Interview
Læsetid: 1 min.

’Man er ikke gået tilbage til de socialdemokratiske rødder’

Indland
18. maj 2013
Jens Jonatan Steen, CEVEA

Jens Jonatan Steen, analysechef i tænketanken CEVEA, er uenig i, at Helle Thorning-Schmidt-regeringen er vendt tilbage til Socialdemokraternes rødder.

»Vi har forsøgt at ’selskabsskattelette’ og ’afgiftslette’ os ud af den aktuelle krise. I Danmark har vi traditionelt investeret os ud af de kriser, vi har stået i. I forhold til den krise vi står i i dag, så er det helt rigtigt, at vi har fremrykket nogle meget afgørende investeringer, men i forhold til det mulighedsrum vi har, så mener jeg ikke, at man er gået tilbage til de socialdemokratiske rødder,« siger han.

Jens Jonatan Steen mener ikke, at man kan betegne Socialdemokraternes nuværende politiske linje som »klassisk socialdemokratisk politik«, selv om han finder, at der er masser af gode tiltag i den:

»Klassisk socialdemokratisk politik er noget af det, Stefan Löfven (formand for Socialdemokraterna i Sverige, red.) fører i Sverige, hvor han har forpligtet sig direkte på jobskabelse og på, at de ledige svenskere skal i arbejde her og nu. Han har bundet sig på hænder og fødder for løftet om at halvere den svenske ledighed og dermed skabe tryghed for fremtiden. Det er kernesocialdemokratisk politik, som vi ikke i samme omfang kan genfinde i Danmark i dag.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her