Læsetid: 1 min.

Vestager: Hold løn i ro og vedtag vækstplan

Lønmodtagere skal holde igen med lønninger, og politikere skal vedtage vækstplan, mener Margrethe Vestager
Indland
4. april 2013

Økonomiminister Margrethe Vestager. Foto: Scanpix

Fagforeninger og arbejdsgivere skal holde lønnen i ro, så konkurrenceevnen genoprettes, hvis flere industrijob ikke fortsat skal forlade Danmark. Samtidig skal Folketinget vedtage vækstplanen med lavere selskabsskat samt energi- og emballageafgifter.

Det er opskriften fra økonomiminister Margrethe Vestager (R) efter dystre udsigter fra konsulenthuset Boston Consulting Group om, at Danmark inden 2020 mister 64.000 job i fremstillingsindustrien.

»Der er udvist meget stor ansvarlighed med overenskomsterne. Det vil jeg meget gerne kvittere 100 procent for. Lønnen gør en forskel, når en virksomhed skal beslutte sig for, om den skal ligge i Sverige eller Danmark,« siger Margrethe Vestager.

»Derfor kan vi ikke bare gør én ting, som at hamre selskabsskatten ned. Vi er nødt til at gøre mange ting på samme tid.«

Margrethe Vestager kvitterer for, at arbejdsmarkedets parter har holdt lønnen i ro - især i brancher, som mærker konkurrencen mest.

I 1987 lovede LO og DA at holde lønningerne under udlandet i en længere årrække. Samtidig vedtog de at opbygge arbejdsmarkedspensioner. Der er brug for den samme medicin nu, mener Margrethe Vestager.

»Der er ikke brug for en ny fælleserklæring. Der er brug for, at man handler, som om der var en fælleserklæring: At man er meget bevidst om, at politiske aftaler og overenskomster gør en forskel,« siger hun.

Margrethe Vestager opfordrer Folketinget til at vedtage vækstplanen.

»Risikoen er både at tabe produktion, forskning, udvikling og arbejdspladser, der understøtter produktion: Der skal gøres rent på en virksomhed og køres med varer,« siger hun.

I 1965 var der 615.000 industrijob i Danmark. I dag er der under halvdelen tilbage - cirka 300.000 - og tallet falder fortsat, skriver Børsen.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Mortensen

Kan der købes noget for de forvrøvlede kvitteringer?

Torben Nielsen, Ellen Braae, lars abildgaard, Else Damsgaard og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

"I 1965 var der 615.000 industrijob i Danmark. I dag er der under halvdelen tilbage - cirka 300.000 - og tallet falder fortsat, skriver Børsen."

Det er disse 300.000 job der betaler for os alle.
Hvorlænge mon det kan løbe rundt.

Vi har ikke råd til at blive ved med bevistløst, at understøtte alle disse højtuddannene mennesker, der uddanner sig til højtbetalte forskerjobs, der så forsker i komplet ligegyldige ting og sager.

Man bør satse på en deling af eleverne efter 7. klasse i folkeskolen, der kvalificerer elever med praktiske evner til at gå erhvervsvejen. Det skal være ligeså prestigefyldt som gymnasievejen. Det er det, vi skal leve af i fremtiden.

Hvorlænge kan vi klippe håret af en skaldet?

At industrijob fiser ud af landet, det ved alle, for det har de gjort siden 1971. Og det lader sig ikke stoppe af løntilbageholdenhed, for det styres af visse lavtlønslande som Kina.
- Men hvor tilbageholden har Margrethe Vestager egentlig været ?

Danmark, d. 18.06.2012: Folketingsmedlemmerne har netop vedtaget en lov, der giver dem selv større lønstigninger end hidtil. Det vækker kritik, fordi politikerne samtidig opfordrer alle andre til løntilbageholdenhed.

Ingen ved præcis, hvor meget større politikernes lønstigning bliver i fremtiden. Men hvis man forestiller sig, at politikerne havde vedtaget den nye regulering af deres løn for ti år siden, så ville de i dag få 33.165 kr. mere i løn om året, end de gør nu.www.altinget.dk/artikel/politikerne-giver-stoerre-loenstigninger-til-sig...

"Timingen er ejendommelig. Regeringen prædiker i den grad mådehold af alle andre, og den vil direkte koble de svagestes indkomster af den almindelige lønudvikling". Siger professor Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Kilde: www.altinget.dk/artikel/politikerne-giver-stoerre-loenstigninger-til-sig...

Bo Carlsen, Sabine Behrmann, Rasmus Kongshøj, Sten Victor, lars abildgaard, Else Damsgaard, Peter Jensen, Curt Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man bør udskrive alt disponibel arbejdskraft,
også de syge og de gamle og de udslidte til at udføre nyttejobs,
uden overenskomster eller rettigheder eller tilstrækkelig løn,
så vi kan få en stabil og rolig underklasse, som ikke stiller krav.

Eller.. ehmn.. nåhja, det er jo sådan set regeringens projekt..

Bo Carlsen, Nicolai Niemeyer, Anders Kristensen, Henrik Stæhr, Torben Nielsen, Jeanne Kruse, Birgit Østergård, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Ebbe Pedersen

Jeg tænkte nok at hun ikke kunne holde sin kæft.

Astrid Baumann

@Jeanne Kruse:

Det er nu ikke helt rigtigt. De 300.000 industrijobs, der tales om, er lønmodtagerjobs for lavtkvalificeret arbejdskraft i industrien. Der er naturligvis langt flere, når vi tæller højere kvalificerede arbejdstagere med.

I øvrigt har Danmark høje offentlige udgifter til (rigtigt) mange ting, men ikke til forskning. Det er netop en del af problemet.

Rasmus Kongshøj, Henrik Brøndum og Henrik Juell-Sundbye anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

"Sådan er det jo", mener Margrethe Vestager, når de arbejdsløse har brug for hjælp.

Så mon ikke hun kommer til at sluge sin egen medicin, der er næppe mange som skylder Margrethe Vestager nogen form for hjælp…

”Fagforeninger og arbejdsgivere skal holde lønnen i ro, så konkurrenceevnen genoprettes…”

Isoleret set, giver det ikke meget mening med løntilbageholdenhed for de lavest lønnede, når leveomkostninger, afgifter og andre eksistentielle fornødenheder bare stiger og stiger, og derved blot skaber større ulighed og fattigdom i Danmark.

Sænk hellere de høje lønninger, leveomkostninger og afgifter med 20 %, hvis man virkelig er interesseret i, at genoprette Danmarks konkurrenceevne.

Henrik Brøndum

Med hensyn til tabet af industrijob er det vigtigt at saette det i relation til resten af den industrielle verden. Hvis Danmark taber relativt flere industrijob end Sverige, Tyskland og England er problemet mere alvorligt.

I USA er der en tendens til at produktion flyttes hjem fra Oesten - forklaringen er en kombination af loennedgang, at loenfaktoren paa grund af den teknologiske udvikling udgoer en relativt mindre del af de samlede fremstillingsomkostninger samt den strategiske fordel i samspillet med udvikling- og produktion.

Hvis man vil diskutere loennedgang i et nationalt perspektiv, kan man jo stille sig spoergsmaalet om det er industriarbejderne - eller deres overhead i den kreative klasse der tyller for meget dyr roedvin, skriver for lange koncepter til Bachmann-programmer og har for mange PR-konulenter til at bryde ind i hinandens e-mails.

Jeg er tilboejelig til at acceptere at omkostningsniveauet i Danmark er i den hoeje ende - men det ville klaede den kreative klasse inklusive folketingsmedlemmer - at vaere lidt opmaerksom paa deres eget fedt.

Jeanne Kruse, Claus Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Man må da gå ud fra, at en del af de forsvundne job er erstattet af maskiner, der laver væsentlig mere, hvorfor det også går helt udmærket med Danmarks eksport, så vidt jeg ved. I princippet kan der være langt færre industrijob med et langt højere output til følge, hver gang/når robotteknologien vinder yderligere fodfæste. Så spørgsmålet er om mængden af industrijob i sig selv siger noget som helst om rigets tilstand, hvis man fx ikke korrigerer for antallet af robotter. Men det faldende antal industrijob er selvfølgelig en meget bekvem undskyldning for ikke at diskutere fordelingspolitik og stigende ulighed.

Henrik Stæhr, Birgit Østergård, Claus Jørgensen, Pia Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Vestager: Hold lønnen i ro og vedtag "vækstpakken".

Vi andre almindelige undersåtter: Hold Vestager i ro og drop gaverne til Overdanmark.

Lasse Glavind, Torben Nielsen, Claus Jørgensen, Pia Nielsen, Steen Sohn og Tom Clark anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Hvornår begynder politikerne at indse, at vi alle skal starte fra et fundamentalt udgangspunkt og det er hvor vi kan klare dagen og vejen uden brug af penge.

Derfor er det første skridt i den retning, at vi alle får brugsmulighed til et stykke jord, hvorpå vi kan dyrke vor egen føde og bygge vor egen bolig. Dette er fundamentet i vores liv, uden at det behøver at koste os penge.

Vil vi derudover gerne mere end blot hyppe vore egne kartofler, så kan vi begynde at udføre et arbejde der giver os et pengebeløb og det giver erhvervslivets producenter en udfordring, nemlig at tilbyde et arbejde der er værd at påtage sig.

Masser af industrijobbene vil forsvinde enten som følge af outsourcing eller robotisering. Men det vil mange andre job nok også.

Problemet er hvordan man skaffer kapital til nye innovative virksomheder her i landet når bankerne ikke længere vil låne penge ud. Vi kan uddanne nok så mange kvikke hoveder men det nytter ikke hvis de skal have problemer med at finansiere ellers udmærkede projekter der kunne skabe arbejdspladser.

Bankerne tør ikke låne ud. I dag består en stor del af deres udeståender af boliglån bl.a. de afdragsfri lån som nu udløber og det skaber selvfølgelig stor usikkerhed. Og Danmarks private gæld er i lighed med lande som Cypern, Spanien og Irland oppe over 200% af BNP. Helt oppe i det røde felt.

Spørgsmålet er, om ikke hele banksektoren har spillet fallit i forhold til disse institutioners oprindelige opgave; at skaffe kapital til at skabe og udvikle nye virksomheder.

Mange andre job outsources. Jeg har ladet mig fortælle at selv COOP har flyttet hele sin regnskabsafdeling til Indien for at spare penge Konkurrencen tvang dem.

Torben Nielsen

Frit efter en dårlig hukommelse:

Nokia nedlagde sin danske udviklingsafdeling. Så røg Ericsson på røven og flyttede sammen med Sony i udlandet. Det frigjorde en masse KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT i Danmark. Det så Nokia og flyttede sin udviklingsafdeling tilbage til Danmark.

Hvad fortæller det? ( udover historien om min hukommelse)

Georg Christensen

Hold "lønnen" i ro, og nedstæt "spekulations (illusions)lønningerne", med viden om: At "guldet" i bund og grund kun har "illusionsværdien".

Vores gamle "Danske vikinger", havde forlængst forstået meningen heraf..

NB: Vækstplan for de mange, bør virke for "folket", og ikke kun for (De "få", som er på vej mod deres eget "sorte hul". EU samfundet er på vej. Danmark er kun en lille del heraf.

Lønnen specielt i det offentlige skal naturligvis fastfryses i 2-3 år sammen med alle overførselsindkomster.

Lønnen i det private fastsættes efter udbud og efterspørgsel og det skal nok i sig selv give lønstilhed overordnet set. Så er det sådan set helt og aldeles bedøvende ligegyldigt at en mikroskopisk del, topledere og bestyrelsesmedlemmer, får stigninger.

Få skatter og ikke mindst afgifter bragt ned gennem bl.a. fastfrysning af offentlige lønninger og overførselsindkomster, men naturligvis også andre beskæringer

Det er vbejen frem

@ Per Nielsen

Det er da godt nok en egoistisk og snæversynet tankegang du kommer med.

Nej , det er faktisk meget, meget vigtigere, at topledere, chefer, direktører og bestyrelsesmedlemmer går forrest og sender det positive signal, at de er villige til at gå ned i løn med eksempelvis 10% - 20%.

Du aner ikke hvor meget den slags betyder for den almindelige lønmodtager. De højeste lønnede bør være rollemodeller for de lavest lønnede. Tro mig, at det er virkeligheden.

Til Steen

ren følelsesporno.

Om direktøren for Carlsberg modtager 16 eller 20 mio i årsløn er for virksomheden som helhed bedøvende ligegyldig.

Mit fokus er økonomien ikke symbol politik

Lars Kristensen

HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ SURT!

Krig og død - larm og ballade
Ta' dog og spis den chokolade.
For os der sidder i den sofabløde fløjl
er TV nyhedernes ord og billeder det rene gøgl.

Sult og sygdom - tørke og jordskælv
det er som om vi er der selv.
Drik din kaffe og spis din kage
TV reklamerne er den værste plage.

Hjertestop og fedme - skat og fartbøde.
Vort pengehjerte er ved at forbløde.
Gi' en skærv til os der er rige
så kan i fattige - for pengene bli' frie.