Læsetid: 1 min.

Afghanske tolke kan få asyl i Danmark

Omkring 200 afghanske tolke kan nu få en individuel vurdering i Afghanistan, om de kan få asyl i Danmark
Forsvarsminister Nick Hækkerup har hidtil afventet, hvad briterne ville gøre, fordi Danmark har hyret tolkene gennem briterne. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Forsvarsminister Nick Hækkerup har hidtil afventet, hvad briterne ville gøre, fordi Danmark har hyret tolkene gennem briterne. Arkivfoto: Søren Bidstrup

22. maj 2013

Afghanske tolke, der har arbejdet for de danske styrker, kan få vurderet deres mulighed for asyl i Danmark, oplyser forsvarsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde onsdag på Christiansborg.

Det drejer sig om både nuværende og tidligere ansatte, og ifølge forsvarsministeren drejer det sig om cirka 200 tolke.

Danske myndigheder vil lave en individuel vurdering af situationen for den enkelte tolk. Hvis ikke personen er tilstrækkeligt truet, så kan der ikke gives asyl.

Derimod kan de få lokal støtte, oplyser ministeren.

Forsvarsminister Nick Hækkerup mener, at aftalen, der er lavet mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance »tager hånd om de afghanske tolke.«

Den danske løsning kommer kort efter, at BBC har oplyst, at op mod 600 afghanske tolke, der har arbejdet for de britiske styrker, får ret til at bo i Storbritannien.

Tidligere har britiske ministre ellers afvist at give de afghanske tolke de samme rettigheder, som blev givet til irakiske tolke .

Muligheden bliver givet til de tolke, der arbejdede i frontlinjen i over et år, og der vil være tale om et femårigt visum. Aftalen dækker over cirka halvdelen af de tolke, der har oversat for de britiske styrker.

Forsvarsminister Nick Hækkerup har hidtil afventet, hvad briterne ville gøre, fordi Danmark har hyret tolkene gennem briterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Pedersen

Der er intet, som Hækkerup siger her, der adskiller sig fra de muligheder, tolkene - og enhver anden afghaner - hele tiden har haft : at få sin sag individuelt vurderet, såfremt man er i reel livsfare.

Når Briterne derimod skifter holdning, sker det virkelig med god stil og megen omtanke.
UK tilbyder nemlig nu som et alternativ til asyl, at de tolke, der vælger at blive i Afghanistan kan få op til 5 års fuldt financieret uddannelse og træning (!) - eller deres nuværende løn i yderligere 18 måneder.
Det samme vil gælde for lokale kokke, sikkerhedsvagter, mfl.

http://www.bbc.co.uk/news/uk-22620207

Se - dermed sætter UK sig ganske elegant ud over diskussionen om mulig hjerneflugt, og yder en ganske fin, yderligere bistand til videreudvikling af det generelle uddannelsesniveau i Afgh. - samtidig med man viser anerkendelse af tolkenes indsats - både for ISAF og for deres eget land.
Men desværre er elegance jo en ganske alvorlig mangelvare i Thorning-regimet.

lars abildgaard, Maja Skov og Henrik Strøm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis Danmark kan finde en tolk fra Heldmand, der har arbejdet for Danmarks væbnede styrker, der ikke er truet af Taleban, er det en præstation der i sig selv, vil kræver en forklaring, men lad det nu ligge det er gode nyheder, der er håb for mænd der har risikeret deres liv for danske soldater, de er ikke kun lejesoldater i regeringens øjne længere.

Henrik Strøm

Overskriften burde være "Afghanske tolke kan måske få asyl i Danmark" - der er f..... til forskel.

Det var den slags man kunne forvente af en borgerlig regering - ikke en SRSF regering.

Lars R. Hansen

De pågældende bør anføres som kvoteflygtninge - i det omfang de opnår asyl eller lignende ophold på særlige betingelser - men det bliver nok ikke tilfældet.

Peter Pedersen

Philip Johnsen

Det er nu ikke så svært, at finde tolke, der ikke er direkte i livsfare, - særligt når det gælder personer, der kommer fra de nordlige provinser. Fx er afstanden mellem Helmand og Badakstan-provinserne næsten 1.300 km i lige linje - og meget længere ad de mange veje med dybe huller.

Desuden er der stor forskel på at være "truet" og være i reel, konkret fare - sådan som den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i april måned fastslog i
en dom af 9 april 2013 : H. & B. vs THE UNITED KINGDOM

det er en sag om afghanske asylansøgere kunne hjemsendes fra UK, selvom de havde modtaget trusler fra både Taliban og Hizb-i-Islami. Den ene afghaner havde været tolk for amerikanerne i Kunar provinsen.

EMD fandt det ikke var nogen overtrædelse af EMRK at hjemsende tolken og den anden afghaner til Kabul, fordi domstolen ikke fandt, at de trusler, de havde modtaget, var konkrete nok til at berettige til flygtningestatus.

http://hudoc.echr.coe.int/sites/eng/pages/search.aspx?i=001-118339#{%22itemid%22:[%22001-118339%22]}

Lars R. Hansen

Det mest almindelig er - eftersigende - tolkene trues til at stoppe som tolke for de internationale styrker - når eller hvis de så stopper - stopper truslerne mod dem også.

Egentlige målrettede hævndrab på tidligere tolke - der stoppede efter at have modtaget trusler - findes der vist ikke mange om noget eksempel på.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars R. Hansen:

Har du fulgt tolkene efter de stopper?

Normalt i Irak, som erkendeligt ikke er Afghanistan, er at de selv efter de var stoppet var truet og forfulgte. Kender eksempler på at en tolk fik en bilbombe uden for sit hus, det kostede alle i huset livet. Tolken og en bror var dog ikke hjemme.

Kender eksempler på at tolkens familie blev henrettet efter først at have været udsat for hvad der skulle være en besked til tolken. Boret i knæ, og hovedet, øjne stukket ud, før man efter tilpas tid, giver nådeskuddet. Det kan måske også få andre fra familien til at fortælle hvor tolken gemmer sig.

Tolkene er særligt udsat, netop fordi de er med tropperne ude, fordi de er med til afhøringerne. Prisen for information der kan afsløre en tolk, løb let op i 7000 - 10.000 USD, for de var gode at sende beskeder med. Beløb i den størrelse kan virkelig virke motiverende for fattige familiemedlemmer.

Det kan dog være at det her helt anderledes fredeligt i Afghanistan, men jeg tvivler dog.

Det er dog også interessant at se, hvorledes man hvis man er tolk, godt kan gemme sig i et så klan/stamme styret samfund, hvor alle kender hinanden, og en ny i området klart vil stikke ud. Når man tænker på, hvor sikker man omvendt er, når det drejer sig om at genkende et tilfældig QA medlem, trods at han skifter opholdssted fra den ene verdensdel til en anden verdensdel. Er det så umuligt at tænke sig, at dem man bekæmper har bare en smule af de evner man selv tillægger sig, når det drejer sig om sporing. De kan åbenbart genkende soldater trods disse er tilbage i de vestlige lande, men man forventer ikke de kan genkende deres landsmænd inden for deres egne grænser.

Lars R. Hansen

Abdullah Jensen,

jeg har fulgt én personligt - men ellers følger jeg generelt udviklingen i Afghanistan - og situationen i Afghanistan er ikke ens med situationen i Irak.

Der pågår ikke en iraklignende sekterisk krig i Afghanistan - mens folk i Afghanistan skifter side uden videre - ville det i Irak være utænkeligt, at en JAM-mand hoppede over til IAI.

Generelt er talibans eneste problem med tolkene - sådan set at de arbejder med de internationale styrker - de er vildfarende brødre som taliban vil tilgive alt, hvis bare de vender regeringen og de internationale styrker ryggen.

Det var ikke situationen i Irak - hvor hadet mellem grupperne var anderledes fundamentalt - irakere slog i langt, langt videre omfang irakere ihjel alene for deres sekteriske tilhørsforhold.

Peter Pedersen

A. Jensen

Der er er faktisk ikke meget der tyder på, at afghanere er direkte hævngerrige.
Som Lars R.H antyder, har ganske mange levet normalt videre når de efter trusler - eller af andre grunde - er stoppet med den virksomhed, som de blev truet for.

Der er ligeledes mange i Helmand, der har modtaget forbavsende mange trusler, uden at truslerne er blevet ført ud i livet - uanset, at der også er mange, der er dræbt efter trusler, de ikke har rettet sig efter.

Taliban er ikke længere nogen samlet enhed - og en del af de interne kampe, der foregår idag er i ligeså høj grad stadig interne etiniske (magt)kampe. Meget vil dermed afhænge af, hvilken krigsherre eller regeringsenhed, der har magten det pågældende område, om tolken skiller sig ud ved at være pashtun, hazara, tajik eller andet, + en række andre faktorer.

Så ja- Du har fuldstændig ret i, at Afghanistan og Irak overhovedet kan ikke sammenliges - heller ikke på det område.

Philip B. Johnsen

@Peter Pedersen 22. maj, 2013 - 19:15

Jeg vil i dag glæde mig over et fornuftigt træk fra en regering, der i den grad mangler opbakning og positive sager og hæfte mig ved, at det ser ud til at Danmark vil følge Englands eksempel på løsning af problemet der, som du rigtigt påpeger, har fine takter der sikre flere senarier for de involverede parter.