Læsetid 5 min.

’Jeg vidste, jeg kunne gøre det bedre’

Ambitiøse studerende vælger at dumpe med vilje for at klare sig bedre til reeksamen. På CBS er antallet af studerende, der tager reeksamen, steget med 33 procent på fem år, og tendensen er ifølge en ungdomsforsker et resultat af det pres, de studerende oplever, når politikere reformerer uddannelsesområdet – senest med SU-reformen
’De mere dovne er ligeglade med, hvilken karakter de får, fordi de ikke har arbejdet lige så meget for den. Men ambitiøse studerende, som har knoklet for karakteren, vil jo gerne have en god karakter for deres arbejde,’ siger Toke Ryberg, som gik til reeksamen for at få en bedre karakter.

Tine Sletting

3. april 2013

Da Toke Ryberg, som studerer på 4. semester på CBS, var til eksamen i vinter, gik det ikke, som han havde håbet. Da eksamensopgaven blev udleveret, kunne han slet ikke komme i gang, og selv om han i løbet af de to timer, eksamen varede, fik skrevet noget, følte han ikke, at indholdet var godt nok. Derfor afleverede han et blankt stykke papir.

»Jeg var ikke bange for at dumpe, men jeg regnede med, at jeg ville få 2 eller 4 for opgaven, og det var ikke tilfredsstillende. Min karakter skal afspejle det, jeg ved, jeg kan – og ikke min dårlige dagsform,« fortæller Toke Ryberg, som i stedet fik et 7-tal til reeksamen.

Tal fra Copenhagen Business School (CBS) viser, at mange studerende har det ligesom Toke Ryberg, hvor en eksamen ikke blot skal bestås, men hvor karaktererne skal være høje. Siden 2008 er antallet af reeksaminer steget med 33 procent, mens antallet af ordinære eksaminer kun steg med 6 procent.

Ifølge Annemette Leonhardt Kjærgaard, som er underviser på CBS og er med i arbejdsgruppen ’Projekt Studieliv’, der arbejder for at gøre studielivet på CBS optimalt, kan tallene være et udtryk for, at studerende simpelthen bruger reeksamen som en buffer. Hvis de studerende ikke føler, at de kan yde deres optimale på den rigtige eksamensdag, bruger de ventetiden indtil reeksamen på at læse op.

»Det er vigtigt for de studerende at opnå præcis det, de gerne vil. De er meget målrettede og ambitiøse, og i stedet for at gå op og acceptere, at man ikke altid klarer sig fantastisk til en eksamen, så venter man hellere og gør sig klogere på det, man skal op i,« siger Annemette Leonhardt Kjærgaard og fortæller, at hun tror, det kan være en del af den ekstreme målrettethed, som CBS ser blandt nogle grupper af studerende.

Optimal præstation

Toke Ryberg er en ambitiøs studerende, og hans opfattelse er, at det i højere grad er studerende som ham, der benytter sig af muligheden for at tage en reeksamen.

»De mere dovne er ligeglade med, hvilken karakter de får, fordi de ikke har arbejdet lige så meget for den. Men ambitiøse studerende, som har knoklet for karakteren, vil jo gerne have en god karakter for deres arbejde,« siger han.

Toke Rybergs studiejob har, siden han begyndte på sin uddannelse for to år siden, også fyldt meget for ham. Studiejobbet kan sammen med gode karakterer måske bane vejen for en fremtidig karriere i it-branchen, som et det felt, han gerne vil arbejde inden for.

I ’Projekt Studieliv’ er man opmærksom på, at det ikke kun er høje karakterer, der er vigtige. Det er et relevant studiejob og et godt socialt liv med vennerne også. Det kan derfor være svært at få det hele til at hænge sammen, og at dumpe en eksamen er en måde, hvorpå de studerende selv kan tage styringen, fortæller Annemette Leonhardt Kjærgaard, som sagtens kan forstå de studerende.

»De gør, hvad vi forventer af dem, og hvad politikerne tuder dem ørene fulde af. Så jeg kan sagtens forstå dem, men det er ærgerligt, at de studerende ikke kan acceptere, at de nogle gange ikke præsterer det fuldstændig optimale. Hvis man i højere grad kan gøre det acceptabelt ikke altid at få 11,5 i snit, kan det medvirke til at skabe et bedre socialt miljø på studiet og dermed bedre trivsel,« siger hun.

Ligner ikke en fiasko

På juridisk fakultet på Københavns Universitet kender man også til studerende, der afleverer blankt til deres eksaminer, fortæller studieleder Stine Jørgensen. Omfanget af studerende, der benytter sig af muligheden, kender hun ikke præcist, men det drejer sig om »en del studerende«.

»De studerende vil gerne have nogle ordentlige karakterer, og det er selvfølgelig en kombination af egne individuelle forventninger og de forventninger, som de studerende opfatter, arbejdsmarkedet har til dem,« siger hun.

Det er forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, Camilla Hutters, enig i. Der er en bevidsthed blandt de studerende om, at man skal være en succes og stå godt i forhold til et fremtidigt job. At dumpe en eksamen med fuldt overlæg kan være en strategi for at kunne håndtere alle kravene.

»Både i egne og andres øjne vil de studerende gerne være en succes. Det er både at klare sig godt på studiet, men det handler også om at have et godt CV og klare sig godt på andre måder. I stedet for at gå op og få en dårlig karakter kan man sige, at man bevidst har fravalgt en eksamen. Det er en strategi, man kan vælge for ikke at stå og ligne en fiasko,« siger hun.

Hvis man presser de studerende til at gennemføre hurtigere, som SU-reformen blandt andet er medvirkende til, kan de studerende reagere med modstrategier, som er stik modsat de mål, politikerne har med reformerne på uddannelsesområdet, påpeger Hutters:

»Man skal tænke på, hvordan de ting, man sætter i værk, hænger sammen med de betingelser, der er for studerende. De studerende er optagede af, om de kan komme ud og få et arbejde, og det bliver reformerne nødt til at spille sammen med, ellers får man de studerende til at reagere helt imod hensigten, som det er tilfældet her,« siger hun.

»De studerendes modstrategier er jo et udtryk for, at der er nogle kulturer og nogle rammer, der er ude af balance. For det er jo ikke meningen, at man skal føle sig nødsaget til at aflevere blankt, fordi der er blevet skabt for høje forventninger.«

For høje krav

Blandt de studerende kaldes de bevidste reeksaminer at ’blanke den’, fortæller formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet, Gwen Gruner-Widding. Hun hører ofte, at studerende er frustrerede over, hvordan eksaminerne er planlagt, og at de derfor ikke mener, at de har tid til at læse tilstrækkeligt op på det pensum, de skal.

»På nogle af studierne på Københavns Universitet er der kun to store eksaminer på et semester, men de kan så falde lige efter hinanden. Derfor vælger mange studerende at vente med den ene eksamen, fordi de ikke føler, at man kan læse op til begge eksaminer samtidig,« siger hun.

– Har de studerende et for højt ambitionsniveau?

»Det er nærmere hele verden, der har for høje krav til os studerende. Man skal både i praktik, have et studiejob og så tage fag samtidig. Det er jo hver femte af mine medstuderende, der har søgt lægehjælp på grund af stress, så det kan jo være nødvendigt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu