Læsetid: 2 min.

Dokumenter kan mørklægges i 20 år med den nye offentlighedslov

Den nye offentlighedslov betyder, at dokumenter brugt i den politiske proces kan hemmeligholdes i mindst 20 år
21. maj 2013

År 2033: Ekstra Bladet rydder forsiden og afslører, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i december 2012, altså mere end 20 år tidligere, holdt informationer tilbage om ministeriets skøn for antallet af dagpengemodtagere, der stod til at miste dagpengeretten.Nej vel? Til den tid er diskussionen om Thorning-regeringens akutpakke formentlig glemt og erstattet af andre diskussioner. Ovenstående er blot et fiktivt eksempel på en historie, som Ekstra Bladet rent faktisk skrev i marts i år, og som skabte stor opmærksomhed både blandt politikere og i befolkningen. Men eksemplet er ikke mere fiktivt, end at det snart bliver en kendsgerning, at befolkningen må vente i 20 år på at få adgang til sådanne vigtige oplysninger. Det sker, når den nye offentlighedslov efter alt at dømme snart bliver vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, skriver b.dk

»Der er ingen grænser eller tidsfrister for de nye undtagelser i offentlighedsloven. Det vil betyde, at man skal rette sig efter arkivlovens regler, hvor dokumenter som udgangspunkt bliver tilgængelige efter 20 år. Det er katastrofalt for den demokratiske debat og kontrol, at der ikke sikres offentlighed, mens sagerne er aktuelle,« siger Oluf Jørgensen, forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole til b.dk

Samme udlægning af sagen har Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet

»I det omfang, materialet er undtaget efter de nye regler, så er det undtaget for aktindsigt på ubestemt tid. Det vil sige for tid og evighed i den forstand, at arkivloven så tager over,« siger Carsten Henrichsen, der er stærkt kritisk over for den nye lov: »Denne lov giver i virkeligheden – retligt og de facto – myndighederne vide muligheder for at tilbageholde materiale. Den nye lov åbner en ladeport for, at politisk følsom kommunikation kan hemmeligholdes med henvisning til, at sagen er i politisk proces.«

Oluf Jørgensen sad i den kommission, der har støbt grundlaget for den nye offentlighedslov. Han er i dag en af lovens argeste kritikere og mener, at de manglende tidsfrister for, hvornår afviste aktindsigter kan udleveres, understreger problemerne ved loven:»I Offentlighedskomissionen diskuterede vi netop, om oplysningerne skulle være hemmelige for tid og evighed, eller om der skulle være tidsgrænser. Et mindretal i kommissionen mente, at der skulle være adgang til de endelige faglige vurderinger, når et lovforslag var fremlagt, eller en plan er offentliggjort. Altså så man kunne diskutere grundlaget for beslutningerne. Repræsentanterne for embedsværket overvejede det nøje og længe. De endte med at sige nej, og sådan er det blevet,« siger Oluf Jørgensen.

Både Oluf Jørgensen og Carsten Henrichsen mener, at embedsmændene på Slotsholmen, hvor centraladministrationen har hjemme, står som de store sejrherrer med loven.

»Der er ingen tvivl om, at Slotsholmen og embedsmændene er gået ind i denne sag fra start med en velgennemtænkt plan. Der har fra begyndelsen været et ønske om at skabe og beskytte et frirum for embedsmænd og politikere. Det er Slotsholmens interesse i lukkethed, der har vundet kampen om den nye offentlighedslov,« siger Oluf Jørgensen, de suppleres af Carsten Henrichsen:

»Embedsværket har aldrig været særligt begejstrede for en offentlighedslov, som kan bruges af pressen til at bringe politiske følsomme forhold for dagens lys.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Darlie
  • Jette Abildgaard
  • Hugo Barlach
  • Jens Falkesgaard
  • Peter Jensen
  • Anders Feder
  • Steen Sohn
  • Michael Sørensen
Henrik Darlie, Jette Abildgaard, Hugo Barlach, Jens Falkesgaard, Peter Jensen, Anders Feder, Steen Sohn og Michael Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Darlie

Terrorloven blev misbrugt af politikerne, det kommer også til at ske med offentlighedsloven.

Thomas Krogh

Javel, hr. Minister (BBC, Jay, Lynn, midt 80'erne)
Ingen ønsker jo at få en sag på halsen, vedr. f.eks. videnskabelig uredelighed i omgang med fakta og behandling af statistisk materiale. Derfor er loven vel det tættest vi kommer begrundelsen for uddeling af Nobelprisen siden det hvide snit i 1949.

Jette Abildgaard

Hvad er det dog for nogle mennesker der styrer vort land??

Er der blot en af dem, der ikke er dybt kriminel???

Denne ''lov'' kan ikke paa nogen maade kaldes for en saadan....det er et diktat og en ''lovliggoerelse'' for netop disse u-mennesker og, deres uendelige misbrug af magt og oedelaeggelse af de mennesker der stolede paa dem og, valgte dem til at forvalte deres land.....og, hvad goer de? Misbruger og oedelaegger....og intet andet....absolut ingenting...

Det er til at braekke sig over.....fy for pokker Danmarks regering og, ikke mindst embedsmaend....

.