Læsetid: 3 min.

Hører ’naturlighed’ til på skrotpladsen?

Lad os bruge en pause i videnskapløbet til en indholdsmæssig snak om aktuelle tendenser til blot at forkaste store, gamle begreber som naturlighed, sandhed og almennytte
8. maj 2013

Pyyh. Det 72 timer lange Forskningens Døgn er overstået for denne gang. Under sådan festivitas fortættes det videnskapløb, der går igen i tidens slogans. Den akademiske krop får selvpromoverende udslæt. Der hastes og buldres mod et mål, og grundlæggende overvejelser om målets beskaffenhed er der ikke tid til.

Nu letter de tætteste tåger for en stund, og pausen kan passende bruges til nogle af de forsømte overvejelser. Et bud: Der er da vist brug for at få snakket om, hvad der for tiden sker med store, gamle og komplekse begreber som naturlighed, sandhed og almennytte. Det lader til at være blevet mondænt at henvise den slags til skrotpladsen. Det har stor betydning for, hvordan der kan tænkes, og hvilke typer forskningsspørgsmål der stilles.

Kompasset rundt

Begrebet om naturlighed bliver for tiden ofte henvist til afdelingen for kassabelt tankegods. Når nogen vil lægge et godt ord ind for egen eller andres tilbøjelighed for skønhedsoperationer, sker det for eksempel, at det udvikler sig til noget langt mere radikalt: Argumentationen kommer til at dreje sig om, at den der gamle ide om skelnen mellem det naturlige og det unaturlige og mellem det autentiske og det kunstige, den hopper vi moderne mennesker da ikke på. Vi ved, at det naturlige ikke findes. Tilsvarende argumentation optræder i andre sammenhænge, herunder i diskussioner om højteknologiske befrugtningsmetoder. Og man kan tilmed komme ud for helt alvorligt mente forsøg på at åbne drøftelser – af en type som jeg sidst deltog i, da vi havde de allerførste filosofitimer i 1. g. på Det Fri Gymnasium for over 40 år siden – om, hvorvidt naturen overhovedet eksisterer.

Bag alt dette ligger vist nok en tavs antagelse om, at der kun findes en eneste måde at skelne på, og det er skelnen mellem par af absolutte modsætninger. Hvis man vil den slags plagsomme dualismer til livs, er der så ikke anden vej end helt at ophæve evnen til at skelne. Kritikken holder dermed fast i den absolutte tænkning, som har dannet udgangspunkt for dualismerne, og havner i en absolut relativisme. Som efter en rum tid giver sig til kende som helt gammelkendt absolut tænkning. Sådan må det også være gået for sig, at årtiers tiltrængt kritik af objektivitetsforestillinger slog over i et absolut opgør med begrebet om sandhed, som igen paradoksalt er mundet ud i en nærmest ubegrænset tiltro til rækkevidden af videnskabelig evidens.Tendensen er nu, at alt som ikke kan underlægges bevisførelse, forvises fra virkeligheden. Man kan ikke bevise, at noget er almennyttigt og tjener det fælles bedste, så det almennyttige er bare en illusion. Så er vi kommet kompasset rundt, fra dogmatik til dogmatik.

Begreber at tænke med

Som absolutte størrelser, stavet med stort, er begreber som Naturlighed, Sandhed og Almennytte stærke magtmidler. De kan (mis)bruges til kommercielle og moraliserende formål og, ikke mindst, til at slå folk hårdt i hovedet med og dømme dem, deres ideer og forehavender ude. Noget lignende gælder, når ethvert begreb om naturlighed, sandhed og almennytte afvises som anstødeligt. Og i begge tilfælde kan dette forstærkes, når den absolutte tænkning lægges til grund for forskning.

Men at slå hinanden i hovedet er jo ikke den eneste måde, man kan omgås på i et civiliseret samfund. Man kan anlægge forskellige vurderinger, argumentere i rimelig fredsommelighed og finde ud af, at man er uenige og hvordan. Man kan drøfte afgrænsninger, grader og proportioner. I de sammenhænge er forskellige opfattelser af naturlighed, sandhed og almennytte uomgængelige. Alvorlig tankevirksomhed og meningsdannelse kan næppe klare sig uden den slags begreber. Den akademiske verden har et medansvar for samfundets intellektuelle liv. At berøve os begreber at tænke med er ikke nogen god måde at forvalte dette ansvar på.

Gitte Meyer er lektor i videnskab og offentlighed på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu