Læsetid 3 min.

Fakultet: Noter

6. maj 2013

Genetiske fejl årsag til fedme

Generne har en stor del af ansvaret for, at flere og flere mennesker bliver fede.

Et stort internationalt forskningsprojekt har lokaliseret syv nye småfejl i menneskets arvemasse, som er årsag til fedme, skriver videnskab.dk. Resultaterne er baseret på befolkningsstudier af mere end 260.000 personer og offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics. Ved hjælp af en ny statistisk analysemetode har forskerne kortlagt syv nye steder i menneskets genom, der ser ud til at have indflydelse på risikoen for overvægt og fedme. De syv nye genfejl kan føjes til de 50, forskningen allerede kender til, forklarer professor Thorkild I.A. Sørensen, der repræsenterer det danske bidrag til forskningen og er en internationalt anerkendt fedmeforsker.

En genetisk variant er et sted på menneskets arvemasse, hvor én af dna’ets byggesten (guanin, thymin, adenin eller cytosin) er skiftet ud med en anden. Det kan medføre, at genet opfører sig anderledes og eksempelvis disponerer personen, der har genet, for fedme.

Til trods for, at mere end 1,5 milliard mennesker i verden er overvægtige, og 0,5 milliard er decideret fede, har forskere verden over kun teorier til at forklare, hvordan generne spiller ind i forhold til fedme.

»Vi er stadig langt fra at forstå, hvordan fedme fungerer genetisk,« udtaler Thorkild I.A. Sørensen til videnskab.dk.

 

Tænketank: Store skoler er dyrere

Siden den kommunale strukturreform i 2007 er et stort antal skoler blevet nedlagt eller er indgået i sammenlægninger. Skolesammenlægningerne har været begrundet i forventninger om økonomiske besparelser samt kvalitetsmæssige og pædagogiske gevinster. Ikke desto mindre er der ikke i nævneværdigt omfang foretaget opfølgninger på de omfattende investeringer, skriver tænketanken CEPOS i en ny analyse lavet af blandt andre forskningschef Henrik Christoffersen.

Analysen når frem til tre hovedresultater: Udgifterne pr. elev i kommunernes folkeskoler er vokset mere i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kommuner. Andelen af elever i privatskole er vokset betragteligt i de kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler.

Desuden er skolernes resultater – målt ved, hvor stærkt skolerne formår at løfte eleverne ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med de forventede resultater givet elevernes so-ciale baggrund – gennemgående blevet svagere, såfremt antallet af skoler i kommunen er blevet reduceret.

Den statistiske signifikans af dette resultat er dog kun moderat. CEPOS understreger, at resultaterne kun angiver de foreløbige effekter af strukturreformen, men skriver også, at resultaterne giver stof til alvorlig eftertanke.

 

Ny offentlighedslov vil sløre forskerdata

Forslaget til en ny offentlighedslov vil betyde, at myndighederne langt nemmere vil kunne hemmeligholde sektorforskeres konklusioner, hvis det ikke passer i deres politiske kram. Det skriver forskeren.dk. Ifølge sektorforskningschef Jens Morten Hansen, så kan konsekvensen af lov-forslaget blive flere manipulationer, faktafordrejninger og for-tielser af forskningsrådgivning end tidligere, fordi det bliver nemmere for ministre og embedsmænd at hemmeligholde, hvordan de bruger den faglige videnskabelige rådgivning, de har modtaget.

Forskerne får alvorligt forringet deres muligheder for at tjekke, om deres forskningsdata er blevet brugt korrekt, eller om data er blevet politiseret, siger han til forskeren.dk.

Lovforslaget støttes af regeringen samt VK og skal efter planen vedtages i maj, men har mødt stor offentlig modstand og kritik med bl.a. 75.000 protestunderskrifter, fordi det udvider grænserne for den fortrolige ministerrådgivning.

Loven kan også føre til selvcensur blandt forskere, fordi den udvidede ministerfortrolighed vil gøre det nemmere for myndigheder effektivt at lukke munden på de videnskabelige rådgivere, eftersom kritik vil kunne føre til sanktioner af forskellig art, f.eks. når der skal laves nye kontrakter om myndighedsbetjening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu