2005

Juni 2005: Storlandmand Jørgen L. Tørnæs, gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), idømmes bøde på 143.000 kroner for at have beskæftiget to lettiske og en ukrainsk medarbejder illegalt.

Lykke Johansen, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Jakob Silberbrandt og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Helt ærligt Michael P. der er ikke tale om at fratage nogen den smule deltagerdemokrati vi stadig har men om netop at kræve oplysning om de faktiske forhold og ad den vej gøre sig håb om bedre forhold. Men sålænge borgerne bliver holdt som gidsler i økonomisk undertrykkelse er forandring fra neden svær at komme i gennem med.

Og Karen v S klart at det danske arbejdsløshedssystem ser generøst ud ifht visse sydeuropæiske lande, men hvis det skal være sammenligningsgrundlaget? så har vi virkelig et problem

randi christiansen

Michael P - Når fx de ansvarlige politikere efter finanskrisen vil være bekendt at gå ud med at ´den kunne man ikke forudse´ så er der tale om en vildledning af befolkningen, der retfærdiggør min sprogbrug. Er det derimod sandt, at der var tale om manglende indsigt, er der altså tale om dumhed og uoplysthed hos politikerne, som naturligt nok forplanter sig til befolkningen - ergo : dumhed, uoplysthed og uvidenhed over hele linjen. Hvordan tror du ellers, at det til stadighed kan lykkes den besiddende klasse at fastholde kontrollen med størstedelen af fællesskabets ressourcer ? (ref. ´Finansverdenens forbundne kar´, Information 2012)

randi christiansen

Michael P - jeg glemte faktisk at inkludere markedets finansatleter som medanvarlige for vildledningen af alle de, der påstår, ikke at have kunnet få øje på casionoøkonomien - den må de altså længere ud til sidegadevekselerne med.

Selvfølgelig kan man ikke forsikre og sælge usikre lån og samtidig fastholde at det ikke risikerer at igangsætte en lavine = den finansielle krise, når disse lån selvfølgelig ikke kunne indfris, idet de var indgået på urealistiske og uoplyste vilkår > amerikanske huskøbere.

At fastholde at islandske banker og investorer ikke vidste, hvad de havde gang i, må du også længere ned ad sidegaden med. Så du forøvrigt udsendelsen for nylig om den gruppe mennesker, som internationalt efterforsker økonomisk kriminalitet? Hvis ikke der var noget at komme efter, tror jeg ikke disse meget velanskrevne og kompetente mennesker ville spilde deres tid på at efterforske, hvad der angiveligt er uansvarlige typers misrøgt af fællesskabets værdier - og at det skulle kunne være foregået i skjul for det politiske etablissement er ligeledes fuldkommen utænkeligt og er - mener jeg - faktisk dokumenteret ikke har været tilfældet.

Grundlæggende er der tale om en systemkrise, som magtens mennesker - hvem de så end måtte være - ikke magter! at forholde sig ansvarligt til. Det store spørgsmål er : Hvorfor? Uvidenhed? Dumhed? Korruption? Frygt ? Nok en skønsom blanding

Socialdemokratiet i Italien har tilsluttet sig Berlusconi. Det leder pudsigt nok mine tanker hen på Helle Thorning. En multinational landsby. Så længe de intellektuelle holder sig langt væk fra mediet, så kan venstrefløjen ikke forny sig.

@ Ninna Fedder Jensen

"Hvis du ikke har lagt mærke til det, så bor mange allerede på gaven i tilstande af sult, kriminalitet, sexarbejde mv., fordi staten netop ikke vil give dem basal livsglæde, værdighed og rettigheder.

Mener du virkelig at det er statens opgave, at give borgerne livsglæde? Kan du ikke skabe den selv sammen med dine nærmeste og andre.

Hvilke andre opgaver mener du ellers at staten skal servicere borgeren med? Skal den også tøre din røv, vaske dit vasketøj, holde dig i hånden i lyskrydset, eller kysse dig på kinden og putte dig godnat?

Skræmmende forhold du har til staten...

randi christiansen

Peter Jensen - Mon ikke Nina nærmere refererer til det forhold at staten i form af den nuværende og tidligere regeringer agerer som håndlanger for kapitalens stadige forringelse af borgernes levevilkår

@ Randi Christiansen

Det skal jeg ikke kunne svare på Randi. Jeg refererer kun til, hvad hun konkret skriver og her anfører hun, at staten skal give basal livsglæde.

Mikkel Nielsen

Karen von sydow

Vi har ikke et generøst system, vi har et system der giver folk et par håndøre som godtgørelse for at de skal stå til rådighed.

Realiteten er dog også den, at kontanthjælpsmodtagerenes rådighedsbeløb ikke er større end hverken Sverige eller Tyskland. Især ikke når man korrigere den for priser.

Så det er rent ud sagt løgn og latin at kalde det danske system for det mest generøse. Når man så ser på alle de straffeinstanser der er indført overfor en grundlovssikredet ydelse, samt det faktum at man for er godt ord sætte de arbejdsløse igang med hjernedød og neddrægtige aktivering, som nu også indbefatter tvangsarbejde, som i den grad strider mod menneskerettighedernes paragraf 23. Så må man blot konstatere at der Intet generøst er over den danske model.

n n, Sten Victor, Flemming Andersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

->Peter Jensen
Ja, det er statens opgave. Man blander sig i alt andet, hvorfor ikke støtte livsglæde, lige som man støtter sport, aftenskoler og andre hobbys. Jeg kan ikke se forskellen.

@ Mikkel Serup

"Så må man blot konstatere at der Intet generøst er over den danske model."

Jeg er nu ret sikker på, at hvis du smutter ud til stort alle andre steder i verden, så vil man derude nu nok sige, at den danske model er ganske generøs.
Tror du nu alligevel ikke også det Mikkel Serup?

Mikkel Nielsen

Utroligt nogle stadig tror på markedets fortræffeligheder.

På trods af den ene krise efter den anden, massiv fattigdom, total ulige fordeling af verdens resurcer og goder. Komplet udnyttelse af verdens resurcer med seriøse miljømæssige katastrofer til følge.

Tydeligt at 90% ikke er videre indsigtsfulde, for så havde de for flere år siden afsat vores nuværende politikere, samt indført et langt mere demokratisk system, samt sørget for Bedre fordelingen af goderne.

Mikkel Nielsen

Peter Jensen

Klart det danske system ser generøst ud, hvis du sammenligner det med en flok bananrepubliker.

Men det er ikke generøst, det er blot en smule efterladenskaber fra de riges bord.

@ Mikkel Serup

Hvorfor kører du dobbeltstandarder imellem landende Serup? De skal vel måles på lige fod?
En flok bananrepublikker er jo lige så meget lande som Danmark er. Ikke sandt?

Steffen Gliese

Er der nogen, der kan forklare mig, hvad overskriften betyder? Jeg tror, at jeg ville være blevet sablet ned i en anmeldelse, hvis jeg havde brugt det udtryk.
Og jo, jeg ved godt, at det nærmeste parallelle udtryk på dansk er, at "nu sætter vi Robert stolen for døren".

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

det er måske åndsbeslægtet med udtrykket 'at sætte hælene i', bortset fra fod- og bentøjet anvendes til at obstruere med -- formynderes forsøg på at tøjle den tøjlesløse, må man antage.

Men hvad nytte det, at formyndere blokerer andre vejen? En kapabel person, som Kloge Robert tydeligvis er, har utvivlsomt ben i næsen. Det bentøj kan ved forstandens og viljens kraft, nok føre ham udenom benspænd og andre obstruktioner.

n n, Karsten Aaen, Anders Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Silberbrandt, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt besynderligt, at det ikke er Venstres formand der har ytret sig på partiets vegne. Han gad nok ikke, den doven-Lars.

Anders Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Jakob Silberbrandt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider