Læsetid: 4 min.

Finansministeriet svarer for sent på to ud af tre aktindsigter

Ud af samlet 158 sager om aktindsigt i 2011 og 2012 har Finansministeriet kun besvaret 53 inden for offentlighedslovens svarfrist. Sammenlignet med andre ministerier ligger Finansministeriet i den tunge halvdel, når det gælder om at overholde svarfristen
13. maj 2013

Selv om hensynet til pressens muligheder for at dække aktuelle sager understreges i offentlighedsloven, har Finansministeriet ikke overholdt lovens frist i to ud af tre sager om aktindsigt. Det viser en opgørelse, som Information har udarbejdet af ministeriernes svartider i sagerne om aktindsigt.

Finansministeriet har i 2011 og 2012 behandlet i alt 158 begæringer om aktindsigt. Heraf er 53, svarende til 34 procent, besvaret inden for den frist på 10 dage, som offentlighedsloven sætter. 40 procent af sagerne har været mere end en måned om at blive besvaret, mens hver sjette sag har trukket ud i mere end to måneder.

Dermed placerer Finansministeriet sig i den tunge ende blandt de 14 ministerier, der har leveret oplysninger om deres svartider til Information. Pænest klarer Økonomi- og Indenrigsministeriet sig, dårligst ligger Erhvervsministeriet og Justitsministeriet.

Oplysningerne tyder på, at ministeriet under Claus Hjort Frederiksen var lidt bedre til at svare inden for tidsfristen.

I 2011 blev 38 procent af sagerne besvaret inden for fristen, mens tallet i 2012 dalede til 29 procent. Modsat har Bjarne Corydon modtaget markant flere aktindsigter fra medierne end sin forgænger. Hvor pressen i 2011 stod for knap halvdelen af alle aktindsigter, steg pressens andel af sagerne i 2012 til 64 procent.

Svar i sneglefart

Den sag, der har trukket længst ud, drejer sig om en aktindsigt i »al korrespondance i sagen om forhøjelse af bloktilskuddet til Færøerne«, som Finansministeriet modtog i en mail sendt fra Færøerne i januar 2012. Først mere end 13 måneder senere fik ministeriet sendt kopi »af en række dokumenter« med en beklagelse over »den sene besvarelse«.

Også en journalist fra dagbladet Politiken har måttet vente længe. I maj 2011, efter at Claus Hjort Frederiksen havde indgået aftale med Dansk Folkeparti om den permanente toldkontrol, bad avisen om aktindsigt i aftalen. Syv gange meddelte ministeriet, at på grund af »sagens kompleksitet« samt overvejelser om »afgrænsningen af enkelte bestemmelser i offentlighedsloven« trak svaret ud.

Politiken fik først i november, det vil sige efter folketingsvalget, adgang til en række dokumenter i sagen.

Svar på rekordtid

Andre gange har Finansministeriet været anderledes hurtigt til at svare. Det gælder f.eks. en aktindsigt fra en journalist på Jyllands-Posten, der fik svar på én dag.

Den 5. april 2011, da Claus Hjort Frederiksen var minister, bad avisen om aktindsigt i alle henvendelser fra et privat analysefirma om »ministerens forhold – både i ministeriel og i privat henseende«. Allerede den 6. april kunne Finansministeriet afslutte sagen ved at sende »en række dokumenter« af sted til avisen.

Samme dag sendte ministeriet det tilsvarende materiale til Ekstra Bladet, men her havde avisen ventet på svar siden marts. I den pågældende sag fik Jyllands-Posten i øvrigt et endnu hurtigere svar fra Statsministeriet, da journalisten også her søgte i kølvandet på Ekstra Bladet. Statsministeriet svarede allerede samme dag ved at maile tre dokumenter.

Trods de hurtige besvarelser skrev Jyllands-Posten aldrig nogen historie, mens Ekstra Bladet i tre artikler beskrev, at fagforbundet 3F havde hyret analysefirmaet til ved hjælp af aktindsigter at grave »smuds« frem om ministre i VK-regeringen.

Sager fra 14 departementer

Med bidraget fra Finansministeriet indgår der nu oplysninger fra 14 departementer om samlet 1.352 sager om aktindsigt i Informations opgørelse af svartiderne.

Af de mange sager er kun 36 procent blevet besvaret inden for offentlighedslovens tidsfrist på 10 dage, mens 31 procent har været mere end én måned undervejs. Af samtlige sager har hver sjette været mere end to måneder om at blive besvaret. De lange svartider har overrasket Folketingets retsordførere, der her i foråret skal debattere regeringens forslag til en ny offentlighedslov, L 144. Lovforslaget forlænger ikke tidsfristen, men omformulerer den til syv arbejdsdage.

»Fristerne skal overholdes,« har Tom Behnke (K) tidligere sagt til Information, mens Jan E. Jørgensen (V) har kaldt de lange svartider for »nedslående«. Pernille Skipper (EL) har fundet resultatet af Informations opgørelse »pinligt«, Jeppe Mikkelsen (RV) har kaldt det »kritisabelt«, mens Julie Skovsby (S) har karakteriseret det som »ikke tilfredsstillende«.

Ifølge offentlighedsloven kan myndigheder kun i sager af mere kompliceret art overtræde tidsfristen. Men som lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet tidligere har formuleret sig:

»Hvis forklaringen på den lange svartid er, at det er vanskelige sager, så undrer det mig, at så mange sager er vanskelige.«

Også pressejuristen Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, er ikke i tvivl om, at departementerne med vilje trækker besvarelsen af visse sager i langdrag:

»Det gør man, fordi det er bekvemt, og det hænger sammen med den lukkede embedsmandskultur, der stadig præger centraladministrationen,« som han tidligere har sagt til Information.

Finansministeriet har været 10 uger om at besvare Informations aktindsigt i ministeriets svartid. I den aktliste, som ministeriet har medsendt, indgår 28 yderligere sager ud over de 158, men de er ifølge ministeriets svar ikke længere i ministeriets besiddelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu