Læsetid: 7 min.

Venstre: Nu sætter vi foden ned over for dovne Robert

Regeringen og de borgerlige partier er enige om en kontanthjælpsreform
18. april 2013

Lavere kontanthjælp til unge arbejdsløse og skrappere sanktioner over for arbejdsløse, der gentagne gange siger nej til tilbud om uddannelse og arbejde.

Det er nogle af punkterne i den kontanthjælpsreform, som regeringen og de borgerlige partier torsdag aften er blevet enige om i Beskæftigelsesministeriet.

Læs aftaleteksten her.

Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er aftalen socialt afbalanceret, fordi den ikke presser de arbejdsløse, som er ramt af eksempelvis psykisk sygdom eller store sociale problemer.

- Det er en socialt afbalanceret reform, hvor voksne, som kan arbejde, skal i arbejde, og unge som kan, skal i uddannelse.

Faktaark: 
Uddannelseshjælp til unge uden uddannelse (Beskæftigelsesministeriet)

Faktaark:
Ungesats til unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesministeriet) 

- Men de mange tusinde danskere på kontanthjælp, som kæmper med sociale problemer, er ramt af sygdom eller har været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid, dem bruger vi flere penge på, så både de og deres børn kan få det bedre, siger Mette Frederiksen.

Reformen skal give et overskud på omkring 1,1 milliard kroner. Ifølge parterne kommer overskuddet først og fremmest fra, at der bliver færre kontanthjælpsmodtagere, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde som følge af reformen.

Pengene skal bruges til at finansiere en del af den vækstplan, der fortsat forhandles om i Finansministeriet.

Venstres finansordfører Peter Christensen er tilfreds med aftalen, selvom Venstre har bedt om at få frie hænder til at skærpe reformen efter et kommende folketingsvalg:

- Der er mange gode initiativer i reformen, og derfor er vi også med. Men der er også nogle enormt usunde ting blandt andet, at regeringen har fjernet kontanthjælpsloftet, og det vil vi have mulighed for at ændre efter et valg, siger Peter Christensen.

Venstre: Nu sætter vi foden ned over for dovne Robert  

Det bliver langt sværere for arbejdsløse at gemme sig i kontanthjælpssystemet, efter at regeringen og de borgerlige partier er blevet enige om en kontanthjælpsreform.

Det siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Dermed lægger politikerne på Christiansborg nu op til et opgør med "dovne Robert", der stod frem med sin historie om, at han som kontanthjælpsmodtager har afvist flere jobtilbud uden at miste sin kontanthjælp.

Aftalen betyder, at hvis en kontanthjælpsmodtager gentagne gange nægter at stå til rådighed for job eller uddannelse, så kan vedkommende miste op til tre måneders kontanthjælp.

- Det vil altså sætte foden ned over for Dovne Robert og hans ligesindede. Vi er nødt til at sende et meget kraftigt signal om, at vi ikke vil acceptere, at man på den måde malker samfundet for penge, bare fordi man ikke synes, at et job eller en uddannelse er spændende nok, siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Ulla Tørnæs trækker aftalen i den rigtige retning, men det løser efter hendes mening ikke problemet med, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde.

For Venstre var det afgørende, at det lykkedes at overtale regeringen til at øge ambitionsniveauet på reformen, siger hun:

- Over de kommende år henter vi samlet næsten én milliard mere i kontanthjælpssystemet end regeringen lagde op til, og det betyder selvfølgelig, at vi nu har næsten én milliard mere at bruge på skattelettelser til glæde for erhvervslivet og danske arbejdspladser.

- Selvom vi gerne havde set en endnu mere ambitiøs reform, er vi tilfredse med, at vi fik trukket regeringen i den rigtige retning, siger Ulla Tørnæs.

Cepos: Kontanthjælpsreform er ikke ambitiøs nok  

Det er fint, at arbejdsledige unge under 30 år fremover må nøjes med kontanthjælp på SU-niveau, men der skal skrues mere på knapperne, hvis effekten for alvor skal kunne mærkes.

Det fastslår cheføkonom i den borgerligt liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

- Man kunne have forventet en større reform, når man tænker på, at vi har haft en Carina- og Robert-debat, der gødede jorden for en mere grundlæggende ydelsesreform, siger Mads Lundby Hansen.

Han henviser til beregninger der viser, at godt tre procent af kontanthjælpsmodtagerne ventes at komme i arbejde som en direkte følge af reformen.

- Man burde have tilpasset ydelserne for personer over 30 år, så gevinsten ved at arbejde blev større, siger Mads Lundby Hansen.

Ifølge den liberale tænketank burde politikerne have indført inflationsregulering af kontanthjælpen frem for, at ydelsen bliver reguleret i takt med lønudviklingen.

- Endvidere havde det været oplagt at genindføre kontanthjælpsloftet, starthjælp og 450-timers-reglen.

- Det ville kunne øge effekten på beskæftigelsen med yderligere 2500 personer, siger Mads Lundby Hansen, der dog samtidigt glæder sig over, at en del af besparelsen vil blive brugt på lavere skatter og afgifter.

DA: Det kan ikke betale sig at arbejde  

Det kan for mange kontanthjælpsmodtagere fortsat ikke betale sig at arbejde, derfor er der ikke tale om en egentlig reform, men kun en justering af kontanthjælpen.

Det mener arbejdsgiverne i henholdsvis Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi havde gerne set, at der var langt mere fokus på incitamentsproblemet for kontanthjælpsmodtagere. For en stor gruppe er afstanden mellem kontanthjælp og almindelig lønindkomst fortsat for lille, siger Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv.

Derfor så Dansk Erhverv gerne, at kontanthjælpsloftet blev genindført, så den samlede kontanthjælp inklusive tilskud til husleje, børnepasning ikke kan overstige en fastlagt grænse.

Jublen er også til at overse i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Aftalen er helt utilstrækkelig for kontanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover. Der er brug for bedre incitamenter til at arbejde og klare krav om at stå til rådighed.

- Rigtig mange kontanthjælpsmodtagere vil fortsat opleve, at der er en meget ringe gevinst på fem-ti kroner i timen, siger Jørn Neergaard Larsen - administrerende direktør i DA

Han tilføjer:

- Reformen løser ikke det paradoks, at et stigende antal udlændinge arbejder til overenskomstfastsatte lønninger på mellem 105 og 140 kroner i timen, mens danskere, som kunne varetage disse job, modtager offentlig forsørgelse.

DF om kontanthjælp: Ikke super tilfreds med resultatet  

DF er egentlig imod nedskæringer af kontanthjælpen. Alligevel er partiet med i kontanthjælpsreformen.

Dansk Folkeparti kritiserede regeringens udspil til en kontanthjælpsreform for at være "en usympatisk spareøvelse".

Alligevel er DF med i den nye aftale om en kontanthjælpsreform, som henter endnu flere millioner fra kontanthjælpsmodtagerne, end regeringen havde lagt op til.

I 2015 vil udgifterne til kontanthjælpsmodtagerne således være reduceret med 1,1 milliard kroner årligt.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er super tilfreds med det resultat, der er kommet. Men vi har trukket i en anden retning end de andre partier har gjort, og vi har også fået nogle gode indrømmelser igennem, forklarer arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Han peger på, at det blandt andet er lykkedes for Dansk Folkeparti at få forsørgerpligten væk for unge under 25 år.

- Så har vi også i sidste øjeblik forhindret, at kontanthjælpsmodtagere, der får erstatning for kritisk sygdom, bliver modregnet i deres kontanthjælp, så de ikke bliver ramt.

- Og vi fik også givet dem, der har taget en uddannelse, som er under 30 år, en lidt højere ydelse, end de ellers skulle have haft i regeringens udspil.

 

- Vi har været med, og vi har trukket i en anden retning, og vi har fået nogle gode ting igennem, siger Bent Bøgsted.

Dansk Folkeparti varsler samtidig, at der kan komme et efterspil i forhold til, at samboende kærestepar fremover skal tvinges til at forsørge hinanden på samme vilkår som gifte.

Et tiltag, som ifølge flere juridiske eksperter kan være i strid med Grundloven.

- Regeringen siger godt nok, det overholder Grundloven, men der er andre, der siger, at den ikke gør, og det skal vi selvfølgelig også have afklaret, siger Bøgsted.

Enhedslisten: Regeringen indfører ny fattigdomsydelse  

En sort dag for regeringen og de arbejdsløse. Sådan lyder det fra EL efter aftale om kontanthjælp.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder den nye kontanthjælpsreform "socialt afbalanceret". Men det er regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten helt uenige i.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for aftalen, og ifølge arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EL) betyder den en voldsom forringelse af vilkårene for de arbejdsløse.

Der bliver både skåret i ydelserne og indført nye sanktioner over for kontanthjælpsmodtagerne, siger han:

- Det her er en sort dag for regeringen og Danmark. Stik imod alle løfter vil regeringen øge uligheden sammen med højrefløjen.

- Den her aftale vil gøre tusindvis af arbejdsløse fattigere i en tid, hvor der i forvejen ikke er nogen job at få. Vi har lige afskaffet fattigdomsydelserne. Nu vil regeringen indføre en ny, siger Christian Juhl.

Han er forarget over, at regeringen "vil gøre arbejdsløse fattigere for at give pengegaver til boligejere og skattelettelser til erhvervslivets top".

Regeringen har fuldstændigt mistet sit sociale kompas, mener Christian Juhl, som også fremhæver, at aftalen betyder, at kommunen nu kan tage kontanthjælpen fra kontanthjælpsmodtagere i op til tre måneder, hvis de udebliver fra aktivering.

- Jeg er meget bekymret over de nye hårde sanktioner. Selvfølgelig skal man da møde op til møder, når man bliver indkaldt og der findes allerede hårde sanktioner hvis man udebliver.

- Men at tage folks indkomst fra dem i tre måneder er meget voldsomt. Hvad mener regeringen og højrefløjen, at de mennesker skal leve af? Skal de tigge eller skal de stjæle, eller hvad skal de? Jeg frygter alvorlige sociale konsekvenser, siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Reda Ammari
Reda Ammari anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

Faldt lige over "Månedens kommentar" af Carl Scharnberg for 27 år siden.:

Tynd er den suppe
der kan koges på
borgerlige politikeres
sympati og forståelse
for de arbejdsløse.

n n, Karsten Aaen, Flemming Andersen, Jakob Silberbrandt og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rent ud sagt, Michael Pedersen, så er der vist ikke tale om, at du er specielt dum - faktisk er problemet, at folk ikke i almindelighed er specielt dumme, men vælger at være det fordi, fordi det er meget lettere at være dum og tjene penge end at være oplyst og leve et rigt åndeligt liv på en sten.
Socialdemokraterne prøvede i den gode tid at forene det bedste fra de to verdener, så også de mange, der aldrig havde fået muligheden for indsigten i de riges og magtfuldes adspredelser, på demokratisk vis fik dette. Men da kapitalen lokkede, lod lønmodtagerne sig desværre endnu engang bestikke.
Min årgang er en af de sidste, der nåede at opleve det danske samfund i udvikling, derefter er det kun gået tilbage.

Karsten Aaen, Flemming Andersen, Lykke Johansen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu lyder det jo også, som om ingen tænkte sig om i nullerne! Men var altså mange, der var himmelfaldne over den mangel på omtanke og mangel på seriøsitet i sin tilværelse, der bredte sig. Som børn brugte folk bare løs af penge, som de troede, deres bolig var værd. En fuldkommen tom tilværelse, hvor det samfund, der skulle blive bedre og bedre for os allesammen i fællesskab, faldt fra hinanden for de private interessers skyld. Kortsigtet, dumt og uansvarligt.
Jeg er lykkelig for, at mine forældre var så meget klogere - min far kan stadig ikke rigtig forstå, at der var nogle, der teede sig, som de gjorde.

Lykke Johansen

Kloge ord - sagt af Knud Romer i udsendelsen Farvel'færd:

”Jeg vil leve i et anstændigt samfund, hvor vi passer på de svageste, på børnene, på de syge og på de gamle. Jeg er vågnet op af illusionen om, at vi havde et velfærdssamfund, da jeg blev 50, min far var blevet 90, og det var første gang nogensinde, vi havde kontakt med det offentlige. Vi har passet på os selv og forsørget os selv. På det tidspunkt åbner der sig et mareridt for mig. Vi skubber vores gamle ud i nogle institutioner, der er fuldstændig klinisk institutionaliserede, hvor de sidder på 10 kvadratmeter hamsterbur, der lugter af tis, de får serveret hundeæde. Hør en engang, vi er et af verdens rigeste samfund, vi går rundt og bryster os med, at vi har verdens bedste kokke. Hvad rager de kokke mig, hvis de ikke er nogen nytte for de gamle, hvis de spiser hundeæde? Hvad rager det mig, at Bjarke Engels laver en skyskraber i New York? De skulle prøve at lave nogle flotte, ordentlige plejehjem, hvor vi kan blive gamle med værdighed.”

Kim Bilsøe: ”Men hvad, hvis vi ikke har penge til det?”

”Så hold op med at tale med alle de teknokrater og talende Excel-ark. Jeg vil snakke om værdier, hvad er det for et samfund, vi vil have, hvad er det for et liv, vi vil leve? Så lad os snakke om solidaritet, næstekærlighed, tillid, tryghed, lad os finde ud af hvordan vi vil have et liv, hvordan vi vil leve med vores familier, og så lad os indrette samfundet efter det.”

”Det onde socialkontor, det er jo bare udøvende og dømmende magt i et, og dér (om udsendelsen ”Aktion Socialt Bedrageri red.) stikker man bare et kamera op i middelløse menneskers ansigter og laver menneskelig zoologisk have. Det er sådan et lillebitte figenblad af motivation, som skulle være at sætte en debat om socialt bedrageri. Den debat er hurtig forbi: er det ok? Nej. Godt, lad os komme videre. Det der er jo bare til skræk og advarsel og for at åbne folkedybet for forargelse, sadisme og ydmygelser, men det kommer ingen steder hen. Ved du hvad, de der lommepenge der, 7 milliarder kroner ik’, som folk der er i en situation, hvor de er nødt til at snyde og bedrage og stå til regnskab for så små beløb, de er i en situation, hvor deres midler er så små, at jeg ikke misunder et af de mennesker og deres situation. Jeg tror ikke, vi skal forfølge dem. Hvor er alle de mennesker, der sidder i Schweiz bag hække og advokater, som har ruineret banker? Jeg har lige hørt en Mærsk-direktør, som tjener 20 millioner kroner om året sige, at han synes at mindstelønnen skal ned. Han tjener 200 millioner på ti år. Så skal jeg sidde og høre på en eller anden, der skal snyde for at få råd til varmt vand.”

1.221Del

Søren Roepstorff, Heinrich R. Jørgensen, randi christiansen, Karsten Aaen, Jakob Silberbrandt, Flemming Andersen, Christel Gruner-Olesen, Anders Kristensen, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis 00erne kan lære os noget, så er det, at de folk, der tror, de ved besked og kender reglerne for et samfunds fornuftige indretning, er det modsatte. De tror vist i fuldt alvor, at penge har værdi i sig selv, og de forstår ikke, at hvis man bare fordeler med lidt rund hånd, kommer indtægten tifold igen fra folk, der ikke behøver bekymre sig, men kan agere på overskud.
Verdens livligste og lifligste byer er ikke dem, der drænes for liv som København i disse år, men de relativt fattige steder, hvor folk går mindre op i at tage sig ud og mere i at fungere: Berlin, Paris, London. På den måde er krisen en gave - langsomt får vi måske livet tilbage.

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

Det må være en "smart" og lidet orienteret "journalist (eller redaktør), der har fundet på at bruge "Dovne Robert" som overskrift for teksten.

For "Dovne Robert" var ikke doven i den forstand at han ikke ville lave noget. Han påtog sig jo alle de kurser og "nyttejob", som kommunen satte ham i gang med. Man kan indvende, at med den uddannelsesmæssige baggrund Robert havde, så burde han være i fast arbejde og bevæge sig i de lidt højere sociale cirkler, end at tage imod kontanthjælp. Men seriøst. Hvor mange af os kender de dybere grunde (ud over den høje arbejdsløshed) til, at Robert har ladet sig nøje med at leve en økonomisk primitiv tilværelse. Mit gæt er, at han har svært ved at indgå i sociale sammenhænge, har svært ved at indordne sig og ikke er stærk nok psykisk til at klare sig på det ordinære arbejdsmarked. Og sådan er der rigtig mange, der også har det. Men det ignorerer politikerne. For I deres indskrænkede optik og forståelse er vi alle ens og har de samme muligheder. Hvilket er et kæmpebedrag!

Hvad jeg har vanskeligt ved at forstå, er den uhyggelige nidkærhed de arbejdsløse (især kontanthjælpsmodtagerne) forfølges med via mobning fra mange sider, når sandheden er, at alle burde være glade for, at der er nogle, der FRIVILLIGT trækker sig i baggrunden arbejdsmæssigt, så de, der er ved at gå til grunde økonomisk, psykisk og/eller mentalt p. g. a. manglende arbejdsliv og ødelagt økonomi, i stedet kan få muligheden for at komme i arbejde.

Det er dybt usympatisk af Mette Frederiksen, resten af regeringen og oppositionen at køre en utilbørlig og ækel hetz på de ledige ved at gøre dem til syndebukke for de manglende job og arbejdspladser. Formålet er gennemskueligt for mange, men langt fra for alle. For det politikerne gør, er at lægge ansvaret for de ikke eksisterende jobmuligheder ud på den enkelte arbejdsløse, så vedkommende i befolkningen bliver mistænkeliggjort, foragtet og udskældt, så politikerne uhindret kan forringe de lediges livsbetingelser (som det sker med kontanthjælpsreformen).

Det er grotesk og uhyggeligt, at vi er belemret med politikere, der overhovedet ikke har foretaget sig konsekvensberegninger af de økonomiske forhold man nu vil kaste tusindvis af mennesker ud i. Ingen ledige kan få økonomien til at hænge sammen med den kontanthjælp, der skal være gældende, når loven bliver vedtaget. Alene en husleje vil ”æde” det meste af det udbetalte beløb. Hvordan folk så skal klare sig med hensyn til mad og andre faste udgifter rager åbenbart både, Thorning, Corydon, Vestager, Frederiksen og Løkke en høstblomt.

Mette Hansen, randi christiansen, Karsten Aaen, Mikkel Nielsen, Jakob Silberbrandt, Christel Gruner-Olesen, Heinrich R. Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Lykke Johansen

Jeg vil lige tilføje, at det vrøvl, man må lægge øre til fra regeringens side om, at ”arbejdsudbuddet” (nysprog for arbejdsløse) skal være meget stort, så der kan være mange at tage af, når arbejdspladserne vælter ned over os i 2020.
HALLO! Virkeligheden er, at alle de arbejdsløse, der snart kastes ud i økonomisk kaos/ruin som følge af de nye kontanthjælpstakster - eller for manges vedkommende slet ingen kontanthjælp - vil (for)blive tabte for fremtidens arbejdsmarked og dyre for samfundet behandlingsmæssigt. For mange bliver totalt uegnede til arbejdsmarkedet p. g. a hjemløshed, sygdomme og depressioner, underernæring o. s. v. Det betyder behov for indvandrere til arbejdsmarkedet, store sundhedsudgifter og opbyggelsen af fattiggårde.

randi christiansen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Steffen Gliese, Flemming Andersen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Og således blev begrebet BadStanding, frigjort fra bandeverdenen,
og trukket ned over de svageste i velfærdssamfundet.

Mikkel Nielsen

Lykke Johanson

De behøver som sådan ikke ende på gaden, det eneste de skal gøre er at, søge om ekstra hjælp via paragraf 34!

Hvilket vil fuldstændig udhule hele besparelse, som politikerne lige har vedtaget ;)

VKO lavede jo et kontrolsamfund uden lige i nullerne. Der blev oprettet et helt nyt ikke-produktivt lag af ansatte, der kigger folk efter i kortene, noterer, laver lister, sidder på stikkerlinjer osv..

Man kan starte med, at ansætte Robert og Carina til at holde øje med sig selv. Det vil være helt i tråd med de seneste års udvikling.

Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Taitto

Jup, lige netop. Vi har fået malet os op i et hjørne, hvor svaret på de problemer, som micromanagement og superkontrol er mere management og mere kontrol.

Igen hvad var det det kostede for et jobcenter pr. job de skaffede ? 250.000 ?

Igen det vi ser er mere af det samme mere af det der ikke virker. Og de analyser og undersøgelser vi ser præsenteret er alle lavet af embedsværket.

Prøv f.eks. at læse f.eks. velfærdskomisionens rapport, med kritiske øjne og se hvordan der cherry pickes og hvordan det skinner igennem at analyserne er skrevet med et bestemt mål for øje.

// Jesper

Steffen Gliese

Det er et meget stort problem, Peter Taitto og Jesper Frimann, at man netop tror, at man kan tage det, man kan lide, uden at medregne forudsætningerne i det, man synes er for dyrt eller besværligt. Sådan har det altid været i dansk politik og forvaltning, det er derfor, man har sat alle forudsætninger for et tæt og trygt samfundet over styr.
Det værste eksempel skal ikke engang findes her, men i den kommende skolereform, hvor det, der kun være ønskværdigt fra den kanadiske model, man har set på, er luget ud, mens det, der burde have været luget ud, er det, der foreslås.
Men DR2 er i disse minutter godt i gang med at berede vejen for, at folk sluger hvad som helst - på baggrund af et ualmindelig hæsligt eksempel på kulturel snarere end social nød. Det er også et godt eksempel på, at man ikke kan kompensere folk uden forståelse for samfundet med penge, der skal noget andet til.

Karen von Sydow

Til alle jer, der ikke mener det danske arbejdsløshedssystem er det mest generøse i verden:

hvilket system er mere generøst og hvad skal der i givet fald til før man kan kalde det generøst?

(måske bare copy-paste Enhedslistens tekst ind om arbejdsmarkedspolitik?)

Steffen Gliese

Det handler ikke om de andre, Karen von Sydow, det handler om os , og hvad vi vil byde hinanden. Det handler om, at vi trods alt allesammen i realiteten yder til hinanden på forskellige tidspunkter af livet, som vi altid har gjort - og at nogle nu hellere vil isolere sig med en større del af kagen til sig selv, end vi ellers har haft tradition for.
Vi havde et fantastisk godt a-kassesystem, hvor folk på arbejdsmarkedet var sikret i deres perioder uden arbejde, som samtidig lagde et pres på politikerne for ikke at lade stå til, men sørge for aktivitet i samfundet frem for dødbringende besparelser.
Når det nu står relativt dårligt til, skyldes det, at det desværre er lykkedes at fratage lønmodtagerne de resultater, de i løbet af et århundrede opnåede, og som var selve kernen i samfundets stabile udvikling.

Flemming Andersen, Karsten Aaen og n n anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Verden, Michael Pedersen, forandrer sig ikke det mindste. Vi har haft samhandel med resten af verden i 500 år. Det re rigtigt, at folk mister deres færdigheder, når de ikke bruges, og netop derfor er det så glimrende, hvis folk i stedet for et arbejde i det private erhvervsliv, kan vedligeholde deres færdigheder på understøttelse eller i midlertidige jobs. Det er meget svært at se, hvad der reelt truer os, Michael Pedersen, bortset fra den ny grådighed, som det til gengæld er demokratiske politikeres opgave at slå hårdt ned på.

Flemming Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen.

Dvs. det offentlige skal oprette kunstife jobs indenfor stort set alt, når mennesker mister deres arbejde.

Vi har understøttelse i 2 år og herefter evt. kontanthjælp. Et meget generøst systemt set i internationalt perspektiv.

DK er en del af den globale "grådighed", at tro, at man blot kan melde DK ud, det er rablende idiotisk at tro på. Det er kun fjolserne, som stemmer på EL og DF, som tror på sådanne stupide tanker.

Greed is good GG

Steffen Gliese

Michael Pedersen, den måde, vi tænker på, er ikke afgørende forskellig fra det, vi tænkte i Oldtiden; vi tænker bare over nogle andre ting og finder derfor løsninger på andre problemer.
Hvad du imidlertid af alle forsøger på er at bruge en tvivlsom lærdom fra 1700-tallet til at løse problemer i en helt anden verden end den, der herskede på daværende tidspunkt - fordi vi er gået fra at være underlagt naturens luner, manglende forståelse for naturlovene, ukendskab til biosfæren m.m.m. til en betydelig indsigt i de ting, med voldsom rigdom til fælge, herunder det faktum, at verden i dag producerer mere end tilstrækkeligt til de par milliarder mennesker mere, vi regner med at få, før bøtten vender.

Og hvornår sætte Venstre så foden ned , når det gælder svindel i det øvre lag?
nåå nej, det er jo vennerne, det så går ud over.

Hvornår skal Den Kreative Klasse Bidrage med Lønnedgang?

Jakob Silberbrandt og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Michael Pedersen.

Peter Hansen er en håbløs drømmer, som hovedparten af informations læsere, de tror fortsat på velfærdsnarkoens lyksaligheder i en global verden.

Mette Hansen.

Hvem er den kreative klasse ??
Vær ikke bekymret, stort set alle vil komme til at opleve lønnedgang over tid. At en lille bitte gruppe ikke vil opleve, det er sagen underordnet.

Hvis du har beviser for svindel, så bør du indgive en politi anmeldelse

Per Nielsen: jeg har aldrig fattet, hvorfor Venstre har denne store trang til at sparke på det nederste lag. Er de misundelige?
Er venstres motto ikke: man må gerne snyde , bare det ikke bliver opdaget...??
Desværre lugter jeg snyd og manipulation på lang afstand.
Venstre lugter af penge givet af det øverste lag.
Den Kreative Klasse er dem, der sidder på alle kanaler og fortæller Underklassen, at de er forkælede og dovne uden at have den fjerneste ide om, hvordan disse mennesker lever irl. Den Kreative Klasse er dem, der fylder tv med madlavning , der er så dyr, at det er ren hån . Rich people pay rich people to tell middleclass to blame poor people. En grim tendens.

Lisa Ahlqvist, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Mette Hansen.

Mon ikke du skulle tage og sætte dig en kende i hvordan verden hænger sammen ikke indst økonomisk også droppe dine våde drømme vedr. Venstre. At en elendig kopi af socialdemokratiet kan opnå så stor vælgertilskutning, det er mig en gåde.

Ingen tvinger mennesker til at lave dyr mad ej hellere at se programmerne.

Per Nielsen: Nej, men de giver et signal..programmerne..hvis de så var balanceret med madprogrammer for kontanthjælpsmodtageres madbudget , så var det da fint.
Du kan måske fortælle mig hvorfor det er dem med færrest ressourcer, der skal betale for krisen? Du kan måske fortælle mig , hvorfor det, at man har mange penge betyder, at man kan manipulere befolkningsgrupper til at stemme på sig?
Måske du også kunne fortælle mig, hvorfor du stemmer LA og peger på Løkke, når det er nuværende regering, der fører mest liberal politik??????????????

randi christiansen

Tredje verdenskrig er i gang og der kæmpes som vanlig om ressourcer og værdier. Hvis ikke det 'markedskonforme demokrati' - Angela Merkels groteske newspeak som et flertal af danskere i al deres stupide uvidenhed frivilligt ofrer deres liv for -skal lykkes med at udrydde enhver rest af visionen om et menneskeligt set højt udviklet samfund, så er det nu, vi må stå sammen - i Danmark og internationalt. Ellers går menneskeheden endnu mørkere tider i møde - tider vi efter 2. verdenskrig troede var slut.

Jakob Silberbrandt, Søren Roepstorff og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det tyske og det svenske synes mere generøst end det danske...Ja, jeg ved godt at det ser ud til at man ikke får så mange penge hverken i Tyskland eller i Sverige. Forskellen er den at man i Tyskland på Hartz IV omkring 900-1000 Euro (cirka 7500 kr) hvis man er en familie med to børn på 4 og 6 år (mener jeg).

Derudover kan man få støtte og hjælp til sin medicin, se her: http://www.sozialhilfe24.de/hartz-iv-4-alg-ii-2/hartz-iv-4-alg-ii-2/alg2... - hvis man selv eller ens partner/kone/mand er syg og f.eks, har diabetes kan man støtte og hjælp til dette. Derudover får man sin husleje, el, varme og vand betalt. Og de beløb man får i både Tyskland og Sverige er skattefrie.....og det ser også ud til at hvis ens børn er behindert, altså handicappede, får man også ekstra hjælp - altså økonomisk set. Og jeg erindrer ikke at have set sager i hverken svensk eller tysk tv - eller hørt om dem ad omveje - at myndighederne i hverken Tyskland eller Sverige opfører sig lige så mistroisk overfor deres borgere som de gør her i Danmark. (jvf. artiklen her i avisen med Monica.....)

Så nej, dette danske system som vi har fået lavet nu er på ingen måde 'generøst' set i et internationalt perspektiv. Og ja, i Tyskland og i Sverige har man måske nok kortere dagpengeret end vi har her i Danmark, til gengæld har man i de to lande en kortere optjeningsperiode, i Sverige kan man optjene ret til dagpenge med 410-430 timers arbejde. Og i Tyskland går jeg ud fra at det er noget lignende (det kan være svært at sige noget præcist om da det sikkert er de enkelte delstater som står for arbeitsamt (altså jobcentrene).

Jakob Silberbrandt, randi christiansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Lisa Ahlqvist

GLIMRENDE - HVIS VENSTRE SÅ SAMTIDIG KNALDER FINANSJONGLØRERNE O DE MULTINATIONALE SKATTESVINDLERE

Det er selvfølgelig helt forkert, at folk som Dovne Robert driver gæk med det offentliges pengekasser. Han snyder jo os alle. Så langt, så godt.

Men, det er som at skyde spøgelser med atombevæbnede krydsermissiler. For selvfølgelig snyder Dovne Robert systemet. Og det skal der sættes en stopper for.

Alligevel er det dog ikke der, det gør den helt store forskel på statsfinanserne. I realiteten forslår det som en skrædder i helvedet. For det ægte uforfalskede bedrageri overfor den danske statskasse og skatteborgerne - i multi-milliardklassen - altså noget der basker. Ja, det sker blandt finansjonglørerne og de multinationale. Det er lige der de gigantiske milliardbeløb ligger til afhentning for skattefar.

Osse så det batter, skal jeg hilse at sige. Dog uden at nævne Lars og Lars.

Men, i modsætning til Venstres helt klare og ufravigelige krav overfor småfjogede Dovne Robert, som end ikke ville kunne betale for frimærkerne i skatteministeriets inkassoer overfor alle skattesnydere, ja, så ligger der gigantiske milliardbeløb og venter på skattefar hos bedrageriske finanslonglører og de utallige multinationale firmaer, som aldrig har betalt skal. De ligger bare og venter på afhentning.

Og, det er netop nemlig lige på dette punkt, at Venstre, Konservative sætter grænsen. Og hugger hælene i med et kæmpebrag, så blodet sprøjter. For, som man siger på en mindre pæn måde, "man skider sgu da ik i egen rede!".

Nej, vel!

Så det gør Venstre og hensygnende Konservative ganske sikkert heller ikke. De freder nemlig i stedet denne ulidelige verdensomspændende bjørnebande, dvs finansjonglørerne, uærlige finansselskaber og ikke mindst de multinationale virksomheder, som år efter år betaler NUL KRONER TIL SKATTTEFAR. Selvom de tjener styrtende.

Freder disse gemene skattebedragere, fordi mange af disse lyssky elementer simpelt hen er med til at financiere Venstres og Konservatives valgkampangner o.m.a.. Og det selvom det drejer sig om så svimlende beløb i hundredevis af milliarder kroner, at det ville svimle dig for øjnene. Altså beløb i den helt store milliardklasse, som finansfyrsterne og de multinationale har svindlet og bedraget den danske stat for og som vil være af gigantisk vigtighed for den danske stats økonomi i mange år ud i fremtiden.

Ja, forstå de hvem som kan, her siger Venstre og Konservative helt klart fra. Selvom enhver kan se, at det drejer sig om grim og kynisk dobbeltmoral. For ikke at glemme, at V og C med fuld overlæg modarbejder den danske stats økonomiske og juridiske intteresser i betydelig grad.

For ledende politikere med ansvar for statens interesser skide da ikke i egen rede.

Hvis det ikke er dobbeltmoralsk, er der intet, som er. Og det burde være kriminelt.

Men hvor er det godt, Lars og Lars ved, hvor Dovne Robert bor.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Karsten Aaen, randi christiansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tænk lige over den : det markedskonforme demokrati - det er i grotesk grad selvmodsigende - et demokrati kan ikke være underlagt markedskræfterne og samtidig kaldes for et demokrati - men det er hvad den danske regering med EU-Helle og resten af konformisterne i spidsen arbejder for, at resterne af den danske model skal underlægges.

Det er sidegadevekselererne, der er i gang med en magtovertagelse og det skrøbelige folkestyre er forsvarsløst, fordi det er adspredt, forført, bedraget og underkuet og fordi dets førende humanistiske partier - S og SF - har svigtet opgaven med at formulere en bæredygtig strategi, der endegyldigt sætter bedragerne ud af spillet.

Tilbage står en splittet og uformuleret venstrefløj - svigtet af sine egne og under angreb fra alle sider, og hvis værste fjende næsten er den manglende evne til at formulere og kommunikere hvorfor og hvordan alternativet til denne selvmodsigende grotesqe : det markedskonforme demokrati - skal være.

Vi har indtil næste valg, hvis ikke vi skal modtage endnu et grundskud, der kan vise sig at være et dødsstød - og således forberede os på at skulle skrive endnu et kapitel af menneskehedens blodige historie, hvis vi vil overleve og forsvare vore menneskerettigheder - de nuværende folkevalgte kan tydeligvis ikke stille noget op mod pengeovermagten. Kan nogen, eller er der tale om rent mafiøse tilstande, hvor finansatleterne uhindret kan lænse fælleskassen?

Steffen Gliese

jeg er bange for, Michael Pedersen, at der er kuk i køreplanen, og at det er hovedproblemet.

FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod.

Verdenserklæringens 30 artikler dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument der er mest kendt og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet.

FN'S VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER (1948)

INDLEDNING
Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden,

da tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,

da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse,
da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,

da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,

da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,

da en fælles forståelse af disse rettigheder og friheder er af den største betydning for den fulde virkeliggørelse af denne forpligtelse,

proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre.

Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.

Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.

Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.

Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.

Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Artikel 12.

Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13.

1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.

1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 15.

1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16.

1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17.

1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.

1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 22.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.

Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25.

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 27.

1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt.

Artikel 28.

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begræns-ninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 30.

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

Ville fremhæve de punkter som er ulovlige, iflg FN´s menneskerettighederne ift. den nye regerings "politik"(voldtægt) og "kreative pakker" , og håber at der er nogen der kan køre en sag på det her (Enhedslisten? da der kun er jer tilbage med et reelt "moderne" menneskesyn).

Artikel 1.

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 3.

Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.

Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 11.

1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.

Artikel 21.

1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 22.

Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.

1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 25.

1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.

1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 28.

Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.

1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begræns-ninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 30.

Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

Heinrich R. Jørgensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Menneskerettighederne er hensigtserklæringer, som er under stadigt angreb af sidegadevekselerer og andre reptilhjernestyrede individers onde hensigt. Tredje verdenskrig er i gang - hodernes kamp.

randi christiansen

Forandringens tog?

Sku ikke det, der kører til udryddelseslejren - vælg venligst dine metaforer med omhu, tak

Bjarne Witthoff

En ting er total druknet i al snakken om alle skal stå til rådighed til arbejde.
Det er de mange spirende kunstnere - der normalt klare sig på det lave minimum de kan få fra det offentlige. - uden nødvendigvis at stå til rådighed for erhvervslivet.

Det er et skred, der er sket - som vil får ødelæggende konsekvenser for hele kulturen.
Der i forvejen lider kraftig under for ven-tjenester. Desværre.

Sider