Læsetid: 5 min.

’Claes havde altid en udvej’

Med denne uges afhøringer af fhv. departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas og fhv. integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er Statsløsekommissionen nået til den mest sprængfarlige del af sagen om de statsløse. Kommissionen begynder med departementschefen, der altid havde en løsning parat
Afgående integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skåler med sin afløser, Søren Pind (t.v.), og departementschef Claes Nilas ved overdragelsen af ministeriet i marts 2011.

Keld Navntoft

6. maj 2013

Claes, du har altid haft en løsning. Du har altid haft en udvej, når der var noget, der så vanskeligt ud. Og det har det jo egentlig gjort tit med det politiske spillerum, vi har.«

Sådan sagde Birthe Rønn Hornbech i afskedstalen til sin departementschef Claes Nilas, da hun den 8. marts 2011 var blevet fyret som minister på grund af sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab til unge statsløse.

Og når den tidligere topchef i Integrationsministeriet og nuværende departementschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i dag kl. 9.30 sætter sig på den enlige stol foran Statsløsekommissionen for at blive afhørt, vil netop hans evne til at finde en udvej sandsynligvis stå i centrum. For noget kunne tyde på, at Integrationsministeriets behandling af de statsløse var en belejlig udvej, da et truende politisk problem dukkede op.

Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, vil bore i, hvorfor Claes Nilas tillod, at hans minister i næsten halvandet år kunne fortsætte med ikke at rette ind efter den FN-konvention, som sikrede en særlig adgang til statsborgerskab for unge statsløse.

En konvention, som indfødsretsloven vel at mærke forpligtede ministeriet til at følge.

Forhalingen

I hvert fald i august 2008 må Claes Nilas have hørt om problemet. På det tidspunkt sendte Indfødsretskontoret et såkaldt ’mavebælte’ – en skriftlig redegørelse samt en indstilling –om sagen til Birthe Rønn Hornbech.

Og mavebæltet, såvel som senere mavebælter i statsløsesagen, har både på vejen op og på vejen ned fra ministeren passeret departementschefens kontor, hvor han har sat sine initialer på det.

Selv om forløbet fra det første mavebælte i august 2008 og frem til januar 2010, da Birthe Rønn Hornbech valgte at rette ind efter konventionen, ikke til fulde er klarlagt, har en række vidner forklaret over for kommissionen, at Indfødsretskontoret i efteråret 2008 ikke fik besked på at rette ind efter FN-konventionen.

I stedet blev embedsmændene bedt om at undersøge, hvordan konventionen blev fortolket og håndhævet i de andre nordiske lande. En undersøgelse, der udsatte lovliggørelsen af sagsbehandlingen, og som er blevet kritiseret kraftigt af jurister, fordi svarene fra de nordiske lande ikke havde nogen juridisk betydning. Konventionen er nemlig klar, og de statsløses rettigheder efter konventionen var under alle omstændigheder fastlagt i bemærkningerne til indfødsretsloven.

Igen i januar 2009 sendte Indfødsretskontoret et mavebælte af sted til Birthe Rønn Hornbech med en indstilling om, at ministeriet skulle rette ind efter konventionen. Afdelingschef Kim Lunding har over for kommissionen forklaret, at han ekspederede mavebæltet videre opad i systemet, hvor Claes Nilas var næste modtager. Men mavebæltet kom aldrig retur. I stedet fik Indfødsretskontoret ifølge Kim Lunding besked fra ministersekretariatet om, at Birthe Rønn Hornbech nu selv ville spørge sine nordiske ministerkolleger om deres håndtering af konventionen på et møde den følgende sommer.

Fjernede advarsler

Kort efter sendte Indfødsretskontoret et nyt mavebælte opad i systemet, og nu indstillede kontoret, at ministeriet skulle behandle statsløse på samme måde som andre ansøgere. En praksis, der nødvendigvis ville føre til konventionsbrud. På baggrund af de hidtidige vidneudsagn i kommissionen er det uklart, om afdelingschef Kim Lunding og kontorchefen i Indfødsretskontoret, Dorit Hørlyck, selv kom på denne idé som en følge af ministerens beslutning om fortsat ikke at rette ind efter konventionen. Eller om de, som Dorit Hørlyck har antydet, fik ordre til det.

Under alle omstændigheder sørgede de for at indbygge en række advarsler i mavebæltet om risikoen for konventionsbrud. Men advarslerne blev fjernet, og noget kunne tyde på, at Claes Nilas deltog i at fjerne dem. I hvert fald har Dorit Hørlyck gemt et originalt omslag til mavebæltet, hvor departementschefen og Birthe Rønn Hornbechs ministersekretær i hånden har skrevet til hinanden om at fjerne advarslerne.

Efterfølgende tiltrådte ministeren indstillingen om at behandle statsløse som alle andre, og i det følgende år fik den ulovlige sagsbehandling lov at fortsætte.

Et politisk problem

Under afhøringen af Claes Nilas vil kommissionen utvivlsomt spørge til betydningen af den såkaldte Metock-dom fra juli 2008. Dommen fra EF-Domstolen gav arbejdstagere fra tredjelande ret til familiesammenføring i EU og åbnede dermed en vej ind i Danmark i strid med de skrappe krav, som VK-regeringen havde aftalt med Dansk Folkeparti. At Birthe Rønn Hornbech ikke var i stand til at beskytte de danske regler, fik DF til at rase mod hende i pressen og true med at trække støtten til finansloven.

Flere vidner har over for kommissionen oplyst, at man i Integrationsministeriet i forvejen var bekymret for støttepartiets reaktion på, at statsløse palæstinensere skulle have statsborgerskab på særlige betingelser. Og som Kim Lunding har forklaret, fyldte Metock-dommen »overordentligt meget« i ministeriet.

Det var måneden efter afsigelsen af dommen, at Indfødsretskontoret i august 2008 gjorde departementschef Claes Nilas og Birthe Rønn Hornbech opmærksom på, at også andre internationale regler overtrumfede regeringens aftaler med DF på udlændingeområdet, idet statsløse palæstinensere ifølge en FN-konvention havde krav på statsborgerskab.

Med udspørger Poul Heidmanns ord kunne det »måske være temmelig ubekvemt i hvert fald for ministeren og måske også for regeringen, hvis man hældte yderligere benzin på bålet«.

Kan det tænkes, at nogen i Integrationsministeriet fandt på en udvej, så Birthe Rønn Hornbech slap for at fremkomme med endnu en sag, der trodsede de aftaler om skrappe krav til udlændinge, som DF lagde så stor vægt på?

Tæt på Tamilsagen

Det er ikke første gang, at Claes Nilas skal afhøres i en sag om udlændinge, hvis rettigheder er blevet tilsidesat. Efter otte år som embedsmand i Justitsministeriet blev han i 1988 udnævnt til ministersekretær for justitsminister Erik Ninn-Hansen (K). Det skete, få måneder efter at ministeren havde iværksat det stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge, der skulle ende med en rigsretssag.

Selv om Claes Nilas var en af de embedsmænd, der var tættest på Erik Ninn-Hansen, forklarede han i foråret 1991 over for den særlige undersøgelsesret, at han igennem hele 1988 ikke fik kendskab til ulovlighederne, der fortsatte frem til januar 1989. Da han blev spurgt, om sagerne »ikke var noget, man talte om i Justitsministeriet«, svarede Claes Nilas ifølge undersøgelsesrettens retsbog, »at han på dette tidspunkt ikke vidste andet herom, end hvad han havde erfaret som almindelig avislæser«. Sagen var nemlig den, at han »ikke spiste frokost sammen med kolleger og derfor ikke havde drøftelser af den karakter med andre ansatte i ministeriet«, tilføjede han.

Når Claes Nilas i dag igen skal afhøres, vil han ikke kunne forklare sig ved at henvise til manglende viden. Dertil er han for belastet af skriftlig dokumentation for, at han kendte til ulovlighederne over for de statsløse.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Jessen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Ingrid Uma
  • Olaf Tehrani
  • Mandatar Torben Wilken
  • Jette Abildgaard
  • Dorte Sørensen
Søren Jessen, Heinrich R. Jørgensen, Ingrid Uma, Olaf Tehrani, Mandatar Torben Wilken, Jette Abildgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mandatar Torben Wilken

Der er ingen tvivl om, at Claes Nilas´s forklaring skal læses meget, meget grundigt og sammenholdes med den vide vi mange andre har om hans specielle embedsførelse. Tidl. Venstre minister Birthe Rønn Hornbech´s råd til efterfølgeren Venstre løven Søren Pind om, at han skulle overlade det praktiske til Claes Nilas, for han kunne noget vi andre ikke kan er meget afslørende. Den praktiske administration af Udlændingeloven og herunde EU-reglerne blev kreeret af "Majstro Nilas" med sikker hånd. Hans fortid i Udlændingestyrelsen i Ryesgade 53 havde ikke været forgæves. Eind-dommen er meget mere vigtig i den sammenhæng end Metock-dommen. (Ingen af dem handler om FN-konventionen om "Statsløse") . I Eind-dommen led Danmark nemlig et grundlæggende alvorligt nederlag der medførte at Birthe Rønn Hornbech måtte påtage sig tavsheden rolle 100 % for ikke at afsløre den plan, tidl. statsminister Andres Fog Rasmussen (V) sammen med hende selv og Claus Hjort Frederinsen (V) have lagt, for hurtigt og blivende at nedbringe antallet af familiesammenføringer voldsomt. De vidste godt det var ulovligt, men det holdt dem ikke tilbage, det var deres faste overbevisning om, at administretionen var omfattet af Forvaltningsloven og derfor beskyttet mod domstolsprøvelse. En opfattelse De senere måtte erfare var helt forkert. "De glatte Ål" skal flås så vi kan få sandheden, den hele sandhed frem og så skal alle de dansk-udenlandske ægtepar, der ulovligt blev forhindret i et samliv i DK, kan se retten blive sat over synderne. Alt andet vil være en hån mod retsbevidstheden.

Heinrich R. Jørgensen, Mette Olesen, Leif Højgaard, Pia Qu, Jesper Frimann Ljungberg og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Claes Nilas.......

''han kunne noget vi andre ikke kan'' ????

HVEM er det der holder haanden over dette vaesen og lige saa interessant, hvorfor???

Han skader jo landet!!!